Organistens musiksider
Lør d. 19. okt 2019 kl. 16:00

Sangkoncert
Tirilil, der består af: Nadja Marie Schmedes Enevoldsen & Katrine Broch Møller & Susanne Cecilie Nielsen, sopraner samt Louise Harring Boll, orgel. Musik af Monteverdi, Vivaldi og Rameau
Søn d. 27. okt 2019 kl. 19:00

Musikgudstjeneste
Musikgudstjeneste 19. søndag efter trinitatis, hvor Klosterkorets bl.a. opfører et nyt værk af kirkens organist. "Missa Brevis" for harpe, orgel og kor.
Lør d. 2. nov 2019 kl. 16:00

Alle Helgenskoncert
Giovanni Pergolesi: Stabat Mater samt arier af Bach.
Margrethe Smedegaard, sopran & Estrid Molt Ipsen, alt
samt musikere fra Randers kammerorkester
Fre d. 29. nov 2019 kl. 20:00

Meditationskoncert
Der er ikke brug for mere forbrugerræs. Der er brug for ro! Kom til meditationskoncert, når Mariager kirkes organist holder "Bach-Friday" med mentalhygiegnisk musik af den store mester Bach.
Se flere koncerter . . . . .
1. sommerkoncert tirsdag d. 16. juni kl. 19:30 professor Bine Bryndorf, orgel (50 kr. mulighed for partoutkort)

 

Bine Bryndorf fik sin første orgelundervisning hos Kristian Olesen og Bo Grønbech. 1987-1991 studerede hun orgel hos Michael Radulescu og cembalo hos Gordon Murray Hochschule für Musik i Wien.
Siden fulgte studier hos William Porter i Boston og Daniel Roth i Paris.

Efter diplomeksamen i kirke-musik, orgel og cembalo blev Bine Bryndorf ansat som assistent for Michael Radulescu i Wien.
I 1994 fik hun ansættelse som docent ved musikkonservatoriet i København, og i januar 2001 blev hun udnævnt til professor sammesteds.
Siden 1996 har hun desuden været organist ved Vartov Kirke, København.

Bine Bryndorf har vundet priser i orgelkonkurrencer i Innsbruck, Brugge og Odense og i kammermusikkonkurrencer i Melk og København (P2musik, DR).
Hun modtog Gade-Prisen i 1987, og i sæsonen 1999-2000 var hun Danmarks Radios første “P2musik-kunstner”.
Bine Bryndorf har en udstrakt koncertvirksomhed som solist og kammermusiker, hun underviser ved mesterkurser i Europa og USA og er dommer ved orgelkonkurrencer.

Ved sommerens første orgelkoncert i Mariager kirke spille hun Commotio. Carl Nielsens store orgelværk samt musik af Bach.



Koncertprogram . . . . .
Johann Sebastian Bach
(1685-1750) 
Præludium i Es-dur  (BWV 552,1)
Christ, unser Herr, zum Jordan kam  (BWV 684)
  a 2 Clav. et Pedal e Canto fermo in Pedale
Carl Nielsen
(1865-1931) 
fra “29 smaa Præludier for Orgel eller Harmonium”, Op.51
  XI - XV - XX!
Commotio  (Opus 58)
Bevægelse, ogsaa aandelig
fra “29 smaa Præludier for Orgel eller Harmonium”, Op.51
  XIII - XXV -XXIV
Johann Sebastian Bach
(1685-1750) 
Allein Gott in der Höh sei Ehr  (BWV 676)
  à 2 Clav. et Pedal
Fuga i Es-dur  (BWV 552,2)


Hør Bine Bryndorf spille Bachs koral Kommst du nun, Jesu vom Himmel herunter BWV 650 på orglet i Garnisionskirken i København.




