Mariager kirkes musiksider

  OBS

Händels MESSIAS opføres i Mariager kirke søndag d. 15. dec. kl. 15:00 - læs mere her // køb din billet her

Lør d. 30. nov 2024 kl. 16:00
"Julen har englelyd"
Randers Kammerorkester og Andrea Pellegrini fremfører 300 års julemusik fra arier fra Bachs Juleoratorium over de smukke sange fra romantikken til musik af i dag.
Lør d. 7. dec 2024 kl. 15:00
Korjulekoncert
Klosterkoret med orkester fremfører julekantater af Buxtehude foruden traditionel julemusik
Efter koncerten er der traditionen tro jule-nachspiel i klostret.
Søn d. 15. dec 2024 kl. 15:00
MESSIAS
George Friederich Handels berømte oratorium fremføres af Coro Misto, musikere fra Odense Symfoniorkester og 4 unge internationale solister. Dirigent Søren Birch.
Ons d. 18. dec 2024 kl. 19:30
JuleSalmeMaraton
Sædvanen tro afholdes der i december julesalmemaraton i Mariager Kirke. Der synges i år uddrag af i alt 24 julesalmer i stearinlysets skær.
1. sommerkoncert tirsdag d. 18. juni 2013 kl. 19:30 Christian Præstholm, orgel (50 kr. mulighed for partoutkort)

 

Christian Præstholm (f. 1972) er uddannet fra Det jyske Musikkonservatorium med debut fra solistklassen i 1999.

 Videregående studier 1996-97 hos professor Susan Landale ved Conservatoire National de Région de Rueil-Malmaison i Paris, hvorfra han opnåede højeste udmærkelse: Prix de Virtuosité à l’Unanimité de Jury, 1997-98 hos David Titterington og Nigel Allcoat (improvisation) i London, samt 1999 lektioner hos ny-musik-specialisten Hans-Ola Ericsson i Sverige.
 
Mesterkurser ved Michael Radulescu, Anders Bondemann (improvisation), Hans-Ola Ericsson, Petr Eben, Jon Laukvik, Nicolas Kynaston, Montserrat Torrent, Lionel Rogg, Ludger Lohmann og Naji Hakim (improvisation). 
 
Musikteoretisk Diplomeksamen fra Det jyske Musikkonservatorium i 2000. Herefter ansat som lærer i orgel og musikteori samme sted. Fra 2001-09 ligeledes som lærer ved Vestervig Kirkemusikskole, fra 2005-07 ved Nordjysk Musikkonservatorium og fra 2008-10 ved Vestjysk Musikkonservatorium.
Klokkenist-eksamen fra Løgumkloster Kirkemusikskole i 2010.
Christian Præstholm har givet talrige koncerter i Danmark, Frankrig, England, Tyskland, Island og Polen mest i egenskab af solist eller som kammermusiker, men også som orgelimprovisator og komponist
 
Som komponist har han skrevet værker for kor, orgel, diverse solister og kammerensembler. Bl.a. har han skrevet processionsmusik til bispeindsættelsen i Aalborg Domkirke i foråret 2010, og udgivet 10 bind orgelkoraler, som hurtigt er blevet meget efterspurgte
Medlem af Dansk Komponist Forening.
Cembalist og organist i Den jyske Sinfonietta i årene 2001-07.  
Christian Præstholm har modtaget legater fra forskellige fonde, bl.a. Komponisten Jacob Gades Legat, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, Fondation Idella og Foreningen for Piano- og Orgelbyggerier i Danmark’s orgellegat 1999.
 
Han har været ansat som organist ved De danske Kirker i henholdsvis Paris og London og har siden 2007 været organist ved Sct. Mortens Kirke i Randers.
Hans forkærlighed for nyere musik har givet anledning til tætte samarbejder med og uropførelser af mange forskellige danske såvel som udenlandske komponister, og adskillige nye værker er allerede bestilt.
 
