| | | | 2. sommerkoncert tirsdag d. 27. juni 2017 kl. 19:30 Poul S. Jacobsen, Danmark (50 kr. mulighed for partoutkort)
 |
|
Poul S. Jacobsen er til daglig organist ved Vor Frue kirke i Aarhus. |
 |
|
Paul Hindemith som 28-årig nogle år inden han skriver sine tre sonater for orgel. |
|
Mozart kunne alt. Han kunne også skrive musik for orgel; han gjorde det bare ikke ret meget.
Af de ganske få værker Mozart har skrevet for instrumenternes dronning (som han selv navngav det) er tre af værkerne i virkeligheden for et mekanisk orgel og således også Fantasi i f-moll/f-dur (KV 594).
Det er dog ikke skrevet så det ikke kan spilles af et menneske ved et rigtigt menneskebetjent orgel.
Musikken er umiskendeligt Mozartsk.
Paul Hindemith skriver i alt tre sonater, som er et opgør med den senromantiske tankegang, så må have præget tyskland i tyverne og trediverne.
Sonate nr. 1 er den længste af de tre sonater. Helt anderledes i tonesproget end romantikkens dur-mol tonalitet og dog bygger sonaten på en klippefast tradition.
Den kan være lidt svær at følge med i, da der ikke rigtig er nogen pause mellem 2. og 3. sats og sonaten slutter ikke med bravour men svagt og sart.
Guillain skriver fransk barokmusik, men i virkeligheden er han tysker.
Af uransalige grunde flyttede han til Paris og blev elev af en af de store franske barokkomponister: Marchand.
Hans suiter er opbygget som franske suiter er; med satsbetegnelser, der grundlæggende fortæller hvordan musikken skal spilles.
Ligesom første koncert slutter med et værk af allestedsnærværende Bach, slutter også Poul S. Jacobsen med at spille Bach - og dog.
Concerto i C-dur (BWV 594) har normalt undertitlen: efter Vivaldi - idet Bach bearbejde i alt seks koncerter skrevet i den fremherskende italienske koncertform: hurtig - langsom - hurtig.
Musikken er som Vivaldi er jublende glad i den glade toneart C-dur lagt i hænderne på organisten fra Vor Frue kirke i Aarhus.
|
|
Koncertprogram . . . . .
Wolfgang Amadeus Mozart
(1756-1791) | Fantasi i f-moll/f-dur (KV 594) | 11:00 | Paul Hindemith
(1895-1963) | Sonate I
1. Mäßig Schnell · Lebhaft
2. Sehr Langsam · Phantasie, Frei · Ruhig Bewegt | 17:00 | Conrad Paumann
(1410-1473) | Fra Fundamentum Organisandi | 02:30 | Hans Neusiedler
(1508-1563) | Hoftanz og Judentanz | 02:30 | Jean-Adam Guillain
(c. 1680 – efter 1739) | Suite i 2. toneart
Prélude
Tierce en Taille
Duo
Basse de Trompette
Trio de Flutes
Dialogue
Petit Plein Jeu | 14:00 | Johann Sebastian Bach
(1685-1750) | Concerto i C-dur (BWV 594)
Allegro
Recitative Adagio
Allegro | 17:00 | | 64:00 |
Programnoter . . . . .
Mozart skrev i et brev til sin far i oktober 1777:
“Da jeg sagde til hr. Stein [instrumentbygger], at jeg gerne ville spille på hans orgel, eftersom orgelspil er min store passion, blev han meget forbavset og sagde: “Hvadbeha`r, en mand som De, en så stor pianist - vil De virkelig spille på et instrument, som ikke har nogen douceur, intet udtryk, intet forte eller piano, men lyder ens hele tiden?”
“Det har intet at sige,” sagde jeg, “i mine øjne og ører er orglet nu alligevel instrumenternes konge.”
At orgelspil skulle være Mozarts store passion virker måske lidt for indsmigrende. Andre steder brokker Mozart sig heftigt over at skulle spille til endeløse gudstjenester, men det har selvfølgelig ikke nødvendigvis noget med instrumentet at gøre.
En anden iøjnefaldende iagtagelse er, at Mozart stort set ikke skrev musik for instrumentet. Han har sikkert improviseret sig igennem de endeløse gudstjenester og kun efterladt eftertiden ganske lidt orgelmusik. To af de største orgelværker fra hans hånd er endda skrevet til “automatiske orgler”. Det gælder også for denne aftens første værk.
Hans fantasi i f-mol/F-fur (KV 594) er tredelt. Langsom, hurtigt og så vender den tilbage til det langsomme til slut. Umiskendeligt Mozartsk i tonesproget.
Meget musik af Mozart har været brugt som filmmusik dog næppe dette orgelstykke, men karakteren i de langsomme dele er en trist melankolsk - men alligevel smuk - fransk film værdig. De langsomme dele er selvfølgelig i mol, mens den kontrasterende midterdel står i en meget glad og livlig F-dur.
