Organistens musiksider
Søn d. 16. dec 2018 kl. 19:30

JuleSalmeMaraton
Sædvanen tro afholdes der i december julesalmemaraton i Mariager Kirke. Der synges i år uddrag af i alt 20 julesalmer i stearinlysets skær.
Søn d. 6. jan 2019 kl. 16:00

Nytårs-orgelkoncert
Fransk musik af Jean Langlais efterfulgt af firhændigt orgel med musik af den hollandske komponist Ad Wammes. Til slut kraftfuld tysk musik af Max Reger.
Tor d. 14. feb 2019 kl. 19:30

Guitarkoncert
Carsten Pedersen spiller musik af Bach og Domenico Scarlatti, spanske værker af Lopez-Quiroga, Yradier, Tarrega, Albeniz samt sydamerikansk musik af Barrios-Mangoré.
3. sommerkoncert tirsdag d. 16. juli kl. 19:30 Søren Gleerup, orgel (50 kr. mulighed for partoutkort)
Søren Gleerup Hansen er uddannet som organist og kirkemusiker Det Kgl. Danske Musikkonservatorium 1987-1994 med domorganist Kristian Olesen og organist og docent Hans Ole Thers som lærere.
I 1991-1992 studerede SGH nordtysk barokmusik hos professor Wolfgang Zerer Musikhochschule i Hamborg. Han har gennem sin studietid interesseret sig for at spille tidlig musik både orgel og cembalo, og har sideløbende dyrket begge instrumenter.
Studier i konservatoriets solistklasse hos professor Hans Fagius 1994-1996, med debutkoncert i Trinitatis Kirke, november 1996.
 
I maj 2000 tog SGH musikpædagogisk diplomeksamen i orgel som elev af professor Bine Katrine Bryndorf og organist Kurt Levorsen. I august 2001 udgav han lærebogen ”Liturgisk orgelspil – en introduktion” forlaget Edition Egtved. I 2009 og 2010 udkom endnu to lærebøger i liturgisk orgelspil, heraf den ene tilrettelagt for børn
Lærer i orgelspil Sjællands Kirkemusikskole siden 2005.
 
SGH har deltaget i talrige mesterkurser hos bl.a. David Sanger, Michael Radulescu, Jon Laukvik, Harald Vogel og Olivier Latry. Herudover har SGH videreuddannet sig ved private studier hos bl. a. professor Jesper Bøje Christensen (Basel). Studieophold stiftelsen San Cataldo i 2003 samt Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom 2000, 2001 og 2006.
 
SGH har en omfattende koncertvirksomhed som orgelsolist, men er herudover også aktiv som kammermusiker på både orgel og cembalo. Han er en ofte benyttet continuospiller ved opførelser af passioner, kantater og oratorier. 
Af kammermusikalske aktiviteter har han været cembalist i barokensemblet ”Lachrimae” og siden 2001 har han dannet fast cello/orgel-duo ”Duo Cordes” med cellisten Peter Tönshoff og er siden 2006 cembalist i ensemblet ”Violonbanden”, slottet Rosenborgs husorkester.
Herudover optræder SGH på flere cd-indspilninger som solist, kammermusiker og continuospiller, bl.a. en indspilning af komponisten Einar Trærup Sarks orgelværker, Johannes Brahms samlede orgelværker, Vincent Lübecks orgelværker samt en cd med dansk romantisk musik, inspillet i Kronborg Slotskirke.
  
SGH har været ansat som organist i den danske folkekirke siden juni 1984. Først i Teestrup og Bråby kirker ved Haslev, fra 1989 ved slotskirken og Hærens Officersskole på Frederiksberg Slot, fra 1998 ved Sct. Bendts Kirke i Ringsted og fra 2010 ved Sct. Mariæ Kirke og Kronborg Slotskirke i Helsingør.
Udover aktiviteterne som organist og kammermusiker, er SGH også uddannet som klokkenist på Den Skandinaviske Klokkenistskole i Løgumkloster med Diplomeksamen i klokkespil 2002 med udmærkelsen ”Maitre Carillloneur”. Han er desuden fra 2006 Kirkeministeriets censor ved samtlige klokkenisteksaminer.


