| | | | Birgitte Bernstorff, sopran - Mikael Ustrup, orgel - Søndag d. 21. juli 2002 kl. 19:30
 |
Birgitte Bernstorff har studeret ved Københavns universitet med fortsatte studier ved Hochschule für Musik i Wien.
Hun har deltaget i masterclasses bl.a. i Salzburg.
Maj 2002 vandt hun 1. prisen ved Léopold Bellan sang-konkurrencen.
Hun har sunget stort set samtlige store oratoriepartier foruden operaroller i bl.a. som Susanne i Mozarts Figaros bryllup og Despina i Cosi fan Tutte.
Hun har givet koncerter i en række lande foruden Danmark i Frankrig, England, Tyskland m.f. Dertil indspilninger for SONY samt stemmelægning til TV.
Mikael Ustrup er uddannet fra Nordjysk Musikkonservatorium i 1990.
Fra 96 organist ved Mariager Kirke. Afdelingsleder ved Vestervig Kirkemusikskole.
Koncert og akkompagnementsvirksomhed på orgel og cembalo.
|
Koncertprogram . . . . .
|
Antonin Dvorak (1841-1904)
Johann Sebastian Bach (1685-1750)
Bach/Charles Gounod (1818-1893)
Charles Gounod:
Johann Sebastian Bach:
Alessandro Stradella (1644-1682)
George Friederich Händel (1685-1759)
Cesar Franck (1822-1890)
Gabriel Faure 1845-1924
Franz Schubert (1797-1828)
Joseph Haydn (1732-1809)
|
Hear my Prayer, O Lord (fra 10 bibelske sange)
Bist du bei mir
Ave Maria
O divine Redeemer
An Wasserflüssen babylon á 2 claviers et pédale (BWV 653)
Pieta, Signore
Non disperar
Lascia ch’io pianga
Prelude, Fuge et variation
Panis Angelicus
Pie Jesu
Ave Maria
Quis non posset (fra Stabat Mater)
|
Programnoter . . . . .
Antonin Dvorak har skrevet 10 ”Bibelske Sange” med tekst fra det gamle testamente.
Originalt er sangene for orkester og sangstemme, men er transcriberet til alle mulige instrumentsammensætning og selvfølgelig også for orgel og sang.
Bach har ikke skrevet salmer!
De salmemelodier, som han har benyttet i sine store passioner (Johannes og Matthæus), har alle været salmer, som menigheden kendte i forvejen, og som de så derfor kunne forholde sig til, evt. synge med på.
Dog har Bach skrevet en del ”Geistliche Lieder”, som, hvis de havde været mindre svære, kunne have været salmerepertoire i dag.
Bist du bei mir er en af Bach’s kendteste geistliche lieder.
Charles Gounod har skrevet sin melodi Ave Maria som overstemme til Bach’s præludium fra bind I af ”Das Wohltemperiertes Clavier”.
Ave Maria er et af de mest benyttede digte i kirkemusikken overhovedet.
Begyndelsen af digtet er fra Lukas 1.28, hvor ærkeenglen Gabriel kommer til Maria for at forkynde at hun skal føde Guds Søn, resten af digtet er tilføjet i 1200-tallet.
Ave Maria, gratia plena, Dominus tecum, benedicta tu in mulieribus, et benedictus fructus ventris tui, Jesus.
Sancta Maria, Mater Dei, ora pro nobis peccatoribus, nunc et in hora mortis nostrae. Amen.
Hil dig, Maria, fuld af nåde! Herren er med dig. Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet er dit livs frugt, Jesus.
Hellige maria, Guds Moder! Bed for os syndere nu og i vor dødstime. Amen.
Hvor Gounods Ave Maria har et barokt akkompagnement er hans O divine Redeemer stilistisk i stil med hans samtid (1900 århundrede).
Bach’s orgelkoral An Wasserflüssen babylon , er skrevet over den salme, der på dansk hedder Her ser jeg da et lam at gå.
Melodien ligger i langsomme nodeværdier i tenorstemmen omkranset af et komplekst akkompagnement, der bygger på salmemelodiens første toner bare spillet i tredobbelt tempo.
Händel lyder godt. Det er de fleste vist enige om. En hel del mennesker vil bevidst eller ubevist kende Lascia ch’io pianga. De fleste vil sikkert også mene at det er kirkemusik, men begge Händel arier ved dagens koncert er operamusik.
Ikke desto mindre kunne det lige så godt have været kirkemusik.
Det havde f.eks. kun krævet at Händel havde tilføjet en anden tekst og indlemmet musikken i f.eks. Messias.
(En hel del af de mest populære kor fra Messias skrev Händel som kærlighedsduetter mens han boede i Italien).
Cesar Franck er en af de store kirkemusikere. Både hans vokalværker og hans orgelværker hører til blandt de mest elskede verden over.
Prelude fuge et variation er skrevet og dedikeret til en anden stor fransk komponist: Saint-Saëns og har en pragtfuld melankolsk melodi i præludiet, en kort overledning fører til fugaen i midten, hvorefter melodien vender tilbage denne gang med et akkompagnement præcis dobbelt så hurtigt som i præludiet.
Panis angelicus er et kirkemusikalsk ”hit”. En smuk melodi som har den egenskab at den kan spilles i kanon med sig selv, enten for to stemmer, eller som her mellem sopran og en orgelstemme.
Panis angelicus fit panis hominum
Dat panis coelicus figuris terminum
O res mirabilis manducat Dominum
Pauper, servus et humilis
Det himmelske brød giver han menneskene
Det himmelske brød giver sjælen evigt liv.
Hellige under, Herren mætter os arme fattige mennesker.
Gabriel Faure er også en af kirkemusikkens romantiske (impressionistiske) sværvægtere.
Hans Requiem hører til blandt de fineste og sopransoloen Pie Jesu fra requiet hører til blandt de smukkeste Pie Jesu-satser.
Pie Jesu domine dona eis requiem dona eis Domine sempiternam requiem.
Milde herre Jesus, giv os den evige hvile.
Franz Schubert har som så mange andre også skrevet musik til Ave Maria (se tekst tidligere i programnoterne).
En helt igennem karakteristisk akkompagnement af sekstoler (seks noder for hvert tælleslag) akkompagnerer en rolig smuk melodi.
Joseph Haydns har som så mange andre komponeret et Stabat Mater.
Stabat Mater hører til kernerepertoiret i den katolske liturgi. Det er et stort digt med 20 trelinjede strofer. 1. strofe lyder i oversættelse: Den smertefulde moder stod med gråd under korset, mens Sønnen hang derpå, og hele digtet handler om Marias smerte ved at se sin søn dø.
Værket er oprindeligt for kor, orkester og solister.
Quis non posset contristari,
Christi Matrem contemplari
Dolentem cúm Filio?
Hvem måtte ikke tage del i den smerte
og betragte Kristi moder
lidende med sin Søn?
|
