6. sommerkoncert tirsdag d. 27. juli 2013 kl. 19:30 Angelo Castaldo, Italien, orgel (50 kr.)
Angelo Castaldoerfødt i Napoli (1973). Han dimitterede "cum laude" i veduniversitetet "Federico II" i Napoli, oghanharogsåtaget en kandidatgrad i musikvidenskab, ogstuderetmsuikvidenskabveduniversitetet i Rom.
Han harspillet i de vigtigsteitalienskebyerog i flereeuropæsike land: Tyskland, Polen, Ukraine, England, Skotland, Rusland, Finland, Sverige, Norge, Estland, Belgien, Tjekkiet, Frankrig, Spanien, Ungarn, Danmark.
I 2005 spilledehanerturne, derbragte ham tilSydamerikaog i USA, herunderkoncerter i Chicago, Boston, Philadelphia, New York, San Francisco, Berkeley, ogselvestenytårskoncerten i "National Cathedral" i Washington.
I 2006 harhanspillede en omfattendekoncert-turné i Australien, herunderkoncerter i St. Andrews og i St. Patrick katedralen i Sydney.
Han harværetjurymedlem i flereinternationalekonkurrencerogafholdtmasterclasses i Tyskland, PolenogRusland.
Han harindspilletflerecd'erpåberømteinstrumenter, herunder den store orgel "Schwartz" af St.Blasien Dom (Tyskland), det store orgel i Washington National Cathedral (USA) ogpå den historiskeKinlockorgel (1870) i St. Marks i Hunters Hills (Sydney - Australien).
Han for nyligindspillet en cd påorglet i Napoli Domkirke.
Derudoverer Angelo Castaldokunstnerisklederaf de vigtige "Organ Festival" i Campania (Italien).
Han er organist ogkorleder i St. ChiaraBasilika, en afde vigtigste kirke i Napoli.
Han har undervist på Konservatorierne i Monopoli, Torino, og nu ved Conservatoire "G. Palestrina "i Cagliari, som en af de yngste orgelprofessorer i Italien.
Forbered dig til koncert: Hør Regers Introduktion og passcaglia i d-mol.
Programnoter . . . . .Der er mange måder at sammensætte et koncertprogram på. Jeg lover, at alle, der spiller en koncert, har gjort sig tanker omkring det, hvad enten tankerne måtte være gennemskuelige for os som tilhørere eller ikke.
En idé kunne være at spille musik fra sit eget land - især hvis man er i udlandet og vil repræsentere sin herkomst. En anden ide kunne være at spille fra Adam og Eva til det nyeste nye musik. Der kan også være komponister hvis fødsels– eller dødsdag vi fejrer, selvom det sidste lyder lidt morbidt.
Angelo Castaldo har valgt at give sit koncertprogram titlen: ”Tysk orgelmusik fra det 17. århundrede til den 20. århundrede”. Vi skal altså besøge orgelmusikken i det eneste land vi deler grænse med. Tyskland er et stort og vigtigt land med en musikhistorie, der har været dominerende gennem de sidste mange århundreder. Jeg nævner bare lige i flæng Bach, Beethoven Brahms og tager Mozart med, for at de ikke alle skal begynde med ”B”. Ved siden af det ligner Danmarks Carl Nielsen ikke en udpræget sværvægter.
Når programmet har den titel, det har, ligger det jo implicit, at der er en tidsmæssig progression i programmet, og det begynder da også for lang tid siden med den noget ukendte Matthias Weckmann, om hvem der er den sjove historie at fortælle, at han har været organist i Nykøbing Falster af alle store europæiske metropoler, så han har faktisk skrevet musik, mens han havde dansk jord under orgelskoene. Om han har skrevet Fantasie ex D, som Angelo Castaldo begynder koncerten med, har vi ingen idé om. Som der lakonisk står om ham i encyklopædierne: ”han har skrevet noget musik for orgel og noget musik for cembalo”.
Med Buxtehude ved vi straks meget mere. Vi ved, at han var den store nordtyske kendis i sidste halvdel af det syttende århundrede, og hvad der er nok så vigtigt, at hans ”Abendmusik” i adventstiden regnes for de første koncerter, hvortil almindelige mennesker mod beskeden betaling kunne komme ind i Guds hus og høre musik uden for søndagsmessens obligatoriske musik. Begrebet ”l’art pout l’art” (kunst for kunstens egen skyld) havde taget sin første spæde begyndelse. Castaldo kvitterer med en toccata og en orgelkoral over ”Vor Gud han er så fast en Borg” (Tekst af Luther og musik af Johann Walther - mere tysk bliver det næppe).
