| | | | 3. orgelinddvielseskoncert: "Pergolesis Stabat Mater" lørdag d. 2. nov. 2019 kl. 16:00 (50 kr.)
 |
|
Billede malet af Albrecht Altdorfer ca. 1512. Kristus på korset med mellem den sørgende moder (Stabat Mater) og Johannes. |
 |
|
Margrethe Smedegaard, sopran |
 |
|
Estrid Molt Ipsen, alt |
|
Ved den sidste af tre invielseskoncerter, hvor Mariager kirkes lille nye kisteorgel medvirker, er koncertens absolutte hovedværk den italienske barokkomponist Giovanni Pergolesis Stabat Mater.
Giovanni Pergolesi var kun 26 år gammel da han i 1736 døde af tuberkulose. Kort tid før sin død skrev han på bestilling det værk, der skulle blive hans hovedværk; Stabat Mater. Stabat Mater betyder ”den sørgende moder” og er et middelalderdigt, der i 12 strofer beskriver Jomfru Marias smerte ved at se sin søn hænge på korset.
Umiddelbart skulle man så tro, at musikken var en lang dødedans, men Pergolesi var faktisk operakomponist og operaens smukke italienske livlige sangstil findes overalt i det meget smukke Stabat Mater.
Ved denne koncerten fremføres Stabat Mater med sopranen Margrethe Smedegaard mens altstemmen synges af Estrid Molt Ipsen.
Værket opføres ofte med orgel alene, men ved koncerten fremføres værket af en strygekvartet primært fra Randers Kammerokester og ved kirkens lille italiensk byggede kisteorgel sidder kirkens organist.
Koncerten indledes med tre arier af Johann Sebatian Bach:
Den kendte Jesus bleibet menine Freude efterfulgt af af en duet mellem sopran og alt og til sidst "Agnus Dei" fra h-mol messen.
Første søndag i november er Alle helgens søndag, hvor vi mindes vore døde.
Ved denne koncert mindes vi også, men musikken er alt andet end død.
|
|
Koncertprogram . . . . .
Johann Sebastian Bach
(1685-1750) | Jesus bleibet meine Freude (BWV 147,10)
For sopran, strygere og basso continuo | | Er kennt die rechten Freudenstunden (BWV 93,4)
For sopran, alt, strygere og basso continuo | | Agnus Dei (BWV 232,25)
For alt, strygere og basso continuo | Giovanni Battista Pergolesi
(1710-1736) | Stabat Mater (P.77)
1) Stabat Mater Dolorosa
2) Cujus animam gementem
3) O quam tristis et afflicta
4) Quae moerebat et dolebat
5) Quis est homo
6) Vidit suum dulcem natum
7) Eja mater fons amoris
8) Fac ut ardeat cor meum
9) Sancta mater, istud agas
10) Fac ut portem Christi mortem
11) Inflammatus et accensus
12) Quando corpus morietur |
Programnoter . . . . .
Med denne den sidste af ialt tre koncerter indvier Mariager Kirke det lille italiensk byggede tre-stemmers orgel, som kirken endelig erhvervede i det forgangne forår, efter at instrumentet havde stået til låns i et par år.
Orglet har ved denne koncert ingen solistisk rolle overhovedet, men spiller til gengæld med i hele koncerten (på nær 2 x 4 takters velfortjent pause).
Der er et lille koncertmæssigt - ikke uløseligt - problem med Giovanni Pergolesis Stabat Mater. Det er i sin enkelhed, at det ikke helt udfylder en koncert. Værket spiller 40-45 minutter, så der mangler altid et par programpunkter for at nå i nærheden af den magiske time, vi ubevidst har valgt, at denne slags koncerter skal vare.
Problemet er nu elegant løst! Man spiller bare også noget andet!
Denne koncert begynder således med tre arier af Johann Sebastian Bach.
Først et af de mest kendte Bach-stykker: Jesu bleibet meine Freude. Egentlig et firstemmigt slutkor fra kantate nr. 147, men det kan fremføres i alverdens forskellige besætninger, og her synges melodien af koncertens sopran akkompagneret af orkestret.
Det sjove og helt igennem Bachske i to af de tre arier er, at der altid er en modmelodi til den egentlige melodi.
Når du hører de første toner af Jesu bleibet, vil du måske tænke, at det er den rigtige melodi (for det er en rigtig god og iørefaldende melodi), men den egentlige melodi - den Lutherske koral - synges af sopranen godt og grundigt blandet med 1. violinens karakteristiske melodi, som er den egentlige grund til, at dette værk er så kendt og elsket.
Sjovt nok kender vi den “rigtige melodi” på dansk. Her hedder den “Nu velan vær frisk til mode” - den står dog i 4/4 mens Jesu bleibet står i 3/4. Sådan er der så meget.
Bach fik ikke udgivet særlig meget musik i sin samtid. Dels var hans musik noget gammelt og bagudskuende, dels kostede det en mindre formue, at få udgivet musik. Bach fik dog på et tidspunkt lov til - af musikforlæggeren Johann George Schübler - at plukke seks orgelkoraler ud, som ville blive udgivet.