CD-indspilninger:
- Marcel Dupré (op.7, 20 og 23) (Classico) 
- Portræt-cd i serien Classico Portrait (Classico) (Værker af Messiaen, Eben og Marthinsen)
- Salmer af K.L.Aastrup. Jeppe Aastrup, basbaryton, Chr. Præstholm, orgel
- "Around the keyboard" Musik for orgel solo og orgel/viola af den islandske komponist Gunnar A.Kristinsson
- “The world of the Danish organ – a tribute to organ-builders * composers * performers” (Helikon) (Værker af N.V.Bentzon og B.Lewkovitch)
- The P-ART Project (Værker af Carl Bergstrøm Nielsen)
- Medvirker som continuospiller på CD med Ulrik Spang-Hanssen og Randers Kammerorkester (G.F.Händel: Organ Concertos 13-16)
- Suså 3 (Contemporary music from The Suså Festival) (Svend E.Nielsen: Solhvervsnat)
- Pipes and Reeds (Mogens Christensen: Logitanion) (Dacapo)
 

 




Koncertprogram . . . . .
Johann Sebastian Bach
(1685-1750) 
Præludium og fuga i C-dur  (BWV 547)
Felix Mendelssohn-Bartholdy
(1809-1847) 
Sonate nr. 6 i d-mol  (opus 65,6)

  Choral med 4 variationer
  Fuga (Sostenuto e legato)
  Finale (andante)
Christian Præstholm
(1972-) 
Du, Herre Krist (Berggren)
Fred hviler over land og by
Op, al den ting, som Gud har gjort
Olivier Messiaen
(1908-1992) 
fra Messe de la Pentecôte
  IV. Communion (fuglene og kilderne)
Guy Bovet
(1942-) 
Salamanca (1986)
Maurice Duruflé
(1902-1986) 
Præludium og fuga over navnet Alain


Forbered dig på koncert! Hør Jean Baptiste Robin (som også har spillet koncert i Mariager) spille Durufles hyldest til sin kollega Jehan Alain.




Programnoter . . . . .
Der skal noget af en frækhed til at komponere et stort værk, der spiller ca. 10 minutter og så kun præsentere os for to musikalske ideer. Ét i præludiet og ét i fugaen. Bachs præludium og fuga i C-dur BWV 547 (også bare kaldet 9/8-dele— for det er det eneste han har skrevet i 9/8) er et eksempel på uhørt koncentration af det tematiske stof. Præludiet indledes med en opadgående C-dur skala 3 x 3 toner - Helligånden om man vil - efterfulgt af et par simple fanfareagtige spring. Det var det! Resten af præludiet er en sublim udnyttelse af det foreliggende materiale. Og skulle man tro at det bliver kedeligt, så tro om! Vi kommer vidt omkring.

I fugaen skifter vi taktart til 4/4. På skrivende fod husker jeg ikke andre af Bach’s store orgelfugaer, hvor temaet kun er på én takt, men denne fem-stemmige fuga, har altså kun denne ene takts materiale at gøre godt med. Det er ganske enestående hvad Bach kan presse ud af den smule tema, og jeg kan ikke dy mig for med et nodeeksempel at vise stedet, hvor Bach samtidig lader én stemme spille temaet i G-dur - en anden stemme temaet i C-dur mens to andre stemmer spiller temaet i udefinerbare tonearter men til gengæld vendt på hovedet. Alt dette mens pedalet for første gang sætter ind og spiller det lille en-takts tema i halve nodeværdier. Men men men - meningen med denne musik er ikke en matematisk ”jeg fik 13 rigtige” eksamen, men meget stor musik at lytte til!

Mendelssohn er anderledes ukompliceret. Det gælder også hans store sjette sonate i d-mol. Han skrev i alt seks orgelsonater, og denne er måske den, der skiller sig mest ud, fordi det er en variationsrække. Først præsenteres koralen/melodien, som vi på dansk kender (men sjældent synger) som ”O hjertekære Jesus Krist”, hvorom de fire første variationer handler.
1) melodien i sopranstemmen med et flydende akkompagnement nedenunder 2) akkorder i hænderne og en ”walking-bass” i peda-let (som man ville sige, hvis man var jazz-musiker) 3) melodien i tenor-lejet med yndefulde sekster ovenover anden 4) i kæmpe-mæssig toccata, med melodien her og der og alle vegne. Der er ingen ophold mellem variationerne - de går ud i et.
2. sats er en regulær fuga. Temaet minder i høj grad om melodien, men alligevel ikke helt.
3. sats har intet med koralforlægget at gøre, men er til gengæld en af Mendelssohns mest iørefaldende orgelsatser.

