Mariager kirkes musiksider
Lør d. 2. okt 2021 kl. 16:00
Barokkoncert
Der er sprudlende barokmusik på programmet, når sopranen Margrethe Smedegaard akkompagneres af 2 violiner, cello, cembalo og orgel. På programmet musik af Buxtehude, Händel og af Bach hans berømte dobbeltkoncert for to violiner og b.c.
Søn d. 10. okt 2021 kl. 16:00
Musikgudstjeneste
En nykomponeret messe for harpe og kor er det gennemgående værk ved denne musikgudstjeneste. Mette Nielsen akkompagnerer klosterkoret.
Tor d. 21. okt 2021 kl. 19:30
Solocellokoncert
Andreas Brantelid spiller cellosuiter afJohann Sebastian Bach.
(Koncerten er arrangeret af Hobro Musikforening).
Lør d. 13. nov 2021 kl. 16:00
Orkesterkoncert
Fre d. 26. nov 2021 kl. 20:00
"Bach-Friday"
Søn d. 5. dec 2021 kl. 15:00
Juleoratoriet
Ons d. 15. dec 2021 kl. 19:30
Korjulekoncert
Søn d. 19. dec 2021 kl. 19:30
JuleSalmeMaraton
Søn d. 9. jan 2022 kl. 16:00
Nytårskoncert
Lør d. 5. feb 2022 kl. 16:00
Sangkoncert
Lør d. 7. maj 2022 kl. 16:00
Korkoncert
Søn d. 12. jun 2022 kl. 19:30
Tir d. 28. jun 2022 kl. 19:30
Tir d. 12. jul 2022 kl. 19:30
Tir d. 26. jul 2022 kl. 19:30
3. sommerkoncert onsdag d. 4. august 2004 kl. 19:30 - Løvendahls Galej

Løvendahls Galej består af: Duo al Dente Kirsten Lund Jensen, blokfløjte Per Weile Bak, ærkelut og theorbe La Resonanza Mathias Kiesling, traversfløjte Ulrike Becker, cello Sebastian Knebel, cembalo
 
Løvendahls Galej er ikke blot navnet på den fregat, som Tordenskjold blev kommandør for i 1711. Navnet dækker også over aftenens barokensemble, som tæller besætnings-medlemmer fra både danske og tyske farvande. Således påmønstrer Duo al Dente fra Århus sammen med La Resonanza fra Leipzig og Dresden, og i kvintetform præsenterer de et program fra det stolte skibs egen tid i begyndelsen af 1700-tallet. Ensemblet spiller på historiske instrumenter med blokfløjte og traversfløjte over for en basgruppe i luksus-besætning: Cembalo, cello og lut. En konstellation, som indbyder til at dyrke den tidlige kammermusiks intensitet og charme i tætte kollegiale forbindelser.



Programnoter . . . . .
Vi befinder os i barokken!
Vi befinder os primært i Tyskland!
Vi er bestemt ikke i kirken!
Vi er i underholdningsindustrien!

Hvis jeg nu løgnagtigt havde skrevet i disse programnoter, at musikken ved denne koncert var kirkemusik beregnet til dette eller hint, ville de færreste nok have gået hjem med en sikker forvisning om at være blevet ført bag lyset.

Denne musik kunne sagtens have været kirkemusik. Havde en af blokfløjtestemmerne været sang med kirkelig tekst, eller havde musikken haft titler som kirkesonater eller lignende, ville enhver diskussion om legaliteten i kirkerummet have været overflødig.

Der er to polariserede synspunkter.
Det ene synspunkt siger at kun musik skrevet til kirkens liturgi - d.v.s. musik beregnet på højmessen - er legitimt i kirkens rum. Denne betragtning undsiger f.eks. Händels Messias, Mendelsohns Elias eller andre oratorier, requier og lign. som kirkemusik.
Den andet synspunkt siger, at kirkens rum kan benyttes som offentligt koncertrum.
Det vil sige at en hvilken som helst type musik - også musik med decideret antikirkeligt præg - vil kunne fremføres i kirken.
Sandheden ligger som bekendt ofte et udefinerbart sted i midten.

