Organistens musiksider
Lør d. 5. okt 2019 kl. 16:00

Orkesterkoncert
Baroque Aros med gæstesolisterne Marcus Mohlen, cembalo og Mikael Ustrup, orgel spiller bl.a. “Bach’s orgelkoncert” samt Bach’s 5. Brandenburgkoncert foruden musik af Händel og Janitch
Lør d. 19. okt 2019 kl. 16:00

Sangkoncert
Tirilil, der består af: Nadja Marie Schmedes Enevoldsen & Katrine Broch Møller & Susanne Cecilie Nielsen, sopraner samt Louise Harring Boll, orgel. Musik af Monteverdi, Vivaldi og Rameau
Søn d. 27. okt 2019 kl. 19:00

Musikgudstjeneste
Musikgudstjeneste 19. søndag efter trinitatis, hvor Klosterkorets bl.a. opfører et nyt værk af kirkens organist. "Missa Brevis" for harpe, orgel og kor.
Lør d. 2. nov 2019 kl. 16:00

Alle Helgenskoncert
Giovanni Pergolesi: Stabat Mater samt arier af Bach.
Margrethe Smedegaard, sopran & Estrid Molt Ipsen, alt
samt musikere fra Randers kammerorkester
Fre d. 29. nov 2019 kl. 20:00

Meditationskoncert
Der er ikke brug for mere forbrugerræs. Der er brug for ro! Kom til meditationskoncert, når Mariager kirkes organist holder "Bach-Friday" med mentalhygiegnisk musik af den store mester Bach.
Se flere koncerter . . . . .
4. sommerkoncert torsdag d. 31. juli 2003 kl. 19:30 - Raphaelis Consort
Raphaëlis Consort er et barokensemble grundlagt i 1998 af domorganist i Roskilde, Kristian Olesen og sangerne Ulla Munch (mezzo) og Else Torp (sopran). 
 
Grundbesætningen består af to sangere, gambe og cembalo/orgel og bliver alt afhængig af repertoiret udvidet til at omfatte tenor, bas, violiner, blæsere, lut, violone og kor. Gruppen udgør grundstammen i Roskilde Domkirkes produktioner af Bach-kantater
 
Ensemblets formål er først og fremmest at spille sjældent opført kirkemusik fra det 17. og 18. århundrede
 
I ensemblets første år har repertoiret bl.a. omfattet værker af familien Couperin, J.S. Bach, Diederich Buxtehude og et bredt udvalg af tidlig italiensk og italiensk inspireret barokmusik som Monteverdi, Grandi, Frescobaldi, Schütz og Froberger.
 
Raphaëlis Consort har tourneret i hele Danmark og giver ca. 25 koncerter om året. Ensemblet har spillet bl.a. Bornholms Musikfestival, ved Haderslev Domkirkes orgelfestival, Clausholm Slot og i januar 2003 klosteret San Giorgio di Maggiore i Venedig
 
Ensemblets instrumentalister har alle gennem en årrække beskæftiget sig med tidlig musik spillet originalinstrumenter og medlemmerne har deltaget i mesterkurser - bl.a. hos Emma Kirkby, Lars Ulrik Mortensen, Michael Radulescu, Sigiswald Kuijken, Jordi Savall og Laurence Dreyfus
 






Koncertprogram . . . . .

Girolamo Frescobaldi (1583-1643)

 

 

Giacomo Carissimi (1605-1674)

Girolamo Frescobaldi 

François Couperin (1668-1733)

Girolamo Frescobaldi:

François Couperin:

Toccata VI

Canzon III

Toccata IX

Domine Deus

Canzon for gambe og basso continuo

Leçons de ténèbres II og III

Canzon for game og basso continuo

Magnificat


Programnoter . . . . .
Giacomo Carissimi (1605-1674)
Italiensk komponist. Efter en periode som kapelmester i Assisi blev han i 1629 knyttet til Collegio Germanico og den tilhørende Sant' Apollinarekirke i Rom, hvor han virkede til sin død.
Carissimi er kendt for sine kammerkantater og motetter, men med sine ca. 15 oriatorier, heriblandt Jefta, jonas og Salomos dom, skrev han væsentlige bidrag til den dengang nye musikalske genre.
Under indflydelse fra operaen udviklede han et udtryksfuldt tonesprog, hvis billedskabende virkning muliggjorde den udeladelse af scenisk handling, der netop kendetegner oratoriegenren.
Gennem sin ansættelse ved Collegio Germanico, der var et af modreformationens vigtigste centre, øvede Carissimi betydelig indflydelse på den katolske kirkemusik i 1600-tallet.
Han forfattede desuden en lærebog i sangteknik.

