| | | | Koncert søndag d. 19. august kl. 19:30 (entré 40 kr) - Sommerlet skandinavisk koncert.
|
|
Koncert med Annette Bo Nielsen, sopran og Lise-Lotte Kristensen, orgel. Under titlen : ”Sommerlet Skandinavisk musik” gemmer sig skandinavisk musik af bl.a. N. W. Gade, Bjerno, Knut Nystedt og Grieg
Annette Bo Nielsen er uddannet ved Nordjysk Musikkonservatorium hos docent Bodil Magid med statsprøvet musikpædagogisk eksamen i 1985 og diplomeksamen 1986. Hun er videreuddannet hos Anna Reynolds, Tyskland samt Teater- och Operahögskolan, Göteborg.
Solist ved symfonikoncerter, oratorier og messer samt solist ved talrige koncerter i kirker, koncertsale og festivals for ny musik.
Adjunkt i sang ved Nordjysk Musikkonservatorium. Underviser i solosang, Aalborg Universitet
Fra 2005 Initiativtager til og medstifter af Nordjysk Sangselskab (2001) og formand for samme.
Lise-Lotte Kristensen er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium i 1988. Derefter videregående studier hos professor David Sanger i London. I 1990 ansat ved Fredenskirken, Aarhus, hvor hun var med til at bygge et dynamisk musikliv op omkring kirken. Udgav i 1996 CDén ”Orglet Danser”- en anderledes orgel-cd der viser bredden i orgelmusik. Lise-Lotte Kristensen er nu ansat ved Sct.Catharinæ Kirke, Hjørring.
|
Koncertprogram . . . . .
|
Sverre Eftestøl (f. 1952)
C. F. Neander/ A. Krieger
Valdemar Åhlén (1894-1982)
Arr. af Daniel Olson
Gustaf Nordqvist (1886-1949)
Gl. svensk folketone
Erling D. Bjerno (f. 1929)
Jesper Madsen (1957-1999)
Niels W. Gade (1817-1890)
Norsk folketone
Norsk folketone
Edvard Grieg (1843-1907)
Erling D. Bjerno
|
The Yarmouth Belle (orgel solo)
Så går en dag (Tekst : J. O. Wallin - sopran solo)
Sommerpsalm (Tekst : Carl David af Wirsén)
Lovad vare Herran (Gammal fäbodspalm från Dalarna)
Davidssalme 23
Paradisets blomma (Tekst : Sigurd Dahllöf)
Ro, ro (Tekst : Augustin Kock)
Vi vänta väl alla (Tekst : Augustin Kock)
Sorrig og glæde (Tekst : Kingo)
Rødtjørn opus 112 (Tekst : Arne Bøgh Larsen)
Regn * Kilden * Dansen * Gæsten * Isen lukker sig * Den tornede rødtjørn * Tusind gange * Hvorfra? * Stjernerne
Til dig alene, Herre Krist (orgel solo)
Op alle som på jorden bor (orgel solo)
Kirkearie (Salme 130, v. 1-3)
Jeg ser dig, du Guds lam (Tekst : Hans Adolf Brorson 1765)
Den store hvide flok (Tekst : Hans Adolf Brorson 1765)
Våren (Tekst : A. O. Vinje)
Guds fred! (Tekst : N. F. S. Grundtvig)
|
Programnoter . . . . .
Så går en dag än från vår tid
och kommer icke mer,
och än en natt med Herrens frid
till jorden sänkes ner.
Men du förbliver den du var,
o Herre, full av nåd,
och våra nätter, våra dar
du tecknat i ditt råd.
Trygg i din vård jag lämner mig,
när solen från oss flyr,
og gladligt skall jag prisa dig,
när dagen åter gryr.
C. F. Neander / J. O. Wallin
Sommarpsalm
En vänlig grönskas rika dräkt
har smyckat dal och ängar.
Nu smeker vindens ljumma fläkt
de fagra örtesängar;
Och solens ljus och lundens sus
och vågens sorl bland viden
förkunna sommartiden.
Sin lycka och sin sommarro
de yra fåglar prisa;
Ur skogens snår, ur stilla bo
framklingar deras visa.
En hymn går opp med fröjd och hopp
från deras glada kväden
från blommorna och träden.
