Medvirkende:
Kirsten Busk, sopran
Niels Peder Gejel, baryton
Birgit Nielsen, tværfløjte
Joost Schelling, harpe
Claus Pedersen, orgel
Aarhus Kammerkor
dirigent, Erik Bjørn Lund
Aarhus Kammerkor har en omfattende koncertvirksomhed i såvel ind- som udland, herunder turnéer til Tjekkoslovakiet, Frankrig, Norge, Sverige, Finland og Canada.
Korets repertoire omfatter både kirkeligt og verdsligt repertoire, ældre og nyere dansk og udenlandsk musik, med hovedvægt på nutidige komponister som Jørgen Jersild, Vagn Holmboe, Per Nørgaard, PalleMikkelborg, Niels la Cour, Per Skriver og Erik Haumann.
Aarhus Kammerkor har i tidens løb selv arrangeret en række koncerter. Desuden medvirker koret ofte ved Aarhus Symfoniorkesters koncerter. Koret har bl.a. fremført Bachs Matthæus-Passion og Juleoratorium,Händels Messias, Mozarts Requiem, Brittens War-Requiem og Mendelssohns Elias.
Aarhus Kammerkor har i anledning af årtusindskiftet bestilt et værk af komponisten og trompetisten Palle Mikkelborg. Det uropførtes i Vor Frue Kirke i Århus 17. marts 2002.
Efteråret 2003 opførtes Johannes Brahms: Ein deutsches Requiem (bearbejdet for 4-hændigt klaver af komponisten). En flot koncert hvori deltog nuværende og tidligere medlemmer af koret.
Af de seneste aktiviter kan nævnes Korets medvirken i Aarhus Symfoniorkesters opførelse af Händels Messias december 2004. Derefter opførte vi selv Messias i Hyllested Kirke som kammerkoncert med kun 8musikere og solister fra korets egne rækker. Denne version gentages i Stouby Kirke december 2005: se Messias i eget regi .
Koret blev stiftet i 1980. Således var afslutningen på sæsonen 05-06 også afslutningen på vor 25. sæson. Det blev fejret den 11. juni med en koncert, hvor også tidligere medlemmer af koret medvirkede. Vi opførte Mozarts Requiem.
Erik Bjørn Lund er uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium som statsprøvet musikpædagog i musikledelse og sang.
Han er ansat som lektor ved Aarhus Dag- og Aftenseminarium, hvor han nu er administrativt beskæftiget som mellemleder efter i mange år at have været leder af seminariets kor og bigband. Han er endvidere enmeget efterspurgt og aktiv kursusinstruktør.
Erik Bjørn Lund har komponeret og arrangeret musik for amatørkor og -ensembler og er desuden sammen med sin kone, Kirsten Busk, en flittig børnekorkomponist.
|