 Lør d. 11. maj 2024 kl. 16:00 | |  | | Korkoncert
 Capella Groningen synger et program med musik fra Det danske Hof.
Musik af bl.a. Mogens Pedersøn, Bartholomeus Stockmann and Thomas Schattenberg. | | | | | Søn d. 9. jun 2024 kl. 16:00 | |  | | Korkoncert
Klosterkoret synger en buket danske og udenlandske sange og satser ved denne lille 45 minutters koncert. Efter koncerten er der fælles grillmad i klosterhaven | | | | | Tir d. 25. jun 2024 kl. 19:30 | |  | | 1. sommerkoncert
Christopher Wrench fra Australien spiller bl.a. Bachs største variationsværk for orgel "Sei gegrüsset, Jesu gütig" samt musik af Bert Matter og Charles Villiers Stanford | | | | | Tir d. 9. jul 2024 kl. 19:30 | |  | | 2. sommerkoncert
JeeYoung Park - Koreansk organist bosiddende i Norge - spiller musik af bl.a. Muffat, Bach, Oortmerssen, Nystedt & Guillain | | | | | Tir d. 23. jul 2024 kl. 19:30 | |  | | 3. sommerkoncert
Den belgiske organist Jan Vermerire spiller et blandet program med musik af Sweelinck, Scheidemann, Kerckhoven, Bach, Händel, Lemmens & Raison. | | | | | Tir d. 6. aug 2024 kl. 19:30 | |  | | 4. sommerkoncert
Arvid Gast spiller musik af Louis Marchand, Johann Sebastian Bach, André Isoir og slutter med finalen fra Charles-Marie Widors sjette orgelsymfoni. | | | | | Tir d. 20. aug 2024 kl. 19:30 | |  | | 5. sommerkoncert
Roger Sayer spiller musik af Felix Mendelssohn-Bartholdy, Josef Rheinberger , Johann Sebastian Bach og Johann Peter Emilius Hartmanns store sonate i g-mol | | | |
| | | | Koncert med Maurice Durflés Requiem - onsdag d. 2. maj 2012 kl. 19:30 (entre 50 kr.) . . . . .
 |
|
Requiem aeternam dona eis, Domine. ”Giv dem den evige hvile, o Herre |
 |
|
Sct. Mortens Vokalensemble. |
|
Den franske komponist Maurice Duruflé (1902-1986) var en særdeles selvkritisk herre.
Trods et ganske langt liv blev det kun til 14 opusnumre, og han fortsatte gerne med at revidere og ændre stykkerne efter de var blevet trykt.
Denne perfektionisme gjorde at al hans musik er af en ualmindelig høj kvalitet.
Han skrev sit hovedværk, Requiem op. 9, til minde om sin far i 1947.
Den oprindelige version med orkester og orgel kom i 1961 i en orgelversion og det er den Amanda Vandt og Christian Præstholm sammen med Sct. Mortens Vokalensemble opfører ved koncerten i Mariager Kirke onsdag aften.
Duruflé var meget inspireret af den ældgamle gregorianske sang, og næsten alle de musikalske temaer der høres i hans Requiem stammer fra den gregorianske Missa pro Defunctis (”Messe for de døde”).
Adskillige komponister har gennem tiden ladet sig inspirere af den latinske tekst. De kendteste er nok Mozart, Verdi og Fauré, men i dag kendes over 2000 forskellige musikalske udsættelser af Requiem-teksten.
Værket har sin titel fra messens introitus, som begynder med ordene: Requiem aeternam dona eis, Domine. ”Giv dem den evige hvile, o Herre”
Duruflés Requiem er i 9 satser. Dies Irae-afsnittet (vredens dag), måske den mest berømte passage fra dødsmessen, bliver ikke brugt. Duruflés udeladelse af denne tekst samt inkluderingen af andre (som Pie Jesu, Libera me, og In Paradisum - nøjagtig som landsmanden Fauré gjorde i sit berømte Requiem 60 år tidligere) gør den samlede komposition roligere og mere meditativ end andre udsættelser.
