| | | | 5. sommerkoncert tirsdag d. 12. august 2014 kl. 19:30 professor Hans Davidsson, Sverige (50 kr.)
 |
Hans Davidsson er professor i orgel på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København.
I perioden 2001-2012 fungerede han som professor i orgel på Eastman School of Music og var Project Director for Eastman-Rochester Organ Initiative i Rochester, NY, USA.
1987-2005 fungerede han som professor i orgel ved School of Music ved Göteborgs Universitet og1994-2009 som kunstnerisk leder af Göteborg International Organ Academy (GIOA), og han var grundlæggeren af Göteborg Organ Art Center (GOArt).
I 2007 blev han udnævnt til professor i orgel på Hochschule für Künste Bremen i Tyskland, hvor han også er direktør for Arp Schnitger Institut for orgel og orgelbygning.
Han koncerterer og underviser på store festivaler og akademier over hele verden.
Han har indspillet mange cd'er, senest Dietrich Buxtehudes samlede orgelværker.
|
Koncertprogram . . . . .
George Böhm
(1661-1733) | Praeludium i C-dur | | Ach wie nichtig, ach wie flüchtig | Johann Ludwig Krebs
(1713-1780) | Trio Es-dur | Felix Mendelssohn-Bartholdy
(1809-1847) | Sonate nr. 5 i D-dur (opus 65,5)
Andante
Andante con moto
Allegro | Johann Sebastian Bach
(1685-1750) | Allein Gott in der Höh sei Ehr (BWV 676)
à 2 Clav. et Pedal | Maurice Duruflé
(1902-1986) | Siciliénne (fra suite opus 5) (Opus 5) | Martin Herchenröder
(1961-) | Aus zeit raum II
Trio und Ricercare | | Toccata and Lament (2008) |
Hør Hans Davidsson spille Buxtehude
Programnoter . . . . .
I 1999 flyttede jeg til Mariager. Jeg flyttede ind på Kirkegade i en lejlighed uden kabel-TV på lejekontrakten. Det passede mig fint. Det har jeg nemlig ingen trang til at betale for, men TDC havde ikke forudset, at nogen kunne ønske at fravælge denne service, så jeg havde, indtil jeg flyttede, gratis kabel-TV på nogens regning. Jeg husker kun to ting, som jeg så på alle disse mange reklamebefængte kanaler. Den ene ting var CNN, der hver morgen kunne fortælle om det totale kaos og demokratisk meget betænkelige i, at ingen i virkeligheden anede, hvem der var blevet valgt til præsident i USA. Den anden ting var, at jeg på svensk TV kom til at se en mand spille orgel iført pudderparyk og ”slaskerøv”.
Jeg husker, at min tanke var, at orgelmusik havde jeg ligegodt sjældent set på dansk TV og absolut ikke i Holbergkostyme og med falsk hår. De er skøre de svenskere! Jeg husker også tydeligt, hvad manden spillede. Det var præludium og fuga i C-dur af George Böhm.
I dag ved jeg, at det har været aftenens solist Hans Davidsson, der spillede præcis det samme værk af Böhm, som også indleder denne aftens koncert. I Gøteborg blev værket spillet til indvielsen af "Göteborg Organ Art Center". Et center som Hans Davidsson var foregangsmand for i 10 år, og som har specialiseret sig i at bygge klanglige kopier af forskellige tiders berømte orgler. Det er ikke nogen helt billig fornøjelse, og måske derfor blev åbningskoncerten sendt på svensk TV.
Det var mit første møde med Hans Davidsson. Mit andet møde er ved koncerten her i aften.
Verden er lille i dag. Det var den sådan set også i første halvdel af det 18. århundrede. George Böhm har sandsynligvis modtaget undervisning af medlemmer af den store "Bach-musiker-familie", ligesom det er utænkeligt, at den ”rigtige Bach” og Böhm ikke har mødtes i Lüneburg, hvor de begge var på samme tid.
Carl Phillipp Emanuel Bach skriver i et brev fra 1775, at hans far elskede at studere George Böhms musik. At Bach kunne lide noget, er for eftertiden det fremmeste varemærke.
Præludium og fuga i C-dur er et klassisk 5 minutters nordtysk stykke orgelmusik med masser af pedal og frisk power.
"Ach wie nichtig" står i dag som et klassisk eksempel på, hvordan man bearbejder en melodi i et såkaldt koralpartita. En række forskellige variationer over en kerneluthersk koral. Otte variationer hvoraf den første bare er en simpel gennemspilning af koralen (se herunder), der derefter bearbejdes på forskellig vis. To-stemmigt, tre-stemmigt i 3/4 dele og 4/4 dele.
Musikken er ikke stor og prangende som indledningsværket, men 10 minutters sart og gennemsigtig opvisning i variationskunst.
Krebs er af Bachs mest begavede elever. Han kunne stort set det samme som Bach, bortset fra at han ikke VAR Bach. Derfor havde han også svært ved at opnå en fast ansættelse. Tiden var løbet fra Bach’s måde at komponere på og Krebs sad fast i den stil. I dag er det mindre vigtigt. Hans musik - især trioerne - er velklingende og vi lægger ikke mærke til, at de er skrevet 20 år for sent. Denne trio i ES-dur er dog en af de mere fremadskuende fra Krebs hånd.
