| | | | Aftenkoncert fredag d. 8. august 2014 kl. 20:00 - Couperin Messe til klostrene (gratis adgang)
 |
Francois Couperin var en del af en stor musikerslægt i Frankrig i højbarokken.
Han har tilnavnet "den store" for at adskille ham fra de andre Couperinner.
Har har skrevet bunker af cembalomusik, men kun to værker for orgel.
Disse to "messer" for orgel regnes til gengæld for den absolut ypperste franske barokmusik.
Den ene messe "paroisses pour les fêtes solemnelles" var berergnet til de almindelige kirker, hvorimod den anden messe "couvents de religieux et religieuses", som spilles ved denne koncert, var beregnet til brug i klostrene.
Da denne koncert finder sted som en del af Peregrinus 2014 - de danske klosterruter - er det passende at spille denne messe ved denne lejlighed.
Messen består som praksis var af følgende led:
-
5 kyrie satser
-
9 gloria satser
-
Offertorium
-
2 sanctus satser
-
Elevation
-
2 Agnus Dei satser
-
Deo gratias
Koncerten forventes af vare lige godt 30 minutter. |
Koncertprogram . . . . .
Johann Sebastian Bach
(1685-1750) | Præludium i G-dur (BWV 541,1) | 03:00 | François Couperin
(1668-1733) | Uddrag af: Messe pour les Convents de Religiieux et Religieuses
I Kyrie: Plein jeu: premier couplet du Kyrie
II Kyrie: Fugue sur la trompette: 2e couplet du Kyrie
III Kyrie: Récit de chromhorne
IV Kyrie: Trio à dessus de chromhorne et la basse de tierce: 4e couplet du Kyrie
V Kyrie. Dialogue sur la trompette du grand clavier, et sur la montre, le bourdon et le nazard du pos
VI Gloria: Plein jeu: premier couplet du Gloria
VII Gloria: Petite fugue sur le chromhorne: 2e couplet du Gloria
VIII Gloria: Duo sur les tierces: 3e couplet du Gloria
IX Gloria: Basse de trompette: 4e couplet du Gloria
X Gloria: Chromhorne sur la taille: 4e couplet du Gloria
XI Gloria: Dialogue sur la voix humaine: 6e couplet du Gloria
XII Gloria: Trio: Les dessus sur la tierce et la basse sur la trompette: 7e couplet du Gloria
XIII Gloria: Récit de tierce: 8e couplet du Gloria
XIV Gloria: Dialogue sur les grands jeux: dernier couplet du Gloria
XV Offertoire. Sur les grands jeux
XVI Sanctus. Premier couplet du Sanctus
XVII Sanctus. Récit du cornet: 2e couplet du Sanctus
XVIII Elévation. Tierce en taille
XIX Agnus Dei. Agnus Dei
XX Agnus Dei. Dialogue sur les grands jeux et dernier couplet d Agnus Dei
XXI Deo Gratias
| 30:00 | Johann Sebastian Bach
(1685-1750) | Fuga i G-dur (BWV 541,2) | 04:00 | | 37:00 |
Hør Michel Chapuis spille Couperins "Messe til for for klostrene".
Programnoter . . . . .
Tyskere er grundlæggende reformerte og franskmænd grundlæggende katolske. Musik er dog musik.
Orglerne står i kirkerne. I kirken holdes gudstjeneste. Derfor bliver den meste orgelmusik automatisk til gudstjenestemusik. Musik komponeret af katolikker bliver i sagens natur til katolsk gudstjenestemusik og musik komponeret af Lutheranere bliver til protestantisk gudstjenestemusik.
Kan katolikkerne så ikke lide Bach?
Jo de elsker ham. Hans musik er nok protestantisk, men den er dog først og fremmest musik.
Kan protestanterne så ikke lide Couperin?
Det er lidt vanskeligere, fordi ingen nord for Ejderen rigtigt kender de franske komponister. Couperins musik er også anderledes. Knapt så ”koncertagtig” som Bachs store orgelværker, og i en fransk klangverden, som få orgler i det nordlige Europa kan yde retfærdighed; Mariager kirkes orgel undtaget. Her lyder fransk musik så rigtigt som det kan fås.
Denne koncert sammenstiller den tyske og den franske musik idet jeg har kaldt ”en gudstjenestekoncert”.
Der er ikke rigtigt en præst med (undtagen de civilt udklædte, der skulle have sneget sig ind på kirkebænkene), men der er en liturgi.
Liturgi stammer fra det græske ord leiturgia og har i dag den funktion at holde styr på leddene i en gudstjeneste (protestantisk eller katolsk det er lige meget).
