| | | | Koncert Onsdag d. 26. maj 2004 kl. 19.30 - Kunst der Fuge
|
Randers Kammerorkesters Blæserkvintet
&
organist Mikael Ustrup fremfører
J.S. Bach’s sidste værk:
KUNST DER FUGE
|
Koncertprogram . . . . .
Johann Sebastian Bach (1685-1750)
|
Koncert nr. 2 efter Vivaldi (arr: Mordechai Rechtman):
Allegro
Adagio
Allegro
Kunst der fuge:
Contrapunctus I (blæserkvintet)
Contrapunctus III (orgel)
Contrapunctus IV (blæserkvintet)
Contrapunctus V ( orgel)
Contrapunctus IX a 4 alla duodecima (blæserkvintet)
Contrapunctus X a 4. alla Decima (orgel)
Contrapunctus XI a 4. (blæserkvintet)
Contrapunctus XII rectus & inversus (orgel)
Contrapunctus XIII rectus & inversus (blæserkvintet)
Contrapunctus XIV fuga a 3 soggettio (orgel)
|
Programnoter . . . . . N.B. Über dieser Fuge, wo der Name BACH im Contrasubjekt angebracht worden, ist der Verfasser gestorben.” (N.B. Forfatteren døde under arbejdet med denne fuga, der hvor toner B A C H forekommer i kontrapunktet).
Dette er muligvis den mærkeligste koncert, du nogensinde kommer til at opleve! Normalt når man går ind for at høre en koncert, har man en forestilling om, hvilken type musik man skal høre, hvilke instrument(er) musikken er skrevet for, samt hvem der fremfører musikken. Dette er ikke fyldestgørende for denne koncert, idet Bach ikke har givet eftertiden nogen ide om, for hvilket eller hvilke instrumenter Kunst der Fuge er skrevet. Men skrevet er noderne .og eftertiden kan gøre med dem, hvad den vil – Bach er ikke i stand til at revse os for det. Kunst der Fuge er ikke Bach’s egen titel på værket. Han gav det ikke nogen titel, så eftertiden har navngivet værket. Der er en del problematikker forbundet med Kunst der Fuge, idet der ikke er noget oplagt instrument at fremføre værket på. Orglet havde været et oplagt bud al den stund Bach var organist med den betydeligste produktion af orgellitteratur, verden kommer til at opleve bag sig, men efter at programnoteskribenten har øvet på værket i et par måneder, kan jeg kun bekræfte, hvad andre før mig har erfaret, at det ikke er skrevet for orgel! Der er ganske enkelt passager som er umulige at spille med kun to hænder og et par fødder – andre steder forudsættes pedalet at spille toner, som ligger højere end pedalets højeste tone. Det er heller ikke skrevet for strygekvartet (strygere – strygekvartetten som vi kender den i dag er en opfindelse senere end Bach), visse passager i tenorstemmen er ikke mulige at spille for den tids instrumenter. Klip en hæl og hug en tå, som der står i eventyret, er vores eneste måde at realisere værket på.
Når nu Mount Everest er der skal det også bestiges! Hvorfor overhovedet fremføre dette værk? Ja – alene af den grund at det er der. Musik på noder giver ingen mening –musik skal høres, og det er ikke dårlig musik.
Beethoven døde ikke med den niende symfoni. De fleste kender historien om Beethovens niende symfoni: Beethoven er komplet døv, da han skriver den – han benytter som den første komponist et kor i en symfoni. Fornemmelsen er, at Beethoven giver menneskeheden sit store banebrydende værk for derefter planmæssigt at lægge sig til at dø. Mozart dør midt i sit store Requiem (dødsmesse), og hans elev Süssmeyer må skrive værket færdigt. Der er bare den hage ved historierne, at vi oftest ikke selv er herre over vores dødstidspunkt. Beethoven har faktisk efterladt os skitser til en tiende symfoni på ganske traditionel vis, så hans forståelse af den niende symfoni har ikke været som ovenfor beskrevet. Bach har nok vidst at det lakkede mod enden, men at betragte Kunst der Fuge som Bach’s endegyldige gave til menneskeheden skrevet på dødslejet er næppe sandt. Muligvis har Bach slet ikke kunnet lade være med at skrive musik – muligvis er kompleksiteten i værket som vore dages lidenskabelige krydsordsløsere. Enhver kan komme med sin egen tolkning – der gives ikke noget endegyldigt svar.
Bach døde med ”Kunst der Fuge”. Jvf. citatet øverst som er skrevet af Bach’s søn Carl Phillip Emanuel Bach. Bach gjorde aldrig værket færdigt. Han døde lige på det store kulminationssted i den 14. fuga. Nogle gange når været opføres klistrer man en slutning af en eller anden art på den ufuldendte fuga, men ved denne koncert stopper musikken fuldstændig uafsluttet og lige så brat som beskeden i partituret om Bach’s død d. 28. Juli 1750.
