4. sommerkoncert tirsdag d. 28. juli 2015 kl. 19:30 Karin Nelson, Gøteborg orgel (50 kr. mulighed for partoutkort)
Karin Nelson erfødt i Skellefteå. Efterendtmusiklærer- ogkirkemusikereksamenfrakonservatorierne i PiteåogGøteborgfortsattehunorgelstudiernepåsolistlinien i Gøteborghvorefterhunstuderedepå cembalo ogorgelvedSweelinck-konservatoriet i Amsterdam.
Hun har forsvaret doktorafhandlingen "Improvisation and Pedagogy through Heinrich Scheidemann’sMagnificat Setting", som handler om notation aforgelmusik i Tyskland i 1600-tallet, hvororganisterprimærtblevkendt for deresevnetil at improvisere. Ikkekomponere.
Karin Nelson er for nyligt udbævnt til professor ved koncervatoriet i Oslo. Før detarbejdehun i en årrækkesom professor vedkonservatoriet i Gøteborg. ForudenkoncertvirksomhedogSverigeogEuropaharmedvirket i radio og cd-indspilninger.
Hun spiller her på Bachs dødsdag musik afPraetorius, Sweelinck - Spanskmusikaf Antonio de Cabezón - tysk/danskmusikafBuxtehudeogdagen taget i betragtning Bach. Derforuden improviserer hun over et opgivet tema.
Magnificat primi toni Versus I Versus II Versus III
Jan Pieterszoon Sweelinck (1562–1621)
Capriccio
Antonio de Cabezón (1510-1566)
Pavana glosada
Himno Ave maris stella
Dietrich Buxtehude (ca. 1637-1707)
Mit Fried und Freud ich fahr dahin(BuxWV 76) Contrapunctus I Evolutio Contrapunctus II Evolutio Klaglied
Karin Nelson
Improvisation
Johann Sebastian Bach (1685-1750)
Kyrie, Gott Vater in Ewigkeit(BWV 672) alio modo manualiter
Christe, aller Welt Trost(BWV 673)
Kyrie, Gott heiliger Geist(BWV 674)
Allein Gott in der Höh sei Ehr(BWV 675) a 3 Canto fermo in Alto
Dies sind die heilgen zehn Gebot(BWV 678) à 2 Clav. et Ped. Canto fermo in Canone
Fuga i Es-dur(BWV 552,2)
Hør Karin Nelson spille Scheidemann
Programnoter . . . . .Det ville være så utrolig enkelt, hvis en person en morgen vågnede, bestemte sig for at blive komponist. Satte sig ned og komponerede sit første stykke. Kaldte det opus 1 og i øvrigt uploade alle relevante informationer om opus 1 til Internettet, hvor Mariager kirkes organist (og alle andre i øvrigt) til enhver tid kunne finde, hvad man skulle bruge af oplysninger. Sådan virker tingene bare ikke. Ikke i dag og slet ikke tidligere.
Fra Bach er vi vandt til, at alle værker har fået et BWV (Bach werkverzeichnis). Hos Mozart, som vist var et rodehoved, var der en flink fyr, der hed Ludwig von Köchel, som var så flink at kategorisere Mozarts værker (Köchel-Verzeichnis). Med Beethoven og fremefter er vi gået ind i en ny tid - l’art pour l’art - (kunst for kunstens egen skyld). Det er et helt afgørende brud med al hidtidig musik frembringelse. Før var musikken “funktions-musik” i kirken til gudstjenester eller hos det højere borgerskab ved middage (vi springer lige elegant over enhver form for folkemusik).
Vi er vant til fra Bach til Beatles at vide, hvem der har komponeret musikken og i nyere tid, hvem der udfører den. Men forestil dig at al Beatles musik eksisterede - du vidste bare ikke at Beatles var til. Paul McCartney og John Lennon var to anonyme komponister som ingen havde set eller hørt om. Musikken ville være den samme, men historien omkring musikken ville ikke være den samme. Den komponist, som har komponeret suverænt mest musik er uden tvivl “anonymus”, men det gør jo ikke nødvendigvis musikken dårligere?
Karin Nelson er specialist i gammel musik. Som der står i hendes cv: “Hun har forsvaret doktorafhandlingen "Improvisation and Pedagogy through Heinrich Scheidemann’s Magnificat Setting", som handler om notation af orgelmusik i Tyskland i 1600-tallet, hvor organister primært blev kendt for deres evne til at improvisere. Ikke nødvendigvis at komponere musikken.” Orglet er et af de få klassiske instrumenter, hvor improvisation stadig dyrkes. At skabe musik nu og her på stedet!
Improvisation er fascinerende, fordi kun de mennesker, der er til stede ved denne koncert, vil opleve det stykke musik, som Karin Nelson skaber ved denne koncert. Tænk hvis al Bach’s, Mozarts’s eller Beatles’ musik havde været improviseret. Så havde vi stået med at gabende tomt hul i vores musikhistorie og været mange oplevelser fattigere.
Praetorius, Sweelinck og Cabezón er ikke de kendeste komponister i almindelighed. (Den mest kendte Praetorius hedder Mikael til fornavn, men ham her hedder såmænd Hieronymus). Deres musik er gammel. Hører til “funktionsmusikken” i deres samtid. Vi ved dog hvem de er, men de kunne måske ligeså godt være anonyme. Vi befinder os i overgangen fra renaissance til tidlig barok. Vi skal være glade for, at deres musik eksisterer i nodeskrift, så vi kan spille den. Musikken kunne måske lige så godt have været improviseret, og så havde den jo i sagens natur været borte for altid. Musikken kunne også være gået tabt, fordi ingen omrking 1600 havde forestillet sig at musikken kunne blive spillet til koncerter i Mariager ca. 400 år senere.