Men Du, o Gud, som gör vår jord
så skön i sommerns stunder.
Giv, att jag aktar främst ditt ord
och dina nådesunder.
Allt kött är hö, och blomstren dö
och tiden allt fördriver
blott Herrens ord förbliver.
C. D. af Wirsén
Lovad vare Herran, Herran,
ty han haver hört min röst.
Han är då all hjälp synes fjärran
min starkhet, sköld och ljuva tröst,
han kommer till min tröst,
därföre vill jag prisa Herran.
Det dyra ord som han oss gav,
det vare käpp och stav,
därföre vill jag prisa Herran.
På min Gud i liv och döden
har jag min förtröstan satt.
Han haver hulpit mig ur döden.
Det dyra ord, som han oss gav,
det vare käpp och stav
när brista alla jordiska stöden.
Det dyra ord………
Text yr sv, ps. 5: 1 och 2 vers
Davids 23dje psalm
Herren är min herde, mig skall intet fattas.
Han låter mig vila på gröna ängar,
han för mig till vatten, där jag finner ro.
Han vederkvicker min själ,
han leder mig på rätta vägar för sitt namns skull.
Om jag ock vandrar i dödsskuggans dal,
frucktar jag intet ont, frucktar jag intet ont,
ty du är med mig, ty du är med mig;
din käpp och stav trösta mig.
Du bereder för mig ett bord i mina ovänners åsyn,
du smörjer mitt huvud med olja
och låter min bägare flöda över.
Godhet allenast och nåd skola följa mig
i alla mina livsdagar,
och jag skall åter få bo i Herrens hus,
evinnerligen, evinnerligen.
Amen.
Paradisets blomma
Jesu hjärta, ros av gull,
paradisets blomma,
se, din kalk, av kärlek full,
gav du till vårt fromma.
Helga ros, så underbar,
jordens rund du smyckat har,
du smyckat har.
Jesu hjärta, lilja vit,
dagg i kalken glindrar,
och bland all vår sorg och split
ljus du mot oss tindrar.
Med din dagg, ditt tåresvall,
rena oss från synden all,
från synden all!
Jesu hjärtas röda blom,
blödande du brinner,
ur din blodkalks helgedom
oss din strålglans hinner.
I vårt bröst ditt blod utgjut,
i din kalk oss inneslut,
oss inneslut!
Sigurd Dahllöf
Ro, ro, fastän ödet på hjärtdörren gläntar,
tro, tro, kanske lyckan i ljusdunklet väntar.
Hör, hör, genom stjärnsalen strömmar musiken
skör, skör, från de saliga själarnas riken.
Vart, vart för på ovissa kosor mig leden?
Snart, snart genom glödheta öknar till Eden.
Matt, matt, mot det okända aningen glider.
Natt, natt om än sakta mot soluppgång lider
Augustin Kock.
Vi vänta väl alla var och en,
att löftena lösas åter,
fast dagen blir tung och tystnaden sen
och hösten breder sitt kylande sken över livet,
som tynar och gråter.
Vi vänta väl alla en hjärtats vår,
fast lyckan sin rikedom sparar,
vi vänta väl alla en dag,
som slår sin låga mot himlen och himlen når
och all vår längtan förklarar.
Augustin Kock
Sorrig og glæde de vandre til hobe
lykke, ulykke de gange på rad,
medgang og modgang hinanden tilråbe,
solskin og skyer de følges og ad;
jorderigs guld
er prægtigt muld,
Himlen er ene af salighed fuld.
Alle ting har sin foranderlig lykke,
alle kan finde sin sorrig i barm,
tit er et bryst under dyrebart smykke
opfyldt af sorrig og hemmelig harm;
hver mand har sit,
stort eller lidt,
Himlen alene for sorgen er kvit.
Dejligste roser på tornebusk gløde,
skønneste blomster har tærende gift,
under en rosenkind hjertet kan bløde,
for dog at skæbnen så sælsomt er skift!
Farefuldt vand
bruser om land,
Himlen har ene lyksaligheds stand.
Lad da min lod og min lykke kun falde,
hvordan min Gud og min Herre han vil,
lad ikkun avind udøse sin galde,
lad kun og verden fulddrive sit spil!
Sorrig skal dø,
saligheds frø
blomstre på Himmerigs dejlige ø.