Underholdningsmusik og bestillingsmusik.
Hvad man så i øvrigt måtte mene om manglende demokrati og almene borgerrettigheder i det 17. årh. er det et uomtvisteligt faktum, at uhyre megen af den musik vi i dag ikke ville undvære, ikke ville være blevet skrevet, hvis ikke diverse konger, kejsere, despoter, korrupte byråd m.m. havde bestilt og betalt for musikken, eller have haft komponister ansat til at skrive musik til de musikere, der også var en fast bestanddel af magtens udtryk.
Det gælder f. eks. musik af Bach, Telemann, Haydn, Mozart. (Händel er måske af den forbindelse lidt ved siden af, fordi han var kommerciel operahus-ejer.)
Først med Beethoven kommer begrebet ”kunsten for kunstens egen skyld”.
Før den tid var komponisten en lønmodtager, der udførte et stykke lønarbejde af større eller mindre kunstnerisk kvalitet for eftertiden.
Utrolig megen musik er gået tabt, fordi ingen betragtede det men den respekt dets kvalitet egentlig fortjente.
Den eneste måde man kunne nyde verdslig musik en tidsalder meget anderledes end vores digitaliserede tidsalder var at få den skrevet og levende fremført.
Denne koncerts musik sådan en musik.
Den er underholdningsmusik men på et højt kvalitetsniveau.
Så sæt Dem tilbage og lad Dem underholde.

Johann Joachim Quantz er mest kendt som Frederik den Stores fløjtelærer, men Quantz var tillige en anerkendt komponist. I denne sonate spiller de to fløjter herligt op til hinanden med imitationer og forskudte indsatser.

Pietro Locatelli var, som navnet antyder, født i Italien. Locatelli foretog vidtstrakte koncertrejser gennem en årrække, hvorefter han bosatte sig i Amsterdam.

James Oswald kan karakteriseres som en både lyrisk og ganske kortfattet komponist. Hans små værker tager afsæt i den traditionelle skotske musik, og Airs for the Seasons består af velklingende suiter med blomsternavne, der følger årstidernes gang.

Georg Böhm blev født i Sachsen og var en stor del af sin karriere organist i Lüneburg. Som komponist fik han størst betydning gennem sine cembalo- og orgelværker, som er beriget med stor charme og opfindsomhed.

Georg Ph. Telemann mestrede triosonate-formen til det ypperste. I sonaten i B-dur lader han cembaloet stige op fra sin plads i basgruppen til at være soloinstrument sammen med blokfløjten.

Georg Ph. Telemanns triosonate i A-dur er en perle i barokkens kammermusik. Efter en stolt fransk åbningssats efterfulgt af en melodisk Andante følger en række satser med navne på kvindelige heltinder.
Xanthippe var Sokrates kone, der havde et arrigt og angrebslystent sind.
Lucretia var den trofaste hustru til en romersk leder. Hun endte efter stor smerte sine dage ved selvmord.
Corinna hoverede efter gentagene gange at have besejret den store poet Pindar.
Clelia befriede med mod og snedighed sig selv og andre kvinder i romersk fangenskab ved at svømme over Tiberen.
Dido var den legendariske dronning af Kartago. Ulykkeligt forelsket i Aneas blev hun drevet til vanvid, og i ”hendes” sats hører man skiftet mellem apati og desperation.



Pressemeddelelse . . . . .
Umiddelbart har Tordenskjold ikke meget med orgelmusik at gøre, men når det handler om Mariager Kirkes 3. og 4. sommerkoncert, er der alligevel en sammenhæng.
Onsdag d. 4. august får kirken nemlig besøg af et ensemble, der i dagens anledning kalder sig Løvendahls Galej. Løvendahls Galej var Tordenskjolds skib.
Ensemblet er sammensat af to ensembler: Duo al Dente, fra Danmark, der består af Kirsten Lund Jensen, blokfløjte og Per Weile Bak, der spiller ærkelut og theorbe og La Resonanza, fra Tyskland, der består af Mathias Kiesling, traversfløjte, Ulrike Becker, cello og Sebastian Knebel, cembalo.
Hvorfor så lige Tordenskjold. Jo – ensemblet spiller musik fra Tordenskjolds tid.
Taffel og kammermusik af bl.a. Quantz, Böhm og Telemann i alle tænkelige bestætninger.
I en fa Telemanns sonater har hver sats navn efter antikkens store kvindelige heltinder: bl.a. Xanthippe, Lucretia, Corinna, med slet skjult reference til Tordenskjolds heltestatus.


KoncerterHøjmesser/salmerAubertin-orgletOrganist & KorKontakt

Næste koncert

Koncerter i 2021
Koncerter i 2022
Koncerter i 2023

Alle koncerter

Koncertnyhedsbrev
Næste højmesse
Kommende højmesser

Den Danske Salmebog
Salmevalg til kirkeåret
Julesalmemaraton
Billeder af orglet
Disposition
Bernard Aubertin
Sound bits
Media
Discografi
Download
Kirkens organist

Klosterkoret
Klosterkorets øveside

Kirkekoret
Kirkens organist
Mikael Ustrup
Klosterstien 12
DK-9550 Mariager
Mobil: 61 35 54 47

Mail: organist(ad)
mariagerkirke.dk

Mandag er fridag

Denne side er lavet af Mikael Ustrup 1997-2021