Organistens musiksider
Lør d. 5. okt 2019 kl. 16:00

Orkesterkoncert
Baroque Aros med gæstesolisterne Marcus Mohlen, cembalo og Mikael Ustrup, orgel spiller bl.a. “Bach’s orgelkoncert” samt Bach’s 5. Brandenburgkoncert foruden musik af Händel og Janitch
Lør d. 19. okt 2019 kl. 16:00

Sangkoncert
Tirilil, der består af: Nadja Marie Schmedes Enevoldsen & Katrine Broch Møller & Susanne Cecilie Nielsen, sopraner samt Louise Harring Boll, orgel. Musik af Monteverdi, Vivaldi og Rameau
Søn d. 27. okt 2019 kl. 19:00

Musikgudstjeneste
Musikgudstjeneste 19. søndag efter trinitatis, hvor Klosterkorets bl.a. opfører et nyt værk af kirkens organist. "Missa Brevis" for harpe, orgel og kor.
Lør d. 2. nov 2019 kl. 16:00

Alle Helgenskoncert
Giovanni Pergolesi: Stabat Mater samt arier af Bach.
Margrethe Smedegaard, sopran & Estrid Molt Ipsen, alt
samt musikere fra Randers kammerorkester
Fre d. 29. nov 2019 kl. 20:00

Meditationskoncert
Der er ikke brug for mere forbrugerræs. Der er brug for ro! Kom til meditationskoncert, når Mariager kirkes organist holder "Bach-Friday" med mentalhygiegnisk musik af den store mester Bach.
Se flere koncerter . . . . .
3. sommerkoncert onsdag d. 4. august 2004 kl. 19:30 - Løvendahls Galej
Løvendahls Galej består af: Duo al Dente Kirsten Lund Jensen, blokfløjte Per Weile Bak, ærkelut og theorbe La Resonanza Mathias Kiesling, traversfløjte Ulrike Becker, cello Sebastian Knebel, cembalo
 
Løvendahls Galej er ikke blot navnet på den fregat, som Tordenskjold blev kommandør for i 1711. Navnet dækker også over aftenens barokensemble, som tæller besætnings-medlemmer fra både danske og tyske farvande. Således påmønstrer Duo al Dente fra Århus sammen med La Resonanza fra Leipzig og Dresden, og i kvintetform præsenterer de et program fra det stolte skibs egen tid i begyndelsen af 1700-tallet. Ensemblet spiller på historiske instrumenter med blokfløjte og traversfløjte over for en basgruppe i luksus-besætning: Cembalo, cello og lut. En konstellation, som indbyder til at dyrke den tidlige kammermusiks intensitet og charme i tætte kollegiale forbindelser.




Programnoter . . . . .
Vi befinder os i barokken!
Vi befinder os primært i Tyskland!
Vi er bestemt ikke i kirken!
Vi er i underholdningsindustrien!

Hvis jeg nu løgnagtigt havde skrevet i disse programnoter, at musikken ved denne koncert var kirkemusik beregnet til dette eller hint, ville de færreste nok have gået hjem med en sikker forvisning om at være blevet ført bag lyset.

Denne musik kunne sagtens have været kirkemusik. Havde en af blokfløjtestemmerne været sang med kirkelig tekst, eller havde musikken haft titler som kirkesonater eller lignende, ville enhver diskussion om legaliteten i kirkerummet have været overflødig.

Der er to polariserede synspunkter.
Det ene synspunkt siger at kun musik skrevet til kirkens liturgi - d.v.s. musik beregnet på højmessen - er legitimt i kirkens rum. Denne betragtning undsiger f.eks. Händels Messias, Mendelsohns Elias eller andre oratorier, requier og lign. som kirkemusik.
Den andet synspunkt siger, at kirkens rum kan benyttes som offentligt koncertrum.
Det vil sige at en hvilken som helst type musik - også musik med decideret antikirkeligt præg - vil kunne fremføres i kirken.
Sandheden ligger som bekendt ofte et udefinerbart sted i midten.