Koncertprogram . . . . .
François Couperin (1668-1733) Fra ”Messe Solemnelle” a l`usage des paroisses:

  Kyrie (Fugue sur les jeux d`anches)
  Gloria (Et en Terra pax)
  Gloria (Glorificamus te.)
  Gloria (Qui tollis peccata mundi, suscipe.)
  Offertoire sur les grand jeux
Dietrich Buxtehude (ca. 1637-1707) Toccata i d-mol  (BuxWV 155)
Fuga i C-dur  (BuxWV 174)
Gottfried August Homilius (1714-1785) Wer nur den lieben Gott lässt walten
Schmücke dich, o liebe Seele
Gelobet seist du, Jesu Christ
Johann Sebastian Bach (1685-1750) Komm, Gott, Schöpfer, Heiliger Geist  (BWV 667)
  in organo pleno / con pedale obligato
Schmücke dich, o liebe Seele  (BWV 654)
  á 2 claviers et pédale
Wachet auf, ruft uns die Stimme  (BWV 645)
  à 2 claviers et pédale Canto fermo in Tenore
Carl Philipp Emanuel Bach (1714-1788) Sonate i g-mol, Wq 70/6, H87

  Allegro moderato
  Adagio
  Allegro
Johann Sebastian Bach (1685-1750) Triosonata nr. 6 i G-dur  (BWV 530)

  Vivace
  Lente
  Allegro
Dietrich Buxtehude (ca. 1637-1707) Toccata i F-dur  (BuxWV 157)


Hør se se partituret til Buxtehudes Toccata, som vil blive spillet ved denne koncert.




Programnoter . . . . .
Hvis man åbner en node og kigger på alle de små sorte klatter, der står på de fem streger, så kan nodebilledet enten være temmelig sort eller temmelig hvidt. Logikken ville så være, at temmelig sort er svært at spille, og hvidt er modsat nemt.
Sådan er det ikke altid. Enhver der måtte have spillet klaver og stiftet bekendtskab med Mozarts musik vil vide, at den mestendels er temmelig hvid og også gerne temmelig svær.
Hvis man kigger på den franske barokmusiks partiturer, er de ganske hvide. Den franske barokmusik er simpelthen komponeret på en helt anden måde end den tyske, som vi er mest vant til at forholde os til. Vi kender alle Bach, men hvem kender Lully, Couperin, Clerambault, Ramaue eller Charpentier (han har skrevet eurovisionshymnen, så ham kender vi alle uden at vide det)?
Fransk barokmusik er fyldt med forsiringer og triller. Sådan er stilen.
For den franske barokmusiks vedkommende gælder også det faktum, at det lyder bedst på de franske barokorgler, musikken er komponeret til. Den danske orgelbestand er overvejende tysk, men et enkelt instrument i Danmark skiller sig ud; orglet i Mariager Kirke.
Godt nok bygget af en fransk orgelbygger, som kalder det for et tysk orgel. Forvirringen er total, men det er instrumentet i Danmark, hvis man vil lytte til fransk barokmusik.
Den fransk barokmusik har ikke præludier og fugaer som den tyske, men er overvejende mindre stykker i enten dansesuiter eller kirkelige messer.
Francois Couperin blev organist hos solkongen, og her skrev han for orgel kun to messer (21 satser i hver messe), og det er, hvad vi har af orgelmusik fra hans hånd. Det regnes til gengæld for noget af det ypperste franske barokmusik for orgel. Aftenens solist, Søren Gleerup, har valgt at spille 5 satser fra den første messe: ”Messen til brug for menighederne”, som Couperin kalder den. Den anden kalder han ”Messen til brug for klostrene”. Så skulle Frankrig anno 50 år før revolutionen være dækket ind.
En fransk messe består grundlæggende af satserne Kyrie, Gloria, Offertoire, Sanctus, Agnus Dei.
Couperins messe har 5 kyrie-satser og hele 9 gloria-satser, og Søren Gleerup har valgt at spille nedenstående fem satser:
Kyrie - er en fuga spillet på orglets trompeter (2 min)
Gloria 1 (et in terra pax - og på jorden fred, i mennesker). Kraftig stor klang med en gregoriansk melodi i pedalet (godt 1 minut)
Gloria 3 (Glorificamus te - vi ærer dig). En duo mellem to karakteristiske stemmer (ca. 2 min)
Gloria 6 (Qui tollis peccata mundi - Du, som bærer verdens synd, forbarm dig over os).
En stille bøn spillet ”Tierce en taille” en taille betyder ”i taljen” dvs. i tenor-lejet. Dette er en speciel fransk stil, og skulle man synes, at der kommer et par falske toner undervejs, har man ikke uret. Bønnen her varer små 4 minutter.
Offertoire sur les Grands Jeu. Les Grands Jeu er orglets kraftige arsenal af trompeter og trompetlignende stemmer, men i denne sats, der varer små 9 minutter, kommer også mindre afsnit i andre klangfarver.