Vi kender leddene fra højmessen: der er præludium, indgangsbøn, salmer, kollekter, tekster, prædiken, sakramenterne dåb og nadver. Alt sat sammen i en let genkendelig form udviklet gennem de seneste par tusinde år.
Nogle led er de samme gudstjeneste efter gudstjeneste. I den danske højmesse f.eks. trosbekendelsen, nadverritualet og velsignelsen. Andre led skifter. F.eks. salmer og tekster. I en (høj)messe (protestantisk eller katolsk) er der en række led som går igen. De kaldes ordinarieled (i modsætning til propriumsleddene, som skifter).
De faste ordinarieled er: Kyrie (bøn), Gloria (tak), Credo (trosbekendelsen), Sanctus (helligsangen) og Agnus dei (O, du Guds Lam). Vi genkender nogle af leddene fra højmessen selvom vi har lidt berøringsangst fordi de er på latin.
Denne koncert består af et tysk/protestantisk præludium efterfulgt af en række liturgiske led i fransk stil og til slut en tysk fuga som postludium.
Bach’s præludium og fuga er stor og kompleks musik. Skrevet i den jublende glade G-dur toneart.
Især fugaen udfordrer hjernevindingerne med dens tema, der har en temmelig stor lighed med den danske komponist Lumbyes Britta-polka. Hør selv. Bach’s polka er dog skrevet 150 år inden, og temaet er konstrueret så genialt, at det kan spilles i kanon med sig selv. Det sker til slut, når orglet lige skifter lydstyrke fra 5. gear til 6. gear.
Jeg har klippet lidt i Couperins messe, så Kyrie-delen er intakt med fem led.
Gloriaet består normalt af ni led, men jeg har valgt også her at spille fem satser.
Så er der lige pudsigt nok også valgt fem satser i tredje afdeling. Hvor kyrie er en bøn og gloriaet en tak, er de sidste fem led lidt blandet bolsjer.
Offertoriet svarer til vores bodsgang/offergang (kendes nogle steder fra høstgudstjenesten). Der er altid det længste led i messen (så kan menigheden rigtig få tid til at ryste op med skillingerne). Sanctus er helligsangen efterfulgt af den lidt mystiske ”elevation”. Fra elevator ved vi at det er noget, der kan køre op, og ”elevationen” i gudstjenesten er det tidspunkt, hvor præsten løfter brød og vin. ”O du Guds Lam, som bar alverdens synd” synges der mange steder i forbindelse med nadveren. På latin hedder det Agnus Dei, og dette Agnus Dei efter lader ikke rigtigt tvivl om, at nadveren skal forståes med jubel og ikke bøjede hoveder.
Franskmændene gav ikke deres musik egentlige titler, men angav hvordan musikken skulle lyde.
Prøv at følge med i programmet og se, om du kan få titlen til at passe med lyden.
Den lille franske barokmusiksparlør for fredag-aftens-koncert-publikum foreskriver at ”Plein jeu” er en klang på orglets mixturer. Dets modsætning er ”Grand jeu” som er baseret på trompeter (så mange som muligt) men uden brug af mixturer.
Skulle du fare lidt vild i programmets mange titler og stykker, og skulle du misse postludiet i form af Bachs fuga, kan man altid vide at koncerten er færdig, når der ikke er flere toner. Således også i aften og det vil indfinde sig ca. 40 minutter efter at de første toner har lydt.
Pressemeddelelse . . . . .
François Couperins "messe for klostrene".
Den franske komponist François Couperin blev i sin samtid kaldt "den store". Det var selvfølgelig fordi han var en stor komponist og fordi man på den måde kunne adskille ham fra alle de andre komponister, der også hed Couperin til efternavn.
Det er meget bemærkelsesværdig ved François Couperin, der som så mange andre komponister, fungere som organist, at han kun har efterladt sig to værker for orgel: to messer!
Den ene er skrevet til "sognemenighederne" mens den anden er skrevet til "kloster-menighederne".
En fransk messe består af en række fastlagte led som bl.a. kan fremførers af orgel alene.
Ved denne aftenkoncert, der finder sted på det lidt usædvanlige tidspunkt fredag d. 8. august kl. 20:00! spiller MAriager kirkes organist, Mikael Ustrup, messen til klostermenighederne.
I week-enden 8., 9. go 10. august finder Peregrinus 2014 sted i og omkring Mariager kirke, og koncerten bringer os for en tid tilbage til Frankrigs klostre og giver en ide om hvordan gudstjenesten har lydt i begyndelsen af det 1800 århundrede.
Koncerten varer ca. 40 minutter og der er gratis adgang.
|
