| | | | 1. sommerkoncert tirsdag d. 5. juni2012 kl. 19:30 Mikael Ustrup, orgel (50 kr. mulighed for partoutkort)
 |
|
Mariager kirkes organist Mikael Ustrup |
|
I juni 1999 fejrede vi gundlovens 150 års jubilæum og i denne forbindelse også folkekirkens demokratiske grundlag.
I den forbindelse afholdte en del danske kirker en koncert hvori indgik et værk af John Frandsen, skrevet til lejligheden.
De sidste år har sommerkoncerter haft deres begyndelse med en koncert første tirsdag i juni.
Da første tirsdag i juni er grundlovsdag, har det været nærlæggende af påpege danskheden ved kun at spille musik af danske komponister, bl.a. værket af John Franden skrevet til grundlovens 150 års jubilæum.
Derforuden musik fra barokken romantikken og vores tid.
Ved orglet sidder kirkens organist, Mikael Ustrup, idemand bag kirkens vældige Aubertin-orgel.
Koncerten afsluttes med Hartmanns store sonate i g-mol. Et værk der er skrevet så tæt på grundlovens underskrivelse som næsten muligt.
|
Koncertprogram . . . . .
Christian Barnekow
(1837-1913) | Fantasia | 10:00 | John Frandsen
(1956-) | Koralpartita over "Nu blitzer Åndens hvide lys"
I Andante tranquillo
II Alegretto leggiero
III Vivace
IV Adagio
V Marziale
VI Largo
VII Andantino
VIII Kanon. Poco sostenuto
IX Poco pesante
X Allegro moderato | 13:00 | Dietrich Buxtehude
(ca. 1637-1707) | Praeludium og fuga i e-mol (BuxWV 142) | 08:20 | Niels La Cour
(1944-) | De profundis (1974)
5 variationer over koralen "Af dybsens nød, o Gud, til dig" | 10:00 | Johann Peter Emilius Hartmann
(1805-1900) | Orgelsonata i g-mol (opus 58)
Allegro marcato
Andantino
Passion-Intermezzo. Lento
Allegro poco agitato | 18:30 | | 59:50 |
Programnoter . . . . .
Programnoter.
Der er nogle gange i livet, hvor man virkelig føler sig ovenpå og i god tid med alle forehavender.
Sådan et tidspunkt havde jeg, da jeg for godt halvandet år siden sad med kalenderen og planlagde denne første koncert i årets sommerkoncertrække. Tirsdag har vist sig at være en god og velbesøgt koncertdag, som ikke kolliderer med de nærmest liggende større byers koncerter. Så kom overraskelsen: første tirsdag i juni 2012 var grundlovsdag. Hurtig tænkning. Spiller vi fodboldlandskamp på en tirsdag eller er grundlovsdag så hellig, at ingen vil gå til koncert. Jeg besluttede mig nu hurtigt for, at de, der vil til koncert, såmænd går til koncert selvom grundlovsfædrene måske havde forventet, at de læste den efterhånden både reviderede men alligevel håbløst gammeldags grundlov igennem i stearinlysets skær.
Samtidig bestemte jeg at programmet selvfølgelig skulle være udelukkende musik af danske komponister.
Christian Barnekow – Fantasia. Første værk på programmet er sjældent spillet. Det skyldes til dels af noden har været gemt af vejen i mange år dels måske, at det er en enkeltstående komposition fra komponistens hånd.
I sin ”Indberetning til Ordenskapitlet i Anledning af min udnævnelse til Dannebrogsmand den 21. marts 1991” nævner Barnekow at have komponeret ”et Par koncertstykker, bestilt til en i Tyskland udkommende omfattende Samling Orgelkompositioner”.
Det vil være usandsynligt at det ene af de to omtalte koncertstykker ikke skulle være fantasiaen i g-mol, som min fagforening har været så venlige at genudgive i 2003 (i let læsbar nodeskrift).
Stykket åbner med et karakteristisk tema i den alvorlige toneart g-mol – et tema, som i en slags rondoform dukker op flere gange i løbet af stykket, inden det til sidst skifter fra mol til dur og afsluttes med ren G-dur-vellyd.
John Frandsen Koralpartita over "Nu blitzer Åndens hvide lys". I 1999 fyldte grundloven 150 år og dermed også Den danske Folkekirke, hvis stilling jo lige siden – og ikke mindst i dag – har været en problematisk størrelse.
