| | | | Påskemusik - Onsdag d. 5. april 2000
|
|
Kirsten Dolberg har medvirket i operaforestillinger og har i sin karriere optrådt med betydningsfulde dirigenter og orkestre.
I 1994 opførte hun ved flere lejligheder Gustav Mahlers "Des Knaben Wunderhorn" på Det Kongelige Teater.
En enig presse har rost hendes præstationer i Verdis requiem.
Af pladeindspilninger kan nævnes Mahlers 2. og 8. symfoni med Radiosymfoniorkestret under Leif Segerstam - Elverskud og sidst Weyses Påskekantate.
Sin operadebut fik hun ved den Jyske Operas opførelse af "Ringen" som Erda, et parti hun også med succes har sunget på udenlanske opera-scener.
Annette Bo Nielsen er uddannet i 1986 som elev af Bodil Magid. Videreuddannet hos Anna Reynolds foruden studier ved Operaskolen i Göteborg.
Solist ved symfonikoncerter, solist i oratorier, kirkekoncerter m.m.
Underviser i sang ved Aalborg Universitet og vestervig kirkemusikskole.
Medvirkende:
Kirsten Dolberg, alt
Annette Bo Nielsen, sopran
Mikael Ustrup, orgel
|
Koncertprogram . . . . .
|
Johann Sebastian Bach:
Giavanni Battista Pergolesi:
|
Et in unum dominum Jesum Christum
Duet for sop. og alt fra messe h-mol
Scmücke dich, o liebe Seele
Stabat mater
I Stabat mater
II Cujus animam gementem
III O quam tristis et afflicta
IV Quae moerebat et dolebat
V Quis est homo
VI Vidit suum dulcem Natum
VII Eja, mater
VIII Fac ut ardeat cor meum
IX Sancta mater
X Fac ut portem
XI Inflammatus et accensus
XII Quando corpus
XIII Amen
|
Programnoter . . . . .
Johann Sebastian Bach (1685-1750)
Et in unum dominum er en del af trosbekendelsen fra Bach’s messe i h-moll BWV 232. Oversættelsen lyder:
Og på én Herre, Jesus Kristus, Guds enbårne Søn,
som er født af Faderen før alle tider,
Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud,
født, ikke skabt, af samme væsen som Faderen,
ved hvem alt er skabt,
som for os mennesker og for vor frelse
steg ned fra himlene
og blev kød ved Helligånden af Jomfru Maria
og blev menneske,
Schmücke dich, o liebe Seele, er fra samlingen ”18 koraler”. En samling meget store orgelkoraler fra Bach’s hånd. På dansk kender vi melodien, der her er udsmykket i sopranstemmen, som ”Jesus livets sol og glæde”. Melodi og orgelkoral hører hjemme på skærtorsdag.
Giavanni Battista Pergolesi (1710-1736).
Pergolesi døde som 26 årig i 1736 og den romantiske forestilling vil, at Pergolesi fuldendte værket få dage før sin død d. 17. marts, hvilket dog næppe er rigtigt og sikkert påvirket af historien om Mozarts requiem 55 senere.
Det er dog uomtvisteligt, at Pergolesis Stabat Mater blev (og er) et af de mest udbredte værker indenfor såvel katolsk som protestantisk kirkemusik p.g.a. af sin umiddelbarhed og elegance.
Værket er bestilt af en katolsk klosterorden til opførelse hver fredag i marts og som afløser for Alesandro Scarlattis Stabat Mater.
Pergolesi var ellers mest kendt for sine operaer og musikken i Stabat Mater bærer da også tydeligt præg heraf.
Den smertefulde moder stod med gråd under korset mens sønnen hang derpå.
Hendes sukkende, bedrøvede og sørgende sjæl blev gennemstunget af sværdet.
O, hvor sørgmodig og forpint var ikke den Enbårnes velsignede moder.
Hun, den fromme moder, sørgede og led, da hun så sin navnkundige søns kvaler.
Hvem er det menneske, som ikke ville græde,
hvis han så Kristi moder i så stor en nød?
Hvem måtte ikke tage del i den smerte og betragte Kristi moder lidende med sin søn? .
For sit folks synder så hun Jesus blive pint og slået med svøber,
Hun så sin kære søn
forladt i døden,
da han udåndede.
0 moder, kærlighedens kilde,
lad mig føle din heftige smerte, for at jeg kan sørge med dig.
Lad mit hjerte brænde af kærlighed til Kristus, min Gud, for at jeg kan behage ham.
Hellige moder, derom beder jeg, præg den korsfæstedes vunder uudsletteligt i mit hjerte.
Lad mig få del i din sårede søns kvaler. Han, som nedlod sig til at lide så meget for mig.
Lad mig græde inderligt med dig og føle medlidenhed med den korsfæstede, så længe jeg lever.
Det er min længsel at stå under korset med dig og tage del i din klage.
Herlige jomfru over alle jomfruer, du være ikke længere bitter for min skyld; lad mig sørge med dig.
Lad mig bære Kristi død, tage del i hans lidelse, betragte hans vunder.
Lad mig såres med hans sår og beruses af sønnens kors og blod.
For at jeg ikke skal brændes i dybets flammer, vær du, o jomfru, min forsvarer på dommens dag.
Kristus, når jeg skal vandre herfra, giv mig da ved din moder at nå sejrens palme.
Når legemet dør, lad da sjælen opnå Paradisets herlighed.
Amen.
Pressemeddelelse . . . . .
Ved koncerten d. 5. april kl. 19:30 er det første gang hvor Kirsten Dolberg, alt og Annette Bo Nielsen, sopran synger sammen til trods for at de begge er uddannet hos samme lærere.
Kirsten Dolberg er en af danmarks kendste sangere med en stor karriere på såvel den danske som den udenlandske scene. Annette Bo Nielsen har været solist med symfoniorkestre, synger i Nordjysk operakompagni foruden en stor pædagogisk virksomhed.
Sammen med kirkens organist fremfører de bl.a. Pergolesis Stabat Mater.
Stabat Mater er den gamle katolske tekst om Jesu moder der står grædende ved sin søns korsfæstelse.
Pergolesi døde som 26 årig i 1736 og den romantiske forestilling vil, at Pergolesi fuldendte værket få dage før sin død d. 17. marts, hvilket dog næppe er rigtigt og sikkert påvirket af historien om Mozarts requiem 55 senere. Det er dog uomtvisteligt, at Pergolesis Stabat Mater blev (og er) et af de mest udbredte værker indenfor såvel katolsk som protestantisk kirkemusik p.g.a. af sin umiddelbarhed og elegance.
Foruden pergolesi byder koncerten på musik til fastetiden.
Der er gratis adgang.
|