Duruflés Requiem opføres af Sct. Mortens Vokalensemble som består af 24 sangere fra Randers og omegn. Koret er tilknyttet Sct. Mortens Kirke i Randers og dirigeres af Amanda Vandt.
Amanda Vandt er uddannet violinist fra Det Fynske Musikkonservatorium i 2006, uddannet organist fra Vestervig Kirkemusikskole i 2008 og afslutter i maj 2012 sin Kandidateksamen i korledelse fra Det Jyske Musikkonservatorium. Amanda Vandt er ansat som organistassistent i Sct. Mortens Kirke, Randers.
Christian Præstholm er uddannet organist fra Det Jyske Musikkonservatorium med debut fra solistklassen i 1999. Endvidere uddannet musikteoretiker i 2000. Underviser på Det Jyske Musikkonservatorium. Christian Præstholm er ansat som organist i Sct. Mortens kirke, Randers.
|
Koncertprogram . . . . .
|
Maurice Duruflé (1902-86) |
Ubi Caritas (op.10,1)
Chant donné (en Hommage à Jean Gallon)
Notre père (Fadervor) (op.14)
Méditation
Requiem (op.9)
I. Introït
II. Kyrie
III. Domine Jesu Christe
IV. Sanctus
V. Pie Jesu
VI. Agnus Dei
VII. Lux æterna
VIII. Libera me
IX. In Paradisum
|
Programnoter . . . . .
I. Introït (Introitus, egl. Antiphona ad introitum; indgangsantifon, indledning)
Giv dem evig hvile, O Herre (Requiem æternam dona eis, Domine), og lad evigt lys skinne på dem (et lux perpetua luceat eis).
En hymne sømmer sig for dig, O Gud (eller passer til dig: Te decet hymnus, Deus), i Zion, og til dig skal et løfte gengældes (tibi reddetur votum) i Jerusalem. Hør min bøn (Exaudi orationem meam); til dig skal alt kød komme (ad te omnis caro veniet).
Giv dem evig hvile, O Herre, og lad evigt lys skinne på dem.
II. Kyrie eleison (græsk: Herre, forbarm dig)
Herre, forbarm dig; Kristus, forbarm dig; Herre, forbarm dig.
III. Domine Jesu Christe (Offertorium)
Herre Jesus Kristus, Ærens Konge (Domine Jesu Christe, Rex gloriæ), befri sjælene af alle troende, der er afgået ved døden (libera animas omnium fidelium defunctorum), fra helvedes straf og den dybe afgrund (de poenis inferni et de profundo lacu).
Befri dem fra løvens gab (Libera eas de ore leonis), og lad ikke Tartarus opsluge dem (ne absorbeat eas tartarus), og lad dem heller ikke falde ned i mørket (ne cadent in obscurum); men må bannerføreren (sed signifer) Sankt Michael vise dem (repræsentet eas in lucem sanctam; eller føre dem ind i) det hellige lys, som du engang (olim: tidligere) har lovet (promististi) Abraham og hans sæd (afkom).
O Herre, vi frembringer (offerimus) til dig (tibi) vore ofre (hostias) og vore lovprisnings bønner (preces laudis); modtag (tu suscipe) dem på vegne af de sjæle (pro animabus illis), som vi mindes i dag (quarum hodie memoriam facimus).
Lad dem, o Herre, gå (over) fra døden til livet (Fac eas, Domine, de morte transiere ad vitam), som du engang (olim: tidligere) har lovet Abraham og hans sæd (afkom).
N.B.: I den græske mytologi er Tartarus området under helvede, hvor titanerne bor. Altså: kort og godt er Tartarus endnu en betegnelse for helvede.
IV. Sanctus (Hellig)
Hellig, Hellig, Hellig, Hærskarers Gud (eller Gud den almægtige). Himlen og jorden er fuld af din herlighed (Pleni sunt coeli et terra gloria tua). Hosianna i det højeste. Velsignet være han, som kommer i Herrens navn (Benedictus qui venit in nomine Domini). Hosianna i det højeste. N.B.: Hosianna er her et hyldest råb; se Mark 11,9.
