Organistens musiksider
Lør d. 5. okt 2019 kl. 16:00

Orkesterkoncert
Baroque Aros med gæstesolisterne Marcus Mohlen, cembalo og Mikael Ustrup, orgel spiller bl.a. “Bach’s orgelkoncert” samt Bach’s 5. Brandenburgkoncert foruden musik af Händel og Janitch
Lør d. 19. okt 2019 kl. 16:00

Sangkoncert
Tirilil, der består af: Nadja Marie Schmedes Enevoldsen & Katrine Broch Møller & Susanne Cecilie Nielsen, sopraner samt Louise Harring Boll, orgel. Musik af Monteverdi, Vivaldi og Rameau
Søn d. 27. okt 2019 kl. 19:00

Musikgudstjeneste
Musikgudstjeneste 19. søndag efter trinitatis, hvor Klosterkorets bl.a. opfører et nyt værk af kirkens organist. "Missa Brevis" for harpe, orgel og kor.
Lør d. 2. nov 2019 kl. 16:00

Alle Helgenskoncert
Giovanni Pergolesi: Stabat Mater samt arier af Bach.
Margrethe Smedegaard, sopran & Estrid Molt Ipsen, alt
samt musikere fra Randers kammerorkester
Fre d. 29. nov 2019 kl. 20:00

Meditationskoncert
Der er ikke brug for mere forbrugerræs. Der er brug for ro! Kom til meditationskoncert, når Mariager kirkes organist holder "Bach-Friday" med mentalhygiegnisk musik af den store mester Bach.
Se flere koncerter . . . . .
1. sommerkoncert 2004 torsdag d. 22. juli kl. 19:30 - Kirsten Dolberg, alt
Kirsten Dolberg uddannet organist og korleder
Hun har studeret sang hos Bodil Magid, Hans Gertz og hos Anna Reynolds. Kirsten Dolberg har givet utallige koncerter og liedaftner
Sin operadebut fik hun ved den Jyske Operas opførelse af "Ringen" som Erda.
I 1994 opførte hun Gustav Mahlers "Des Knaben Wunderhorn" Det Kongelige Teater
En enig presse har rost hendes præstationer i Verdis requiem. 
Af pladeindspilninger kan nævnes Mahlers 2. og 8. symfoni med Radiosymfoniorkestret - Elverskud og Weyses Påskekantate samt Messias.
Synger i sommeren 2004 Elias i Tivolis koncertsal.
 
Mikael Ustrup er uddannet organist og kantor fra Nordjysk Musikkonservatorium 1990.
Til daglig organist ved Mariager klosterkirke
Afdelingsleder og lærer ved Vestervig Kirkemusikskoles afdeling i Hobro
Fra 1995-1998 timelærer ved Nordjysk Musikkonservatorium
Koncert- og akkompagnementsvirksomhed både orgel og cembalo. 
 




Programnoter . . . . .
Ikke en kirkekoncert uden Bach!
Jo – selvfølgelig. Det er bare således, at når andre kommer med koncertprogrammer til kirken, eller jeg selv sammensætter et program, havner Bach næsten altid på programmet.
Den tyske Bach’s produktion er så omfattende – over 1100 værktitler – og næsten synonym med den ypperste kirkemusik i vore dages Danmark.
I de tilfælde hvor Bach har skrevet verdslig musik er klangen af musikken i virkeligheden kirkelig.
I hans store h-moll messe – et af de eneste værker fra hans hånd med udgangspunkt i de katolske kirkemusiks messeled – genbruger han en del musik skrevet til verdslige kantater, og udvisker således grænsen mellem den verdslige og den kirkelige genre.

