 Lør d. 11. maj 2024 kl. 16:00 | |  | | Korkoncert
 Capella Groningen synger et program med musik fra Det danske Hof.
Musik af bl.a. Mogens Pedersøn, Bartholomeus Stockmann and Thomas Schattenberg. | | | | | Søn d. 9. jun 2024 kl. 16:00 | |  | | Korkoncert
Klosterkoret synger en buket danske og udenlandske sange og satser ved denne lille 45 minutters koncert. Efter koncerten er der fælles grillmad i klosterhaven | | | | | Tir d. 25. jun 2024 kl. 19:30 | |  | | 1. sommerkoncert
Christopher Wrench fra Australien spiller bl.a. Bachs største variationsværk for orgel "Sei gegrüsset, Jesu gütig" samt musik af Bert Matter og Charles Villiers Stanford | | | | | Tir d. 9. jul 2024 kl. 19:30 | |  | | 2. sommerkoncert
JeeYoung Park - Koreansk organist bosiddende i Norge - spiller musik af bl.a. Muffat, Bach, Oortmerssen, Nystedt & Guillain | | | | | Tir d. 23. jul 2024 kl. 19:30 | |  | | 3. sommerkoncert
Den belgiske organist Jan Vermerire spiller et blandet program med musik af Sweelinck, Scheidemann, Kerckhoven, Bach, Händel, Lemmens & Raison. | | | | | Tir d. 6. aug 2024 kl. 19:30 | |  | | 4. sommerkoncert
Arvid Gast spiller musik af Louis Marchand, Johann Sebastian Bach, André Isoir og slutter med finalen fra Charles-Marie Widors sjette orgelsymfoni. | | | | | Tir d. 20. aug 2024 kl. 19:30 | |  | | 5. sommerkoncert
Roger Sayer spiller musik af Felix Mendelssohn-Bartholdy, Josef Rheinberger , Johann Sebastian Bach og Johann Peter Emilius Hartmanns store sonate i g-mol | | | |
| | | | Bachs juleoratorium søndag d. 5. dec. 2021 kl. 15:00 (200 kr.)
 | | | Et forstærket Coro Misto udgør koret ved denne opførelse af Bachs Juleoratorium | | Bachs Juleoratorium består egentlig af seks kantater dækkende fra jul til og med Hellig tre konger, men ved juleoratoriet forståes normalt de tre første kantater, der i den vidunderligste musik beskriver jesu fødselshistorie, som den står skrevet hos evangelisten Lukas. "Og det skete i de dage . . ."
Orkestret udgøres af musikere fra Odense Symfoniorkester, og solisterne er Christine Hjort Bjerre, sopran - Simone Rønn, alt - Emil Lykke, tenor og David Kragh Danving, bas
Det hele holdes sammen af dirigenten Søren Birch. |
Programnoter . . . . .
Siden middelalderen har man i den kristne verden i tiden op mod jul opført historien om Jesu fødsel i en eller anden dramatiseret og musikalsk form. Hos mange mennesker vækker indledningen til juleevangeliet hos evangelisten Lukas en helt særlig følelse: ”Men det skete i de dage, at der udgik en befaling fra Kejser Augustus, at al verden skulle skrives i mandtal…” Johann Sebastian Bachs Juleoratorium er netop en sådan musikdramatisering af det velkendte juleevangelium.
Bachs juleværk er ikke et egentligt oratorium. Et oratorium var i 1700-tallet en musikdramatisk genfortælling af bibelske fortællinger – ofte af de farverige fortællinger fra Det Gamle Testamente. Disse værker blev som regel opført på teatret eller i koncertsalen, da de ikke havde nogen liturgisk funktion og derfor ikke kunne benyttes ved en gudstjeneste. Bachs Juleoratorium består derimod af seks separate kantater, komponeret til at blive opført før og efter prædiken på seks helligdage og søndage fra jul til nytår. De blev skrevet til julen/nytåret 1734-35. De første tre kantater danner et musikalsk afrundet forløb og kan derfor med god mening opføres som en samlet, første halvdel af Juleoratoriet. De er skrevet til opførelse på første, anden og tredje Juledag og omhandler Jesu fødsel. De tre sidste kantater hører til nytårsdag (Jesusbarnets omskærelse), søndag efter nytår (De vise mænd hos Herodes) og Helligtrekongersdag (De vise mænd ved krybben).
Hvor mærkeligt det end kan lyde, består betydelige dele af Juleoratoriet fra Bachs hånd som ”genbrug” af satser fra to verdslige kantater komponeret i 1733 som fødselsdagshyldester til den kurfyrstelige familie i Sachsen – dels til den 11-årige kurfyrstelige prins og dels til hans moder, kurfyrstinden og dronning af Polen. De blev opført i Leipzig af Bachs studenterorkester, Collegium Musicum i Zimmermanns Kaffehus. Bach genanvendte ofte allerede komponerede satser i nye sammenhænge.
Der kan være flere grunde hertil, f.eks. travlhed. I dette tilfælde har det dog snarere ærgret Bach at lade musik, der kun blev opført ved en enkelt lejlighed, gå til spilde – endda noget af hans bedste musik!
Satserne har i Juleoratoriet fået nye tekster, der passer til højtiden; og de er valgt med omhu, således at de nye tekster passer til musikkens karakter. Forskere peger på, at det er Bachs digterven, Picander, der har forfattet teksten. Han havde de fornødne
musikkundskaber til at kunne digte til allerede eksisterende melodier. Det er kun til arier og kor, at Bach har genbrugt musik fra de to kantater. Til bibelteksterne og de orkesterakkompagnerede recitativer har han komponeret nyt, ligesom der i Juleoratoriet er indføjet koraler, som ikke hører hjemme i de verdslige kantater. At musikken oprindeligt er komponeret til en verdslig anledning kommer til udtryk ved, at Juleoratoriet har en mere festligt og dansende karakter end de fleste af Bachs øvrige kirkekantater.
