Organistens musiksider
Lør d. 5. okt 2019 kl. 16:00

Orkesterkoncert
Baroque Aros med gæstesolisterne Marcus Mohlen, cembalo og Mikael Ustrup, orgel spiller bl.a. “Bach’s orgelkoncert” samt Bach’s 5. Brandenburgkoncert foruden musik af Händel og Janitch
Lør d. 19. okt 2019 kl. 16:00

Sangkoncert
Tirili, der består af: Nadja Marie Schmedes Enevoldsen & Katrine Broch Møller & Susanne Cecilie Nielsen, sopraner samt Louise Harring Boll, orgel. Musik af Monteverdi, Vivaldi og Rameau
Søn d. 27. okt 2019 kl. 19:00

Musikgudstjeneste
Musikgudstjeneste 19. søndag efter trinitatis, hvor Klosterkorets bl.a. opfører et nyt værk af kirkens organist. "Missa Brevis" for harpe, orgel og kor.
Lør d. 2. nov 2019 kl. 16:00

Alle Helgenskoncert
Giovanni Pergolesi: Stabat Mater samt arier af Bach.
Margrethe Smedegaard, sopran & Estrid Molt Ipsen, alt
samt musikere fra Randers kammerorkester
Fre d. 29. nov 2019 kl. 20:00

Meditationskoncert
Der er ikke brug for mere forbrugerræs. Der er brug for ro! Kom til meditationskoncert, når Mariager kirkes organist holder "Bach-Friday" med mentalhygiegnisk musik af den store mester Bach.
Se flere koncerter . . . . .
Koncert lørdag d. 18. marts 2000 kl. 15.00 - (Entré 50 kr.)

Randers Byorkester

Med to sinfoniaer for strygekvintet og en concerto grosso for fløjte, obo, fagot og strygere sætter Randers Byorkester den italienske barokmester, Antonio Vivaldi, i relief af to danske komponister: Svend Westergaard og Erik Haumann.

 

Helge Slaatto, 1. violin
Bjarne Stange Nielsen, 2. violin 
Esben Kjær, bratsch
Aksel Nielsen, cello
Ole Ulvedal, kontrabas
Charlotte Norholt, fløjte
Jette Kristensen, obo
Søs F. Kjeldgaard, fagot
Mikael Ustrup, cembalo
 
Koncerten op tages af Danmarks Radio






Koncertprogram . . . . .
Antonio Vivaldi
 
 
 
 
Erik Haumann
 
Niels Viggo Bentzon
 
Svend Westergaard
Sinfonia - Alla rustica
 
Sinfonia - Al santo Sepolcro
Concerto grosso for fløjte obo og b.c. 
 
Blæserkvintet
 
Elegi op. 88 
 
Strygekvartet

Programnoter . . . . .
ANTONIO VIVALDI: SINFONIA AL SANTO SEPOLCRO
Antonio Vivaldi blev født i 1678 som søn af koncertmesteren ved Markuskirkens orkester i Venedig. Den unge Vivaldi modtog tidligt undervisning af faderen og udviklede sig som violinist til en begavelse ud over det sædvanlige. Han levede således en årrække som omrejsende virtuos ved de store europæiske orkestre. Vivaldi blev i 1703 ansat som maestro de violino ved en skole for forældreløse piger, som også uden for Italiens grænser var kendt for en højt kvalificeret musikundervisning. En lang række af Vivaldis over 400 koncerter er komponeret til brug for skolens orkester.
Efter Vivaldis død i 1741 blev hans værker gemt bort, og først i 1920'erne har man igen kunnet finde Vivaldis musik på orkestrenes programmer. Vivaldi står i dag som en af barokkens populæreste komponister ved siden af Bach og Händel.

Sinfonia al Santo Sepolcro for strygergruppe er et religiøst værk, som sammenlignet med Vivaldis mange koncerter ikke er typisk for komponisten, og som i forhold til f.eks. De fire årstider præsenterer en helt anden side af Vivaldis temperament. Det er sandsynligt, at sinfoniaen oprindeligt har været en to-satset ouverture til et passionsværk i forbindelse med påsken, og at det først senere har fået status som et selvstændigt værk. Det italienske ord "Sepolcro" i titlen (gravmæle) understreger denne opfattelse af værkets oprindelse.

ANTONIO VIVALDI: SINFONIA ALLA RUSTICA
Sinfonia alla Rustica er et værk i Vivaldis tresatsede koncertform men uden solister. Sinfoniaens titel hentyder til et rustikt og landligt præg, hvor man i de to ydresatser umiddelbart fornemmer inspirationen fra de italienske bønders dansemelodier.

ANDRÈ JOLIVET
Ved koncerten spiller Charlotte Norholt 3 stykker fra samlingen ”Cinq incantations, pour flûte” fra 1936.

JOHANN SEBASTIAN BACH
I sit virke i Weimar fra 1708-1717 kom Bach via sin arbejdsgiver Johann Ernst i besiddelse Vivaldis koncerter: L'Estro armonico . Bach transciberede i alt seks Vivaldikoncerter for orgel og her har vi en af de vigtigste kilder til forståelsen af Bach’s måde at håndtere orglet på – såvel kompositorisk som klangligt, da disse koncerter indeholder de eneste oplysninger fra Bach’s hånd om registrering og manualfordeling.

