| | | | Koncert i Mariager Kirke søndag d. 28. marts 2004 kl. 14:00 - Rita Jacobsen sopran - Mikael Ustrup, orgel
 |
|
Koncertprogram . . . . .
|
George Friederich Händel (1685-1759)
Wolfgang Amadeus Mozart (1759-1791)
F. Mendelssohn-Bartholdy (1809-1847)
Niels Wilhelm Gade (1817-1890)
F. Mendelssohn-Bartholdy:
Tekst: Lægsgaard Mel: Ustrup:
Tekst: Grundtvig Mel: Carl Nielsen:
|
fra Messias
He Shall Feed His Flock
Fra Kroningsmessen
Agnus Dei
Fra Solemn Vespers
Laudate Dominum
Præludium i G-dur
Hear My Prayer
O for the Wings
O Rest In the Lord
Kirkearie
Fuga i G-dur
Nu sitrer lærken
Forårs-Gud
Påskeblomst
Min Jesus, lad mit hjerte få
|
Programnoter . . . . .
Tekster og oversættelser:
He shall feed his flock like a shepherd; and He shall gather the lambs with His arm; and carry them in His bosom, and gently lead those that are with young.
Come unto Him all ye that labour,
come unto Him that are heavy laden,
and He will give you rest.
Take His yoke upon you, and learn of Him, for He is meek and lowly of heart, an ye shall find rest unto your souls.
Som hyrden vogter han sin hjord,
han samler dem med sin arm;
han løfter lammene op i sin favn,
han leder moderfårene. (Esajas 40,11)
Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. (Matthæus 11,28)
Agnus Dei (O du Guds Lam) er et af den romerske messes fem faste gudstjenesteled: Kyrie - Gloria - Credo - Sanctus - Agnus Dei.
Agnus Dei, qui tollis peccata munde:
miserere nobis.
Agnus Dei, qui tollis peccata munde:
miserere nobis.
Agnus Dei, qui tollis peccata munde:
dona nobis pacem.
O, du Guds Lam som bar al verdens synder, forbarm dig over os.
O, du Guds Lam som bar al verdens synder, forbarm dig over os.
O, du Guds Lam som bar al verdens synder, giv os fred.
Laudate Dominum omnes gentes, laudate eum omnes populi Quoniam confirmata est supernos miserecordia eius, et veritas Domini manet in aeternum Gloria patri et filio et spiritui sancto sicut erat in principio et nunc et semper et in saecula saeculorum, Amen.
Hear my prayer, o God, incline Thine ear!
Thyself from my petition do not hide!
Take heed to me! Hear how in prayer I mourn to Thee!
Take heed to me! Without Thee all is dark, I have no guide.
Hear my prayer…
O for then wings of a dove!
Far away would I rove!
In the wilderness build me a nest,
and remain there for ever at rest.
O rest in the Lord, wait patiently for him,and he shall give thee thy heart’s desires.
Commit thy way unto him, and trust in him, and fret not thyself because of evil doers.
Kirkearie:
Her fra støvet råber jeg, Herre til dig!
Herre hør min bøn.
Her fra støvet råber jeg, o Herre til dig,
hør min røst, Herre hør, o hør mit råb!
Herre hør min bøn.
Herre! om du vil tilregne synden,
hvo kan da bestå?
Her fra støvet…
Nu sitrer lærken som varmeflimren
i eufori på en spiredag,
mens solens stjernesang fylder rummet
med gule tunger og grønne flag.
Hver skabning synger sit hosianna
og maner vinter og mørke bag,
men afmagtsgråd stikker end i halsen
den første jublende forårsdag.
2. De kasted' klæder og grønne grene
for Herrens fod mod Jerusalem.
Maria hasted' med glædesundren
mod Magdala hendes fødehjem
Hun havde brudt alabasterkrukke
og tårehyldet sin Herres fod,
hun løste håret for dybe sukke,
som hjertet favned' men ej forstod.
