| | | | Nytårskoncert. Søndag d. 5. januar 2020 kl. 16:00 (gratis)
 |
|
Sådan så vestenden af Mariager kirke ud fra restaureringen i 1995 til dette orgel blev taget ned d. 4. januar 2010. |
 |
|
Olivier Messiaen |
|
I år 2020 er det 10-året for det nye orgel i Mariager kirke. Forud var gået et ti-årig periode med at bestemme orgelbyggeren, indhente de relevante godkendelser, få økonomien på plads og ikke mindst selve bygningen af orglet.
Søndag d. 3. januar i 2010 for 10 år siden, spillede kirkens organist de absolut sidste toner på Bruno Christensen-orglet fra 1971. Det skete ved nytårskoncerten og på programmet var hovedsageligt fransk musik.
Her et tiår efter spiller kirkens organist næsten det samme program, men nu på et noget større instrument.
Tre store toccataer af Dubois, Bach og Widor er omdrejningspunktet afvekslende med både fransk barok ved Nicolas Clerambault og nyere fransk musik ved Olivier Messiaens billede af tilsynekomsten af den store katedral: Apparition de l’eglise eternelle fra 1934.
Her spares ikke på hverken svagt eller kraftigt og orglet får luftet næsten alle dets 46 stemmer
|
|
Koncertprogram . . . . .
Theodore Dubois
(1837-1924) | Toccata i G-dur | Louis-Nicolas Clerambault
(1676-1749) | Suite du duexieme ton
Plein Jeu
Duo
Trio
Basse de Cromorne
Flûtes
Récit de Nazard
Caprice sur les grands jeux | Johann Sebastian Bach
(1685-1750) | Toccata og fuga i d-dorisk (BWV 538) | Olivier Messiaen
(1908-1992) | Apparation de l’eglise eternelle (1934) | Charles Marie Widor
(1844–1937) | Toccata |
Programnoter . . . . .
Ualmindelig velment, men til gengæld ualmindeligt dumt!
For mange mange år siden - i midten at halvfemserne - blev jeg ansat som organist ved Mariager kirke. Når man sådan tror, man er blevet en stor katedralorganist, må man jo hellere vise godtfolket i Mariager og omegn (og ikke mindst menighedsrådet), at det var et godt valg, og at man faktisk kunne spille lidt fritidstangenter.
Jeg sammensatte et koncertprogram med fem større værker. Kun et enkelt af dem havde jeg spillet tidligere. Det var dumt. Jeg havde ikke lige overvejet, at kirken var uopvarmet, så jeg hundefrøs mig gennem indstuderingen af rigtig mange noder. Det blev 2. juni 1996, og jeg spillede det bedste, jeg havde lært min først af mange koncerter i Mariager kirke. Programmet var lidt i retning af “se hvor mange noder jeg kan spille, og hvor meget larm jeg kan lave på dette kæmpe-instrument”. Dumt og ikke voldsomt gennemtænkt.
Ved nytårskoncerten i 2010 valgte jeg at spille præcis det samme program som 14 år tidligere.
Ringen var sluttet for det gamle orgels vedkommende. Et instrumnet med kun 14 stemmer. Dagen efter blev orglet, der havde stået i kirken siden 1971, pillet ned, og 2 måneder senere stod der et nyt 46 stemmers orgel på samme plads.
Jeg har nu fået den ganske uopfindsomme (eller opfindsomme) idé, at spille stort set det samme program endnu engang - men denne gang på et instrument, som faktisk kan indfri den ret store musik som programmet består af.
Tre store toccataer er hovedhjørnestenene i programmet. Toccare bestyder “at slå”, og toccataer er kendetegnet ved at være meget baseret på akkorder (og mange af dem). Lyt selv undervejs.
Først spilles Theodore Dubois toccata i G-dur (som også muntert kaldes for sømanden og nonnen al den stund, at det meget pompøse og maskuline hovedtema besvares af et meget meget meget feminint, uskyldigt og bly sidetema - hvorefter de forventeligt forenes til sidst.