I anledning af dagen i 1999 komponerede John Frandsen på opfordring fra menighedsrådene i Gug og Sdr. Tranders et orgelværk, som var tænkt til at skulle/kunne opføres i samtlige landets folkekirker, som en manifestation af samhørigheden.
(Hvor mange kirker der fulgte opfordringen vides ikke).
I Mariager lavede vi en lille koncert, hvor jeg spillede uddrag af værket. Ved denne koncert spilles samtlige 10 variationer over John Fransens egen melodi til Kirsten Tange Jørgensens salmetekst: ”Nu blitzer Åndens hvide lys.
En lille svag canon i tre stemmer, der præsenterer begyndelsen af salmen på orglets fløjtestemmer
En mystisk kakafoni af toner hvori der faktisk gemmer sig lidt melodi
Højre hånd spiller akkompagnementet mens venstre hånd to-stemmigt præsenterer brudstykker af melodien
Der er ingen ophold mellem 3. og 4. Sats. Lige pludselig er man i et ekstremt langsomt tempo spillet på orglets svævende stemmer.
En march med alt hvad dertil hører af skarpe udsagn – spillet på ”en noget krads registrering”
En Largo (langsom). Orglets dybe stemmer med et pedal der kun spiller en enkelt tone til gengæld ret insisterende.
En lille kvik leg tagfat mellem to høje fløjtestemmer der smyger sig ind og ud mellem hinanden
Har overskriften kanon – alle temaer flettes ind i hinanden i en fortættet 4-stemmighed.
En duo mellem to instrumenter: en dyb fagot og en høj cornet. De skiftes til at have melodi og til at akkompagnere.
Den store kraftige kulmination. Der er en del lyd på denne toccataagtige slutning på de 10 variationer.
Nu er det aldrig en eksamen, om man kan følge med i melodi og variationer, men hør værket for hvad det er: En komponists bud på et klangbillede, som hører til årtusindeskiftet. Længe leve mangfoldigheden.
Dietrich Buxtehude Praeludium og fuga i e-mol. Dansk eller ikke dansk – det er spørgsmålet – eller også er det ikke.
Om Buxtehude, der beklædte organiststillinger i Helsingborg, Helsingør og Lübeck var dansk eller ikke dansk gør intet ved musikken.
Vi regner ham som dansk fordi der i nekrologen over ham stod, at han ”livet igennem vedkendte sig sin danske arv”, hvori jo også antydes at han befandt sig udenfor Danmark ellers havde der jo ikke været grund til at betone danskheden.
Praeludium og fuga i e-mol er egentlig en lidt misvisende betegnelse eftersom den rigtige betegnelse burde have været:
praeludium – fuga – endnu en fuga – et mellemstykke for at der ikke skal være tre fugaer i rap – den sidste og afsluttende fuga.
Hvis man nu fristes til at tro, at de tre fugaer ville være indbyrdes forbundne kan man godt tro om. Buxtehude er et overflødighedshorn af idéer, temaer og indfald, hvorimod hans mest kendte elev, Bach, ynder at bearbejde et enkelt tema til fuldkommenhed. Dermed ikke sagt at Buxtehudes musik ikke er fuldkommen; det er den. Bare på Buxtehudesk vis.
Niels La Cour De profundis. Niels la Cours De profundis komponeret i 1974 er et hovedværk i nyere dansk kompositionsmusik.
De profundis er begyndelsen af salme 130 fra det gamle testamente: De profundis clamavi ad te, Domine (Fra det dybe råber jeg til dig, Herre).
Senere blev teksten af Luther og Walther bearbejdet til salmen: ”Af dybsens nød, o Gud, til dig”, hvilket er det melodimæssige udgangspunkt for Niels La Cours komposition.
Ikke fordi det brager derudaf i samfulde ca. 10. minutter værket varer, men fordi det på raffineret vis gennem de fem variationer benytter tidens tonesprog og det er dertil utrolig velkomponeret.
Første sats er svag. Spillet på to af orglets fløjtestemmer med melodien ret hørbart i venstre hånd og en afart af melodien i højre hånd, men i dobbelte nodeværdier.
Anden sats er en hastig duo i hænderne mens pedalet spiller melodien – eller rettere spiller toner, der går op og ned på samme tidspunkter som melodien gør.