Bach havde i sit embede i Leipzig rådighed over kor, solister og orkestre i et omfang, vi ikke kan forestille os. Det har ikke været lige skønt det hele. Koristerne gad ikke altid synge, musikerne gad ikke altid spille – kirkerne var klamme og kolde, men Bachs musikalske frembringelser var - og er - geniale.
I vore dages kirkelige beskedenhed er det faktisk meget sjældent at Bach’s musik opføres som tænkt i de danske kirkerum – når man ser bort fra orgelmusikken.
Vi har ikke adgang til kor, solister og orkestre i fuldt omfang – aldrig i gudstjenesten og sjældent til koncerter - så derfor tyer vi meget ofte til bearbejdelser af Bach’s musik efter de forhåndenværende muligheder.
Den første arie på aftenens program er fra kor- og orkesterværket Magnificat – Marias Lovsang – med tekst fra Lukas 1,46, hvor der bl.a. står:

Esurientes implevit bonis, et divites dimisit inanes.
Sultende har han mættet med gode gaver, og rige har han sendt tomhændet bort.

Denne lille sats var oprindeligt for 2 blokfløjter og cello, men her fremføres den i et arrangement, hvor orglets 2 manualer repræsenterer hver sin blokfløjte og pedalet repræsenterer celloen. En lille musikalsk finte er, at blokfløjternes allersidste og meget oplagte sluttone har Bach sløjfet – og således sendt os tomhændet bort.

Den katolske messe og reformationen.
Den katolske messe – og vores danske højmesse – har nogle faste led.
Kyrie
Gloria
Credo (trosbekendelsen)
Sanctus (helligsangen ved nadverritualet)
Agnus Dei (O du Guds Lam).

De tre orgelkoraler, der spilles mellem de tre arier, repræsenterer alle Credo-leddet med bearbejdelser af salmen: Wir glauben all’ an einen Gott (Vi tro vi alle tro på Gud).
Det er tredje gang Kirsten Dolberg synger en solokoncert i Mariager kirke – og indrømmet – det er tredje gang vi fremfører arien Ach bleibe doch, mein liebstes Leben, fra kantaten til Kristi Himmelfartsdag.
En subjektiv betragtning er, at det er den smukkeste arie Bach har skrevet. Om han har haft samme holdning vides ikke, men han har i hvert fald genbrugt musikken fra denne arie fra kantate nr. 11. til Kristi Himmelfartsdag mange år senere i sin store h-mol-messen. Her som Agnus Dei satsen.

Ach, bleib doch, mein liebstes Leben ach fliehe nicht so bald von mir.
Dein Abschied und dein frühes Scheiden bringt mir das aller größte Leiden, ach, ja so bleibe doch noch hier!
Sonst werd’ ich ganz von Schmerz umgeben.
Ach, bleib doch, mein liebstes Leben ach fliehe nicht so bald von mir.

Ak, bliv dog lidt mit livs kæreste fly ej så hastigt fra mig.
Din tidlige adskillelse/bortgang og din afsked bringer mig den allerstørste sorg
ak, ja så bliv dog hos mig lidt endnu,
ellers omslutter smerten mig fuldstændigt.
Ak, bliv dog lidt mit livs kæreste fly ej så hastigt fra mig.

Satsen er oprindeligt for violin og basso continuo.
Det meget tætte samspil mellem violinstemmen og sangstemmen lider på ingen måde overlast af at blive fremført på orgel.
Ingen vil være i tvivl når musikken fremføres.

Den sidste arie er også umiskendeligt et samspil mellem en solostemme og sangstemme.

Teksten er en del af Gloriaet fra den romerske messe og satsen er fra Bach’s messe i h-mol.
Så er ringen sluttet. Messeleddene næsten alle repræsenteret og musikken krydser ind og ud af den romerske messe, men skrevet af den Lutherske Bach som et rigt bevis på, at den romerske messes led lever i bedste velgående i den protestantiske liturgi, selvom bevidstheden og synligheden af det ikke er overvældende.

Qui sedes ad dexteram Patris , Miserere nobis.
Du som sidder ved Faderens højre hånd, forbarm dig over os.