Programnoter . . . . .
Programnoter
Jeg sad og lugede hjemme i haven (i meget koldt maj-vejr), da statsministeren senere på dagen ville udskrive valg. 
Første tanke var øv, øv og atter øv. 
Det bliver sikkert tirsdag d. 16. juni oveni denne koncert - i min verden foregår valg nemlig normalt om tirsdagen. Nå tænkte jeg, og skrev straks nogle behjertede programnoter om, at før demokratiet og det gamle Grækenland og det gamle Rom eksisterede musikken og selv efter den dag demokratriet ikke længere måtte eksistere, vil musikken stadig lyde og begejstre. Musikken er universel - demokrati har vi i Danmark kun haft i godt 150 år og kvinderne har jo som bekendt kun kunnet stemme i 100 år, men musikken! 
Og så blev det torsdag!
Fint nok. Så kan I alle både høre god stor musik her tirsdag, og nå at se gyservalg på torsdag. Det samme gælder jo selvsagt for aftenens solist, der ikke bliver nødt til at tilbringe valgaftenen på en organist-matrikel i Mariager.
Der er ellers noget af et program Bine Bryndorf lægger ud med her til den første af sommerens koncerter.
Bach’s store præludium og fuga i Es-dur omkranser hele koncerten ligesom dette værk er ydersatser i Bach’s store “Clavierübung dritter Teil” fra 1739. Bach fik i sin samtid udgivet fire “Clavierübung” - musik for tasteinstrumenter, og den tredje er for orgel. Den indeholder i alt 27 satser: omtalte præludium og fuga samt 21 orgelkoraler og fire duoer. På alle måder en manifestation af kompositorisk overskud.
Præludiet er en stor fransk ouvertüre (d.v.s. skiftende mellem stærkt punkterede march-agtige passager og fugerede afsnit), og det spilles gerne i gudstjenestesammenhæng til store festgudstjenester eller bryllupper (hvor bruden går ganske langsomt for præludiet varer hele 8-9 minutter).
Fugaen, som spilles til sidst ved denne koncert, er tredelt. Treenigheden selvfølgelig!
Det langsomme og værdige tema fra første fuga sniger sig ind i både den luftige hurtige 2. fuga og den store majstætiske 3. fuga.


De to orgelkoraler, som Bine Bryndorf spiller er ligeledes fra Bach’s Clavierübung III.
Mikael Ustrup

