Haderslev Drengekor blev stiftet af Henrik Skærbæk Jespersen i september 2008.
Koret er et blandet drenge- og mandskor, der består af 55 sangere i alderen 9-57 år. Koret medvirker ved særlige gudstjenester i Haderslev Domkirke. Der er et højt aktivitetsniveau med koncerter, oplevelser og turnéer rundt om i landet. En gang om året rejser koret til udlandet og har givet koncerter i Norge, Sverige og England. Deltagelse i stævner og masterclasses med ind- og udenlandske dirigenter er medvirkende til, at koret i løbet af kort tid har markeret sig som et stærkt, populært og efterspurgt drengekor.
Målet med koret er at skabe et kor, der i kraft af et stærkt fællesskab får gode musikalske og sociale oplevelser. Der holdes korprøver flere gange om ugen, både som fællesprøver, i særskilte stemmegrupper og endvidere modtager drengene undervisning i solosang og hørelære.
I 2011 udkom korets debut-cd "Gud ske tak og lov" og i foråret 2013 kom endnu en cd på gaden under titlen "Tak, du lysets Fader".
Korarbejdet i Haderslev Domsogn blev i 2010 hædret med prisen “årets succes” af JydskeVestkystens læsere.
I maj 2012 medvirkede koret ved den kongelige barnedåb af Danmarks Prinsesse Athena i Møgeltønder Kirke. I juni 2013 underholdt koret Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen med sang i forbindelse med det officielle besøg i Haderslev.
Ved koncerten i Mariager kirke synger koret dansk musik af Carl Nielsen, Jesper Madsen, Knud Høgenhaven, Nørfeldt, la Cour.
Fransk musik af Fauré, Franck, Duruflé samt engelsk musik af Purcell, Goss og Howells.
Koncertprogram . . . . .
John Goss ((1800-1880)) | Praise, my soul, the king of heaven |
C.E.F. Weyse ((1777-1842)) | Nu vågne alle Guds fugle små |
Knud Høgenhaven ((1928-1987)) | Urolige hjerte |
Jesper Madsen ((1957-1999)) | Se, nu stiger solen |
César Franck ((1822-1890)) | Panis angelicus |
Maurice Duruflé ((1902-1986)) | Ubi caritas |
Gabriel Fauré ((1845-1924)) | fra Requiem: Pie Jesu
Agnus Dei
|
Nicolaus Bruhns (1665-1697) | Præludium e-mol |
Henry Purcell ((1659-1695)) | Sound the trumpet |
David Evans ((1874-1948)) | Be still, for the presence of the Lord |
Herbert Howells ((1892-1983)) | A Hymn for St. Cecilia |
Niels la Cour ((f. 1944)) | Fred hviler over land og by |
Carl Nielsen ((1865-1931)) | Min Jesus, lad mit hjerte få |
Henrik Fibiger Nørfelt ((f. 1940)) | Te Deum Laudamus |
Hør korets synge en sats fra Händelse Messias (live-optagelse fra julen 2014)