Domorganist Bine Bryndorf spiller orgelkoncerter af Georg Friederich Händel (1685-1759). Med sig har hun et lille barokorkester og kontratenoren Steffen Jespersen. Händel skrev i alt 16 koncerter for orgel og vi skal høre koncerterne 2, 4 og 5 fra opus 4 fra 1738.
Bine Bryndorf er domorganist i Roskilde Domkirke og professor i orgel på Royal Academy of Music i London. Hun studerede i Wien og har arbejdet som organist og orgellærer siden 1994, først i Wien siden i Danmark. Bine har været organist ved Christ Church Vienna, Vartov Kirke, Trinitatis Kirke og Frederiksborg Slotskirke. I 24 år var hun desuden professor ved musikkonservatoriet i København. Hun har spillet koncerter i Europa, USA, Canada og Japan. Hun har været dommer ved talrige internationale orgelkonkurrencer og er efterspurgt som lærer ved kurser i ind- og udland. I 2019 blev hun udnævnt til Æresmedlem af Royal Academy of Music i London, og samme år modtog hun Frobeniusfondens Store Pris. Hun har indspillet orgelværker af Buxtehude, Scheidemann, Bruhns, Bach, Carl Nielsen og Niels la Cour.
Steffen Jespersen er kontratenor og modtog i 2023 prisen som årets operatalent. Han er uddannet hos Marianne Rørholm på Operaakademiet ved Det Kongelige Teater, og hos Susanna Eken på operaens Young Artist Program. Han har specialiseret sig i renæssance- og barokmusik hos Camerata Øresunds koncertmester Peter Spissky og hos Concerto Copenhagens kunstneriske leder Lars Ulrik Mortensen. I september 2021 modtog Steffen Jespersen Hans Voigts Mindelegat, som uddeles til særligt udvalgte unge operasangere. Ved denne koncert fremfører Steffen Jespersen bl.a. Bachs kantate BWV 170 Vergnügte Ruh, Beliebte Seelenlust.
Medvirkende: Bine Bryndorf, orgel Steffen Jespersen, kontratenor Emily Fowler og Maria Solgaard Holm, violin Mikkel Schreiber, bratsch Kjeld Steffensen, cello Lars Baunkilde, violone Morten Kiernan, obo.
Orgelkoncert opus 4 nr. 4 i F-dur 1) Allegro
2) Andante
3) Adagio
4) Allegro
Johann Sebastian Bach (1685-1750)
Vergnügte Ruh, beliebte Seelenlust; BWV 170 1) Arie: Vergnügte Ruh, beliebte Seelenlust
2) Recitativ: Die Welt, das Sündenhaus
3) Arie Wie jammern mir doch die verkehrten Herzen
4) Recitativ: Wer sollte sich demnach wohl hier zu leben wünschen
5) Arie: Mir ekelt mehr zu leben
Georg Friedrich Händel (1685-1759)
Orgelkoncert opus 4 nr. 2 i B-dur 1) A tempo ordinario e staccato
2) Allegro
3) Adagio e staccato
4) Allegro ma non presto
Georg Friedrich Händel (1685-1759 )
Orgelkoncert opus 4 nr. 5 i F-dur 1) Larghetto
2) Allegro
3) Alla siciliana
4) Presto
Hør Handels orgelkoncert opus 4 nr. 5
Programnoter . . . . .Ved denne koncert befinder vi os henholdsvis i London og Leipzig indenfor et spænd på kun 10 år. Tyskeren George Friederich Händel, der fandt megen inspiration i Italien, slog sig i 1712 ned i London og var på dette tidspunkt en anerkendt komponist - primært af operaer og oratorier - og selvom han havde det med at gå fallit, syntes det ikke at have betydet det store for hans popularitet og skabertrang.
Da hjemmefødningen Johann Sebastian Bach i 1723 bliver ansat som Thomaskantor i Leipzig, har han kun bevæget sig godt 150 km. fra sit fødested i Eisenach i Midttyskland. De gode borgere, kirkegængere og øvrige godtfolk i Leipzig fattede næppe på det tidspunkt, at de med den nytiltrådte Thomaskantor havde fået en af verdens største komponister indenfor byskiltet - i hvert fald skønnede de ikke på ham, som eftertiden har gjort.
Händel var langt mere anerkendt i sin samtid, ikke mindst efter at han skrev Messias i 1742, som udødeliggjorde ham, hvorimod Bach skulle have kunstigt åndedræt i form af Mendelsohns “genopdagelse af Bach” midt i 1800-tallet, før han blev støvet af og vandt den verdensomspændende hæder, hans musik fortjener.
Messias er nu langt fra det første oratorium Händel skriver. Et oratorium er en slags opera bare uden kulisser og skuespil og ofte - men ikke altid - med et bibelsk tema. I 1735 fremfører Händel hele tre af slagsen: Esther, Deborah and Athalia og orgelkoncerterne opus 4 er komponeret, så de kunne virke som “pausemusik” i disse oratorier, der blev fremført i det nye operahus/koncertsal i Covent Garden. Der er nu bestemt ikke megen pause til den, der skal spille orgelstemmen, som publikum sikkert vil erfare i løbet af koncerten. I samtiden var det Händel selv, der trakterede orglet, men han kan af gode grunde ikke være til stede i aften, så Bine Bryndorf er en fremragende (og levende) “stand in”.