”Æblemand”, ”Hvem har malet byen rød” og ”I like the flowers”! eller hvad er en fuga? Fugaen er barokperiodens (ca. 1600-1750) primære musikalske udtryksform. Vi kender alle en kanon (Mester Jacob) og fænomenet at spille flere melodier (temaer) på samme tidspunkt er drivkraften i fugaen og den polyfone udtryksform, som dominerer barokken. ”Æblemand”, ”Hvem har malet byen rød” og ”I like the flowers” kan alle spilles og synges samtidig og ”Kunst der Fuge” er en opvisning i forskellige former for temaer, som siden viser sig at passe sammen på kryds og tværs.
Din måde at lytte på er lige så god som min! Behøver man være ”fuga-ekspert” for at nyde denne musik? Bestemt ikke. Førstegangsoplevelsen er ligeså god som genkendelsens glæde, men jo mere man evner at stille øret ind på de forskellige stemmer, jo mere vil man høre undervejs. Fordelen ved at sammenstille koncerten med blæserkvintet og orgel er, at hvor det kan være svært at følge stemmerne, når de spilles på orgel , kan man tydeligt se, hvem der spiller hvornår, når man har blæserkvintetten på gulvet foran sig.
Hvad er det interessante i en kriminalroman? En eller anden dør og en anden opklarer hvem, der har begået mordet! Det afholder hos ikke fra at læse eller se en ny kriminalroman med samme tema. Normalt har en fuga et tema og næste fuga et andet tema. I Kunst der Fuge er det anderledes. Der er grundlæggende ét tema (se nodearket) og hele værket er en bearbejdelse af dette ene tema i utallige iklædninger. (Prøv at kigge på nodearket hvad enten De er nodelæser eller ej.) Nogle gange kommer temaet først - andre gange kommer noget andet materiale først, som siden viser sig at kunne spilles sammen med fugatemaet. Ethvert forsøg på at give en udførlig manual til at følge med i musikken ville være det rene selvmord, men bevidstheden om at værket er sammensat, som det er, kan være nyttig viden.
God fornøjelse. Hver gang jeg indstuderer et nyt værk, tænker jeg på, at når koncertdagen oprinder, har jeg spillet værket måske 1000 gange, mens tilhørerne lytter måske til det for første gang. Nogle gange ærgrer jeg mig over som musiker at ”miste” førstehåndsindtrykket - andre gange glæder jeg mig over at kende noget musik til bunds. Et kvalificeret gæt vil være, at ikke mange tilhørere til denne koncert har hørt ”Kunst der Fuge” før og ikke mange vil høre det igen. (Værket spilles f.eks. ikke ret ofte). Men du overværer et af musikhistoriens store mysterier. Stukket øret dybt ind i den måske mest komplekse musik, der nogensinde er skrevet.
God fornøjelse
Pressemeddelelse . . . . . . . . og inden han var færdig døde han!
Det var Bach, der døde. Han døde for godt 250 år siden, men hans musik er fortsat frisk og aktuel. Ved koncerten onsdag d. 26. maj kl. 19:30 i Mariager Kirke, kan man stifte bekendtskab med et af musikhistoriens mest bemærkelsesværdige og diskuterede værker: Bach’ ”Kunst der Fuge” (kunsten at komponere en fuga). Fugaen var datidens ypperste udtryksform og fugaen prægede hele Bachs produktion på over 1000 værktitler og Bach er for eftertiden næsten blevet synonym med fugaen. I foråret og sommeren 1750 skrev Bach, der på det tidspunkt var næsten blind, på et fuga-værk. Bach selv gav det ingen titel, men eftertiden har døbt det ”Kunst der Fuge”. Det virkeligt bemærkelsesværdige ved dette værk er, at det ikke skrevet for noget bestemt instrument (eller instrumenter)! Bach har simpelthen ikke fortalt eftertiden hvordan han havde tænkt sig dette værk opført. Måske var meningen at det slet ikke skulle opføres, men kun tænkt som en meget avanceret musikalsk krydsordsopgave for en mand, der godt vidste at han ikke havde langt igen? Når værket ikke er skrevet for nogen kan alle tillade sig at opføre det! Og det bliver gjort. Diverse kvartetter af fløjter, saxofoner enkeltinstrumenterne klaver, cembalo og orgel fremfører værket. Ved denne koncert opføres 10 af de i alt 14 fugaer i samlingen. Randers Kammerorkesters blæserkvintet og kirkens organist Mikael Ustrup spiller skiftevis 10 fugaer fra samlingen. ”Midt i denne takt ved tonerne B - A - C - H døde forfatteren” ca. sådan skriver Bach’s søn Carl Phillip Emanuel Bach midt i den 14 og sidste fuga” Bach blev altså ikke færdig. Han har højst sandsynligt vidst hvordan han ville afslutte fugaen, men fik det ikke gjort, så når De forlader kirkerummet efter denne koncert vil det være med et ikke fuldendt musikstykke i ørerne idet koncerten slutter med den 14. fuga ligeså brat og barskt som partituret med meddelelsen om Bach’s død. Der er gratis adgang til koncerten.
|