Mendelssohn skrev i alt seks sonater for orgel. Forskellige i toneart og antal satser og bestemt også meget forskellige i musikalsk udtryk. Denne femte sonate i den glade toneart D-dur har tre satser. Første sats er nærmest en langsom luthersk koral. Anden sats i h-mol er en lille sød romantisk melodi med et ”tøf-tøf-pedal”, inden sidste sats afslutter denne 9 minutters sonate med en sand velsignelse af perlende noder.
Ikke at det nødvendigvis er en større genial mening fra Hans Davidssons side, men Bach og Mendelssohn hører sammen. Begge havde deres virke i Leipzig, og Mendelsson "genopdagede" Bach, efter at glemslen havde nedsænket sig over hans mange værker efter hans for tidlige død i 1750. Tak for det Felix!
Bachs orgelkoral over salmen "Aleneste Gud i Himmerig", som den hedder på dansk, er et klassisk eksempel på Bachs evne til at skrive simpel musik. Misforstå det ikke derhen, at det er let at spille, men der er altså kun tre toner ad gangen. Enklere kan det ikke gøres når man spiller med højre og venstre hånd samt pedal. Melodien kommer skiftevis i venstre og højre hånd, mens det meget velklingende triotema (som faktisk bare er melodien spillet lidt hurtigere) lever sit eget fremadstræbende liv.
(På min computer har jeg 4 forskellige indspilninger af denne koral. Den hurtigste afvikles på 4 minutter og 10 sekunder, og den langsomste på hele 8 minutter og 13 sekunder. Jeg er spændt på hvordan Hans Davidsson spiller denne koral, men jeg gætter på i underkanten af fem minutter, men lad nu være med at tage tid, for så kan du ikke nyde musikken imens).
Det er et noget brat klangligt skifte til Duruflés opus fem.
Her forlader vi tysk koralstil, for at begive os ind i en fransk impressionistisk klangverden.
Opus fem fra Duruflés hånd har tre satser og er skrevet i 1932. Siciliene er den midterste sats og dermed den langsomste. Seks minutters ren fransk klangguf for øregangene.
Da jeg først så programmet fra Hans Davidsson, kiggede jeg med undren på navnet Herchenröder. Jeg fik snuset mig frem til, at han var professor i komposition i Göteborg, hvorfor jeg først troede, at han var svensker, selvom navnet lød som en tysk møbelkæde fra Ruhrdistriktet. Han er nu tysker, og jeg ved ganske enkelt intet om ham eller hans musik, og jeg er helt sikker på, at det gør publikum heller ikke.
(Jeg vædder gerne et glas vin efter koncerten ovre i klostret. Jeg skal nok give under alle omstændigheder).
Jeg ved dog både hvad en trio og en ricercare er. Ligegyldigt hvor i musikhistorien vi er, burde det være falsk varebetegnelse hvis en trio indeholder mere end tre stemmer, med med moderne musik er intet forudsigeligt. Enten er der tre stemmer eller også er der ikke.
Ricercare er en gammel italiensk renæssancesatstype, hvis egentlige mening er ”at søge” eller efterprøve. Med andre ord: udforske det tematiske stof på forskellig vis. Så får vi se, hvordan den tyske møbelpolstrer slipper af sted med det.
Toccataer er normalt stor klanglig akkordisk musik. Brugt gennem alle tider og i hvert fald for orglet en elsket form. Lament er ganske enkelt en klagesang. Denne klagesang spiller ikke hele tiden med ti fingre, men nogen gang med håndkantsslag på tangenterne. Meget moderne!
PS: Det lille men: Hvis nogen nu ved vinen efter koncerten fortæller Hans Davidsson om mine programnoter, og det skulle vise sig, at det ikke var ham, der gemte sig bag puderparykken alligevel, vil jeg bare forsvare mig med, at det kunne det bestemt sagtens have været.
De er jo skøre - de svenskere, selvom nogle af dem ”spelar orgel jättebra”.
Pressemeddelelse . . . . .
Svensk professor ved dansk konservatorium spiller i Mariager Kirke.
Hans Davidsson er professor i orgel på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København.
Efter i mange år at have haft en anden svensker nemlig Hans Fagius som professor er det nu Hans Davidssons tur til at præge årgang efter årgang af kommende danske organist.
Det er han bestemt ikke den mindst kvalificerede til.
I perioden 2001-2012 fungerede han som professor i orgel på Eastman School of Music og var Project Director for Eastman-Rochester Organ Initiative i Rochester, NY, USA.
1987-2005 fungerede han som professor i orgel ved School of Music ved Göteborgs Universitet og1994-2009 som kunstnerisk leder af Göteborg International Organ Academy (GIOA), og han var grundlæggeren af Göteborg Organ Art Center (GOArt).
I 2007 blev han udnævnt til professor i orgel på Hochschule für Künste Bremen i Tyskland, hvor han også er direktør for Arp Schnitger Institut for orgel og orgelbygning.
Han koncerterer og underviser på store festivaler og akademier over hele verden.
Han har indspillet mange cd'er, senest Dietrich Buxtehudes samlede orgelværker.
Ved koncerten i Mariager tirsdag d. 12. august kl. 19:30 spiller han musik af Böhm, Krebs, Mendelssohn, Bach, Duruflé og svenskeren Herchenröder.
Som altid serveres der er glas vin i forbindelse med koncerten.
|
