| | | | Koncert søndag d. 27. feb. 2005 kl. 14:00 - Rita Jacobsen, sopran
 |
Rita Jacobsen synger musik af bl.a. Händel, Bach,
Mozart - Faure - samt salmer af J.E.P. Hartmann
akkompagneret af Mikael Ustrup.
|
Koncertprogram . . . . .
|
Johann Sebastian Bach:
Peter Elkjær Petersen:
George Friedrich Händel:
Peter Elkjær Petersen:
Gabriel Fauré:
Peter Elkjær Petersen:
4 salmer med melodi af J.P.E. Hartmann:
Niels W. Gade:
W. A. Mozart
|
Jesus unser Trost und Leben
Bist du bei mir
Siseby-Orgel-Præludium I
Blessed are all they
Let the bright seraphim
Siseby-Orgel-Præludium II
Pie Jesu
Siseby-Orgel-Præludium III
Fred til bod
Kom regn af det høje
Til himlene rækker
Den store mester
Tonestykke nr. II
Ave verum corpus
|
Programnoter . . . . .
Programnoter og udvalgte tekster:
Bist du bei mir,
geh’ ich mit Freuden
zum Sterben und zu meiner Ruh’,
Ach, wie vergnügt wär’ so mein Ende,
Es drückten deine lieben Hände mir die getreuen Augen zu!
En af de snukkeste melodier, der nogensinde er skrevet. I teksten synger tekstforfatteren (og Bach) om, at bare Gud er med ham går han trygt i døden.
Blessed are all they fear the Lord;
O well is thee, and happy shalt thou be,
Happy shalt thou be.
Fra Händels Wedding Anthem fra 1736. Satsen har tekst fra Psalme 128 og lyder:
Lykkelig hver den, der frygter Herren
lykkelig er du, det skal gå dig vel.
Let the brigth seraphim
in burning row
their loud uplifted angel trumpets blow.
Let the cherubic host, in tuneful choirs, touch their immortal harps
with golden wires
En noget vidtløftig tekst fra Händels oratorium: Samson.
Det er indiskutabelt både for sangeren og akkompagnementet, at der er tale om ikke dommedagsbasuner, men hyldesttrompeter.
Teksten lyder i fri oversættelse:
Lad de lyse serafer stående i rækker med deres flammesværd - spille på trompet.
Lad cheruberne spille i kor på deres guldstrengebesatte udødelige harper.
Pie Jesu Domine,
Dona eis requeium.
Sempiternam requiem
Denne smukke sats - man kunne nærmeste kalde den et hit - er fra Faurés Requeim.
Fromme Herre Jesus,
Giv dem den evige fred.
Fred til bod for bittert savn
Gud os gav i Jesu navn,
fred os købte med sit blod,
fred os Jesus efterlod.
Kristendom er i en sum
fredens evangelium.
2. Fred er kirkens velkomstord
og farvel på denne jord;
i vor dåb det til os lød,
skal genlyde i vor død:
Fred med eder! Herrens fred,
nu og i al evighed!
Kom, regn af det høje!
lad jorden oplives som lilliedal,
at hvad os vor Jesus har lovet, må gives
i tusinde-tal!
Han ville det arme, fortørrede mod
forfriske og læske
med himmelske væske
af Paradis-flod.
3. Kom, trøster i trængsel!
Kom, sansernes styrke, mit hjertes behag!
Kom, vin, os at læske i angestens tørke
med himmelske smag!
Så kan jeg til bønnen frimodig fremgå
og stedse mig skynde
i kærligheds brynde
al nåde at få.
4. Kom, hellige olie!
sjælenes kræfter
at salve i mig,
at hvad jeg skal tænke og gøre herefter,
må virkes ved dig,
at Åndens livsalige frugter må stå
i dejligste grøde
og dagligen døde
den onde attrå.
5. Kom, due! at kærligheds varme kan findes i inderste ånd!
Lad alt, hvad dig kender, nu mere forbindes
i kærligheds bånd,
fra dig ej at vride os ud eller ind,
men redelig vandre
og aldrig forandre
det himmelske sind.
6. Vor børnerets vidne!
hjælp Abba at sige med hjerte og mund,
og tryk mig den vished at arve dit rige
i inderste grund!
Ja, vis mig, så tit du, o saligheds pant,
om Himlen erindrer,
hvor kronen den tindrer,
som Jesus os vandt!
Til himlene rækker din miskundhed, Gud,
din trofasthed når dine skyer;
din retfærdshånd over bjergene ud
er strakt over dale og byer.
2. Som himlenes favn er din kærlighed, Gud,
som havenes dyb dine domme.
Til frelsen fører du sjælene ud,
vil skabningens suk ihukomme.
3. Hvor dyrebar er dog din miskundhed, Gud,
hvor menneskebørnene bygge!
I mulm er kærlighedsvingen bredt ud,
vi skjuler os under dens skygge.
4. Du kvæger i ørken den tørstende sjæl,
du bjærger den bævende due.
Hos dig er livets det evige væld,
og lys i dit lys skal vi skue.
Den store mester kommer,
fuldkærlig er hans id:
Han sidder ved smeltediglen
og lutrer sølvet med flid.
3. Det øjeblik han venter
og agter kærlig på,
når klarlig hans eget billed
vil dybt i sølvspejlet stå.
5. Den store mester kommer,
som smelter sjæl og sind.
Han sidder ved hjertegruben,
han ser i sjælene ind.
6. Og har i hjertedybet
sit billed klart han set,
så glædes den høje mester,
så er hans gerning alt sket.
Ave Verum Corpus natum
de Maria Virgine.
Vere passum immolatum
in cruce pro homine:
cuius latum perforatum
aqua fluxit et sanguine.
Esto nobis praegustatum
in mortis examine.
Hil dig, du sande legeme,
født af jomfru Maria,
du som i sandhed har lidt
og er blevet ofret på korset for mennesket,
du, af hvis side,
der udflød vand og blod.
Vær os en vederkvægelse
i dødens prøvelse".
|
