| | | | 3. sommerkoncert tirsdag d. 14. juli 2015 kl. 19:30 Birgitte Ebert, Ribe Domkirke, orgel (50 kr. mulighed for partoutkort)
Birgitte Ebert er født i 1961 og blev i 1987 uddannet fra Det kgl. danske Musikkonservatorium som elev af prof. Flemming Dreisig og prof. Leif Thybo 1987. Senere fik solistdebut som elev af prof. Grethe Krogh.
Hun har studeret på Lübeck Musikhochschule hos professor Martin Haselböck og hos professor Olivier Latry i Paris i 1994-95.
Derudover har hun deltaget i diverse mesterkurser.
Birgitte Ebert er medstifter af Rued Langgaard Selskabet og koordinator for den årlige Rued Langgaard Festival i Ribe.
I 2000 blev hun udnævnt til domorganist i Ribe, hvor hun har udgivet cd’er med dansk orgelmusik fra Ribe Domkirke udgivet i 2004 og ”Songs to our lady” sammen med Elisabeth Meyer-Topsøe 2010.
Hun har givet koncerter i Danmark, Tyskland, Sverige, Frankrig, Estland, Belgien og Australien.
Ved sommerens tredje koncert i Mariager kirke spiller hun her på Bastille-dagen fransk musik af Couperin, César Franck og Widor samt dansk musik af Langgaard, som også var domorganist i Ribe, samt Niels W. Gade.
Koncertprogram . . . . .
François Couperin
(1668-1733) | Offertoire sur les grands jeu | 08:00 | Niels Wilhelm Gade
(1817-1890) | Tre Tonestykker (opus 22)
I Moderato in F-dur
II Allegretto in C-dur
III Allegro in a-mol | 12:00 | Dietrich Buxtehude
(ca. 1637-1707) | Praeludium og fuga i E-dur (BuxWV 141) | 06:00 | Peter Møller
(1947-1999) | Forvandlinger
I Allegro con fuoco:
Men nu er Kristus opstået fra de døde som en førsøde af de hensovede.
Thi fordi døden er kommet ved et menneske, gså de dødes opstandelse kommet ved et menneske (1. Kor. 15
II Lento misterioso – Recitativo
Hvad der sås i forkrænkelighed, ops uforkrænkelighed (1. Kor. 15,42).
III Largo:
Vi skal ikke alle hensove, men vi skal alle forvandles, i et nu, i et øjeblik, når den sidste basun lyder (1. Kor.2 15,5) | 13:00 | Rued Langgaard
(1893-1952) | Høstpræludium (BVN 250) | 04:20 | | Øde gader (BVN 373)
”I de øde Gader
hvor kun med lange Mellemrum
blafrer en Gadelygte
hvis triste Stemning
forhøjes ved Træernes
graadige Sukken” | 03:00 | Cesár Franck
(1822-1890) | Pièce héroïque | 08:30 | | 54:50 |
Hør Ribes domorganist spille en tidligere domorganists værk om Dronning Dagmar
Programnoter . . . . .
Jeg var på en lille forårsferie i det sønderjydske, og mens min kone og jeg på årets første “sidde-udenfor-og-spise-på-en-café”-dag sad og fik noget lidt for dyr mad foran østenden af Ribe domkirke med udsigt til den store domkirkeplads, ringede jeg til Birgitte Ebert, hvis domkirke vi jo sad lige overfor.
Ville hun have en øl sammen med os. Nej tak, men en danskvand. Der sad vi så og snakkede bl.a. om, at hun skulle herop til det ligeledes idylliske Mariager og spille koncert på intet mindre end franskmændenes nationaldag.
Vi talte lidt indgående om orglet her i Mariager. Det er meget anderledes end hendes eget orgel i domkirken.
Hun afslutter nemlig denne koncert med at spille et værk af franskmanden (han er nu egentlig belgier, men er indbegrebet af fransk romantisk orgelmusik) César Franck. Hans “Pièce héroïque” fra 1878. Og med fransk romantik på dette orgel skal man sno sig lidt.