* * * * * * *

Bine Bryndorf skriver i det følgende udførligt om Commotio.
I 2015 fejrer vi 150-året for Carl Nielsens fødsel. Komponisten er i dag mest kendt for sine seks store symfonier og for sine sange (eksempelvis ”Jens Vejmand” og ”Forunderligt at sige/Mit hjerte altid vanker”).
Carl August Nielsen havde en bred musikerbaggrund fra sin opvækst på Fyn. Som barn spillede han mest violin, og i sin ungdom tjente han som militærmusiker i Odense. Siden studerede han violin på konservatoriet i København og var igennem 16 år ansat som violinist i Det Kgl. Kapel. 1890-91 foretog han en del studierejser til bl.a. Tyskland, Frankrig og Italien. Siden rejste han meget i udlandet som dirigent ved opførelser af egne værker.
Carl Nielsen begyndte tidligt at komponere. Hans primære interesse gjaldt kammermusikken og den symfoniske musik. Hans store symfonier blev til i årene 1892-1925. Dertil kom de to operaer, Maskerade og Saul og David, en stor del klavermusik og mange sange. Orgelmusikken henhører til hans senere år. Men et af hans tidlige værker var angiveligt oprindelig tænkt for orgel og obo: opus 2 ”Romance”. Det blev flere gange opført i denne version, men siden udgivet for klaver og obo.
I 1913 hørte Carl Nielsen den tyske organist Karl Straube spille koncert i København. Straube var organist ved Thomaskirken i Leipzig og en berømt koncertorganist. Han arbejdede tæt sammen med komponisten Max Reger og uropførte de fleste af Regers orgelværker, som var banebrydende i tiden. Carl Nielsen påbegyndte en fantasi for orgel efter Straubes besøg, men fik aldrig gjort den færdig.
Andre skitser for orgel fulgte efter. Men først i 1929 fuldendte Carl Nielsen en større samling for orgel, opus 51: ” 29 smaa Præludier for Orgel eller Harmonium”. Samlingen blev til på opfordring fra vennen, organisten Johannes Hansen, som havde bedt CN skrive nogle præludier for orgel til brug ved gudstjenesten. I forbindelse med kompositionen af opus 51 forærede organisten Mogens Wöldike Carl Nielsen orgelværker af Johann Pachelbel. Nielsen studerede desuden værker af Frescobaldi, Scheidt, Scheidemann, Weckmann og Böhm hos sin ven, organisten Peter Thomsen. Samtidens organister diskuterede meget, hvad der var den rette kirkelige Orgelmusik. Carl Nielsen fulgte diskussionen og rådførte sig med Peter Thomsen. Dette førte til, at Nielsen efterfølgende opdelte samlingen i ”de Numre, som afgjort ikke egner sig til kirkelig Brug i vor Tid” og de som ”kan lade sig høre i Kirken ” (indlæg i tidsskriftet ”Vor Ungdom”).
Opus 51 indeholdt oprindelig også en lille ”Melodi” med nummeret 14. Nummeret blev dog siden visket ud og satsen sat i parentes. Den blev ikke en del af den udgivne samling.
To præludier mere uden opusnummer blev til i 1931, muligvis efter Commotio? De er skrevet til Peter
Thomsen og udkom først i 1947.
Carl Nielsens sidste store værk, Commotio for Orgel, opus 58, blev færdig 27. februar 1931. På titelbladet af renskriften er anført ”Commotio Nr. 1”, hvilket tyder på, at Nielsen havde tænkt sig at fortsætte med flere orgelværker. Han havde længe gerne villet skrive noget større for orgel, og værket blev fulgt tæt af hans organistvenner. Peter Thomsen spillede Commotio i Christiansborg Slotskirke ved en privat koncert den 24. april 1931, Finn Viderö ved en privat koncert i Nikolaj Kunsthal den 14. juni og Emilius Bangert ved en privat koncert i Roskilde Domkirke den 23. juni. Carl Nielsen kom til at love uropførelsen til to af sine venner. Det endte med, at Emilius Bangert uropførte Commotio i Århus Domkirke den 14. august og Peter Thomsen førsteopførte værket i Helligaandskirken i København den 9. november. I mellemtiden blev værket opført af Emilius Bangert i Marienkirche i Lübeck den 6. oktober i forbindelse med den nordisk-tyske orgeluge sammesteds. Det blev en bevæget mindekoncert, idet Carl Nielsen døde få dage forinden, den 3. oktober.
Forud for koncerten i Lübeck blev Carl Nielsen bedt om at skrive programnoter. Han svarede således til Emilius Bangert:
”Jeg ved ikke rigtigt hvorledes vi skal forsyne Programmet, men i Titlen maa vi vist hellere forsyne Commotio med en Fodnote,
Saaledes altsaa:
Carl Nielsen:
Commotio* for Orgel Op. 58
*Bevægelse, også aandelig.
Jeg vil ikke gerne have noget om ”phantaserende” ind. Værket er jo saa strengt i sin Form og Stemmeføring at jeg ikke evner at gøre noget fastere.
Jeg kunne tænke mig følgende ifald man vil have mere Forklaring end selve Titlen (omstaaende) som jeg egentlig helst saa det indskrænket til:
Det latinske ord Commotio gælder egentlig al Musik, men Ordet bliver her særdeles brugt som et Udtryk for Selv-Objektivering.
I et større Værk for det mægtige Instrument som man kalder Orgel, og hvis toner er betinget af det Naturelement man kalder Luft, er Komponisten nødt til at forsøge at undertrykke alle personlige, lyriske Følelser. – Foredraget bliver stort og strengt og kræver en slags Tørhed i stedet for det følelsesfulde og skal hellere beskues med Øret end omslynges af Hjertet.
Værket hviler på to Fugaer hvortil føjer sig Introduktion, Mellemspil og Koda som slyngplanter om Skovens Stammer. Komponisten mener at videre Analyse er overflødig…”
Efter førsteopførelsen i Tyskland skrev Bangert til Carl Nielsens enke, Anne Marie Carl-Nielsen, at ”Begejstringen over det nye Orgelværk var overvældende”. Værket blev snart efter udgivet, og Anne Marie Carl-Nielsen sendte et eksemplar til Karl Straube, den tyske organist som havde gjort så stort indtryk på Carl Nielsen med sit spil i 1913. Straube skrev et langt brev tilbage til Anne Marie Carl-Nielsen, hvoraf her skal citeres et par passager:
”Kompositionen, formalt tilsyneladende fri og omstrejfende, men dog strengt holdt sammen, er et værk af stærk egenart, båret af en beundringsværdig kraft i fantasien, og det hører uden tvivl til de få fremragende værker, som er blevet komponeret og udgivet inden for orgelrepertoiret i det sidste halve århundrede.
Det natur-egne (naturgeborene) i Carl Nielsens kunst finder i dette stykke elementært udtryk; fjernt fra alle konventioner klinger en verden af toner, som er udtryk for vores liv, men som gennem det fuldkomne mesterskab i behandlingen af kunstmidler fra den den klassiske åndsarts store overlevering vokser frem og fører denne videre. Dette enestående orgelværk står ligeværdigt ved siden af mesterens symfonier, som efter Brahms og Bruckner rager op som højdepunktet inden for det symfoniske. Om verden anerkender dette idag eller i morgen er irrelevant, disse fem (sic) symfonier sikrer navnet Carl Nielsen udødelighed, og dertil træder dette ”Commotio komponeret for Orgel” og griber rystende bevis for hvor meget denne store kunstner endnu kunne have givet os og hvilket tab hans tidlige bortgang betyder for hele den musikalske verden. Lad os ære mesteren derved, at vi med værkerne holder den åndelige essens af hans væsen i live (Leipzig 1. juli 1934).”


