Aftenens program er delt i en barokafdeling og en romantisk afdeling.

Clerembault og Bach er samtidige og Gade og Cesar Franck er også samtidige. Clerambault skrev 2 suiter for orgel, som for eftertidens står som noget af den ypperste franske barokmusik.
Grand Plein Jeu betyder at det skal spilles på orglets labialstemmer (dvs. de stemmer på orglet der fungerer efter samme princip som en blokfløjte).
Fugue er baroktidens hovedform. En form der har lighedstræk med en kanon.
Duo er for to stemmer - en i hver hånd.
Trio for tre stemmer men to i højre hånd og en i venstre.
Basse et Dessus de Trompette betyder "at nogle gange er trompeten nederst andre gange øverst".
Recits veksler mellem to forskellige klange.
Dialogue - en dialog - spilles på orglets tungestemmer (dvs. trompeter og lign. i modsætning til labialstemmer).

Der er næsten ikke den genre Bach ikke afprøvede - således også partitaen.
En partita er en variationsrække over en opgiven (protestantisk) salmemelodi, som bearbejdes på forskellig vis gennem en række variationer.
Det er muligt af Bach’s partitaer har været brugt således at menigheden sang et vers af salmen og orglet spillede et vers af partitaen etc. Bach skrev 3 store partitaer, hvoraf denne er den mindste.
Den afviger også ved at være et manualiter-stykke, d.v.s. uden brug af pedalværket. Partitaen har 9 gennemføringer sluttende med en ekkofantasi.

Gade skrev i 1851 tre tonestykker, som repræsenterer noget af den bedste danske orgelmusik fra perioden.
Gade har foruden tonestykkerne kun skrevet få orgelkoraler for orgel - så tonestykkerne er hans væsentligste bidrag til orgellitteraturen.

Cesar Franck er nok den største romantiske franske orgelkomponist (og det til trods for at han var belgier). Har var ansat ved Saint-Clothilde kirken i Paris fra 1858 til sin død.
Francks musik er meget emotionelt præget - i særdeleshed Prelude, Fugue et variation.