Mellem første og anden toccata kommer en fransk suite af Clerambault.
Det er jo skæbnens ironi, at kirkens Bernard Aubertin orgel er det instrument i hele nordtyskland/Skandinavien, hvorpå lige præcis denne musik lyder bedst. Fransk barokmusik - hvor få noder der måtte være i en simpel duo eller en trio - kræver mange forskellige stemmer og franske baroksuiter runder stort set altid alle de specille franske klange, som dette orgel er så rig på.
Engang troede jeg, at ethvert koncertprograms højdepunkt var et svært værk af Bach. Det er det nu ikke, men Bach er Bach og hans musik evig god, og jeg kan godt lide at have et værk af Bach med i ethvert koncertprogram. Toccata og fuga i d-dorisk er et af hans længste værker på hele 13-14 minutter, med en livlig toccata efterfulgt af en stoisk majestætisk (og lang fremadskridende) fuga.
Nu bliver det kraftigt. D.v.s. først er det svagt - så bliver det så kraftigt, som orglet nærmest kan spille, hvorefter det hele fortager sig og bliver til ingenting. Messiaen skriver sit værk “Apparition de l’eglise eternelle” da han er midt i tyverne og med det værk indvarsles et helt andet tonesprog end verden havde hørt tidligere. Titlen kan oversættes noget i retning af “Tilsynekomsten af den evige kirke”.
Messian skrev et lille digt til værket der - med hjælp fra mine ubehjælpsomme franskkundskaber (og google translate) - lyder sådan:
“Skabt af levende stene - skabt af himmelske sten - viser det sig i Himlen som Lammets brud!
Det er den himmelske kirke - skabt af himmelske stene som er de udvalgtes sjæle.
De er i Gud, og Gud er i dem - fra evighed til evighed.
Bagpå har jeg trykt side et af de kun fire siders noder værket består af. Ikke desto mindre tager det 8-10 minutter at spille og kirkens fundament mejsles ud i pedalets gentagne toner. På det kraftigte spiller jeg på hele 32 stemmer på en gang.
Derefter forsvinder kirken i dybet som en katedral, der langsomt synker i havet.
Til sidst et af de mest kendte orgelværker: Widors toccata fra symfoni nr. 5. Der er ikke så meget at sige. Nyd det.
Det er svært at spå - især om fremtiden som man siger - men mon ikke jeg spiller noget af det samme i 2030?
Ualmindeligt dumt, men til gengæld ualmindeligt velment!
Velkommen til et nyt (koncert)år - organist Mikael Ustrup
Pressemeddelelse . . . . .
Jubilæumsnytårskoncert i Mariager kirke.
Når Mariager kirkes organist søndag d. 5. januar kl. 16:00 sætter sig bag tangenterne ved Mariager kirkes store orgel, er der hele to jubilæer i spil.
Dels fandt den første orgelnytårskoncert sted i 2010 og nytårskoncerten har været en fast tradition lige siden, og dels er det 10 året for opstillingen af kirkens 46 stemmers Bernard Aubertin-orgel.
I den anledning spilles næsten det samme koncertprogram som blev spillet ved nytårskoncerten i 2010. Dengang var det dog de absolut sidste toner, der blev spillet på den ”gamle orgel”, mens intet af programmet i de forløbne 10 år har været spillet på det nye orgel.
Det rådes der bod på ved nytårskoncerten, der indleder musikåret 2020.
Hele tre store toccataer er omdrejningspunktet i koncerten. En fransk toccata af Theodore Dubois indleder koncerten, mens Bachs doriske toccata og fuga spilles i midten af programmet. Inden der sluttes med Widors store toccata fra den femte orgelsymfoni, bliver der også tid til at høre fransk barokmusik af Nicolas Clerambault og meget storslået og mystisk musik af Messiaen.
Alle tonerne er gratis og skyder således 10 års jubilæumssæsonen for et af Danmarks mest spektakulære instrumenter i gang.
|