Det været en skandale at rejse gennem tysk orgelmusik, hvis der ikke havde været Bach på programmet, for ovenover alting stråler Johann Sebastian Bach, som en af alle tiders største genier! Næsten alle Bachs store frie værker - præludier og fugaer eller toccata og fugaer - er i to afdelinger som titlerne antyder. Toccata, Adagio og Fuga i C-dur er i tre afdelinger, og på den måde ligner det mere en koncertform med hurtig - langsom -hurtig. Toccataen indledes med unisone afsnit skiftende mellem hænder og fødder, inden musikken for alvor går i gang med friske livgivende godt-humørs-akkorder. På stående fod husker jeg en del film og TV-serier, hvor adagioen har været brugt, symboliserende højtid og alvor. Med fugaen er vi igen i et utroligt frisk tempo med et kækt tema i 6/8.
Gamle Bach havde i alt 20 børn heraf 4 sønner, der blev kendte musikere og komponister. En af dem var Johann Christoph Friedrich Bach, der fik sønnen Wilhelm Ernst Bach. Han er den eneste af gamle Bachs børnebørn, der blev kendt som komponist. Han skulle have sagt: ”Arvelighed kan have en tendens til at løbe tør for idéer”, hvilket alt efter temperament kan opfattes som en cadeau til farfar eller en strækken våben overfor Mozart. Han er født samme år som Mozart, men levede 54 år efter at Mozart var død. Vi er stilistisk langt fra bedstefar Bach. Vi er i wienerklassikken.
Herefter skifter vi til fuldblods tysk romantik. Vi forlader dog ikke helt Bach-slægten idet Franz Liszt har et stort og voldsomt anlagt præludium og fuga over bogstaverne/noderne B A C H. Jeg tør godt vove den påstand, at det er gamle Bach og ikke barnebarnet, der er genstand for dette værk. Liszt komponerer simpelthen en storladen hyldest til J. S. Bach.
Om der er tale om en fiffig vittighed, ved jeg ikke, men Italieneren med navnet Angelo har valgt at spille et værk af tyskeren Sigfried Karg Elert, som hedder Angelus. Begge dele betyder engel/engle på latin. Både Karg Elert og aftenens sidste komponist Max Reger er repræsentanter for den noget svulstige, men bestemt ikke uimponerende tyske højromantik. Der er normalt ufatteligt mange noder i deres partiturer, og det skyldes blandt det faktum, at tyskerne havde fået fremelsket nogle orgler, der var så ”flade” og intetsigende i klangen, at komponisterne kompenserede ved at spille med ca. seks fingre på hver hånd, for at få lidt af glansen tilbage i klangbilledet. Der kommer næppe til at mangle glans i kirkerummet, når Angelo Castaldo slutter denne sæsons sommer-orgel-koncerter med Introduktion und Passacaglia i d-mol af Max Reger på kirkens store glansfulde Aubertin-orgel.
PS: Karg Elert dør på den for danskere lidt traumatisk dato 9. april. Han dør dog allerede i 1933 og har altså været død i over 70 år. Det betyder at kirken ikke skal betale KODA-afgift for denne koncert, så der sparer vi 500 kr., som allerede er blevet brugt til indkøb af rød– og hvidvin og lidt andet mundgodt som serveres efter koncerten enten udenfor kirken eller i klostret.
Tak for denne sæsons sommerkoncerter og på gensyn. Organist Mikael Ustrup
Pressemeddelelse . . . . .Italiener spiller sidste sommerkoncert i Mariager Kirke. Det er noget af en rejse tilhørerne kommer ud på ved den sidste sommerkoncert i Mariager kirke i denne sæson. Tysk orgelmusik fra det syttende til det tyvende århundrede har den italienske organist Angelo Castaldo kaldt sit program. Vi får lov til at følge udviklingen af dette store lands musik gennem komponister som Matthias Weckmann (der faktisk virkede i Danmark i en årrække indtil en stupid krig satte en stopper for det), Buxtehude, Bach samt en af Bachs mange begavede sønner. Til slut i koncerten, der finder sted d. 27. august, spiller Angelo Castaldo stor tysk romantisk musik. Ikke mindst Franz Listzs hyldest til sin landsmand: Præludium og Fuga over tonerne B A C H inden der sluttes af med højromantisk potent musik af Karg Elert og den store orgelkomponist Max Reger. Koncertens solist har spillet utallige koncerter, bl.a. tidligere i her i Danmark. Der tages som altid en ganske beskeden entre - til gengæld servers der et glas vin efter koncerten.