Alle mennesker er vel romantiske, (hvis man graver dybt nok). Barokkens mennesker har ikke været uromantiske og romantikkens menneske også været regelrette, rationelle og stringente. Alligevel deler vi kunsthistorien, litteraturen og musikken ind i perioder, hvor romantikken var den dominerende isme i det 19ende århundrede.
Tyskeren Paul Hindemith er født i 1895, to år før en af de sidste store romantikere Brahms døde,og er således på ingen måde historisk infiltreret i romantikkes kunstneriske tankesæt.
I 1917 indrulles han i den tyske hær, hvor han spillede bastromme i et militærorkester. Han beskriver selv, at han var heldig at overleve, for granater slog ned om ørerne på orkestret. Han havde selvfølgelig et anstrengt forhold til nazisterne, og det var til fulde gengældt. Joseph Goebbels kaldte i en offentlig tale Hindemith for “en atonal støjsender”. I historiens klare lys kan vi vist sagtens i dag betragte det positivt.
Han flygter først til Schweiz siden i 1940 til USA.
Han skriver tre orgelsonater i trediverne. Alle i denne atonale støjgenre. Sonaterne er et bevidst opgør med den romantiske orgelmusik, og min personlige betragtning er, at alvoren og tonesproget i denne første sonate er uløseligt forbundet med mellemkrigstiden usikkerhed. Højst uvidenskabeligt, men den tanke har aldrig forladt mig. Måske implementerer jeg samme tanke hos lytteren. Måske er du helt uenig.
Sonaten er egentlig i tre satser. Normalt er tre satser tydeligt hurtig/kraftig - langsom/svag - hurtig/kraftig og et stykke hen ad vejen passer dette da også. Musikken er svær at sætte i bås. Atonal er den ikke. Til gengæld er den heller ikke tonal. Den er Hindemith’sk. Første sats har en række “skæve temaer”, som afløser hinanden. Anden sats er en smuk langsom triosats, der går direkte over i sidste sats nærmest uden ophold.
Her skulle man tro, at vik fik den store hurtige kraftige finale, og det begynder da også både hurtigt, kraftigt voldsomt ekspressivt, inden satsen lægger sig helt til ro på en svag es-mol akkord. En forudanelse om den tomhed og tristhed, der skulle præge Europa i de følgende år?
Skulle sidste akkord i Hindemiths sonate være koncertens introverte højdepunkt (lavpunkt om man vil), er Bach’s transkription af Vivaldis koncert for orkester i C-dur det stik modsatte.
Vivaldis koncert blev ikke udgivet i hans samtid, og Bach må derfor have haft fingre i en af de mange håndskrevne kopier, der flød omkring i Europa mange år før Rank-Xerox-tidsalderen.
Vivaldi var violinist og Bach organist, og koncerten er et mønstereksempel på, hvordan man transformerer ekvilibristisk violinfingerfærdighed til orglet, der jo både skal agere orkester, basgruppe og solist.
Koncerten er den længste Vivaldi har skrevet, og da Bachs udgave er meget tro mod original sniger Bachs udgave sig også op på ca. 20 minutters C-dur festfyrværkeri inkl. den langsomme melankolske mellemsats.
Pressemeddelelse . . . . .
2. sommerkoncert i Mariager kirke.
Årets 2. solist ved Mariager kirkes sommerkoncerter er Poul S. Jacobsen.
Han debuterede fra solistklassen på konservatoriet i Aarhus i 1993 og har siden deltaget i mesterkurser hos bl.a. David Sanger, Michael Radulescu.
På foranledning af Danmarks Radio indspillede Poul S. Jacobsen i 1997 en CD, med musik af den danske komponist Niels Otto Raasted.
Poul S. Jacobsen har tidligere været organist ved Bryn Kirke i Norge, organistassistent i Viborg Domkirke, organist ved Horsens Klosterkirke. I dag fungerer han som organist ved Århus Vor Frue Kirke.
På programmet er musik af altid elskede Mozart. Selvom han ikke skrev megen musik for orgel, er det han har skrevet umiskendeligt Mozart og med al den ynde det fører med sig.
Anderledes karsk er den tyske komponist Hindemiths fascinerende opgør med romantikkens klangideal. Hans hovedværk for orgel er sonate nr. 1; skrevet i mellemkrigstiden og måske aner man mellemkrigstidens lidt dystre forudanelse om fremtiden.
Koncert slutter dog ualmindeligt lystigt med Bachs transkription af en violinkoncert, der oprindeligt var skrevet af Vivaldi. Tre satsers lystigt C-dur.
Efter koncerten, der finder sted tirsdag d. 27. juni kl. 19:30 inviteres der som altid på et glas vin/vand udenfor kirken. Se mere på musik.mariagerkirke.dk
|
