Organistens musiksider
Tir d. 23. jul 2019 kl. 19:30

4. sommerkoncert
Giulia Biagetti, der er domorganist i Lucca i Toscana, spiller musik af italienske mindre kendte komponister, blandet med lidt tysk, fransk og sågar canadisk orgelmusik.
Tir d. 6. aug 2019 kl. 19:30

5. sommerkoncert
Johannes Skoog spiller et program med gammel fransk musik af Marchand og Grigny efterfulgt af en afdeling med Mozart og han slutter med nyere fransk musik af Florentz og Alain.
Tir d. 20. aug 2019 kl. 19:30

6. sommerkoncert
Jonathan Dimmock fra San Francisco spiller et afvekslende program med både amerikansk og europæisk orgelmusik. Fra amerika nyere musik fra Europa både gammelt og nyt.
Lør d. 5. okt 2019 kl. 16:00

Orkesterkoncert
Baroque Aros med gæstesolisterne Marcus Mohlen, cembalo og Mikael Ustrup, orgel spiller “Bach’s orgelkoncert” samt Bach’s 5. Brandenburgkoncert foruden musik af Händel og Janitch
Lør d. 19. okt 2019 kl. 16:00


Tirili, der består af: Nadja Marie Schmedes Enevoldsen & Katrine Broch Møller & Susanne Cecilie Nielsen, sopraner samt Louise Harring Boll, orgel.
Musik af Monteverdi, Vivaldi og Rameau
Søn d. 27. okt 2019 kl. 19:00

Musikgudstjeneste
Musikgudstjeneste 19. søndag efter trinitatis, hvor Klosterkorets bl.a. opfører et nyt værk "Missa Brevis" for harpe, orgel og kor.
Lør d. 2. nov 2019 kl. 16:00

Alle Helgenskoncert
Giovanni Pergolesi: Stabat Mater samt arier af Bach.
Margrethe Smedegaard, sopran & Estrid Molt Ipsen, alt
samt musikere fra Randers kammerorkester
Fre d. 29. nov 2019 kl. 20:00

Meditationskoncert
Der er ikke brug for mere forbrugerræs. Der er brug for ro! Kom til meditationskoncert, når Mariager kirkes organist holder "Bach-Friday" med mentalhygiegnisk musik af den store mester Bach.
Søn d. 15. dec 2019 kl. 19:30

JuleSalmeMaraton
Sædvanen tro afholdes der i december julesalmemaraton i Mariager Kirke. Der synges i år uddrag af i alt 20 julesalmer i stearinlysets skær.
Se flere koncerter . . . . .
Bach: Juleoratorium - Fredag d. 15. december kl. 19:30 (entré 90 kr.)

 

Randers Kammerorkester
Sopran Lina Valatiejute er født i 1968 i Silute i Litauen.

I Vilnius studerede hun Musikakademiet hvorfra hun tog diplomeksamen i 1993.

Hun tog dansk diplomeksamen fra Det Jydske Musikkonservatorium i 1997 og debuterede samme sted i 1999.

Sideløbende med studierne har Lina Valatiejute bl.a. sunget med Århus Symfoniorkester og Konservatoriets Symfoniorkester samt været tilknyttet den Jyske Operas Kor.

Alt Bolette Bruno Hansen har diplomeksamen fra Det jydske Musikkonservatorium i 1986 som elev af Helge Frees med videregående studier hos Anna Reynolds.

Medlem af Den jyske Operas Kor, Det danske Alain ensemble og Bach Konsortium Århus.

Talrige koncerter bl.a. andet som solist med landsdelsorkestrene og desuden adskellige produktioner for Danmarks Radio.

Tenor John Køller Diplomeksamen i sang fra Det Jydske Musikkonservatorium som elev af Peer Birch.

Har arbejdet med Musica Ficta samt haft operaroller der har bragt ham til bl.a. Operahuset i Sydney.

Også tenor i Radiokoret.

Sidst har han været solist i det moderne opera Pandoras æske.

John Køller synger desuden i mandesekstetten "baSix".

Baryton, Lars Fentz-Krogh. Diplomeksamen i sang fra Det Jydske Musikkonservatorium i 1992 som elev af Helge Frees.

Desuden studier hos Bl.a. Thomas Hemsley og Ulrik Cold.

Siden 1989 tilknyttet Den Jyske Opera, hvor han ogå har været solist.

Har tidligere været solist med Randers Byorkester og landsdelsorkestrene i bl.a. Johannespassionen og Messias.

Dirigent: David Riddle

Om Juleoratoriet.

Da Bach blev ansat som Thomaskantor i Leipzig i 1724, var en af hans første opgaver at komponere nye kantateårgange til søndagens messe.
Af Bach’s kirkelige kantateproduktion er næsten 200 kantater bevaret. Andre af samtidens kompnister komponerede op til 15 årgange af kantater, men Bach’s relative beskedenhed i antal sikrede ham til gengæld mod overfladisk masseproduktion.
Bachs kantater er alle individuelle mesterstykker og ingenlunde musikalsk lette.

Det var praksis til hver søndags messe at opføre en kantate, som organisten skulle indøve og opføre med kirken kor og orkester. Kantaterne har en varighed af 20-30 minutter.

I modsætning til andre af Bach’s store kor og orkesterværker, har der aldrig været nogen tvivl om eller uenighed om dateringen af juleoratoriets tilblivelse og førsteopførelse.
Både den trykte tekst og autografen partituret meddeler at værket var beregnet til fejringen af julen i 1734-1735 (d.v.s. fra juledag til hellig-tre-konger).
Værket er komponeret i månederne umiddelbart før og hovedparten i adventstiden, hvor der ikke skulle fremføres kantater om søndagen og Bach derfor havde tid til at komponere.

