| | | | 4. Sommerkoncert tirsdag d. 10. august 2021 kl. 19:30 (50 kr. - børn/studerende gratis)
 | | | Mikael Ustrup har været Mariager kirkes organist siden 1996. | | I maj måned 2010 spillede Mariager kirkes organist åbningskoncerten på det nyopstillede Bernard Aubertin-orgel i Mariager kirke.
Det blev startskuddet til mange koncerter hvor i forvejen rigtig god musik blev tilført lyden af et orgel i absolut verdensklasse.
Ved koncerten, der finder sted tirsdag d. 10. august kl. 19:30 spiller Mikael Ustrup tre af de værker, der også var på programmet i 2010 og derforuden tre forskellige variationsværker, hvor man virkelig kan få orglets sarte stemmer at høre. |
Koncertprogram . . . . .
Nicolas de Grigny
(1671-1703) | Veni creator spiritus
En taille
Fugue á 5
Duo
Recit de Cromorne
Dialogue sur les Grands Jeux | Georg Muffat
(1653-1704) | Ciacona in G | George Böhm
(1661-1733) | Herr Jesu Christ, dich zu uns wend
6 variationer over melodien: "O Herre krist, dig til os vend" | Dietrich Buxtehude
(ca. 1637-1707) | Ciacona i e-mol (BuxWV 160) | Johann Sebastian Bach
(1685-1750) | Præludium, Largo og Fuga (BWV 545) | Johann Pachelbel
(1653-1706) | Ciacona in f-mol |
Programnoter . . . . .
For godt 10+1 år siden var jeg en lille bitte anelse smule nervøs.
Ikke nervøs for om det orgel, der nu står i Mariager kirke, ville være godt eller ville blive taget godt imod.
Jeg var godt og grundigt nervøs for at spille den første koncert på orglet med 300 mennesker med 600 funktionsdygtige ører i publikum. Heraf en del dygtige kollegaer (og de har hele fire ører i stedet for to).
Til gengæld har livet lært mig en simpel ting: bare spil! I morgen er der atter en dag, og ingen har taget varig skade af et par tangentsvipsere i en presset situation.
En lille ekstra grund til nervøsiteten var, at orglet sådan set først var klar til at spille på en lille uge før indvielseskoncerten. Vist kunne jeg spille på orglet inden da, men jeg kunne bare ikke trykke de 16 nederste tangenter ned, og dengang vidste jeg ikke, hvordan jeg selv skulle løse det problem. Det gør jeg i dag, og alle tangenterne burde fungere i aften.
Jeg havde besluttet mig for at spille fransk musik, som de allerførste officielle toner på orglet al den grund, at orgelbyggeren er fransk. Selvom dette orgel er det franskeste af det franskeste, Skandinavien kan byde på, kalder den franske orgelbygger dog orglet for et tysk orgel. Sådan er der så meget.
Invielseskoncerten fandt sted lige efter pinse, og hvad var mere hensigtsmæssigt end at spille franskmanden Grignys store pinseværk: Veni creator (Kom Sandheds Ånd og vidne giv).
I dag - temmelig langt fra pinse (eller meget meget tidligt om man vil), og temmelig mange år efter første gang, spiller jeg det samme værk med velfungerende tangenter og fingre.
Af de fem satser i Grignys suite er det kun den første, der har en melodisk reference til pinse. Første sats med undertitlen “en taille” er komponeret på den måde, at hænderne frembringer et gigantisk klangbillede, hvor pedalet spiller melodien i tenorlejet (“en taille” = i taljelejet = tenorlejet) på meget kraftige og hørbare trompeter.
De fire næste satser har således ingen direkte reference til pinse udover, at Grigny har sat satserne sammen, og hører man temaet fra Matador tiltrækkelig mange gange, ved man, at det er temaet fra Matador, fordi det har Bent Fabricius Bjerre skrevet til den serie. Det samme med Grigny. Dette er et pinseværk. Punktum!
Anden sats er en fuga i en stil som Grigny benyttede sig meget af: 2 stemmer spilles i højre hånd på den klang, der hedder cornet - 2 andre stemmer spilles i venstre hånd på et krumhorn, og i pedalet får en enkelt stemme lov til at boltre sig. Herefter følger en duo - to-stemmig i sagens natur inden krumhornet lige pludselig er solostemme i fjerde sats. I sidste sats slippes de franske (undskyld Bernard Aubertin - tyske) trompeter løs, men for os nordboere er det nu en temmelig fransk klang at lytte til.
Der er i alt seks værker på programmet. Tre større værker, som er gengangere fra indvielseskoncerten i maj 2010, der afveksles med tre ciaconaer.