SVEND WESTERGAARD: STRYGEKVARTET
Svend Westergaard studerede oprindeligt handel og økonomi men blev i 1943 optaget på Det kongelige Musikkonservatorium i København, hvor han uddannede sig som organist og endvidere studerede musikteori og -historie. Svend Westergaard modtog desuden undervisning i komposition hos Finn Høfding og fik fra 1950 til 1951 lejlighed til at videreuddanne sig hos den italienske komponist Goffredo Petrassi i Rom. Westergaard blev selv ansat som lærer ved musikkonservatoriet i København i 1951 og opnåede her i 1967 et professorat i musikteori. I en periode var Svend Westergaard ansat som musikkritiker ved Land og Folk, og som en følge af sin pædagogiske virksomhed udgav han i 1961 en udbredt og anerkendt bog om harmonilære.

Som komponist fortsætter Svend Westergaard en linje i "det nordiske sinds univers" fra Sibelius til Carl Nielsen. Westergaards musik er derfor ikke en del af 1960'ernes modernisme men viderefører derimod en tradition, hvor tonaliteten stadig er en grundlæggende faktor. Foruden de nordiske komponister er Westergaard inspireret af især Bartok og Sjostakovitj.
Tonematerialet i Westergaards værker - også i strygekvartetten - er ofte udviklet af nogle enkelte små motiver, som gennem satsen udvikler sig og viser sig i forskellige tonale og rytmiske variationer. Den metode, som Westergaard benytter her, ligner i store træk Vagn Holmboes såkaldte metamorfoseteknik.
Westergaards strygekvartet er et instrumentalt, harmonisk og rytmisk virtuost værk, som gennemgående har en romantisk bagvedliggende holdning. Første sats begynder med en langsom, rolig og drømmende indledning. Satsen fortsætter derefter i et hurtigt tempo med en rytmisk og tematisk klar profilering.
I anden sats sættes de fire stryge-instrumenter ind en efter en på samme måde som i første sats, mens tredje sats afvikles i en hurtig, løbende 6/8-takt. Strygekvartetten afsluttes endelig med en epilogisk fjerde sats - et lille eftermæle i en alvorlig tone.

ANTONIO VIVALDI:
CONCERTO GROSSO FOR FLØJTE, OBO OG FAGOT
Programmets sidste værk er en koncert, hvor fløjte og obo udfører rollen som solostemmer, mens fagotten sammen med en cello spiller continuogruppens basstemme.
Første sats er en rondoform, hvor særligt fløjtestemmen får lejlighed til at markere sig. Den langsomme anden sats er et imiterende spil mellem fløjte og obo over en bredt fraseret og sangbar melodi. Endelig afrundes værket med en sidste sats, som bl.a. er karakteriseret ved et gennemgående kromatisk nedadgående tema.


RANDERS BYORKESTER
Randers Byorkester blev grundlagt i 1945. Under Lavard Friisholms mangeårige ledelse blev orkestret en fast institution i dansk musikliv. Klassiske koncerter i Randers, slotskoncerter samt middagskoncerter i Danmarks Radio kan nævnes som orkestrets vigtigste kendetegn i denne periode. Lavard Friisholm var leder af orkestret helt frem til 1981, hvor han blev afløst af Jesper Grove Jørgensen, hvorunder orkestret i 1986 fik ny struktur som basisensemble. Den tjekkiske violinist Milan Vitek overtog ledelsen af orkestret i 1989, og med ham som dirigent dannede Randers Byorkester og Det jyske Ensemble i fællesskab Den danske Sinfonietta, som eksisterede frem til 1992. Siden 1993 har den skotskfødte David Riddell været kunstnerisk og administrativ leder af Randers Byorkester.

Randers Byorkester har i dag en fast stamme på 10 musikere (blæser- og strygekvintet) som løbende suppleres af assisterende musikere. Med udgangspunkt i Musik- og teaterhuset Værket, hvor orkestret hver sæson spiller omkring tyve abonnementskoncerter (orkester- og kammerkoncerter), har Randers Byorkester desuden en omfattende turnevirksomhed. Blandt orkestrets øvrige aktiviteter kan nævnes en lang række koncerter i resten af Danmark (bl.a. den årligt tilbagevendende sommerfestival på omegnens slotte og herregårde), cd-indspilninger, radioudsendelser og workshops samt engagement som operaorkester for Den jyske Opera og Århus Sommeropera.
Randers Byorkester har som husorkester ved Århus Sommeropera modtaget stor anerkendelse af pressens kritikere, og gennem et frugtbart samarbejde med Sommeroperaen har orkestret været med til at skabe rammerne for en ambitiøs opsætning af John Frandsens trilogi, "Tugt og Utugt i mellemtiden".
Takket være en øget bevilling fra Århus Amt arbejder orkestret for øjeblikket med en udvidelse af orkestret til kammerorkesterstørrelse. Randers Byorkester støttes desuden af Randers Kommune og Statens Musikråd.

Programnoter Randers Byorkester