Om musikken, der jo altid skal høres og ikke nødvendigvis læses om i programnoter, er der kort at sige, at Hieronymus Praetorius Magnificat står i tonearten “d”. At musikken har været anvendt til tidebønnen Vesper, der fandt sted kl. 9 om aftenen i klostrene og som tekstligt forelæg havde/har Marias lovsang. “Magnificat anima mea Dominum, et exsultavit spiritus meus in Deo salvatore meo” (Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser). (ca. 10’00’’)
Capricio betyder ifølge leksikonnet ganske enkelt en “fri musisk form spillet livligt”, og så må vi se, om Sweelinck og Karin kan indfri det løfte. (ca. 5’00’’)
Hvad ved bønner om agurkesalat, og hvad ved et primært protestantisk publikum til en koncert i Mariager om Antonio de Cabezón? Svaret er nok i retning af umådelig lidt. Ikke desto mindre er han spaniens svar på J.S. Bach, og vi ved det knapt. Hver gang jeg har hørt orgelmusik af Cabezón, har jeg været dybt fascineret over musikken. Jeg har lige købt samtlige orgelnoder af Cabezón (på tilbud 1000 kr. for fire tykke bind) og bladret lidt i dem. Alle stykkernes nodebilleder ser ret ens ud. De lyder bare ikke ens. Det er op til Karins måde at spille musikken på. Tillægge triller og forsirringer som ikke står i nodebilledet, og hendes valg af klange på orglet. (ca. 8’00’’ for begge stykker)
Med Buxtehude kom vi tilbage til det nordeuropa vi kender bedst. Hans meget afdæmpede variationer over “Mit Fried und Freud ich fahr dahin” har sit tekstlige forlæg i Simeons lovsang (på latin: Nunc dimittis). Teksten til julesøndag lyder i uddrag: “I Jerusalem var der en mand ved navn Simeon; han var retfærdig og from og ventede Israels trøst. Helligånden var over ham, og den havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens salvede. Tilskyndet af Ånden kom han til templet, og da forældrene kom ind med barnet Jesus for at gøre med ham, som det var sædvane efter loven, tog han barnet i sine arme og lovpriste Gud: Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord. For mine øjne har set din frelse, som du har beredt for alle folk”. På dansk hedder salmen “Med fred og fryd jeg farer hen”, og historien vil, at Buxtehude skrev variationerne over denne salme og den utrolig smukke sidste “klaglied” i anledning af sin fars død. (ca. 7’00’’)
På bagsiden af disse noter, har jeg noteret et tema, som Karin Nelson skal improvisere over. Hvis jeg nu havde valgt et tema som absolut ingen kendte, så ville det kun være de, som kunne læse noderne, der ville kunne forholde sig til, hvad Karin Nelson finder på at udrette. Så jeg har valgt den forholdsvis kendte sommermelodi “Jeg gik mig ud en sommerdag at høre”. Det er sommer (eller burde være det). Teksten er af danske Grundtvig, men melodien er faktisk en svensk folkemelodi. Af gode grunde kan jeg ikke skrive noget om improvisationen al den stund at ingen - heller ikke damen ved tangenterne - ved hvordan den lyder endnu. (Mellem 30 sekunder og 10-20 minutter - vi får se)
Det er altid godt med en årsag, og var der ikke andre årsager til at tage Bach på programmet er det d. 28. juli Bachs dødsdag. På denne dag udåndede en af den vestige kulturhistories største hjerner. Karin Nelson spiller en række mindre Bach-stykker inden hun slutter af med den store tripple-fuga fra hans Clavierübung III. (Var du til sommeres første koncert blev denne fuga også spillet der - jeg kan fikst genbruge nodeksemplet af de tre fuga-temaer). Der vil næppe herske nogen tvivl om hvornår den sidste fuga er færdig. Sjældent har Bach lydt så triumferende.
Pressemeddelelse . . . . .Svensk professorinde spiller i Mariager kirke. Karin Nelson er født i Skellefteå. Efter endt musiklærer- og kirkemusikereksamen fra konservatorierne i Piteå og Gøteborg fortsatte hun orgelstudierne på solistlinien i Gøteborg hvorefter hun studerede på cembalo og orgel ved Sweelinck-konservatoriet i Amsterdam.
Hun har forsvaret doktorafhandlingen "Improvisation and Pedagogy through Heinrich Scheidemann’s Magnificat Setting", som handler om notation af orgelmusik i Tyskland i 1600-tallet, hvor organister primært blev kendt for deres evne til at improvisere.
Karin Nelson er for nyligt udbævnt til professor ved koncervatoriet i Oslo. Før det arbejde hun i en årrække som professor ved konservatoriet i Gøteborg. Foruden koncertvirksomhed og Sverige og Europa har medvirket i radio og cd-indspilninger.
Hun spiller her på Bachs dødsdag tirsdag d. 28. juli kl. 19:30, musik af Praetorius, Sweelinck - Spansk musik af Antonio de Cabezón - tysk/dansk musik af Buxtehude og dagen taget i betragtning Bach. Derforuden improviserer hun over et opgivet tema. Som altid tages der en ganske beskeden entre - til gengæld serveres der et glas vin efter koncerten.
