Randers Kammerorkester

Sopran Lina Valatiejute er født i 1968 i Silute i Litauen. I Vilnius studerede hun på Musikakademiet hvorfra hun tog diplomeksamen i 1993. Hun tog dansk diplomeksamen fra Det Jydske Musikkonservatorium i 1997 og debuterede samme sted i 1999. Sideløbende med studierne har Lina Valatiejute bl.a. sunget med Århus Symfoniorkester og Konservatoriets Symfoniorkester samt været tilknyttet den Jyske Operas Kor.

Alt Bolette Bruno Hansen har diplomeksamen fra Det jydske Musikkonservatorium i 1986 som elev af Helge Frees med videregående studier hos Anna Reynolds. Medlem af Den jyske Operas Kor, Det danske Alain ensemble og Bach Konsortium Århus. Talrige koncerter bl.a. andet som solist med landsdelsorkestrene og desuden adskellige produktioner for Danmarks Radio.

Tenor John Køller Diplomeksamen i sang fra Det Jydske Musikkonservatorium som elev af Peer Birch. Har arbejdet med Musica Ficta samt haft operaroller der har bragt ham til bl.a. Operahuset i Sydney. Også tenor i Radiokoret. Sidst har han været solist i det moderne opera Pandoras æske. John Køller synger desuden i mandesekstetten "baSix".

Baryton, Lars Fentz-Krogh. Diplomeksamen i sang fra Det Jydske Musikkonservatorium i 1992 som elev af Helge Frees. Desuden studier hos Bl.a. Thomas Hemsley og Ulrik Cold. Siden 1989 tilknyttet Den Jyske Opera, hvor han ogå har været solist. Har tidligere været solist med Randers Byorkester og landsdelsorkestrene i bl.a. Johannespassionen og Messias.

Dirigent: David Riddle

Om Juleoratoriet.

Da Bach blev ansat som Thomaskantor i Leipzig i 1724, var en af hans første opgaver at komponere nye kantateårgange til søndagens messe.
Af Bach’s kirkelige kantateproduktion er næsten 200 kantater bevaret. Andre af samtidens kompnister komponerede op til 15 årgange af kantater, men Bach’s relative beskedenhed i antal sikrede ham til gengæld mod overfladisk masseproduktion.
Bachs kantater er alle individuelle mesterstykker og ingenlunde musikalsk lette.

Det var praksis til hver søndags messe at opføre en kantate, som organisten skulle indøve og opføre med kirken kor og orkester. Kantaterne har en varighed af 20-30 minutter.

I modsætning til andre af Bach’s store kor og orkesterværker, har der aldrig været nogen tvivl om eller uenighed om dateringen af juleoratoriets tilblivelse og førsteopførelse.
Både den trykte tekst og autografen på partituret meddeler at værket var beregnet til fejringen af julen i 1734-1735 (d.v.s. fra juledag til hellig-tre-konger).
Værket er komponeret i månederne umiddelbart før og hovedparten i adventstiden, hvor der ikke skulle fremføres kantater om søndagen og Bach derfor havde tid til at komponere.

En anden ting vi ved med sikkerhed er, at næsten alle arier (arier er hos Bach både duetter, trioer såvel som soloer) er musikalsk genbrug.
Bach havde komponeret tre kirkekanter i 1733-1734 til fejring af diverse prinser og prinsessers fødselsdage eller jubilæer, og det er herfra, at hovedparten af musikken til arierne er hentet.
Genbrug var en meget udbredt og helt legitim foretegelse på den tid, hvor kravene om opførelse af musik til næsten enhver lejlighed var ubønhørlige.

Bach benyttede sig hyppigt af en mand med pseudonymet Picander som tekstforfatter på sine kantater og oratorier.
Med Juleoratoriet er man ikke helt sikker på om Picander har været medarbejder.
Det ville være overordentligt sandsynligt at han var, da teksterne fra de benyttede kantater skulle omarbejdes, men Picander har i beskrivelsen af samtlige sine værker ikke medtaget juleoratoriet.
Dette kan skyldes at han ikke har været med til udarbejdelsen af librettoen, men mere sandsynligt at Bach, som var meget teologisk og litterært kyndig, har haft så stor indflydelse på det tekstlige af Picander ikke med rimelighed kunne hævde det som sit eget værk.

Teksten i værket er en kombination af evangelietekst, traditionelle protestantiske salmer og fri digtning (Picander).
Ved førsteopførelsen var teksten aftrykt så menigheden kunne følge med, hvilket ikke var sædvane.

De musiske elementer er som i de store passioner: kor, recitativer, arier og koraler (eller en kombination af flere af disse elementer).

Det var ikke ukendt at dele et juleværk op til opførelse på de 6 højtidsdage fra jul til hellig-tre-konger.
Bach har med sikkerhed mødt denne praksis allerede i 1707, mens han var organist i Arnstadt.
Muligvis har han på sin studierejse til Lübeck i 1705, hvor han studerede hos den på det tidspunkt aldrende Buxtehude, mødt fænomenet at opdele et ellers sammenhængende værk på flere dage.

Bach har dog meget højtideligt på titelbladet givet værket navnet: oratorium, hvilket indikerer at alle 6 del er at betragte som et sammenhængende værk om end fremførelsen af det var beregnet på 6 helligdage.

Opdelingen af værket i 6 enkeltkantater må nødvendigvis medføre at hver kantate kan stå for sig som en musisk og formmæssig helhed.
Første og sidste sats af hver kantate er udformet som en normal kantate - d.v.s. en korsats og orkestersats i begyndelsen og en koralsats (cantionalsats) til slut i samme toneart som åbningssatsen.
Hovedtonearten i hele værket er D-dur, og både del I og III står i D-dur.
Del II står i G-dur og adskiller sig fra del I og III ved ikke at have messingblæsere i orkestret.
Lignende ligheder og modsætninger kan registreres, hvis man ser på værket i sin helhed.

Juleoratoriets modsætning er passionerne (Matthæus og Johannes).
Johannespassionen begynder f.eks. med tilfangetagelsen i Gethsemana og slutter med gravlæggelsen afsluttende med en vuggevise - altså et hændelsesforløb på mindre end et døgn.
Juleoratoriets handlingsforløb strækker sig fra kejser Augustus’ indskrivning til vismændene blev advaret mod at vende tilbage til Herodes. Startende med Lukasevangeliet og sluttende med Matthæus. Passionerne dækker kun ét evangelium.

Som det er praksis ved f.eks. Handels Messias kan man opføre dele af et værk som en helhed.
Messias slutter ofte med Halleluja-koret, som kun er afslutningen på anden del ud af tre.

I vore dage er det blevet kutyme at opføre juleoratoriets første tre dele samlet.
Den samlende spilletid på hele oratoriet ville være næsten 2½ time uden pauser.
Ved koncerten i Mariager kirke opføres del I,II og III - d.v.s. hændelseforløbet i Lukasevangeliet som vi kender det fra vores evangelium til juledag.

Af Mikael Ustrup