Kingo
RØDTJØRN
med tekst af Arne Bøgh Larsen
Regn
Herre - Herre - Herre vi råber til dig
fra dybet af vor vandløse brønd.
Barmhjertig lod du os høre dit syngende svar
i dine småfugles sang,
der forkyndte regnens komme.
Kilden
Jeg vidste ikke, at denne kilde i lunden kendte dig.
Tørstigt bøjede jeg knæ for at drikke
og så kildens krystalklare vand
endnu gemte dit billed´.
Dansen
Tilgiv mig, Herre
langs stranden var jeg virkelig på vej til dig;
men da jeg traf dine legende børn,
der jublende stjal min hånd
og lattermilde fik mig med til at træde deres dans
til morgensolens ære
da blev jeg barn igen,
og glemte ganske,
glemte ganske, at jeg var på vej til dig,
til dig.
Gæsten
Hele dagen ventede jeg dig.
Jeg turde ikke forlade mit hus af frygt for,
at du skulle komme og ingen finde hjemme,
når du bankede på min dør.
Endnu brænder min lampe,
svagt lysende
kæmpende mod mørket udenfor mine to vinduer.
Men når min lampe ikke mere kan brænde,
hvordan vil du da finde vej til mit hus
og hvordan skulle jeg kende dig, i mit mørke.
Isen lukker sig om dine sovende svømmefugle.
Da morgenen kom var vingernes kraft knust.
Min søgen efter dig lukker sig som isen om dig
og mørket ta´r til –
Herre, Herre!
I havens sneklædte blomsterbede fandt jeg harens springende spor.
Herre, Herre, Herre:
Hvor finder du sporet af min gang gennem livet?
Den tornede rødtjørn
A, A-n
Herre:
Den tornede rødtjørn blussede i ildrøde blomster.
Var det for min skyld
du lod træerne tænde blomsternes ild
og lod nattergalene synge
fra toppen af de brændende grene
- Jeg Er!
Tusind gange har jeg gennemvandret din have,
men jeg mødte dig aldrig.
Tusind gange har jeg skælvet af frygt
når træernes skygger
mindede om din mægtige skikkelse.
Hvorfra?
Hvorfra kom jeg?
Først da dagens lys og nætternes mørke
forenede sig i kærlighed,
hørte jeg dit svar, der fødtes i stilhed:
Du kommer fra din Faders jord.
Herre:
Du ville,
at jeg elskende skulle bøje mig for den sorte muld,
hvorfra dine tankers grønne græsstrå
sprang mig i møde, hvert forår.
I mit sind hviler dine tanker
som spirende frø i nygravet jord.
Stjernerne
Da jeg bad om lys i mit mørke,
glemte jeg at takke dig for dine stjerner.
Kirkearie (salme 130 v. 1-3)
Her fra Støvet raaber jeg,
Herre til dig!
Herre hør, hør min Bøn,
Herre hør min Bøn.
Her fra Støvet raaber jeg,
o Herre til dig,
hør min Røst,
hør min Røst,
Herre hør, o hør mit Raab!
Herre hør min Bøn.
Herre! om du vil tilregne Synden,
hvo kan da bestaa?
Herre hvo, hvo kan bestaa?
hvo kan da bestaa?
hvo kan da bestaa?
hvo kan da, hvo kan da bestaa?
Her fra Støvet raaber jeg,
Herre til dig,
Herre hør,
hør min Røst,
o Herre, hør min Røst,
o hør, hør min Bøn!
Jeg ser dig, du Guds lam, at stå
på Sions bjergetop.
Men ak, den vej, du måtte gå,
så tung, så trang derop!
O byrde, som på dig var kast:
al verdens skam og last.
Så sank du i vor jammer ned
så dybt, som ingen ved.
H. A. Brorson
Den store hvide flok vi se
som tusind bjerge fuld af sne,
med skov omkring af palmesving
for tronen; hvem er de?
Det er den kæmpeskare, som
af hin den store trængsel kom
og har sig to´t i lammets blod
til Himlens helligdom!
Der holde de nu kirkegang
med uophørlig jubelklang
i høje kor, hvor Gud han bor
blandt alle engles sang.
