Organistens musiksider
Tir d. 9. jul 2019 kl. 19:30

3. sommerkoncert
Vibeke Vanggaard er organist i Mariagers søsterkirke: Maribo Domkirke. Hun spiller ved musik af Sweelinck, Gustav Merkel og afslutter med Guilmants 7. orgelsonate.
Tir d. 23. jul 2019 kl. 19:30

4. sommerkoncert
Giulia Biagetti, der er domorganist i Lucca i Toscana, spiller musik af italienske mindre kendte komponister, blandet med lidt tysk, fransk og sågar canadisk orgelmusik.
Tir d. 6. aug 2019 kl. 19:30

5. sommerkoncert
Johannes Skoog spiller et program med gammel fransk musik af Marchand og Grigny efterfulgt af en afdeling med Mozart og han slutter med nyere fransk musik af Florentz og Alain.
Tir d. 20. aug 2019 kl. 19:30

6. sommerkoncert
Jonathan Dimmock fra San Francisco spiller et afvekslende program med både amerikansk og europæisk orgelmusik. Fra amerika nyere musik fra Europa både gammelt og nyt.
Lør d. 5. okt 2019 kl. 16:00

Orkesterkoncert
følger
Se flere koncerter . . . . .
Mozart og hans samtid - søndag d. 26. marts. 2006 kl. 19:30 (gratis adgang)
Tillykke Mozart!
 
Pia Fog, Sopran &
Mikael Ustrup, orgel
 
Musik af Mozart og musik fra hans samtid i anledningen af Mozart-året.
 






Koncertprogram . . . . .
Wolfgang Amadeus Mozart:
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Joseph Haydn:
 
Ludvig van Beethoven:
 
Wolfgang Amadeus Mozart:
 
Ouverture i C-dur (orgel)
Grave - Allegro
 
Ave verum corpus
 
 
Fuga i g-mol for (orgel)
 
Benedictus
 
 
Andante i F-dur (orgel)
 
Laudate Dominum
fra Vesperae Solennes de confessore
 
 
Flötenuhrstück nr. IV, V og VI (orgel)
 
Flötenuhrstück nr. II (orgel)
 
Sensucht nach dem Frühlinge
 
 
Adagio i C-dur (orgel)
 
Motet: "Exultate, jubilate"
Allegro
Recitativo
Andante
Allegro non troppo
 

Programnoter . . . . .
Programnoter

Mozart er bestemt ikke mest kendt for sin kirkemusik. Ikke desto mindre har han skrevet bunkevis af den (som med næsten alle andre genrer).
Orglet havde mistet sin betydning i takt med oplysningstidens tanker og kirkens vigende magt i tiden op til den franske revolution i 1789.
Selvfølgelig blev der stadig spillet orgel, men produktionen af samtidig orgelmusik var minimal set i sammenligning med barokkens produktion.
En forklaring kan være, at orglets musikalske force ikke i samme grad matchede samtidens musikalske stil. Tiden fra barokken til wienerklassikken kaldes ofte den galante stil. Og godt nok kan orglet være galant og kaldes instrumenternes dronning, men der er nu en vis portion maskulin kraft i instrumentet.
Der er ikke megen overleveret orgelmusik fra Mozarts hånd. Ved denne koncert spilles 4 vidt forskellige stykker samt et par tidstypiske stykker af Mozarts to store wienerklassiske fætre: Haydn og Beethoven.
Mozart og øvrige organister på den tid har hovedsageligt improviseret på orglerne, hvilket jo ikke levner eftertiden frygteligt mange nedskrevne noder.

Den lille begravelsesmotet Ave Verum Corpus er et af Mozarts sidste værker. Han komponerede det 17. juni 1791 - et halvt år før sin død - under et ophold i den lille by Baden udenfor Wien.
I Baden havde hans hustru Constanze flere gange været på kurophold og boet i hjemmet hos en af Mozarts bekendte, korlederen Anton Stoll.
Som tak for gæstfriheden skrev Mozart denne lille motet, som Stoll og hans kirkekor opførte ved den forestående højtid Kristi Legemsfest. Oprindeligt er den for 4 stemmigt kor og orkester, men Mozart er jo melodiens mester, så den kan fremføres i næsten enhver konstellation.