Underholdningsmusik og bestillingsmusik.
Hvad man så i øvrigt måtte mene om manglende demokrati og almene borgerrettigheder i det 17. årh. er det et uomtvisteligt faktum, at uhyre megen af den musik vi i dag ikke ville undvære, ikke ville være blevet skrevet, hvis ikke diverse konger, kejsere, despoter, korrupte byråd m.m. havde bestilt og betalt for musikken, eller have haft komponister ansat til at skrive musik til de musikere, der også var en fast bestanddel af magtens udtryk.
Det gælder f. eks. musik af Bach, Telemann, Haydn, Mozart. (Händel er måske af den forbindelse lidt ved siden af, fordi han var kommerciel operahus-ejer.)
Først med Beethoven kommer begrebet ”kunsten for kunstens egen skyld”.
Før den tid var komponisten en lønmodtager, der udførte et stykke lønarbejde af større eller mindre kunstnerisk kvalitet for eftertiden.
Utrolig megen musik er gået tabt, fordi ingen betragtede det men den respekt dets kvalitet egentlig fortjente.
Den eneste måde man kunne nyde verdslig musik en tidsalder meget anderledes end vores digitaliserede tidsalder var at få den skrevet og levende fremført.
Denne koncerts musik sådan en musik.
Den er underholdningsmusik men på et højt kvalitetsniveau.
Så sæt Dem tilbage og lad Dem underholde.

Johann Joachim Quantz er mest kendt som Frederik den Stores fløjtelærer, men Quantz var tillige en anerkendt komponist. I denne sonate spiller de to fløjter herligt op til hinanden med imitationer og forskudte indsatser.

Pietro Locatelli var, som navnet antyder, født i Italien. Locatelli foretog vidtstrakte koncertrejser gennem en årrække, hvorefter han bosatte sig i Amsterdam.

James Oswald kan karakteriseres som en både lyrisk og ganske kortfattet komponist. Hans små værker tager afsæt i den traditionelle skotske musik, og Airs for the Seasons består af velklingende suiter med blomsternavne, der følger årstidernes gang.

Georg Böhm blev født i Sachsen og var en stor del af sin karriere organist i Lüneburg. Som komponist fik han størst betydning gennem sine cembalo- og orgelværker, som er beriget med stor charme og opfindsomhed.

Georg Ph. Telemann mestrede triosonate-formen til det ypperste. I sonaten i B-dur lader han cembaloet stige op fra sin plads i basgruppen til at være soloinstrument sammen med blokfløjten.

Georg Ph. Telemanns triosonate i A-dur er en perle i barokkens kammermusik. Efter en stolt fransk åbningssats efterfulgt af en melodisk Andante følger en række satser med navne på kvindelige heltinder.
Xanthippe var Sokrates kone, der havde et arrigt og angrebslystent sind.
Lucretia var den trofaste hustru til en romersk leder. Hun endte efter stor smerte sine dage ved selvmord.
Corinna hoverede efter gentagene gange at have besejret den store poet Pindar.
Clelia befriede med mod og snedighed sig selv og andre kvinder i romersk fangenskab ved at svømme over Tiberen.
Dido var den legendariske dronning af Kartago. Ulykkeligt forelsket i Aneas blev hun drevet til vanvid, og i ”hendes” sats hører man skiftet mellem apati og desperation.



Pressemeddelelse . . . . .
Umiddelbart har Tordenskjold ikke meget med orgelmusik at gøre, men når det handler om Mariager Kirkes 3. og 4. sommerkoncert, er der alligevel en sammenhæng.
Onsdag d. 4. august får kirken nemlig besøg af et ensemble, der i dagens anledning kalder sig Løvendahls Galej. Løvendahls Galej var Tordenskjolds skib.
Ensemblet er sammensat af to ensembler: Duo al Dente, fra Danmark, der består af Kirsten Lund Jensen, blokfløjte og Per Weile Bak, der spiller ærkelut og theorbe og La Resonanza, fra Tyskland, der består af Mathias Kiesling, traversfløjte, Ulrike Becker, cello og Sebastian Knebel, cembalo.
Hvorfor så lige Tordenskjold. Jo – ensemblet spiller musik fra Tordenskjolds tid.
Taffel og kammermusik af bl.a. Quantz, Böhm og Telemann i alle tænkelige bestætninger.
I en fa Telemanns sonater har hver sats navn efter antikkens store kvindelige heltinder: bl.a. Xanthippe, Lucretia, Corinna, med slet skjult reference til Tordenskjolds heltestatus.