Pudsigt nok er kun et af stykkerne oprindeligt skrevet for orgel, mens de fem øvrige er bearbejdelser af arier fra Bachs mange kantater. Hverken Bach eller Schübler ved, at koralerne i dag lyder navnet Schübler-koralerne, og stilen med to temaer samtidig også har sit øgenavn via Hr. Schübler. Schübler-stil.
I arien Er kennt die rechten Freudenstunden, som synges af både sopran og alt, gør Bach det stik modsatte af Jesu bleibet. Her er det sangerne der har modmelodien og den “egentlig melodi” spilles af bratschen og hedder på dansk “Hvo ikkun lader Herren råde”.
Bach må have kunnet lide denne arie, siden han valgte den, som en af de seks koraler han fik udgivet.
Agnus Dei. I den sidste arie, som synges af alten, er teksten på latin. Af uforklarlige årsager samler Bach kort før sin død noget musik, som han havde brugt i andre sammenhænge og kombinerer det med nykomponeret musik til det værk, der hedder messe i h-mol eller h-mol-messen. (Lidt underligt eftersom det meste af det to timer lange værk står i D-dur). De tyske kerne-Lutherske tekster bliver skiftet ud med messens latinske tekst, og vupti har vi et af musikhistoriens største og mest fascinerende - og samtidig uforklarlige - værker.
O du Guds Lam er efter programnoteskriverens mening den smukkeste og mest betagende af alle arierne i h-mol messen. Den er delvist genbrug fra Bachs kantate til Kristi Himmelfart, men ingen tænker på Himmelfart når violiner og altstemme maler et smertefuldt - men samtidig utrolig smukt - billede af Jesus, som lammet der ofrer sig for vores skyld.
Således er scenen sat til Stabat Mater.
Jesus bleibet meine Freude,
meines Herzens Trost und Saft,
Jesus wehret allem Leide,
er ist meines Lebens Kraft,
meiner Augen Lust und Sonne,
meiner Seele Schatz und Wonne;
darum laß' ich Jesum nicht
aus dem Herzen und Gesicht.
Er kennt die rechten Freudenstunden,
er weiß wohl wenn es nützlich sei,
Wenn er uns nur hat treu erfunden
und merket keine Heuchelei,
So so kommt Gott eh' wir's uns versehn
und lässet uns viel Gut's geschehn.
Agnus Dei,
qui tollis peccata mundi,
miserere nobis.
Giovanni Pergolesi var kun 26 år gammel, da han i 1736 døde af tuberkulose.
Kort tid før sin død skrev han på bestilling det værk, der skulle blive hans hovedværk: Stabat Mater.
Teksten til Stabat Mater er fra 1200-tallet og tilskrevet Jacopone da Todi.
Stabat Mater dolorosa betyder “stod en moder fuld af smerte”, og det omfangsrige digt handler om Jesu moders pinsler ved at stå og se sin søn dø på korset (det er vel egentligt fuldt forståeligt, at det måtte have været en pinefuld oplevelse både for såvel Jesus som hans moder).
Når man læser den danske - noget kringlede oversættelse - herunder er der jammer og klage for alle pengene. Det sjove er bare, at musikken ikke er jammer. Vel er der tonemalerier og dybe toner, når Jesus dør i sopranarien nr. 6., men Giovanni Pergolesi var operakomponist, og det skinner ret klart igennem hele værket.
Trist på en glad måde kunne man fristes til at kalde stilen.
I Den danske Salmebog har Grundtvig gendigtet Stabat Mater i hele to salmer, hvoraf de 4 vers af nr. 196, som ikke overraskende hedder “Under korset stod med smerte”, er aftrykt herunder. Så har man i hvert fald noget smuk dansk lyrik at sætte som modsætning til den noget direkte og ikke særligt mundrette danske oversættelse af Stabat Mater.
Bare lov mig at nyde musikken. Der går sikkert lang tid, før du får den at høre igen.
Under korset stod med smerte,
stod med gennemboret hjerte
Jesu moder dødningbleg.
Solen sortned, da han dåned,
sorte hjerter ham forhåned,
pine hans var dem en leg.
Kirken med sit moderhjerte
kender bedst Marias smerte
under kors og verdens spot;
men éns død for alles brøde
galden nu dog kan forsøde,
alting gjorde Jesus godt.
Brist da aldrig, moderhjerte!
Drukne kan du al din smerte
i din frelsers kærlighed.
Hvad end børnene må lide,
Guds Enbårne ved din side
lyser over dem sin fred.
Freden til sin moders hjerte
Jesus vandt ved dødens smerte,
den er kirkens skat og pris;
for den fred hans kæmper strider,
med den fred hans vidner lider,
går med den til Paradis.