H. A. Brorson
Våren
Enno ein Gong fekk eg Vetren at sjå
for Våren at röma;
Heggen med Tre som der Blomar var på
eg atter såg blöma.
Enno ein Gong fekk eg Isen at sjå
frå Landet at flojta,
Snjoen at bråna og Fossen i Å
at fyssa og brjota.
Graset det gröne eg enno ein Gong
fekk skoda med Blomar;
enno eg höyrde at Vårfuglen song
mot Sol og mot Sumar.
Smågiddren enddå meg unntes at sjå
på Vårbakken dansa,
Fivreld at flöksa og fjuka ifrå
der Blomar seg kransa.
Alt dette Vårliv eg atter fekk sjå,
som siden eg miste.
Men eg er tungsom og spyrgja meg må:
tru det er det siste?
Låt det so vera:
Eg myket af Vænt i Livet fekk njota;
meire eg fekk, enn eg havde fortent
og Alting må trjota.
Eingong eg sjölv i den vårlige Eim,
som mætter mit Auga,
eingong eg der vil meg finna ein Heim
og symjande lauga.
Alt det, som Våren imöte meg bar
og Bloman, eg plukkad´,
Federnes Ånder eg trudde det var,
som dansad´ og sukkad!
Derfor eg fann millom Björkar og Bar
i Våren en Gåta;
derfor det Ljod i den Flöyta eg skar,
meg tyktes at gråta.
A. O. Vinje
Guds Fred! hvor I bygge på Mark og på Fjeld,
I Bøgenes Skygge, ved Elvenes Væld!
Guds Fred over Skoven, hvor Stammerne stå!
Guds Fred over Voven hvor Snekkerne gå,
Som Ankre som Flage på festlige Dage,
Som end tone Fædrenes Flag.
Ja, Soel i det Høie!
Ei du, som nu staaer
Støv-Hytter for Øie,
Med Dødninge-Kaar,
Men du, som har straalet
I Kraft og med Glands,
Da Ordet var Maalet
For Syn og for Sands, Dig vilde jeg love,
Som Fuglen i Skove,
Som Stjerner i Dagenes Gry!
Ei Løvspring man finder
I Norden paa Stav,
Før Solen oprinder
Af nordlige Hav,
Og skyndelig kommer,
Har først vi kun Vaar,
Den nordiske Sommer,
I Dag som i Gaar;
Om Høsten vil lykkes,
Derom kan man tykkes
For tiden, omtrent hvad man vil!
Mens Markerne bølge
Med staaende Korn,
Mens Fuglene følge
Det gamle Skov-Horn,
Mens Krøniken rækkes
Og tækkes de Smaa,
Om Dagen end stækkes,
Og Slæderne gaae,
syng lavt over Skoven,
Syng høit over Voven:
Guds Fred over Folket i Nord!!
Grundtvig
Pressemeddelelse . . . . .
Skandinavisk musik i Mariager Kirke.
Den tredje af sommerens koncerter i Mariager Kirke har overskriften "Sommerlet skandinavisk koncert".
Organist Lise-Lotte Kristensen og sopranen Annette Bo Nielsen er de udøvende ved koncerten, der finder sted søndag d. 19. august kl. 19:30.
På programmet er musik for sopran og orgel af kendte og mindre kendte skandinaviske komponister.
Annette Bo Nielsen er uddannet ved Nordjysk Musikkonservatorium hos docent Bodil Magid og er videreuddannet hos Anna Reynolds, Tyskland samt Teater- och Operahögskolan, Göteborg.
Solist ved symfonikoncerter, oratorier og messer samt solist ved talrige koncerter i kirker, koncertsale og festivals for ny musik.
Adjunkt i sang ved Nordjysk Musikkonservatorium.
Lise-Lotte Kristensen er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium i 1988. Derefter videregående studier hos professor David Sanger i London. I 1990 ansat ved Fredenskirken, Aarhus, hvor hun var med til at bygge et dynamisk musikliv op omkring kirken. Udgav i 1996 CDén ”Orglet Danser”- en anderledes orgel-cd der viser bredden i orgelmusik. Lise-Lotte Kristensen er nu ansat ved Sct.Catharinæ Kirke, Hjørring.
Begge musikere har tidligere gæstet Mariager Kirke men ikke sammen.
|