Ave verum corpus, natum de Maria virgine,
vere passum, immolatum in cruce pro homine,
cuius latus perforratum unda fluxit et sanguine,
esto nobis praegustatum in mortis examine.
Hil, hil, et sandt legeme er født af jomfru Maria
sandelig, han har lidt, blev ofret på korset for menneskets skyld
hans side blev gennemboret og en stråle af blod flød ud.
det skal være en forsmag for os på dødens prøvelse

Bendictus er en del af nadverritualet og dermed en del af et af de fem ordinariumsled i den romerske messe (kyrie, gloria, credo, sanctus (herunder benedictus) samt Agnus Dei). Mozart har skrevet utallige messer for stort orkester og kor især før de mere reformatoriske tanker slog igennem i Salzburg i tiden op til 1781.
Benedictus qui venit in nomine domine
Velsignet være Han som kommer i Herrens navn.

Laudate dominum er en del af et større værk, der hedder Vesperae solennes de confessore.
Arien her som de øvrige værker på programmet ikke oprindeligt for orgel, men den kokette leg mellem sangstemme og violinen, som er værkets ide, lader sig fortræffeligt udføre på orgel.
Laudate dominum omnes gentes
laudate dominum omnes populi
quoniam confirmata est super nos misericordia ejus
et veritas Domini manet in aeternaum. Amen.

Sensucht nach dem Frühlinge kender alle. Ikke mange kender den tyske tekst, men den danske tekst er identisk med den tyske, og ingen er vel uenige i, at vi trænger til forår nu.

Motetten "Exultate, jubilate", er et af Mozarts mest kendte værker.
(Allegro) Lovsyng, oh I velsignede sjæle, søde sange modsvarer de sange, I synger, lovsyng Himlen med mig.
(Recitativo) Nu stråler de venlige dage, nu flygter både skyer og storme; overalt hersker den mørke nat, som jeg har frygtet til nu; omsider løfter glæden sig, og jeg glædes nu over den lykkelige morgenrøde med hænderne fulde af løv og liljer
(Andante) Du kronede blandt jomfruer, giv os fred. Trøst os i vor lidelse, hvorunder hjertet sukker.
(Allegro non troppo) Halleluja


Pressemeddelelse . . . . .
Hvem kender ikke Mozart?
Han er måske den kendteste komponist nogensinde og nærmest synonym med musik, som alle kan lide.
Mozart var genne lange perioder af sit liv ansat som organist med forpligtelse til at skrive kirkemusik.
I dag er det bestemt ikke det kendteste af Mozarts produktion, men der er nogle sande perler imellem.
Ved koncerten søndag d. 26. marts kl. 19:30 vil Pia Fog - sopran - og kirkens organist fremføre, nogle af disse værker og man vil få mulighed for at høre Mozart som orgelkomponist.
I betragtning af hvor produktiv Mozart var, er det egentlig underligt, at der kun er ganske få overleverede orgelværker.
Koncertens hovedværk bliver motetten ”Exsultate, jubilate”. På trods af at værket spiller i næsten 20 minutter er det utrolig afvekslende og viser Mozart fra sin mest ekvilibristiske side.
Det skyldes sikkert, at Mozart ikke har gidet skrive dem ned, men improviseret på stedet eller haft en færdig komposition i hovedet, som desværre bare er os forundt at kende.
Pia Fog er sopran-sanger fra Nordjysk Musikkonservatorium, herunder studier ved Sct. Cecilie konservatoriet i Rom, Italien. Har givet koncerter i ind- og udland og optrådt med Aalborg Symfoniorkester samt på Aalborg Teater, radio og TV.
Der er gratis adgang til koncerten.