V. Pie Jesu Barmhjertig Herre Jesus, giv dem hvile. Giv dem evig hvile.
VI. Agnus Dei (se Joh 1,29)
O Guds Lam, du, som bærer verdens synder (Agnus Dei, qui tollis peccata mundi; eller: du, som borttager verdens synder), giv dem hvile (dona eis requiem); O Guds Lam, som bærer verdens synder, giv dem hvile; O Guds Lam, som bærer verdens synder, giv dem evig hvile (requiem sempiternam).
VII. Lux Æterna (Communio)
Lad evigt lys skinne på dem, Herre (Lux æterna luceat eis, Domine), med dine hellige i al evighed (cum sanctis tuis in æternam), for du er barmhjertig (quia pius es). Giv dem evig hvile, Herre, og lad evigt lys skinne på dem; med dine hellige i al evighed, for du er barmhjertig.
VIII. Libera me
Befri mig, O Herre (Libera me, Dominie), fra evig død (de morte æterna) på den forfærdelige dag (in die illa tremenda): når himlene og jorden skal bevæges (rystes; Quando coeli movendi sunt et terra); når du kommer for at dømme jorden med ild (Dum veneris iudicare sæculum per ignem). Jeg bliver rystet (tremens factus sum ego), og jeg er bange (et timeo) indtil dommen fældes (dum discussio venerit), og den kommende vrede (atque ventura ira), når himlene og jorden skal rystes. Den dag (Dies illa), vredens dag (dies iræ), en dag af jammer og elendighed (calamitis et misiræ), en dag af stor og vældig bitterhed (dies magna et amara valde; egl., en stor og vældig bitter dag), når du kommer for at dømme verden med ild.
Giv dem evig hvile, O Herre, og lad evigt lys skinne på dem. Befri mig, O Herre, fra evig død på den forfærdelige dag: når himlene og jorden skal bevæges (rystes). Befri mig, Herre, fra evig død.
IX. In paradisum
Må engle føre dig ind i paradiset (In paradisum deducant te Angeli), må martyrerne tage imod dig ved din ankomst (in tuo adventu suscipiant te Martyres) og føre dig til den hellige by (et perducant te in civitatem sanctam), Jerusalem. Må englekor tage imod dig (Chorus Angelorum te suscipiat), og med Lazarus, som engang var fattig (et cum Lazaro quondam paupere), må du få evig hvile (æternam habeas requiem).
Pressemeddelelse . . . . .
Umiddelbart kan det lyde støvet: Requiem en dødsmesse, men næsten alle requier er livsbekræftende musik. Også Maurice Durufles requiem, som er på programmet onsdag d. 2. maj ved en koncert i Mariager kirke.
Værket har sin titel fra messens introitus, som begynder med de smukke ord: Requiem aeternam dona eis, Domine. ”Giv dem den evige hvile, o Herre”
Den franske komponist Maurice Duruflé var en særdeles selvkritisk herre.
Trods et ganske langt liv blev det kun til 14 opusnumre, og han fortsatte gerne med at revidere og ændre stykkerne efter de var blevet trykt.
Han skrev sit hovedværk, Requiem op. 9, til minde om sin far i 1947.
Den oprindelige version med orkester og orgel kom i 1961 i en orgelversion og det er den Amanda Vandt og Christian Præstholm sammen med Sct. Mortens Vokalensembleopfører ved koncerten i Mariager Kirke onsdag aften.
Sct. Mortens Vokalensemble består af 24 sangere fra Randers og omegn. Koret er tilknyttet Sct. Mortens Kirke i Randers og dirigeres af Amanda Vandt.
Amanda Vandt er uddannet violinist fra Det Fynske Musikkonservatorium i 2006, uddannet organist fra Vestervig Kirkemusikskole i 2008 og afslutter i maj 2012 sin Kandidateksamen i korledelse fra Det Jyske Musikkonservatorium. Amanda Vandt er ansat som organistassistent i Sct. Mortens Kirke, Randers.
Christian Præstholm er uddannet organist fra Det Jyske Musikkonservatorium med debut fra solistklassen i 1999. Endvidere uddannet musikteoretiker i 2000. Underviser på Det Jyske Musikkonservatorium. Christian Præstholm er ansat som organist i Sct. Mortens kirke, Randers.
|