En ciacona er i al sin enkelhed et kort bastema -oftest på fire takter - som gentages et vist antal gange. Variationen ligger hele tiden i hænderne.
Til Muffats ciacona i G-dur, der overhovedet ikke benytter pedalet (bastemaer kan sagtens spilles i venstre hånd; især hvis tangenterne kan trykkes ned), havde jeg egentlig fundet en hel masse forskellige klange/lyde at præsentere jer for, men den sidste uges tid, er jeg blevet meget glad for at spille værket på ganske få af orglets stemmer. Der er ialt 12 gennemføringer af temaet, og hver af dem repeteres på et andet manual. Selv er jeg duperet over enkelheden og skønheden i de stemmer, jeg benytter. Jeg håber, I vil kigge og lytte ind i samme afvæbnende enkelhed.
En tysker kunne aldrig finde på at gøre som Grigny. Skal man lave en variationsrække, skal samtlige variationer have en reference til det melodiske udgangspunkt. Ordnung muss sein! Salmen, som vi på dansk kender som “O, Herre Krist, dig til os vend” er omdrejningspunktet, hvad enten du (og jeg) helt kan hitte rede i, hvor melodien befinder sig. Den er der! Det garanterer George Böhm. Nyd det som musik. Her kommer vi rundt i orglets forskellige klange.
Om Buxtehude ciacona er der ikke andet at sige, end at det er så utroligt enkelt. 32 variationer over et meget simpelt bastema. Jeg spiller det afdæmpet. Det synes jeg karakteren af ciaconaen indbyder til.
Bachs store præludier og fugaer har kun én fejl. Præludiet er oftest kraftigt, og fugaen er oftest lige så kraftigt. Det kan blive en lidt stor mundfuld for øregangene (hvadenten man nu har to eller fire ører). I Bachs præludium og fuga BWV 545 er der en gammel tradition for, at man kan spille 2. sats fra Bachs triosonate i C-dur mellem de to kraftige satser og dermed fremtrylle en lille italiensk koncertform: kraftig - svag - kraftig. Og her skulle koncerten så være slut. Men!
Pachelbell er kendt for ét og kun ét værk. “Pachelbells kanon” som findes på hver eneste klassiske greatest hits cd og benyttes til 99,9% af alle amerikanske havebryllupper (og en del danske kirkebryllupper). Det sjove med Pachelbells kanon er, at det egenlig ikke er en kanon - men en ciacona!
Pachelbell har også skrevet nogle ciaconer for orglet. Jeg har lidt utraditionelt valgt at afslutte denne koncert med hans ciacona i f-mol. Den begynder svagt og slutter lige så svagt. I mellem svagt og svagt er der en række dejligt melankolske variationer, som nok kunne fortjene en plads på en cd - men næppe et have- eller kirkebryllup.
Om der serveres et glas ciaconahvid- eller barokrødvin efter koncerten afhænger af vejrgudernes mildhed.
Pressemeddelelse . . . . .
Kirkens organist fejrer orgelets 10+1 års fødselsdag.
I maj måned 2010 spillede Mariager kirkes organist åbningskoncerten på det nyopstillede Bernard Aubertin-orgel i Mariager kirke.
Det blev startskuddet til mange koncerter hvor i forvejen rigtig god musik blev tilført lyden af et orgel i absolut verdensklasse. Perlerækken af ind- og udenlandske solister, der enten har spillet på instrumentet, eller meget gerne ville spille på det, taler sit tydelige sprog om et kvalitetsinstrument i en kvalitetsakustik.
I 2020 skulle kirkens organist - Mikael Ustrup - have spillet en 10 års jubilæumskoncert, men det forhindrede en lille usynlig virus ganske effektivt.
Her i 2021 er det dog blevet tid til at fejre instrument ved en knap så rund fødselsdag; 10+1.
Ved koncerten, der finder sted tirsdag d. 10. august kl. 19:30 spiller Mikael Ustrup tre af de værker, der også var på programmet i 2010 og derforuden tre forskellige variationsværker, hvor man virkelig kan få orglets sarte stemmer at høre.
Det er sommeren fjerde koncert og oprindeligt skulle englænderen Roger Sayer have spillet men han er bosidden i London og den stadig lille usynlige virus har umuliggjort, at han rejser til Danmark og hjem til London uden alt for store omkostninger.
Kirkens organist skulle have spillet sommerens sidste koncert i september, men denne koncert er altså rykket frem til 10. august, og der bliver således kun fem koncerter i denne jubilæumssæson+1.
|