3. De hylded' Ham ind i hosianna,
de fordred' magt, brød og skuespil.
Hans Fader hviddækked' jord med manna,
til overflod er mirakler til.
Hun havde frådset med nardussalve,
de havde påholdende set til,
de havde råd til at være halve,
hun satte helhjertet alt på spil.
4. Han holdt det ikke for røvet bytte
at være Gud lig på livets dag,
men lyset må for at gøre nytte
i mørket tjene for livets sag.
Han tog mod hendes, Han tog mod deres,
han drak af lærkernes hyldestsang,
før kongesalvet et æsel bar Ham
mod mørkets sejr på en fredag lang. -
Forårs-Gud, du farver mulden
grøn en tidlig forårsdag,
ler af mørket, ler af kulden,
lægger død og vinter bag.
Du er liv, som baner vej,
er i barnets forårsleg.
Løs du også det, som knuger,
det, hvorover hjertet ruger.
2. Under-Gud, du rejser spiren
af en gold og stenet jord, -
kalder klyden, kalder kliren,
sikkert finder de mod nord.
Du gør frugtbart øde land,
skaber liv, hvor ingen kan.
Du ser og, hvor sindet bløde,
skaber liv igen af døde.
6. Gud, du bryder spændte knopper,
folder løv af dækket ud.
Mellem grene edderkopper
spinder slør til forårsbrud.
Varme får hvert vintersind,
forårskærtegn barnets kind,
så det springer ud i haven
lykkeligt for undergaven.
8. Gud er Gud, om alle døde,
Gud er Gud i vinter, vår.
Gud er Gud, hvad end os møde,
Gud er Gud trods hjertesår.
Forårs-Gud dit skaberbliv
vender evigt alt til liv. ---
Tak, at tvivlen du forlader,-
vi må kalde dig vor fader.
Påskeblomst! hvad vil du her?
Bondeblomst fra landsbyhave
uden duft og pragt og skær!
hvem er du velkommen gave?
Hvem mon, tænker du, har lyst
dig at trykke ømt til bryst?
Mener du, en fugl tør vove
sang om dig i Danmarks skove?
2. Ej i liflig sommerluft
spired du på blomsterstade,
ej så fik du rosens duft,
ikke liljens sølverblade;
under vinterstorm og regn
sprang du frem i golde egn,
ved dit syn kun den sig fryder,
som har kær, hvad du betyder.
3. Påskeblomst! men er det sandt:
Har vi noget at betyde?
Er vor prædiken ej tant?
Kan de døde graven bryde?
Stod han op, som ordet går?
Mon hans ord igen opstår?
Springer klart af gule lagen
livet frem med påskedagen?
4. Kan de døde ej opstå,
intet har vi at betyde,
visne må vi brat i vrå,
ingen have skal vi pryde;
glemmes skal vi under muld,
vil ej vokset underfuld
smelte, støbes i det dunkle
og som lys på graven funkle.
5. Påskeblomst! en dråbe stærk
drak jeg af dit gule bæger,
og som ved et underværk
den mig hæver, vederkvæger:
Hanegal og morgensang,
synes mig, af den udsprang;
vågnende jeg ser de døde
i en påske-morgenrøde.
6. Ja, jeg ved, du siger sandt:
Frelseren stod op af døde!
Det er hver langfredags pant
på en påske-morgenrøde:
Hvad er segl og sværd og skjold
mod den Herre kæk og bold?
Avner kun, når han vil ånde,
han, som svor os bod for vånde.
Min Jesus, lad mit hjerte få
en sådan smag på dig,
at nat og dag du være må
min sjæl umistelig!
2. Da bliver nådens tid og stund
mig sød og lystelig,
til du mig kysser med din mund
og tager hjem til dig.
3. Mit hjerte i den grav, du lå
til påskemorgen rød,
lad, når det aftner, hvile få
og smile ad sin død!
4. Før så mig arme synder hjem
med din retfærdighed
til dit det ny Jerusalem,
til al din herlighed!
|
