Organistens musiksider
Tir d. 9. jul 2019 kl. 19:30

3. sommerkoncert
Vibeke Vanggaard er organist i Mariagers søsterkirke: Maribo Domkirke. Hun spiller ved musik af Sweelinck, Gustav Merkel og afslutter med Guilmants 7. orgelsonate.
Tir d. 23. jul 2019 kl. 19:30

4. sommerkoncert
Giulia Biagetti, der er domorganist i Lucca i Toscana, spiller musik af italienske mindre kendte komponister, blandet med lidt tysk, fransk og sågar canadisk orgelmusik.
Tir d. 6. aug 2019 kl. 19:30

5. sommerkoncert
Johannes Skoog spiller et program med gammel fransk musik af Marchand og Grigny efterfulgt af en afdeling med Mozart og han slutter med nyere fransk musik af Florentz og Alain.
Tir d. 20. aug 2019 kl. 19:30

6. sommerkoncert
Jonathan Dimmock fra San Francisco spiller et afvekslende program med både amerikansk og europæisk orgelmusik. Fra amerika nyere musik fra Europa både gammelt og nyt.
Lør d. 5. okt 2019 kl. 16:00

Orkesterkoncert
følger
Se flere koncerter . . . . .
5. sommerkoncert tirsdag d. 13. august kl. 19:30 Nigel Allcoat, orgel (50 kr.)
Nigel Allcoat, England er måske europas førende kender af Aubertin orgler, hvilke han uddanner organister overalt i Europa.

Nigel Allcoat er født i Leicester i England og er uddannet organist, pianist, komponist og pædagog.
Som improvisator betragtes han som en af verdens førende
Efter uddannelser i England, Italien og Holland har han
undervist en række anerkendte musikinstitutioner herunder universiteterne i Oxford, Cambridge og Royal Academy
i London. Han har deltaget i utallige dommerpaneler ved orgelkonkurrencer.

Hans koncertkarriere startede faktisk i Danmark, da han blot 16 år gammel spillede Tippets klaverkoncert ved en række koncerter i Danmark, bla i Tivolis
koncertsal.

Mens han studerede klaver i Rom (som sidste elev af den legendariske Germani) fik han endelig mulighed for at dyrke sin store kærlighed til orglet, som førte til videre studier og en karriere som pædagog og free lance koncerterende organist.

Se Nigels hjemmeside

 



Koncertprogram . . . . .
ImprovisationEn suite i fransk stil

  1) Plein jeu
  2) Fugue
  3) Duo
  4) Basse de Cromorne
  5) Flûtes
  6) Grand jeux
00:00
Johann Sebastian Bach
(1685-1750) 
Allein Gott in der Höh sei Ehr’  (BWV 662)
  á 2 claviers et pédale / il canto fermo nel soprano
08:30
Dietrich Buxtehude
(ca. 1637-1707) 
Ciacona i e-mol  (BuxWV 160)05:00
ImprovisationConcerto

  Allegro
  Siciliano
  Vivace
00:00
Dietrich Buxtehude
(ca. 1637-1707) 
Praeludium og fuga i a-mol  (BuxWV 153)00:00
ImprovisationMary’s Suite

  1) Alma Redemptoris Mater
  2) Ave Regina Caelorum
  3) Regina Coeli
  4) Salve Regina
00:00
13:30


Hør Nigel Allcoat improvisere på det seneste færdigbyggede Bernard Aubertin-orgel




Programnoter . . . . .
Nogen taler uden at tænke sig om - andre tænker sig om, før de taler. De færreste af os færdiggør hele sætninger, inden vi siger dem (selvom det en gang imellem kunne have været klogt). Med andre ord vi improviserer! Vi ved ikke, hvor vi ender, når vi begynder en samtale - ellers var det næppe en samtale. Vi ved jo ikke hvad modparten vil sige, og derfor ved vi heller ikke, hvilket med- eller modspil vi vil få.

Holdspil er også en slags improvisation. Vi kan have en stærk formodning om, at FC Barcelona eller Bayern München vil vinde en fodboldkamp over et dansk discounthold, men vi kan ikke være 100% sikre, og vi ved i hvert fald ikke mere end, at det ene hold giver bolden op! Resten er ikke planlagt, og det kan ikke planlægges. Så var det ikke holdsport, men planlagt opvisning.

Normal er koncerter planlagte. Solisten ved orgelkoncerter sætter sig op på bænken trækker i nogle knapper, der er bestemt på forhånd og spiller noget musik, en komponist har noteret på 3 x 5 nodelinjer (højre og venstre hånd samt fødder). I sig selv imponerende at menneskeheden har opfundet denne form for notation. Ligeså imponerende som at vi, ved hjælp af nogle bogstaver, er i stand til at skrive ord og sætninger, som folk via deres syn kan få mening ud af. Sådan har menneskeheden ikke altid haft det. Nodeskrift er en noget senere opfindelse end skriftsproget, og det er forfinet, til det vi kender i dag relativt sent.