Opera eller kirke.
Hellere sidde i kirken og tænke på operaen end omvendt! Her får du dog begge dele.
Pergolesis Stabat Mater er ren italiensk dramatisk udadvendt opera - med kirkelig tekst.
Stabat Mater hører til kernerepertoiret i den katolske liturgi.
Det er et stort digt med 20 trelinjede strofer. 1. strofe lyder i oversættelse:
Den smertefulde moder stod med gråd under korset, mens Sønnen hang derpå, og hele digtet handler om Marias smerte ved at se sin søn dø.
Værket er for sopran, alt og orkester.
Pergolesi skrev Stabat Mater på bestilling i 1734, selvom han allerede da var alvorligt syg. Han døde kort tid efter kun 26 år gammel.
Af værkets 3 satser for alt og orkester fremføres de to:

Quae moerebat et dolebat, Pia Mater, dum videbat nati poenas inclyti.
Hun, den fromme moder, sørgede og led, da hun så sin navnkundige søns kvaler.

Fac ut portem Christi mortem, passionis fac consortem, et plagas recolere.
Lad mig såres med hans sår og beruses af sønnens kors og blod.

Uden Mendelssohn ingen Bach.
Måske en halv sandhed – måske en hel.
For vore dages kendskab til historien og musikken virker det næsten ubegribeligt, at Bach skulle være en konservativ randfigur i sin samtid, men det er ikke desto mindre sandt.
Selvom både Mozart og Beethoven kendte og skattede Bach’s værker var det først med Mendelssohns opførelse af Matthæuspassionen i 1829 i Leipzig, at Bach for alvor blev kendt og elsket.
Af den grund, og fordi Mendelssohn virkede i Leipzig ligesom Bach, kan de to komponister sammenstilles.
Ved denne koncert spilles Mendelssohns 3 præludier for orgel. Til sammen udgør de en lille koncert i koncerten med satsbetegnelserne hurtig – langsom – hurtig.
Händel skriver Messias og Mendelssohn Elias. Et ikke særligt kendt værk i Danmark, men i England på højde med Messias.
Mendelssohn skrev Elias i 1846 til Birmingham musikfestival (derfor er værket på engelsk - dog har Mendelssohn også bearbejdet den tyske tekst).

Woe unto them: Ve dem som forlader Gud – de skal blive tilintetgjort. De har overtrådt Guds befaling og talt falsk om dem selvom han har forløst dem. (I fri oversættelse).
Oh rest in the lord: Englen synger om Elias, der synes han har arbejdet forgæves og kun ønsker at dø.
(Det forudgående recitativ er egentlig sunget af både englen og Elias)

Brorson og Harboøre-traditionen.
De tre salmer med tekster af Brorson er fra hans to store salmesamlinger Troens rare Klenodie og Svane-Sang fra det 17. årh.
Melodier er muligvis fra samme tid. Det vides ikke eftersom det er folkelige melodier, der først er blevet indsamlet i forbindelse med vækkelserne i det 19. årh.

1. O hvor yndigt og hvor fyndigt
er en kristens levned!
Tør ej plage sig med sorgen
for sit liv i dag og morgen,
er det dog i Gud forborgen.

2. O hvor yndigt og hvor fyndigt
Er de kristnes dage!
Hvo i daglig tro og beden
Favner Gud, og nyder freden,
Den er alt i evigheden.

3. O hvor yndigt og hvor fyndigt
er de kristnes glæde!
Glæde, som af Gud oprinder,
Og os med ham selv forbinder,
Aldrig nogen ende finder.

4. O hvor yndigt og hvor fyndigt
er de kristnes sager!
Gud dem kraft og visdom giver,
At de Herrens gerning driver,
Den består og evig bliver.

1. O du min Immanuel,
hvilken himmelglæde
har du gjort min arme sjæl
ved din purpurvæde!
Fjenden tænkte, den var fast,
men hans træske snare brast.

2. Jeg er i min Faders skød,
har i Himlen hjemme.
Dér er ingen synd og død
mere at fornemme;
arven får jeg vist og sandt,
har den Helligånd til pant.

3. Gud ske lov for dag, der går,
og for den, der kommer!
Dermed har vi jubelår,
evig, evig sommer,
da det sidste morgenskær
er os, halleluja, nær!

4. Op, min sjæl, til sang og fryd,
flyde glædeståre!
Hver en puls med harpelyd
klinge til min båre!
Dig, som for os kalken drak,
Jesus, Jesus, evig tak!

