"Dansk orgelmusik gennem århundrederne"
Ved orglet: Mikael Ustrup
§ 4 Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. § 66 Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.
Baggrunden for koncerten:
Blandt andet p.g.a. disse bestemmelser i grundloven er det ikke kun grundloven, der fejrer 150 års jubilæum lørdag d. 5. juni, men også Folkekirken. I den forbindelse har menighedsrådene i Gug og Nr. Tranders taget initiativ til at markere dagen også i kirkeligt regi.
De har bestilt et orgelværk hos komponisten John Frandsen.
Værket opføres samtidig i mange af landets kirker.
De enkelte kirker har været frit stillet i hvilken sammenhæng værket kunne indgå. I Mariager har vi valgt at lade stykket indgå som en del af en kort orgelkoncert.
Foruden Johan Frandsen vil danske komponister som Buxtehude, Niels W. Gade og Carl Nielsen vil være repræsenteret.
Frandsen havde fået frie hænder, dog således, at værket skulle kunne spilles af organister på forskellige niveauer.
Han valgte at komponere en variationsrække over sin egen melodi til en sommersalme med tekst af Kirsten Tange Jørgensen.
Efter koncerten inviterer menighedsrådet på et lille stående taffel i forhåbentlig pragtfuldt vejr.
De der måtte have lyst kan derefter passende begive sig til grundlovsarrangementet på Hohøje. Grundlovsfest på Hohøj lørdag d. 5. juni 1999 kl. 14.00 Taler af kirke- og undervisningsminister Margrethe Vestager - samt DR-programmedarbejder Nis Boesdal. Underholdning ved "De gode Mænd", Mariager.
|
Melchior Schildt:
Diderik Buxtehude:
Niels W. Gade:
Carl Nielsen:
Jesper Madsen
John Frandsen:
|
Herzlich lieb hab ich dich, o Herr
Præludium og fuga i g-mol BuxWV 149
Tonestykke nr. 1 i F-dur opus 22
Festpræludium til århundredeskiftet
3 orgelkoraler:
Se nu stiger solen
Nu vågne alle Guds fugle små
Denne er dagen som Herren har gjort
Koralpartita over "Nu blitzer Åndens hvide lys" (1999)
Andante tranquillo
Marziale
Adagio
Largo
Kanon. Poco sostenuto
Allegro moderato
|
Programnoter . . . . .
Ideen til at markere dagen i dag også i kirkeligt regi, udspringer fra menighedsrådene i Gug og Nr. Tranders kirker, Aalborg.
De har fået organisten og komponisten John Frandsen til at skrive et værk, der fremføres i en del af landets kirker i dag d. 5. juni 1999 kl. 12.00.
I Mariager kirke har vi valgt at lade værket indgå i en koncert, som udelukkende præsenterer dansk orgelmusik fra 1500-1600-tallet til idag.
John Frandsen oprindelige oplæg var at skrive et værk i tre sværhedsgrader – alt efter organisters og orglers formåen, men han endte med at skrive en variationsrække over en melodi til teksten ”Nu blitzer åndens hvide lys”. han siger selv i sidste nummer af kirkemusikertidende:
”Det er meget svært at forenkle et svært værk. Det kan heller ikke lade sig gøre ot forenkle Bachs Toccata og fuga i d-mol”.
Jeg har ved denne koncert valgt at spille 5 af de 10 variationer.
Folkekirken i grundloven.
Folkekirken nævnes allerede i Grundlovens kapitel I, som det kan ses på forsiden. Om folkekirkens tilknytning til grundloven skriver professor Tage Kaarstad i jubilæumsbogen i anledning grundlovens 125 års dag i 1974:
”Et løfte fra 1849 er blevet gentaget ved hver grundlovsrevision, nemlig at folkekirkens forhold ordnes ved lov, [kap VII § 66 se bagsiden] men et kompakt flertal af politikerne er hver gang veget udenom den smukke, men af torne strittende tidsel. Folketinget har stadig magten over folkekirken, og nogen kirkerigsdag eller nogen anden organisation af vort trosliv vil vi næppe se med det første”.
Selvom der er sket meget siden 1974, er der ikke noget, der for tiden tyder på, at Folkekirkens status vil blive ændret i den nærmeste fremtid - heller ikke selvom svenskerne i år 2000 adskiller stat og kirke!
Melchior Schildt er tysk født, men fungerede i perioden 1623-1626 ved hoffet i København i Christian d,. IV’s regeringsperiode fra 1588-1648. Det danske hof har ikke som visse af de øvrige europæiske monarkier en fast tradition for hofkomponister, men i den udstrækning hoffet gjorde sig anstrengelser i den retning foregik det ofte ved importeret arbejdskraft.
Store komponister som John Dowland og Heinrich Schütz har således været tilknyttet det danske hof. Koralbearbejdelsen er et muntert lille stykke, der gør flitigt brug af ekkoeffekter.
Diderik Buxtehude er ubestridt den største og mest internationalt kendte danske orgelkomponist. Desværre lå hele orgelproduktion mens han var organist ved Mariakirken i Lübeck. Der står i nekrologen over Buxtehude ved hans død i 1707 at ”han vedkendte sig hele livets sin danske arv”, så derfor betragtes han som dansk. Hans præludium og fuga i g-mol er et af hans kendteste orgelværker. Buxtehudes værker er, i modsætning til den senere Bach, meget afvekslende i opbygningen. Dette værk falder således i 4 afgrænsede dele: En åbning over et gentaget basmotiv - en roligere fuga - et voldsomt akkordisk afsnit der fører over i en afsluttende pompøs fuga.
Niels W. Gade. Vi er i en skelsættende tid i den danske nationale selvforståelse. Gades tre tonestykker, hvoraf kun det første spilles ved denne koncert, er skrevet i 1851 - i den korte tidsrum mellem sejren i 1848 og nederlaget i 1864 - og så tæt på grundlovens indstiftelse som vi næsten kan komme. Tonestykkerne er Gades betydeligste bidrag til orgellitteraturen og en lille perle i dansk romantisk orgelmusik.
Carl Nielsen. Året er 1900 (eller kort forinden). Carl Nielsen skriver et af sine meget få orgelværker. I perioden op til sin død i 1931 skriver han “29 små præludier for orgel” som øvelse til hans eneste større orgelværk: ”commotio” som blev det sidste han skrev.
Jesper Madsen er organist og kantor ved Vor Frelsers kirke, Esbjerg. Han har skrevet utrolig mange iørefaldende lyrisk romantiske orgelkoraler, som er en væsentlig del af gudstjenesterepertoiret i landets kirker. De tre orgelkoraler ved denne koncert er alle over kendte melodier og viser forskellige sider af Jesper Madsens udtryksform.
John Frandsen fik opgaven at skrive lejlighedsværket til i dag.
Værket er i moderne nutidig stil med et historisk tilbageblik på koralpartitaens formmæssige opbygning.
Jeg har udvalgt følgende satser:
1. sats andante tranquillo – en rolig åbningssats hvor melodien gemmer sig i mellemstemmen.
6. sats largo – en langsom sats med et gentagende basmotiv. Melodien forekommer kun fragmentarisk.
4. sats adagio er en langsom harmonisering af melodien i skiftende taktarter.
8. sats kanon hvor selve melodien behandles kanonisk men ikke gennemført som kanon.
10. sats allegro moderato. Satsen åbner i fanfarestil med melodiens hovedtema og inden den mere og mere intensive afslutning præsenteres melodiens anden halvdel i sin helhed.
Programnoter: Mikael Ustrup
