Organistens musiksider
Søn d. 16. dec 2018 kl. 19:30

JuleSalmeMaraton
Sædvanen tro afholdes der i december julesalmemaraton i Mariager Kirke. Der synges i år uddrag af i alt 20 julesalmer i stearinlysets skær.
Søn d. 6. jan 2019 kl. 16:00

Nytårs-orgelkoncert
Fransk musik af Jean Langlais efterfulgt af firhændigt orgel med musik af den hollandske komponist Ad Wammes. Til slut kraftfuld tysk musik af Max Reger.
Tor d. 14. feb 2019 kl. 19:30

Guitarkoncert
Carsten Pedersen spiller musik af Bach og Domenico Scarlatti, spanske værker af Lopez-Quiroga, Yradier, Tarrega, Albeniz samt sydamerikansk musik af Barrios-Mangoré.
2. sommerkoncert tirsdag d. 2. juli kl. 19:30 Fredric Mayeur, orgel (50 kr. mulighed for partoutkort)
 

Frédéric MAYEUR er født i 1976 og begyndte sine musikalske løbebane ved at spille klaver. Som 11-årig var han fungerende organist i sin fødeby.

Fra 1995 to 1999 studerede han orgel, klaver og cembalo konservatoriet i Strasbourg. 
 
Derefter studerede ved “Conservatoire National Superieur de Musique” i Paris, hvor han var elev af Olivier Latry og Michel Bouvard. Han har også studeret komposition, continuo, musikhistorie og pædagogik.
 
Han er nu leder af “Centre Diocesain de Formation des Organistes” i Metz. Der er et videnscenter specielt for organister og der beskæftiger sig med orgelmusik, improvisation og musikteori.
 
I 1997 blev Frédéric MAYEUR ansat som førsteorganist ved Cavaille-Coll-Mutin-orglet i kirken St Eucaire i Metz.
 
Han har en aktiv solistkarriere og har spillet koncerter i det meste af Frankrig og en række andre europæiske lande.
 

 



Koncertprogram . . . . .
Johann Sebastian Bach (1685-1750) Passacaglia i c-mol  (BWV 582)
Dietrich Buxtehude (ca. 1637-1707) Nun komm, der heiden Heiland  (BuxWV 211)
Magnificat primi toni  (BuxWV 203)
In dulce jubilo  (BuxWV 197)
Ciacona i e-mol  (BuxWV 160)
Felix Mendelssohn-Bartholdy (1809-1847) Andante varié en ré majeur
Variations sérieuses Op.54
Jehan Alain (1911-1940) Choral dorien
Variations sur un thème de Clement Jannequin (1936)
Ballade en mode phrygien
Postlude pour l'office de Complies
Litanies  (JA 119)


Hør nylig afdøde Marie-Claire Alain spille sin brors berømte værk. Skrevet i 1937 tre år før sin død.




Programnoter . . . . .
Tyskere er militante, franskmænd er arrogante og englændere køber vores gode bacon (selv spiser vi den mindre gode). Danskere er verdens bedste folk, men vi har ind i mellem også lidt småfordomme.

Frankrig er nu et meget stort land. Knapt 65 millioner indbyggere bebor det største areal i Vesteuropa (tidligere sovjet ikke medregnet). Og Frankrig er en stor dominerende kulturfaktor i vores del af verden. Danmark er en lille nordtysk provins uantastet, at vi gerne ville det var anderledes.

Jeg vil gerne hvert år invitere en franskmand til at spille her ved en af sommerkoncerterne. Dels fordi det er et franskbygget orgel, men især fordi franskmænd jo i sagens natur har et indgående kendskab til deres lands musikkultur, ligesom vi danskere kender Carl Nielsen bedre end de fleste nationaliteter.
Og tag ikke fejl af Frankrigs betydning indenfor orgelmusikken både barokkens (som vi ikke kender så meget til, selvom den er fantastisk) men især mere moderne musik, og tag heller ikke fejl af at Jehan Alain, som repræsenterer det franske islæt i denne koncert, er en stor unik komponist.

Koncerten begynder nu med et af de største og mest betydningsfulde tyske orgelværker. Selvfølgelig komponeret af Johann Sebastian Bach, der til gengæld kun komponerede ét værk af denne satstype. Med andre ord: sådan skal det gøres. Ingen grund til at gentage succes'en. Passcaglia er en variationsrække over et basmotiv, så orglet er et selvfølgeligt instrument til denne satstype, og der var da også komponeret mange passacagliaer før Bach’s. Ikke alene laver Bach 20 variationer over bastemaet, han lader også temaet forlade bassen og blive spillet i hænderne i forskellige stemmer. Kun de helt store komponister bryder alle regler og slipper godt fra det.
Hvis han så endda stoppede her, men Bach komponerer en fuga over første halvdel af temaet. Sådan skal det gøres. Jeg vover den påstand, at der ikke siden er komponeret en eneste passacaglia for orglet uden en vis nervøs skelen til Bachs store mesterværk.