François Couperin - le Grand (1668-1733)
François Couperin, komponist, cembalist og organist blev født ind i en af Frankrigs meste betydende musikerfamilier. Couperin-familien virkede i og omkring Paris fra slutningen af det 16. århundrede helt op til midten af det 19. århundrede. Kirkerådet i St. Gervais udpegede allerede François som 10-årig til at arve organistembedet i kirken, når han fyldte 18, men af kirkens lønudbetalinger kan man imidlertid se, at han virkede aktivt i stillingen langt før den tid. I 1693 blev han udnævnt til organiste du roi (kongens organist) af Louis XIV og blev af sin samtid udråbt til en af de bedste orgel- og cembalo-lærere overhovedet. Han bevarede næsten hele livet en tæt tilknytning til hoffet. Som tilnavnet le Grand (den store) antyder, anses han på linje med Lully og Rameau som en af de vigtigste figurer i fransk musik fra denne periode.


Leçons de ténèbres pour le Mercredi Saint, som er værkets fulde titel, udkom ca. 1715 og lægger sig i forlængelse af en lang tradition for at sætte toner til Jeremias klagesange, der i den katolske kirke fremførtes ved Skærtorsdags, Langfredags og Påskelørdags matutin som ni læsninger - leçons.
Titlens pour le Mercredi henviser til den i samtiden almindelige praksis at flytte læsningerne til den foregående onsdag eftermiddag. Helt tilbage fra det 9. århundrede var det almindeligt langsomt at slukke 15 lys i løbet af denne type tjeneste for at symbolisere Kristi lidelse og død. Ténèbre betyder mørke. Couperin benytter gregoriansk forlæg til fraserne under indledningsordene og alle versenes begyndelsesbogstaver. Disse bogstaver - Aleph, Beth, Ghimel, Daleth etc. - stammer fra den oprindelige hebraiske tekst, og er det første bogstav af begyndelsesordet i hvert vers. Klagesangenes fem kapitler og deres begyndelsesbogstaver udgør tilsammen hele det hebraiske alfabet. I senere oversættelser er det første hebraiske bogstav bibeholdt som (dekorative) afsnitsdannere, der i musikalsk fortolkning ofte har været rigt ornamenterede.



Girolamo Frescobaldi (1583-1643)
Italiensk komponist og organist, elev af L. Luzzaschi i Ferrara. Fra 1608 var han ansat ved Peterskirken i Rom, hvor ham med få afbrydelser virkede indtil sin død. 1628-34 var han organist ved hoffet i Firenze. Ved siden af Sweelinck var han den mest berømte og indflydelsesrige komponist af cembalo- og orgelmusik i begyndelsen af 1600-t. Størstedelen af hans værker udkom i flere samlinger i løbet af hans levetid. Ved siden af sine stykker for tasteinstrument, hvoraf flere også blev udgivet for instrumentalensemble, skrev han verdslig og kirkelig vokalmusik. Frescobaldi var både fuldender og fornyer; hos ham sammenfattes og videreudvikles renæssancens italienske orgelmusik, og i hans toccataer møder man et hidtil ukendt affektfyldt og lidenskabeligt udtryk, inspireret af madrigalen og typisk for den tidlige barokstil. Hans ricercarer og canzonaer, som er helt fri af vokale forbilleder, forener en udviklet tematisk variation med fantasifuldt kontrapunkt. Ricercarerne er desuden præget af eksperimenterende harmonik og kromatisk linjeføring. Frescobaldis orgelmusik fik afgørende betydning for de efterfølgende generationer af orgelkomponister, ikke mindst i Tyskland og navnlig hos Froberger og Buxtehude. J.S. Bach ejede et eksemplar af hans Fiori Musicali, en samling liturgiske satser fra 1635.