Da jeg spurgte Christian Præstholm, om han havde nogen programnoter liggende til sine egne værker, svarede han i en mail med nedenstående ret præcise formuleringer:
Du Herre Krist - let, humoristisk i karakteren Fred hviler - overjordisk fredfyldt, superromantisk, nærmest Mahlersk Op al den ting - (upassende?) jazzfantasi Jeg plejer altid at sige, når jeg spiller min egen musik, at "disse koraler er eksempler på hvad den stakkels menighed i Sct. Mortens må trækkes med" :-)

Messiaen er fuglesang, læskende kilder og vanddråber - undervejs optræder en solsort som solist

Guy Bovets Salamanca er noget ganske andet, end vi er vant til at høre her på vores nordisk Lutherske kanter. Det er skrevet i 1986 og har som tema en melodi fra landet omkring Salamanca i Spanien. Ofte ved orgelkoncerter bliver organisten bedt om at improvisere sidst i koncerten over et tema, som udleveres lige inden. Guy Bo-vet fik dette tema ved en koncert i katedralen i Salamanca, huskede hvad han improviserede og nedskrev senere denne improvisati-on med lethørbare folkemusik-rødder. Der spilles med piber og trommer, dansant og det bliver vildere og vildere og ender ud i . . . ægte spansk tyrefægtning?

Durufle hommage til Jehan Alain er et luftigt hvirvlende præludium, og ved slutningen af præludiet indeholder stykket et citat fra Alains mest berømte stykke Litanies. Skæbnen vil, at ved den anden sommerkoncert om 14 dage, kommer der en franskmand og spiller lige netop dette værk af Alain. Fugaen er en dobbeltfuga hvor første tema er cantabilt og 2. tema et mere energisk 16-delstema. Midtvejs kombineres de to temaer, og det første tema gennemgår en række tætføringer, hvor temaerne spilles med kortere og kortere frekvens. Hvis Alain nu bare havde heddet B A CH - kunne man bare have spillet tonerne B A C H, men nu hedder han Alain. Bogstaverne A L A I N bliver til tonerne A D A A F gennem et sirligt udtænkt system, men frem for alt er det bare en måde at skaffe sig et tema på. Det interessante er den intensitet hvormed Duruflé behandler temaet. Leg lidt med nedenstående, og se om du kan knække koden.


Pressemeddelelse . . . . .
Første sommerkoncert i Mariager kirke.
Når organist Christian Præstholm fra Randers tirsdag d. 18. juni sætter fingre og fødder i tangenter og pedalklaviatur ved orglet i Mariager kirke, er det samtidig startskuddet til dette års sommerkoncerter.
I alt seks ind- og udenlandske organister gæster Mariager kirke i løbet af juni, juli og august måned.
Ved den første koncert spiller Christian Præstholm, der bl.a. har studeret hos professor Susan Landale ved Conservatoire National de Région de Rueil-Malmaison i Paris, et program med både ældre og nyere musik.
Der bliver plads til både klassikerne Bach og Mendelssohn, inden koncerten fortsætter med nyere meget sjov musik af bl.a. Guy Bovet.
Maurice Duruflés værk fra 1942 præludium og fuga over navnet Alain, er en hyldest til komponistkollegaen Jehan Alain, der meningsløst døde ved vestfronten ikke en gang 30 år gammel.
Dette fantiske hovedværk fra det forrige århundrede afslutter denne først sommerkoncert i Mariager Kirke, hvortil der som altid tages en ganske beskeden entre - til gengæld serveres der et glas vin efter koncerten.


KoncerterHøjmesser/salmerAubertin-orgletOrganist & KorKontakt

Næste koncert

Koncerter i 2024
Koncerter i 2025
Koncerter i 2026

Alle koncerter

Koncertnyhedsbrev
Næste højmesse
Kommende højmesser

Den Danske Salmebog
Salmevalg til kirkeåret
Julesalmemaraton
Billeder af orglet
Disposition
Bernard Aubertin
Sound bits
Media
Discografi
Download
Kirkens organist

Klosterkoret
Klosterkorets øveside

Kirkekoret
Kirkens organist
Mikael Ustrup
Klosterstien 12
DK-9550 Mariager
Mobil: 61 35 54 47

Mail: organist(ad)
mariagerkirke.dk

Mandag er fridag

Denne side er lavet af Mikael Ustrup 1997-2024