| | | | Klosterkorets forårskoncert søndag d. 9. juni 2024 kl. 16:00 (Gratis adgang)
 | | | Nu er det forår/sommer | | Klosterkoret synger en buket danske og udenlandske sange og satser ved denne lille 45 minutters koncert.
Musik af bl.a. Bach, engelske madrigaler af Thomas Morley, en afdeling med satser af Otto Mortensen og en afdeling med danske sange.
Foruden Klosterkoret medvirker sopranen Margrethe Smedegaard.
Efter koncerten er der fælles grillmad for alle i klosterhaven |
Koncertprogram . . . . .
Ralph Vaughan Williams
(1872-1958) | Rhosymedre | Johann Sebastian Bach
(1685-1750) | Erfüllet ihr himmlischen göttlichen Flammen BWV 1,3 | | Fællssalme | nn | Johann Sebastian Bach
(1685-1750) | Schafe können sicher weiden BWV 208,9 | Thomas Tallis
(ca. 1505-1585) | If ye love me | Thomas Morley
(1557-1602) | 3 madrigaler
1) April is in my mistress face
2) Is was the Month of Maying
3) It was a Lover and his Lass
| John Dowland
(1563-1626) | Come Again | Otto Mortensen
(1907-1986) | 3 satser
1) Jeg kender et land
2) Sence you went away
3) Den lyse dag går under | | Fællessalme | Det dufter lysegrønt af græs | Peter Erasmus Lange-Müller
(1850-1926) | Gammel julivise | | Dansk folkevise | En yndig og frydefuld sommertid | Søren Birch/Iben Krogsdal
(195- /1967-) | Vi finder fred i kirken |
Programnoter . . . . .
Forårs/sommerkoncerten her i juni er en opsamlingskoncert. Greatest hits - om man vil. Det vil sige, at programmet indeholder megen af den musik Klosterkoret har diverteret med ved forskellige lejligheder siden sidste sommer og ligeledes noget af den musik, som Margrethe Smedegard har bidraget med i årets løb ved forskellige musikgudstjenester. Der er dog også lidt nyt på programmet.
Der er en del engelsk musik i dag, og det skyldes, at Klosterkoret i efteråret deltog i en engelsk-inspireret evensong-musikgudstjeneste.
Der lægges ud med et præludium for orgel. Ralph Vaughen Williams smukke bearbejdelse over en simpel Walisisk hymne, der hedder “Rhosymedre” og som også har undertitlen “Lovely” - og det er den i al sin enkelhed.
De to meget forskellige Bach-arier, som Margrethe Smedegaard synger, har været fremført til forskellige musikgudstjenester.
“Erfüllet ihr himmlischen” hører til Maria Bebudelsesdag og “Schafe können sicher” er fra kantate nr. 208, som er en verdslig kantate. På trods af verdsligheden handler teksten om hyrder.
Der er masser af kærlighed i afdelingen med engelsk musik, som koret fremfører. Både den lykkelige og den mindre lykkelige.
Det begynder så godt i Thomas Morleys “April is in my mistress face”, han elsker hende - hun elsker måske knapt så meget ham - ja, måske kender hun ham slet ikke. Fortælleren m/k lægger glad ud med at synge om, at april kan ses i hendes ansigt; juli glimter i hendes øjne. September anes i hendes popo, inden han sørgmodigt må konstatere, at hendes hjerte er lige så hårdt som frosten i december. Stakkels fyr.
Næste sats er anderledes positiv “Now is the Month of Maying”. Her er ingen ulykkelig kærlighed - tværtimod. Kun glad fa-la-la-la-la-lykke, og selvom teksten handler om foråret, er meningen med teksten nu noget mere kødelig.
Logikken ville tilsige at den sidste Thomas Morley-sats “It was a Lover and his Lass” tager udgangspunkt i juni. Det gør den nu ikke, men vi kan jo bare lade som om. Teksten er af Shakespeare og er meget lig den foregående madrigal. Foråret er forelskelsens tid, og foråret er synonym med ungdommen; altså ungdommelig forelskelse - pakket ind i nydelig engelsk madrigaltradition.
Fra disse gennemført verdslige kærlighedssange til noget meget kirkeligt.
Thomas Tallis skrev “If ye love me” over teksten fra Johannes 14,15-16:
“Elsker I mig, så hold mine bud; og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid”.
Margrethe Smedegaard slutter denne engelske afdeling med en af de mest kendte engelske madrigaler “Come again”. Musikken er af John Dowland, mens ingen kender tekstforfatteren.
Sangen handler pudsigt nok om kærlighed! I de første vers, har fortælleren stadig troen på den store kærlighed, men vers efter vers forsvinder kærligheden, og hvor fortælleren i de første vers synger om at besvime og om at dø af lykkelig forventelig kærlighed, så ender sangen i bund og grund med at fortælleren både besvimer og dør af ulykkelig kærlighed. Musikken er derimod modsat. Den er smuk og livsbekræftende.
Nu følger en afdeling med tre sange/melodier af Otto Mortensen.
“Jeg kender et land” er Grundtvigs modsvarsdigt til Kingos “Far verden far vel”. Hvor der hos Kingo er gråd og smerte - livet er hårdt og vi skal alle dø - er der hos Grundtvig den modsatte holdning - livet er dejligt, og vi skal alle nyde det.
Sidste vers begynder med ordene “O kristelighed”, som senere blev udskilt fra dette digt til en af vores betydeligste salmer.
“Sence you went away” beskriver i fire vers den totale mangel på livsmening, efter at forfatteren har mistet sin elskede. Stjernene lyser ikke, som de plejer - solen skinner kun halvt - himlen er ikke længere blå - fuglene synger halvkvalt osv. Sorg er en kærlighed, du ikke kan komme af med, og forfatteren har virkelig elsket den, han har mistet, og hans kærlighed er rodløs.
Otto Mortensens melodi er i en slags “negrospiritual-stil (må man sige det nu om dage?), og kunne forlede en til at overveje, om Otto Mortensen opfatter digtet som slavernes tab af frihed?
“Den lyse dag går under” har undertitlen “En smuk aftensang”, og det er den.
Normalt er der orgelledsagelse til salmesang i de danske kirker, men når vi synger “Det dufter lysegrønt af græs”, så synger koret første vers alene, og så synger vi alle de sidste fire vers sammen (uden larmende orgel).
Koncertens tre sidste satser er danske:
Lange Müllers sats “En gammel julivise”, som en af koristerne muntert omdøbte den, hedder egentlig “En gammel julevise”, men med en let omskrivning får vi den til at passe til dette sommerprogram, selvom den handler om Jesu fødsel og skal synges i decmber. Til gengæld er den for sopran og firstemmigt kor, og det er jo lige, hvad vi har til rådighed ved denne koncert.
“En yndig og frydefuld sommertid” er en kendt dansk sang og den stammer fra egnen mellem Randers og Mariager, som der står. Passende!
Søren Birch har skrevet en smuk melodi til en smuk tekst af Iben Krogsdal: “Vi finder fred i kirken” igen for firstemmigt kor, sopran og orgelledsagelse.
|