Tredje sats er den kraftigste sats.
Det står i skiftende taktarter, så man kan ikke trygt sidde og klappe på to og fire, for det eksisterer ikke.
Satsen er sammenstilling af kradse cluster-akkorder (cluster betyder at toner ligger lige op af hinanden) afvekslende med afsnit med usigeligt fremadstormende tonerænker.
Det hele spillet på orglets mest mystisk klingende stemmer og tematisk bruger la Cour små brudstykker fra ”Af dybsens nød”.
I fjerdesatsen falder vi så helt til ro ovenpå tredje-satsens noget ekspressive klangbillede.
En lille langsomt fabulerende melodi i højre hånd akkompagneres af svage stemmer i venstre hånd og pedal. Stadig tematisk – men næsten uhørbart - stof fra salmen.
Der er ingen pause mellem fjerde og
femte sats, som fortsætter i det afdæmpede klangunivers på samme måde som fjerdesatsen med en melodi i højre hånd (nu bare med en anden lyd).
Til slut falder satsen i søvn med reminiscenser af melodien ”Af dybsens nød, o Gud, til dig”
Som med John Frandsen gælder, at musikken sagtens kan nydes (for de der vil synes at dele af denne musik er en krads omgang kan jeg kun sige, at jeg nyder hver eneste tone og synes det lyder pragtfuldt), selvom man ikke skulle kende den melodimæssige forudsætning for stykket. Sådan komponeredes i 1970’erne.
Johann Peter Emilius Hartmann Orgelsonata i g-mol. Det er ikke kun fordi Hartmann blev 95 år gammel, at han er en mastodont i dansk musikliv. Han skrev musik fra sit tyvende år, så det er blevet til en del i tidens løb.
Vi ved ikke præcist hvornår orgelsonaten i g-mol er komponeret, men vi ved, at den er komponeret før 1857, idet der i et musiktidsskrift fra 1857 står, at Hartmann har komponeret ”to utrykte Sonater for Orgel og Claveer”. Så sent som i 1885 står der i en annonce: ”I går udkom på mit Forlag en ny Orgel-Sonate af Professor J.P.E. Hartmann tilegnet Dr. Hans von Bülow”. Den tyske dirigent og musikkritiker m.m. Hans von Bülow var på besøg i København i 1855 og hørte bl.a. Hartmann spille egne orgelkompositioner, så det er ganske tænkeligt, at Hartmann skrev sin sonate til denne lejlighed. Den lange tid fra stykket blev komponeret, til det blev udgivet, gav Hartmann tid til at revidere værket, samt at tilføje 3. sats passion-intermezzo, som ikke var en oprindelig del af sonaten.
Med Hartmanns store sonate slutter denne koncert altså med et værk komponeret så tæt på grundlovens underskrivelse som næsten muligt.
Nu kunne man fristes til – med al den samlede danskhed – at tro, at der kun ville blive serveret danskvand efter koncerten, men dette er ingenlunde tilfældet.
Som ved de foregående års sommerkoncerter serveres et glas vin efter koncerten lige udenfor kirken og i tilfælde af mindre godt vejr i klostret.
Pressemeddelelse . . . . .
Når Mariager kirkes organist, Mikael Ustrup, sætter sig bag tangenterne på kirkens store orgel ved årets første sommerkoncert i Mariager kirke, er det med et med udelukkende dansk musik.
Tirsdag d. 5. juni, hvor koncerten finder sted, er nemlig Grundlovsdag og dette markeres ved at spille musik af danske komponister, før under og efter grundlovens underskrivelse i 1849.
Helt specielt er John Frandsens værk. Skrevet på bestilling i 1999 til markering grundlovens, og dermed den danske folkekirkeordnings 150 års jubilæum.
Derforuden byder koncerten på værke en romantisk fantasi af Christian Barnekow, Buxtehudes store præludium og fuga i e-mol, inden der sluttes af med Hartmanns store 4-satsede sonate i g-mol.
Et værk, der menes skrevet i begyndelsen af 1850'erne og altså dermed så tæt på grundlovens underskrivelse som næsten muligt.
Der tages en beskeden entre til koncerten.
Til gengæld er der, som ved alle sommerkoncerterne, et glas vin efter koncerten.
|