Nu sender jeg mere e-mail end brev, så jeg ved faktisk ikke helt hvilke danske komponister, der har fået den ære at blive aftrykt på et frimærke, men i 1987 (350 året for Buxtehudes fødsel) udgav det tyske postvæsen et frimærke med nogle orgelpiber. Den ære er næppe tilfaldet Buxtehude i Danmark.
Al den musik vi kender fra Buxtehudes hånd er nu også komponeret, mens han arbejdede som organist i Lübeck. Buxtehude skrev ikke sin orgelmusik ned på noder. Han skrev den i tabulatur en slags nodestenografi, og når så udgivere gennem tiderne har måttet fortolke tabulaturen, er det ikke altid, de er enige. Derudover har organisten meget fri rammer til selv at udforme musikken. Det kaldes ”Stylus Phantasticus”: en fri fabulerende stil, der principielt overlader mange flere valg til organisten end Bachs mere stringente musik gør.

Toccata i d-mol er et mønstereksempel på denne type musik. Det vil være næsten umuligt at beskrive mængden af små afsnit, men lyt til dette syv-minutters værk som et helt musikstykke med utrolig mange ideer.
Fugaen i C-dur er anderledes ligetil. Små tre minutters fuglekvidr normalt kun spillet i hænderne.

Orgelkoralen er en svær musisk form. Er det vigtigt, at man kan høre den bagvedliggende melodi, eller er det de facto umuligt? Og hvad nu hvis man ikke måtte kende melodien, eller melodien simpelthen ikke findes på dansk, men kun på udenlandsk? Men musik er det. Beregnet til gudstjenestebrug; både de tre koraler af en af Bachs ypperste elever, og de tre koraler af mesteren selv.

I dag er Johann Sebastian Bach den altdominerende store tyske barokkomponist, men Bachs sønner herunder Carl Phillip var i deres samtid mere kendte, hvilket kan være lidt svært for os at forstå i dag.
Bach var regnet som gammel og konservativ, mens sønnerne repræsenterede den nye ”galante stil”, som eftertiden har kaldt den.
Musikalsk befinder vi os mellem Bach og Mozart. Døm graden af galanteri i Carl Phillip Emmanuel Bachs tresatsede sonate.

Bach skrev 6 triosonater beregnet som øvelsesstykker for sine mange sønner bl.a. Carl Phillip. Alle triosonaterne er i 3 satser: hurtig - langsom - hurtig, og det er ganske enkel liflig musik. Man kan på ingen måde kalde denne musik for ”ugalant”. Bach ville have klaret sig som komponist i enhver tidsalder. Nyd de 14 minutters triosonate. De spilles ikke så ofte. De har nemlig været meget dygtige til at flytte fingre og fødder de Bach-sønner.

Det første programforslag jeg fik fra Søren Gleerup sluttede med triosonaten, men et par dage efter kom der en kontrabesked: ”jeg vil gerne slutte med bulder og brag”. Jeg går ud fra, at han lever op til sine egne ord - så værsgo; toccata og fuga i F-dur af Buxtehude, der for mange hundrede år siden spillede til gudstjeneste i samme kirke, hvor Søren Gleerup Hansen i dag residerer.

Hvis man vil have en lille højst uvidenskabelig huskeregel, så er det, at jo mere hjælperen springer rundt oppe ved orglet og hiver og skubber i knapper jo nyere er musikken. Jeg regner ikke med, at skulle lave ret meget i aften. Vende lidt blad og skænke vin op enten udenfor kirken eller ovre i klostret alt efter vejrguderne.


Pressemeddelelse . . . . .
Holger danskes organist spiller i Mariager Kirke.
Holger danske sidder jo som bekendt på Kronborg, men Kronborg er faktisk en del mere end Holger danske. Det har bl.a. en slotskirke, hvor Søren Gleerup Hansen er organist. Hans hovedvirke er nu ved Sct. Mariæ Kirke i Helsingør.
Netop Mariæ-kirken i Helsingør var stedet hvor Dietrich Buxtehude var organist inden kom til Lübeck, hvor han satte sit tydelige præg på hele den nordtyske kirkemusik.
I indeværende år spiller Søren Gleerup samtlige Buxtehudes orgelværker i Mariæ-kirken, og det er derfor naturligt, at Buxtehude har fundet plads på programmet i Mariager Kirke.
Når han tirsdag d. 16. juli sætter sig bag tangenterne i Mariager, er der også blevet plads til fransk musik af Francois Couperin og tysk musik af bl.a. gamle Bach og sønnen Carl Phillip Emmanuel Bach.
Der tages som altid en ganske beskeden entre - til gengæld servers der et glas vin efter koncerten.