Jeg kunne fortælle Birgitte Ebert, hvad hun nu godt vidste, at dette værk er skrevet og uropført af komponisten selv til åbningen af koncertsalen “Palais du Trocadéro” i Paris i 1878. Derefter led orglet en krank skæbne ved at blive flyttet rundt og deponeret forskellige steder, inden det igen dukkede op i en koncertsal i Lyon 1977. Men nu kommer den sjove historie, som Birgitte Ebert ikke kendte til.
Michel Gaillard, som har intoneret og stemt orglet her i Mariager - har i 2013 færdiggjort en stor restaurering af lige præcis dette historiske orgel i Lyon. Orglet blev oprindeligt bygget af den franske orgelbygger Aristide Cavaillé-Coll, og hører således til på “verdens-orgel-kulturarv”-listen.
“Jeg vidste, der var en grund til, at jeg skulle spille dette værk i Mariager”, kunne Birgitte Ebert profetisk udbryde.
Værket er verdsligt. Det giver næsten sig selv, når det er skrevet til en koncertsal, og titlen “Heroisk stykke” leder tankerne hen på anden “helte-musik” f.eks. Beethovens 3. symfoni “Eroica”, som han tilegnede Napoleon (det fortrød han nu senere).
Det lugter alt sammen lidt af stolt fransk republik her i 200 året for Waterloo. Flot, fransk og storladent er det i hvert fald. (ca. 8’30”)
Koncerten indledes også med fransk musik. Denne musik er dog i modsætning til Piece Heroique ganske royal/kirkelig. Skrevet af François Couperin. Solkongens komponist, organist og cembalist. Sikke en titel!
Af uransagelige grunde har vi kun 2 orgelværker af Couperin. Til gengæld står begge værker - som er kirkelige messer - som indbegrebet af fransk orgelbarokmusik. De er simpelthen de værker, hvormed det meste andet sammenlignes.
Offertoire sur les grands jeu er det sted i gudstjenesten, hvor præsterne frembærer brød og vin til den forestående nadver, og musikken er her altid forrygende, festlig og pompøs. Således også Couperins offertoire spillet hovedsageligt på de smægtende franskklingende trompeter på orglet, som sædvanen var. (ca. 8’00”)
Resten af programmet er rent dansk.
Først Niels W. Gades 3 tonestykker komponeret i 1851 og unikke ved at være de eneste stykker i verden, der bærer titlen: tonestykker. Stykkerne blev tilegnet Hartmann (hans svigerfar). At Gade har forestillet sig, at de tre stykker skulle spilles i sammenhæng kan ses af, at han i et brev til Clara Schumann omtaler værket som en samlet orgelsonate. Der er altså belæg for at spille dem samlet som en slags romantisk koncertform: hurtig - langsom - hurtig.
I Danmark har vi ikke de helt store mængder af store romantiske orgelsonater (vi er jo et lille land og på dette tidspunkt i historien ved at blive endnu mindre), men Gades tre tonestykker er sammen med Hartmanns orgelværker toppen af, hvad vi har overleveret fra denne tidsperiode. (ca. 12’00”)
Buxtehude var organist/komponist i Lübeck i en menneskealder, i en tid hvor grænsebommene stod noget sydligere end i dag.
Så sydligt at han regnes som dansk. Ikke at det betyder så voldsomt meget. Musikken har altid været globaliseret, men i nekrologen over ham står, at han livet igennem vedstod sig sin danske arv, og det er i al beskedenhed nok til at gøre os nordboere ganske stolte. Han er nemlig en stor betydningsfuld komponist. Anerkendt i sin samtid og en “grand old man”, som selveste Bach besøgte for at hente inspiration fra. Det er for eftertiden det ultimative varemærke.
Praeludium og fuga i E-dur er ganske karakteristisk for Buxtehude. Frisk og humoristisk i karakteren med mange kontrasterende kortere afsnit, der munder ud i en kraftfuld kort fuga. (ca. 6’00”)
Alt for tidligt afdøde Peter Møller fra Esbjerg har sat et enddog meget tydeligt præg på dansk kirkemusik. Han har skrevet salmemelodier, der er optaget i vores kirkelige melodibog, og han har skrevet rigtig meget god orgel- og kormusik.