Pressemeddelelse . . . . .
Første sommerkoncert i Mariager kirke.
Bine Bryndorf er kvinde, organist og professor i orgel ved det Kgl. Danske Musikkonservatorium.
Det første er der i dag ikke noget usædvanligt i, men for 100 år siden i 1915, hvor kvinderne fik almindelig valgret til Folketinget, havde det været et særsyn.
Det er lige præcis kvindernes valgret, der - noget usædvanligt men jo i denne tid meget aktuelt - fejres ved kun at have kvindelige solister ved sommerens koncerter i Mariager Kirke og Bine Bryndorf er det første af i alt seks danske som udenlandske kvinder, der spiller i denne sommer.
Det er noget af et brag hun lægger ud med: Bach's store præludium og fuga i Es-dur omkranser en koncert, der som absolut hovedværk har Carl Nielsens eneste store orgelværk: Commotio.
Carl Nielsen fylder 150 år i år og han har faktisk kun skrevet det ene store værk for orgel. Det gjorde han i 1931. Samme år hvor han døde. Værket er på en gang mystisk og fascinerende og titlen betyder "bevægelse" hvortil Carl Nielsen selv tilføjede "ogsaa aandelig".
Bine Bryndorf har vundet priser i orgelkonkurrencer i Innsbruck, Brugge og Odense og i kammermusikkonkurrencer i Melk og København (P2musik, DR).
Hun modtog Gade-Prisen i 1987, og i sæsonen 1999-2000 var hun Danmarks Radios første “P2musik-kunstner”.
Bine Bryndorf har en udstrakt koncertvirksomhed som solist og kammermusiker, hun underviser ved mesterkurser i Europa og USA og er dommer ved orgelkonkurrencer.
Med Bach's store tripple-fuga i Es-dur afsluttes denne først sommerkoncert i Mariager Kirke tirsdag d. 16. juni kl. 19:30, hvortil der som altid tages en ganske beskeden entre - til gengæld serveres der et glas vin efter koncerten.

CV . . . . .
Bine Bryndorf er professor i orgel & kirkemusik ved Det kgl. Danske Musikkonservatorium og organist ved Trinitatis Kirke.
Studier hos Michael Radulescu og Gordon Murray i Wien, og hos Daniel Roth (orgel solistklasse) og hos William Porter i improvisation.
1999-2000 årets DR-Kunstner. Modtager af bl.a. Gade-Prisen, Tagea Brandts Rejselegat og P2 Prisen for ”Årets danske solo-udgivelse 2007”.
Hun hnderviser ved mesterkurser i Europa, Japan og USA og er dommer ved internationale orgelkonkurrencer.
Gæsteprofessor i Birmingham 2012-13, gæsteprofessor ved Royal Academy of Music i London fra 2015.
Hun har tillige indspillet en række cd'er.