Kantaterne i Juleoratoriet fremstår både som en dramatiseret fortælling af Juleevangeliet, som refleksion over bibelteksten og som bøn. I evangelistens recitativer med orgelakkompagnement fortælles Juleevangeliet ordret. Dertil kommer andagtsfulde kommentarer til menigheden i form af orkesterakkompagnerede recitativer og arier, og endelig er der koralerne. Der er således tre tekstlag i disse kantater: bibeltekst, fri religiøs digtning (formentlig af Picander) samt kendte salmevers.
1. Juledags kantate fortæller om rejsen til Betlehem og fødslen i stalden. Denne kantates specielle opbygning afspejler tidens teologiske holdning til bibellæsning: læsning (evangelist), betragtning (orkesterrecitativ) og bøn (arie), hvortil Bach føjer en koral som menighedens bekræftelse. Indledningskoret ”Jauchzet! frolocket! auf, preiset die Tage!” er lånt direkte fra indledningskoret fra den såkaldte Dronningekantate (BWV 214). Den har i Juleoratoriet blot fået en ny tekst. Begge tekster lægger op til jubel og lovprisning, men den oprindelige tekst: ”Tönet, ihr Pauken! Erschallet, Trompeten! klingende Saiten, erfüllet die Luft!” giver en særlig oplysning, nemlig om indsatsrækkefølgen af instrumenterne: først paukerne, så trompeterne og dernæst strygerne. Også trompetarien (nr. 8) er lånt fra Dronningekantaten, hvor dronningen af Sachsen og Polen i Juleoratoriet bliver til Jesus, den ”stærke konge”.
Kantaten slutter af med julesalmen ”Fra himlen højt kom budskab her” tilsat pauker og trompeter som i indledningskoret.
2. Juledags kantate fortæller om englen, der viser sig for hyrderne på marken og fortæller dem, at de skal finde et barn i en krybbe. Som indledning har Bach nykomponeret en instrumentalsats, en Sinfonia, som en dialog i sicilianorytme (hyrdemusik) mellem englenes fløjter og strygere over for hyrdernes skalmejer (obo d’amore). En sopranengel reciterer julebudskabet for hyrderne. De får i en tenorarie med fløjtesolo (nr. 15) at vide, at de skal ile af sted til Jesusbarnet, og himlenes hærskarer synger i kor ”Ære være Gud i det Højeste”. Også denne kantate slutter med koralen ”Fra himlen højt kom budskab her”, denne gang blot i hyrdernes sicilianorytme.
Kantaten til 3. Juledag fortæller om hyrdernes besøg i stalden i Betlehem. Denne kantate indeholder oratoriets eneste nykomponerede arie, ”Schließe, mein Herze”. Flere omfattende skitser blev forkastet inden den endelige udformning med en vidunderlig violinsolo. Kantaten slutter ikke med en koral men med en gentagelse af kantatens indledningskor ”Herrscher des Himmels”, som ligesom åbningskoret til kantaten til 1. Juledag står i D-dur og ligeledes benytter både trompeter og pauker. Således sætter Bach ikke blot en flot og festlig ramme omkring 3. kantate men sætter også punktum for de tre julekantater ved reference til indledningen af kantaten til 1. Juledag.
Programnoter af Rolf Ruggaard
Pressemeddelelse . . . . .
Bachs Juleoratorium i Mariager kirke.
Det er ikke småting, der bydes på, når Mariager kirke lægger rum til at af musikhistoriens største værker: Bachs Juleoratorium BWV 248.
Bach skrev værket i 1734 eller det vil sige - meget af det skrev han og noget af musikken af er genbrug fra tidligere kantater fra Bachs hånd.
Hele juleoratoriet består af seks kantater, der dækker tiden fra juledag til hellig tre konger, men oftest fremføres de tre første kantater, og sådan bliver det også ved denne koncert.
"Og det skete i de dage . . .". Hele historien som vi kender den fra Lukasevangeliet fortælles af evangelisten vekslende med korværker, koraler og skønne arier.
Det helt store udtræk er på plads. Pauken begynder med musikhistoriens måske fem mest berømte paukeslag, og derefter sætter både tre trompeter, 4 oboer, 2 fløjter, fagot, orgel og en guds velsignelse af strygere an i en kæmpeouverture.
Coro Misto fra Aalborg levere sangkraften og fire solister: Christine Hjort Bjerre, sopran - Simone Rønn, alt - Emil Lykke, tenor og David Kragh Danving, bas, står for arierne undervejs.
Coro Mistos stifter og dirigent - Søren Birch - holder sammen på samtlige 60 medvirkende i en koncert, der tager godt halvanden time.
Som det vil være de fleste bekendt er der en corona-restriktion der betyder, at man skal vise gyldigt coronapas, når man er flere end 200 mennesker samlet, og det bliver der garanteret når koncerten løber af stablen søndag d. 5. december kl. 15:00 i Mariager kirkes imponerende kirkerum.
Husk at 201 personer med coronapas alt andet lige er en større sikkerhed end 199 uden!
Billetter kan købes på forhånd via himmerlandsbilletten.dk, men der kan også købes billetter ved indgangen.
Se mere på musik.mariagerkirke.dk
Det er bestemt ikke hverdagskost at få lov til at høre denne store og krævende musik i den lille købstad med de mange roser, så benyt lejligheden og husk dit coronapas - ellers må du høre Bachs musik i radioen og det er ikke nær så stor en oplevelse.
|