Jeg vover det ene øje og kalder hans Forvandlinger for et hovedværk. Det er programmusik over følgende tekster fra biblen, hvor 1. sats benytter sig af melodien til “Krist stod op af døde”. Denne sats spilles i stor stil i de danske kirker påskadag. (ca. 13’00”)
I Allegro con fuoco:
Men nu er Kristus opstået fra de døde som en førstegrøde af de hensovede.
Thi fordi døden er kommet ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske (1. Kor. 15,20)
II Lento misterioso – Recitativo
Hvad der sås i forkrænkelighed, opstår i uforkrænkelighed (1. Kor. 15,42).
III Largo:
Vi skal ikke alle hensove, men vi skal alle forvandles, i et nu, i et øjeblik, når den sidste basun lyder (1. Kor. 15,52)
Er du organist i Ribe skal du beskæftige dig med Rued Langgaard. Så kort kan det siges.
På wikipedia står der meget præcist om Langgaard:
“Han var modstander af mange af samtidens tendenser i dansk kirkemusik og følte et oppositionsforhold til tidens førende komponist Carl Nielsen. Langgaard søgte gennem 20 år stillinger som organist, men blev forbigået, indtil han blev "sendt i internt eksil" som domorganist i Ribe.”
Jeg elsker “sendt i eksil” om en stilling organister i dag står i kø for at få. Birgitte Ebert fik den i 2000 og har taget handsken op med hensyn til Rued Langaard. Hun er kasserer i Rued Langgaard Selskabet og qua sin stilling selvfølgelig en flittig interpret af hans musik.
Ved denne koncert præsenteret i form af de to små karakterstykker: Høstpræludium (ca. 4’20”), som jo nok finder sin naturlige placering lidt senere på året og så stykket: Øde gader (ca. 3’00”), inspireret af følgende tekst:
”I de øde Gader
hvor kun med lange Mellemrum
blafrer en Gadelygte
hvis triste Stemning
forhøjes ved Træernes
graadige Sukken”
Mikael Ustrup
Pressemeddelelse . . . . .
Første kvindelige domorganist spiller i Mariager
I dag er det en selvfølgelighed at der er kvindelige domorganister. Dem er der faktisk en hel del af, men før årtusindeskiftet var der af uransagelige grunde ingen. Det var ikke fordi kvinderne ikke havde lært at traktere orglet - det havde de skam - man skulle bare helt frem til årtisindeskiftet før Birgitte Ebert med sin udnævnelse til domorganist i Ribe, blev den første kvindelige af slagsen herhjemme.
Bliver man domorganist spiller man godt - og det gør Birgitte Ebert.
Hun blev i 1987 uddannet fra Det kgl. danske Musikkonservatorium som elev af prof. Flemming Dreisig og prof. Leif Thybo 1987. Senere fik solistdebut som elev af prof. Grethe Krogh.
Hun har studeret på Lübeck Musikhochschule hos professor Martin Haselböck og hos professor Olivier Latry i Paris i 1994-95.
Derudover har hun deltaget i diverse mesterkurser.
Birgitte Ebert er medstifter af Rued Langgaard Selskabet og koordinator for den årlige Rued Langgaard Festival i Ribe.
Hun har givet koncerter i Danmark, Tyskland, Sverige, Frankrig, Estland, Belgien og Australien.
Ved den tredje af sommerens koncerter med ene kvindelige solister i Mariager kirke spiller Birgitte Ebert et blandet program med dansk og fransk musik. Tirsdag d. 14. juli kl. 19:30 løber koncerten af stablen og det er jo Frankrigs nationaldag, hvorfor de franske komponister næppe er et tilfælde.
Som altid tages der en ganske beskeden entre - til gengæld serveres der et glas vin efter koncerten.
|