En anden ting vi ved med sikkerhed er, at næsten alle arier (arier er hos Bach både duetter, trioer såvel som soloer) er musikalsk genbrug.
Bach havde komponeret tre kirkekanter i 1733-1734 til fejring af diverse prinser og prinsessers fødselsdage eller jubilæer, og det er herfra, at hovedparten af musikken til arierne er hentet.
Genbrug var en meget udbredt og helt legitim foretegelse den tid, hvor kravene om opførelse af musik til næsten enhver lejlighed var ubønhørlige.

Bach benyttede sig hyppigt af en mand med pseudonymet Picander som tekstforfatter sine kantater og oratorier.
Med Juleoratoriet er man ikke helt sikker om Picander har været medarbejder.
Det ville være overordentligt sandsynligt at han var, da teksterne fra de benyttede kantater skulle omarbejdes, men Picander har i beskrivelsen af samtlige sine værker ikke medtaget juleoratoriet.
Dette kan skyldes at han ikke har været med til udarbejdelsen af librettoen, men mere sandsynligt at Bach, som var meget teologisk og litterært kyndig, har haft stor indflydelse det tekstlige af Picander ikke med rimelighed kunne hævde det som sit eget værk.

Teksten i værket er en kombination af evangelietekst, traditionelle protestantiske salmer og fri digtning (Picander).
Ved førsteopførelsen var teksten aftrykt menigheden kunne følge med, hvilket ikke var sædvane.

De musiske elementer er som i de store passioner: kor, recitativer, arier og koraler (eller en kombination af flere af disse elementer).

Det var ikke ukendt at dele et juleværk op til opførelse de 6 højtidsdage fra jul til hellig-tre-konger.
Bach har med sikkerhed mødt denne praksis allerede i 1707, mens han var organist i Arnstadt.
Muligvis har han sin studierejse til Lübeck i 1705, hvor han studerede hos den det tidspunkt aldrende Buxtehude, mødt fænomenet at opdele et ellers sammenhængende værk flere dage.

Bach har dog meget højtideligt titelbladet givet værket navnet: oratorium, hvilket indikerer at alle 6 del er at betragte som et sammenhængende værk om end fremførelsen af det var beregnet 6 helligdage.

Opdelingen af værket i 6 enkeltkantater nødvendigvis medføre at hver kantate kan stå for sig som en musisk og formmæssig helhed.
Første og sidste sats af hver kantate er udformet som en normal kantate - d.v.s. en korsats og orkestersats i begyndelsen og en koralsats (cantionalsats) til slut i samme toneart som åbningssatsen.
Hovedtonearten i hele værket er D-dur, og både del I og III står i D-dur.
Del II står i G-dur og adskiller sig fra del I og III ved ikke at have messingblæsere i orkestret.
Lignende ligheder og modsætninger kan registreres, hvis man ser værket i sin helhed.

Juleoratoriets modsætning er passionerne (Matthæus og Johannes).
Johannespassionen begynder f.eks. med tilfangetagelsen i Gethsemana og slutter med gravlæggelsen afsluttende med en vuggevise - altså et hændelsesforløb mindre end et døgn.
Juleoratoriets handlingsforløb strækker sig fra kejser Augustus’ indskrivning til vismændene blev advaret mod at vende tilbage til Herodes. Startende med Lukasevangeliet og sluttende med Matthæus. Passionerne dækker kun ét evangelium.

Som det er praksis ved f.eks. Handels Messias kan man opføre dele af et værk som en helhed.
Messias slutter ofte med Halleluja-koret, som kun er afslutningen anden del ud af tre.

I vore dage er det blevet kutyme at opføre juleoratoriets første tre dele samlet.
Den samlende spilletid hele oratoriet ville være næsten 2½ time uden pauser.
Ved koncerten i Mariager kirke opføres del I,II og III - d.v.s. hændelseforløbet i Lukasevangeliet som vi kender det fra vores evangelium til juledag.

Af Mikael Ustrup
 

 

 

 






Pressemeddelelse . . . . .
Johann Sebastian Bach’s Juleoratorium i Mariager Kirke.

Fredag d. 15. december opføres Johann Sebastian Bach’s Juleoratorium del I-III i Mariager kirke.
Siden 1996 har det været en tradition at opføre enten Messias eller Juleoratoriet hvert andet år i Mariager Kirke.
Ved denne opførelse er det Randers Byorkester, Randers Bykor og Stilling-koret der medvirker.
Randers Byorkester består til daglig af 10 fastansatte musikere, men er til lejligheden udvidet til ca. 25 mand, idet instrumenteringen til Juleoratoriet byder på intet mindre end fuld strygerbesætning, 4 oboer, 3 trompeter, pauker og cembalo, som ved denne lejlighed spilles af kirkens organist.
Koncerten dirigeres af på Randers Byorkesters skotske dirigent David Riddel.
Bach skrev sit Juleoratoium i adventstiden i 1734 til opførelse samme år. Oratoriet er i sin helhed i 6 dele, hvoraf der ved denne koncert opføres de tre første dele: det vil sige hændelsesforløbet i Lukasevangeliet som vi kender det fra vores evangelium til juledag.
Solisterne Lina Valatiejute, Henriette Bonde Hansen, John Køller og Lars Fentz-Krogh er alle erfarne oratoriesangere.