Når man siger: orgel - siger de fleste mennesker: kirke. Og når man går ind i en kirke, hænger der da ganske ofte et monstrøst stort instrument i kirkernes vestende. Det er slet ikke det, vi taler om, når vi taler om Händels orgelkoncerter. Dels er de oprindeligt opført i verdsligt regi og ikke i kirker, og dels er de fremført på et lille flytbart instrument - muligvis ret ligesom det, som Mariager kirke har stående.
Orglerne er små og siger ikke så meget, og derfor må orkestret heller ikke være for stort. Der skal dog mindst være et par violiner, en viola og et par dybe strygere i form af cello og violone. Måske en obo og et cembalo, men heller ikke mere, så kan orglet ikke følge med.
Händel skriver i alt to samlinger af orgelkoncerter. Opus 4, hvorfra der ved denne koncert spilles tre af de seks koncerter, og senere omkring 1740 ligeledes seks koncerter; samlet og udgivet posthumt som opus 7. Koncerterne er for det meste i fire satser, der er en skøn blanding af hurtige og langsomme satser. Velklingende og lette at lytte til. Skam få den, der gik ud og fik et glas hvidvin i pausen for knapt 300 år siden. Her er hverken pause eller hvidvin - så bare lyt! Det er ikke sikkert du nogensinde får disse orgelkoncerter at høre igen.
Johann Mattheson skriver i 1739 sit meget vigtige samtidige værk “Den fuldkomne kapelmester”: “Man må sige, at specielt Händel overgås ikke af nogen, når det kommer til at spille orgel - lige med undtagelse af Bach i Leipzig”. Så meget for den samtidige skildring af de to store barokkomponister, der nok begge er født i 1685, men virkede på vidt forskellige steder og under vidt forskellige ansættelsesvilkår.
Bachs kantate “Vergnügte Ruh, beliebte Seelenlust” BWV 170 er komponeret til - og opført første gang - 6. søndag efter trinitatis d. 28. juli 1738 (den dag der 12 år senere skulle blive Bachs dødsdag, men det vidste han jo heldigvis ikke noget om på dette tidspunkt). Kantaten er speciel i og med at orgelstemmen er så fremtrædende. Normalt spiller orglet/cembaloet alene akkorder under orkestret, men her har orglet en solistisk rolle.
Der er næppe nogen tvivl om, at Bach selv har spillet orgelstemmen - den kræver en ret stor grad af fingerfærdighed - og måske kunne Bach godt have sunget altstemmen (han kunne så meget), men der må have været en mere end god sanger ved Thomaskirken. Når den maskuline Steffen Jespersen efter et lille orkesterforspil begynder at synge, synger han ikke i hverken bas- eller tenorlejet, men i den dybe damestemmes altleje. Han er nemlig kontratenor (en mand, der synger i damelejet, og det lyder ganske anderledes, end hvis en dame-alt havde sunget det samme). Kantaten er i fem satser; kontratenoren medvirker selvfølgelig i alle fem satser, og orglet har en fremtrædende rolle i første, tredje og sidste sats.
Der er stadig hverken pause eller hvidvin så lyt! Det er ikke sikkert du nogensinde får hverken denne kantate eller en kontratenor at høre igen.
Pressemeddelelse . . . . .Koncert med orgel, orkester og alt-solist.
George Friederich Händel skrev sine orgelkoncerter som en slags pausemusik til sine operaer og oratorier. Koncerterne er ekvilibristiske, lette og fornøjelige, og domorganist Bine Bryndorf er orgelsolist ved koncerten i Mariager kirke fredag d. 8. marts kl. 19:30, hvor der fremføres tre orgelkoncerter fra opus 4 fra 1738. Med sig har hun et lille barokorkester bestående af violiner, viola, cello, violone og obo og alt-solisten Steffen Jespersen. Selvom orgelkoncerter kunne lyde som om, at der vil blive spillet på kirkens store orgel er dette dog ikke tilfældet. Bine Bryndorf spiller på kirkens lille transportable orgel, der er aldeles velegnet til denne slags musik.
Bine Bryndorf er domorganist i Roskilde Domkirke og professor i orgel på Royal Academy of Music i London. Hun studerede i Wien og har arbejdet som organist og orgellærer siden 1994, først i Wien siden i Danmark. I 24 år var hun professor ved musikkonservatoriet i København og hun har spillet koncerter i Europa, USA, Canada og Japan. Tillige har hun været dommer ved talrige internationale orgelkonkurrencer og er efterspurgt som lærer ved kurser i ind- og udland. I 2019 blev hun udnævnt til Æresmedlem af Royal Academy of Music i London, og samme år modtog hun Frobeniusfondens Store Pris.
Steffen Jespersen er kontratenor (det vil sige en mand, der synge i damelejet), og han modtog i 2023 prisen som årets operatalent. Han er uddannet hos Marianne Rørholm på Operaakademiet ved Det Kongelige Teater, og hos Susanna Eken på operaens Young Artist Program. Han har specialiseret sig i renæssance- og barokmusik. I september 2021 modtog Steffen Jespersen Hans Voigts Mindelegat, som uddeles til særligt udvalgte unge operasangere. Ved denne koncert fremfører Steffen Jespersen bl.a. Bachs kantate BWV 170 Vergnügte Ruh, Beliebte Seelenlust.
Der tages en beskeden entré til denne koncert med et sjældent fremført program.