I Duet
Stabat Mater dolorosa iuxta crucem lacrimosa dum pendebat Filius
Den smertefulde moder stod med gråd under korset, medens sønnen hang derpå
II Aria
(sopran)
Cuius animam gementem contristatam et dolentem pertransivit gladius
Hendes sukkende, bedrøvede og sørgende sjæl blev gennemstukket af sværdet
III Duet
O quam tristis et afflicta fuit illa benedicta Mater Unigeniti
O, hvor sørgelig og forpint var ikke den enbårnes velsignede moder
IV Aria (alt)
Quae moerebat et dolebat et tremebat cum videbat nati poenas incliti
Hun sørgede og led og skælvede, da hun så sin navnkundige søns kvaler
V Duet
Quis est homo qui non fleret Matri Christi si videret in tanto supplicio?
Hvem er det, som ikke ville græde hvis han så Kristi moder i så stor en nød?
Quis non posset contristari Piam Matrem contemplari dolentum cum filio?
Hvem måtte ikke tage del i den smerte og betragte den fromme moder lidende med sin søn?
Pro peccatis suae gentis vidit Iesum in tormentis et flagellis subditum
For sit folks synder så hun Jesus blive pint og slået med svøber
VI Aria (sopran)
Vidit suum dulcem natum moriendo desolatum dum emisit spiritum
Hun så sin kære søn forladt i døden, da han udåndede
VII Aria (alt)
Eia Mater, fons amoris, me sentire vim doloris fac ut tecum lugeam
O moder, kærlighedens kilde, lad mig føle din heftige smerte, at jeg kan føle med dig
VIII Duet
Fac ut ardeat cor meum in amando Christum Deum ut sibi complaceam
Lad mit hjerte brænde af kærlighed til Kristus, min Gud, for at jeg kan behage ham
IX Duet
Sancta Mater, istud agas crucifixi fige plagas cordi meo valide
Hellige moder, derom beder jeg, præg den korsfæstedes vunder uudsletteligt i mit hjerte
Tui nati vulnerati tam dignati pro me pati poenas mecum divide
Lad mig få del i din sårede søns kvaler, han, som nedlog sig til at lide så meget for mig
Fac me vere tecum flere crucifixo condolere donec ego vixero
Lad mig græde inderligt med dig og føle medlidenhed med den korsfæstede, så længe jeg lever
Iuxta crucem tecum stare te libenter sociare in planctu desidero
Det er min længsel at stå under korset med dig og tage del i din klage
Virgo virginum praeclara mihi iam non sis amara fac me tecum plangere
Hellige jomfru over alle jomfruer, vær ikke længere bitter for min skyld, lad mig sørge med dig
X Aria (alt)
Fac ut portem Christi mortem passionis fac consortem et plagas recolere
Lad mig bære Kristi død, tage del i hans lidelse, betragte hans vunder
Fac me plagis vulnerari fac me cruce inebriari et cruore filii
Lad mig såres med hans sår, lad mig beruses af korset og af sønnens blod
XI Duet
Inflammatus et accensus, per te, Virgo, sim defensus in die iudicii
Lad mit hjerte i mig gløde, og vær du, o jomfru, min forsvarer på dommens dag
Fac me cruce custodiri morte Christi praemuniri confoveri gratia
Christe cum sit hinc (iam) exire da per matrem me venire ad palmam vicoriae
Lad mig finde værn ved korset, befæstes ved Kristi død og næres af nåden
Kristus, når jeg skal vandre herfra giv mig da ved din moder at nå sejrens palme
XII Duet
Quando corpus morietur fac ut animae donetur paradisi gloria. Amen
Når legemet dør, lad da sjælen opnå Paradisets herlighed. Amen
Pressemeddelelse . . . . .
Gribende hovedværk i Mariager Kirke.
Giovanni Pergolesi var kun 26 år gammel da han i 1736 døde af tuberkulose.
Kort tid før sin død skrev han på bestilling det værk, der skulle blive hans hovedværk; Stabat Mater. Stabat Mater betyder ”den sørgende moder” og er et middelalderdigt, der i 12 strofer beskriver Jomfru Marias smerte ved at se sin søn hænge på korset. Umiddelbart skulle man så tro, at musikken var en lang dødedans, men Pergolesi var faktisk operakomponist og operaens smukke italienske livlige sangstil findes overalt i det meget smukke Stabat Mater.
Ved koncerten lørdag d. 2. november kl. 16:00 i Mariager kirke, fremføres Stabat Mater med sopranen Margrethe Smedegaard mens altstemmen synges af Estrid Molt Ipsen. Værket opføres ofte med orgel alene, men ved koncerten fremføres værket af en strygekvartet fra Randers Kammerokester og ved kirkens lille italiensk byggede kisteorgel sidder kirkens organist.
I kirken mindes man de døde på Alle helgensdag, så referencen til Jesu død langfredag er ikke tilfældig.
Koncerten er den tredje og sidste i rækken af indvielseskoncerter med kirkens nyanskaffede kisteorgel, og hvordan kan man bedre indvie et italiensk bygget kisteorgel end at spille italiensk musik?
|