Hvis man ellers sad med noderne foran sig til en koncert - og det forudsattes at man kunne læse dem - så ville man kunne følge med i, hvad der blev spillet. Man kunne også opdage, hvis der blev spillet gale noder (det gør der nu ved alle koncerter - andet ville være overmenneskeligt). Der er med andre ord overensstemmelse mellem, hvad der står på programmet, og hvad der står i noderne, og den musik vi hører.

Sådan er det ikke ved denne koncert!

Fra jazz-musikken kender vi til improvisation. Indenfor den såkaldte klassiske - men i virkeligheden meget rytmiske - musik knap så meget, og det er en skam. Klassiske musikere kunne være lige så gode til at improvisere som jazz-musikeren; det ville kun være et spørgsmål om tradition. Tidligere var det f. eks. Kutyme, at pianister afsluttede en klaverkoncert med at improvisere. De blandt publikum, der kan huske Victor Borge, vil måske også kunne huske, at han nogle gange modtog små sedler fra publikum, som han så tryllede (og pjattede) over. Han improviserede.

Det er jo unægtelig lidt svært at skrive programnoter til noget musik, som endnu ikke eksisterer, men Nigel Allcaot har angivet nogen titler til aftenens program.

Første improvisation er en suite i fransk stil. Han har oplyst satstitlerne, som er klassiske franske titler:
1) Plein jeu er den store klang på orglets labialstemmer og mixturer (en bunke meget kraftige blokfløjter sagt på nudansk)
2) Fugue (en fuga er en fuga, men jeg af gode grunde ikke vise jer temaet)
3) Duo (er jo normalt to stemmer)
4) Basse de Cromorne (er en klassisk kompositionsmåde med et krumhorn i den underste af tre stemmer)
5) Flûtes (er jo fløjter, så mon han ikke lever op til det)
6) Grand jeux (er den specielle franske klang med alt hvad der kan krybe og gå af kraftige trompeterregistre)

Den anden improvisation som Allcoat har skitseret er en koncert. Koncerter er gerne i tre satser og gerne hurtig - langsom -hurtig. Han har givet nogle satsbetegnelser; 1) Allegro som betyder hurtigt 2) Siciliano som gerne er i en langsom 6/8 eller 12/8 dels taktart og til sidst en 3) vivace som er en meget hurtigt sats. Jeg gætter på, at vi klangligt og tematisk kommer til at skele til Italien, men det kan kun være en formodning.

Den sidste improvisation på programmet er en suite over tekstled fra den katolske messe som omhandler jomfru Maria. Englænderne har et noget mere dagligdags nært forhold til jomfruen end vi skandinaviske Lutheranere. Måske har han nogle temaer fra hymner, der refererer til teksttitlerne, måske har han ikke. Jeg er blankere end nogensinde!

Ind imellem de tre improvisationer, er der god gammel klassisk nedskrevet musik af Bach og Buxtehude, og den skal der ikke skrives om ved denne lejlighed.

Og som jeg tidligere muntert har skrevet i programnoterne: når organisten holder op med at spille efter ca. en times tid er koncerten forbi! Så meget ved jeg, og nu ved publikum det også, hvis ikke I vidste det i forvejen! Ingen af os ved til gengæld hvordan koncertens sidste tone lyder. Det gør ikke en gang Nigel Allcoat!


Pressemeddelelse . . . . .
Verdensberømt improvisator i Mariager Kirke.
Der skal helt specielle evner til at improvisere. På et øjeblik skal du både få en ide give ideen en form - hive i nogle af orglets mange knapper, så det kommer til at lyde godt, og endelig skal dine hænder og fødder så fremføre denne musik. Det er så til gengæld første og sidste gang nogen kommer til at høre denne musik. Den står ikke på noder, og når publikum går ud af Mariager Kirke, for at få et glas vin efter koncerten er musikken definitivt væk.
Den engelske organist Nigel Allcoat regnes som en af verdens førende improvisatorer, og han har undervist generationer af organister i denne svære disciplin. Efter uddannelser i England, Italien og Holland har han undervist på en række anerkendte musikinstitutioner herunder universiteterne i Oxford, Cambridge og Royal Academy i London.
Han har deltaget i utallige dommerpaneler ved orgelkonkurrencer.
Hans koncertkarriere startede faktisk i Danmark, da han blot 16 år gammel spillede Tippets klaverkoncert ved en række koncerter i Danmark, bla i Tivolis koncertsal.
Ved koncerten d. 13. august bliver der også plads til musik, der er nedskrevet på noder. Musikken er af Bach og Buxtehude.