Buxtehude - dansk eller tysk? Det er helt lige meget, men det kan da tænkes at Mayeur har Buxtehude på programmet som en lille cadeau til os nordtyskere. Det kunne også være fordi det bare er god musik.
God musik, der til gengæld er sværere at skrive præcise programnoter til. Det er mere kirkelig ”brugsmusik”, men af den helt gode slags. To orgelkoraler over salmemelodier, som vi enten kender eller ikke kender - og skulle vi kende dem, kan det såmænd også være svært at høre melodien, men det er jo lige præcis ikke melodien, men en bearbejdelse, der spilles. Buxtehudes orgelkoraler er til gengæld næsten alle komponeret i samme stil: pedal og understemmer spiller et akkompagnement, hvorover en solostemme rejser sig og udsmykker melodien. Orgelkoraler af denne type giver altid plads til at udforske orglets mange klangmuligheder.
Magnificat Marias lovsang (Luk 1,46-56) er en helt central Maria-tekst i Bibelen. Lovsangen er en fast bestanddel i den katolske kirkes vesper. Der er ingen koralforlæg som i orgelkoralerne, men en fri komposition til brug når kirkeåret disker op, men en Maria-menu. (Dette Magnificat er i mange små afsnit og spiller i alt ca. 8 min.)
Bach vandrede i sine unge dage til Lübeck for at møde den store komponist Buxtehude, og måske har Bach her hørt eller set partituret til Buxtehude Ciacona i e-mol. En Ciacona er ligesom passcagliaen en variationsrække over et basmotiv. Buxtehudes form og udtryk er musikhistorisk tidligere og dermed i sagens natur anderledes end Bachs. Men nyd den gentagne ro og den iderigdom, der kan presses ud af et enkelt lille simpelt fire-takters mol-tema.

Omkring Mendelssohn er der at sige, at det er de letteste programnoter, jeg nogensinde har skrevet. Jeg kender ikke musikken. Har ikke noderne dvs. jeg tvivler på, at det egentlig er orgelmusik. Med andre ord: jeg er ligeså meget på førstegangsoplevelses tur, som mange publikummer vil være, men jeg kan garantere at Mendelssohn lyder som Mendelssohn plejer: godt, umiddelbart og iørefaldende.

Alains musik kan ikke siges at være umiddelbar og om den er iørefaldende er en smagssag, men god er den. Man skal nok indstille sig på at krybe ind i en klangverden meget langt fra musikken i vor barndoms konfirmationsgudstjeneste.
Vi er i Frankrig - vi er katolske - vi er i 1930’erne og vi er i meget store mystiske rum. Derudover udnytter vi hele orglet, også de mere outrerede klangsammenstillinger.
Jeg vil ikke gå i deltaljer med de fem værker blot kort skrive:
1) Choral dorien (en simpel melodi i dorisk toneart spiller ca. 3’30”)
2) Variations sur un thème de Clement Jannequin. Komponeret i 1936 over et gammelt tema, som bearbejdes i en moderne stil (6’00”)
3) Ballade en mode phrygien. Frygisk er ligesom dorisk en af kirketonearterne og denne lille ballade spiller ca. 2’30”
4) Postlude pour l'office de Complies. Office er en gudstjeneste, så dette er et simpelt 4 minutters postludium til en gudstjeneste.
5) Litanies er Alains mest kendte og spillede værk. Komponeret i 1937 tre år før hans meningsløse død ved vestfronten.
Om værket skriver Alain selv:
”Når den kristne sjæl ikke mere kan finde nye ord i sin fortvivlelse, for at påkalde Guds barmhjertighed, gentager den uophørlig den samme påkaldelse, med en heftig tro. Fornuften når sin grænse. Kun troen stiger stadig højere”. (Jehan Alain 1937)
Venstre hånd har normalt fem fingre. Sidste akkord i værket har brug for seks fingre, så højre tommelfingeren må på dobbeltarbejde. Her er vi ude over fornuft. Vi er steget så højt og kraftigt som orgel, fingre og kirkerum formår.


Pressemeddelelse . . . . .
Franskmand spiller på Mariager kirkes franske orgel.
Hvad er mere naturligt end at invitere en franskmand til at spille på det franskbyggede orgel i Mariager Kirke.
Den franske organist Fredric Mayeur er til daglig organist ved et Cavaille-Coll-Mutin organ i St Eucaire.
Han har studeret på konservatoriet i Strasbourg og siden hos Olivier LATRY og Michel Bouvard på Conservatoire National de Paris.
Når han spiller koncert i Mariager kirke er det faktisk på et orgel, der er fremstillet ganske tæt på hvor han til daglig residerer, og han kender orglet fra det stod hos orgelbyggeren i Frankrig.
Det er også naturligt at han har valgt at spille musik af en af frankrigs største komponister: Jehan Alain.
Ved koncerten d. 2. juli bliver der også plads til tysk musik repræsenteret af Buxtehude og Johann Sebastian Bach. Lille Danmark bidrager med musik af Dietrich Buxtehude.
Der tages som altid en ganske beskeden entre - til gengæld servers der et glas vin efter koncerten.