1. Syng hjerte! syng en aftensang
om den der elsker dig,
lad alting fryde sig.
Hvert suk skal give harpeklang,
det mindste åndedrag
skal gøre cithersslag.
sind og mod, liv og blod,
og hvad i mig røres kan,
fryder sig inderlig
i den søde Frelsermand.
Nå jeg kun tænker på
den glæde jeg skal få,
når jeg skal Jesum se
i Himlene,
straks utålmodig er
min længsel og begær,
at jeg dog eengang må
mit ønske nå.

2. Så læg, søvnetunge krop,
tak verden ganske af,
og hvil som i din grav,
din Jesus dig skal vække op,
om ej før, dog engang
ved Guds basunes klang.
Far og vel, du min sjæl!
i din Jesus søde favn,
der er trøst der er lyst,
nu god nat i Jesu navn.
Den tid er snart forbi,
at du skalt vorde fri
fra kroppens fængsletvang,
at gå din gang
til lammets brudesal,
til tusind englers tal,
til din udvalgte skat.
God nat! god nat


En aftensang til slut.
Teksten er af Paul Gerhardt 1647. Peder Møller 1682. Fr. Hammerich 1850. Bearbejdet 1889, som der så enkelt står i Den danske Salmebog.
Melodien var oprindeligt et hit!
En kærlighedssang om manden, der forlader sin elskede i Insbruck: Insbruck ich muss dich lassen.
Kirken overtog fikst melodien som O Welt, ich muss dich lassen, og gav den en tekst om os dødelige, der må forlade vores elskede verden.
Det er dog en hel anden tekst, der fremføres her.

1. Nu hviler mark og enge,
nu alle går til senge,
nu slumrer by og land;
men I, min sjæl og tunge,
skal nu til afsked sjunge,
hvad Eders skaber tækkes kan.

2. Se, dagen gik til ende,
i himlens sal sig tænde
de gyldne stjerner små;
som dem skal Gud mig smykke,
når han mig vil undrykke,
hjem til hans Paradis at gå.

3. Som mine trætte hænder,
når dagens gerning ender,
til hvilen glæder sig,
så glæd dig og, mit hjerte,
til efter strid og smerte
at vinde fred i Himmerig!

4. Træt er jeg af at våge,
luk jer, I øjenlåge!
men over liv og sjæl
våg du i al din nåde,
og vogt dem vel fra våde,
du øje over Israel!

6. O Jesus, du min glæde,
du dine vinger brede
og sænke om mig ned!
Vil slangen mig omslynge,
så lad din engel synge:
Det barn er gemt i Herrens fred!



Pressemeddelelse . . . . .
Mariager Kirke lægger igen i år rum til en række sommerkoncerter.
Koncerterne påbegyndtes i 1996 og det er i år 9. år der er sommerkoncerter i kirken.
I år er der 4 koncerter i perioden 22. juli til 8. august.
Der lægges ud torsdag d. 22. juli kl. 19:30 med en koncert med altsangeren Kirsten Dolberg, der akkompagneres af kirkens organist, Mikael Ustrup.
Kirsten Dolberg har tidligere sunget i Mariager Kirke både ved solistkoncerter og som solist i Messias og andre store orkesterværker.
Hun er uddannet organist og korleder og fik sin operadebut som Erda ved den Jyske Operas opførelse af Wagners "Ringen".
I 1994 opførte hun bl.a. Gustav Mahlers "Des Knaben Wunderhorn" på Det Kongelige Teater.
Af pladeindspilninger kan nævnes Mahlers 2. og 8. symfoni med Radiosymfoniorkestret - Elverskud og Weyses Påskekantate samt Messias. Hun synger i sommeren 2004 Elias i Tivolis koncertsal.
Det er altså en særdeles kompetent solist, der ved koncerten synger musik af Bach, Pergolesi og Mendelssohn.
Kirkens organist – Mikael Ustrup – er initiativtager til sommerkoncerterne og deltager altså som akkompagnatør ved denne koncert.
Koncerterne fortsætter i de kommende to uger med kormusik, barokensemble og en orgelkoncert.
Der er tages en beskeden entre til koncerterne.