Vi er på mod fejringen af 500 året for reformationen.
Rent musikalsk er den vigtigste begivenhed, at vi får en ny genre: salmen.
Til salmen hører en salmemelodi - det kan vi alle regne ud.
Til gengæld tænker de færreste på, at melodien kan bearbejdes i musik.
Orglet er af historiske grunde det oplagte valg for koralbearbejdelse - som genren kaldes - men orkesterværker kan faktisk også bygges over en given salmemelodi.
Ved denne matiné er den gennemgående salme “Vater unser im Himmelreich”.
Vi kender salmen (og melodien) på dansk, som “O hjertekære Jesus Krist”, men med den tekst har den fuldstændigt mistet sit originale udgangspunkt.
Salmen og melodien var nemlig - som den tyske titel viser "Fadervor" som salme.
Det er i den kontekst matinéens 3 værker over denne salme skal ses. Bønnen Fadervor - på bededag i forskellig musikalsk iklædning: renæssance, barok og romantik.
Scheidt, Bach og Mendelssohn.
Matinéen varer ca. 1/2 time.
Koncertprogram . . . . .
Samuel Scheidt
(1587-1654) | Vater unser im Himmelreich | 10:00 |
Johann Sebastian Bach
(1685-1750) | Vater unser im Himmelreich (BWV 682)
a 2 Clav. et Pedal e Canto fermo in Canone | 07:00 |
Felix Mendelssohn-Bartholdy
(1809-1847) | Sonate nr. 6 i d-mol (opus 65,6)
Choral med 4 variationer
Fuga (Sostenuto e legato)
Finale (andante) | 14:00 |
| 31:00 |
Programnoter . . . . .
FAder vor udi Himmerig,
Som badst os leve Brøderlig,
Og dig med Fliid at kalde paa,
Vor Bøn du gierne høre maa,
Giv at ey alleene beder vor Mund,
Hielp at det gaar aff hiertens Grund.
(1. vers af salmen over Fadervor af Luther,
gendigtet af Thomas Kingo 1699)
Fadervor er et helt centralt bibelsted, som gennem tusinder af år er blevet omsat til musik. Et af de mere holdbare forsøg kommer med Luthers salme “Vater unser”, med melodi af Schumann i 1539 (se ovenfor).
I den danske liturgi er vi både holdt op med at synge fadervor og trosbekendelsen som salmer, men det gjorde man faktisk i mange hundrede år. Nu om dage kender vi ovenstående melodi til teksten “O hjertekære Jesus krist”, som kun få præster kunne finde på at vælge, hvorfor melodien stille og roligt ville glide ud i glemslen, hvis ikke lige det var for de talrige orgelbearbejdelser over den fremragende melodi.
Ved denne orgelmatiné på bededag præsenteres tre bud fra hver sin tidsepoke.
Først Samuel Scheidts omfangsrige variationsværk.
I første variation præsenteres melodien som det sig hør og bør i denne type variationer langsomt og roligt i sopranen med et væv af stemmer nedenunder. Derefter følger næsten alle de forskellige former for variationstyper som renæssancen besad. Melodien er her der og alle vegne - og kan du ikke lige høre den, så vær sikker på, at den er der et eller andet sted. Det er svagt - det er kraftigt og orglets forskellige klange kommer fuldt ud til sin ret.
Med Bach er vi nået op i barokken. Mere stringent og subjektivt. Hører du ikke melodien her, skal du være evigt tilgivet (det gjorde jeg heller ikke de første par gange jeg hørte dette stykke musik). Men melodien er der! Pakket ind i en triosats mellem højre og venstre hånd (og pedal ) kommer melodien i lange nodeværdier og oven i købet som gennemført kanon. Fem stemmer på éen gang. Sværere kan det næsten ikke blive, men Soli Deo Gloria - alene til Guds ære - har komponister lagt sig i selen.
Nyd den næsten kosmiske ro og vid, at melodien er der.
Den er udgangspunktet, men garnituren er det subjektive og interessante.
Romantikken repræsenteres af Mendelssohn, der i sin 6. sonate lader “Vater unser” være den gennemgående idé. Først præsenteres melodien i brede romantiske akkorder, hvorefter der følger fire forskellige variationer. Melodien skulle gerne være meget tydelig og i den fjerde variation - en toccata - sættes der fuld blus på instrumenternes dronnning. Fugaen tager sit udgangspunkt i temaet, men er ellers bare en fuga inden sidste sats, som intet har med “Vater unser” at gøre, lægger hele denne sonate til ro, med noget af det mest bønsprægede musik, der kan opdrives. Fadervor!
Pressemeddelelse . . . . .
Liturgisk orgelmatiné på bededag.
Vi er på mod fejringen af 500 året for reformationen.
Rent musikalsk er den vigtigste begivenhed, at vi får en ny genre: salmen.
Til salmen hører en salmemelodi - det kan vi alle regne ud.
Til gengæld tænker de færreste på, at melodien kan bearbejdes i musik.
Orglet er af historiske grunde det oplagte valg for koralbearbejdelse - som genren kaldes - men orkesterværker kan faktisk også bygges over en given salmemelodi.
Ved denne matiné, der finder sted på bededag fredag d. 22. april kl. 16:30 i Mariager kirke, er den gennemgående salme “Vater unser im Himmelreich”.
Vi kender salmen (og melodien) på dansk, som “O hjertekære Jesus Krist”, men med den tekst har den fuldstændigt mistet sit originale udgangspunkt.
Salmen og melodien var nemlig - som den tyske titel viser "Fadervor" som salme.
Det er i den kontekst matinéens 3 værker over denne salme skal ses. Bønnen Fadervor - på bededag i forskellig musikalsk iklædning: renæssance, barok og romantik - Scheidt, Bach og Mendelssohn.
Ved orglet sidder kirkens organist Mikael Ustrup, og Matinéen varer ca. 1/2 time.
