| | | | 4. sommerkoncert tirsdag d. 25. juli 2017 kl. 19:30 Johannes Unger, Tyskland (50 kr. mulighed for partoutkort)
 |
|
Johannes Unger er organist ved en af de berømte kirker: Maria-kirken i Lübeck, hvor Dietrich Buxtehude var organist indtil sion død i 1707. |
 |
|
Eneste kendte billede af Buxtehude. Den berømteste organist i Maria-kirkens historie. |
|
Johannes Unger blev i 2009 udnævnt til organist ved en af de mest prestigefyldte kirker: Maria-kirken i Lübeck. Kirken hvor Dietrich Buxtehude var organist for 300 år siden.
Johannes Unger har valgt at spille 5 orgelkoraler af netop Buxtehude ved denne koncert. Ydermere er koralerne de koraler, som har et reformatorisk afsæt.
De orgler Johannes Unger har til sin rådighed i Lübeck er næppe de bedste til at spille fransk barok-musik, så han har valgt at indlede koncerten med Louis Marchand store Grand Dialoque i C-dur. Måske det største enkeltstående franske stykke barokmusik.
Har man først hørt de nulevende hollandske komponist Ad Wammes fascinrerende klangunivers er det ikke noget, der lige slipper en. Mirroir er et kosmisk klangbillede - kun spillet på orglets fløjtestemmer.
Bach har skrevet mange kantater og sågar arrangeret nogle kantatesatser for orgel i de såkaldte Schübler-koraler. Han ville helt sikkert ikke have noget imode at høre den transkription som den franske organist og komponist Marcel Dupré lavede over åbningssatsen af kantte 29. Vidste man ikke bedre ville man tro at det simpelthen var et stykke original orgerlmusik fra bachs hånd.
Koncerten afsluttes med August Gottfried Ritter store 3. sonate i a-mol, der spiller uafbrudt de sidste 20 minutter.
|
|
Koncertprogram . . . . .
Louis Marchand
(1669-1732) | Grand Dialogue | Dietrich Buxtehude
(ca. 1637-1707) | 5 koralbearbejdelser over Luther-salmer
Christ unser Herr zum Jordan kam BuxWV 213
Erhalt uns Herr bei deinem Wort BuxWV 185
Gott der Vater steh‘ uns bei BuxWV 190
Ein feste Burg ist unser Gott BuxWV 184
Vater unser im Himmelreich BuxWV 219
| Johann Sebastian Bach
(1685-1750) | Sinfonia aus der Ratswahl-Kantate BWV 29
(Transkription: Marcel Dupré)
| Ad Wammes
(1953-) | Miroir (1989) | August Gottfried Ritter
(1811-1885) | Sonate Nr. 3 i a-mol (op. 23) |
Programnoter . . . . .
Jeg har en database med al den musik, jeg har på enten noder eller som lyd, og langt den mest produktive komponist hedder anonymus. Anonymus kan være dansk, tysk eller fransk, det kommer af gode grunde ud på ét. Anonymus var mest produktiv i ældre tider!
Prøv at tænke på, at vi navngiver vores melodier og salmer efter hvilken tekst melodien synges på. Siger jeg f.eks.: “Du danske sommer jeg elsker dig” - så kan de fleste af os nynne melodien, fordi vi kender melodien på teksten. Hvis Thøger Larsen i stedet havde begyndt sit digt (for inden det fik en melodi, var det jo bare et digt) med ordene: “Og når du strakte med åbent sind”, så ville der ikke være en kendt dansk sommersalme af Otto Mortensen, der begyndte med ordene: “Du danske sommer”. Vi har fået styr på ham der anonymus.
Det ville da være dejligt nemt, hvis alle komponister gennem tiden havde fortalt os deres navn og givet deres musik opusnumre. Første komposition er opus 1 og så fortsætte slavisk og enkelt derfra. Opus betyder værk.
Tidlige tiders musik har mere eller mindre været tænkt som brug-og-smid-væk-musik ofte i kirkens tjeneste, og selv ikke Bach havde nogen idé om, at vi godt 250 år efter hans død ville kunne genkende al hans musik, fordi vi har fundet et katelogiseringssystem, hvor hans musik får numre efter BWV (Bach-Werke-Verzeichnis). Buxtehudes musik katelogiseres efter BuxWV (med slet skjult reference til BWV) - Mozarts kaldes KV (Köchel-Verzeichnis) efter Ludwig Ritter von Köchel, der faktisk først blev født efter Mozarts død. I dag er opus den anvendte katelogisering.
Hvis nu første værk på aftenens program havde heddet “Meget larmende fransk stykke musik i C-dur”, havde det sådan set været fyldestgørende, men nu hedder koncertens første stykke: “Grand Dialogue” - en stor dialog, og det er godt at Marchand kun har skrevet en enkelt af den slags, for hvis han havde skrevet 25, hvilken af dem var det så, vi skulle høre?
Grand Dialogue regnes dog i dag, som det enkeltstående største stykke franske barokorgelmusik. Bach og Buxtehude skriver store lange præludier og fugaer, men franskmændene skriver grundlæggende dansesuiter og messer, der har flere små stykker til at danne et samlet værk. Såkaldte suiter.
Koncertens første stykke adskiller sig derfra ved at spille i hele 8-9 minutter, og det er langt for et enkeltstående stykke fransk barokmusik. Der er bestemt ingen tvivl om, at Grand Dialogue begynder og slutter med alle orglets trompeter i sving, for det har Marchand selv angivet, men om midterstykket er lige så kraftigt eller svagt og syngende, som jeg selv ville spille det, ved jeg først, når Johannes Unger er færdig med at spille. Noget er givet - noget er helt op til organisten.
Havde Johannes Unger ikke spillet Buxtehude på dette orgel, ville det have været mærkeligt. Maria-kirken i Lübeck, hvor han er organist, er - måske efter Thomas-kirken i Leipzig, hvor Bach var organist - en af de orgelmæssigt mest interessante kirker i Europa, fordi Buxtehude virkede der, og han var ikke anonym.
Det var Buxtehudes tredje Maria-kirke-ansættelse, eftersom han havde været ansat ved Maria-kirkerne i både Helsingborg og Helsingør. Han blev ansat i Lübeck i 1667, og blev der til sin død i 1707. Udover at hans musik er vigtig og kulminationen på det, vi kalder den frie nordtyske orgelstil, kan vi danskere bryste os af (og gør det gerne), at Bach gik til Lübeck, for at lytte til og lære af Buxtehude. Et musikalsk topmøde i sværvægtsklassen (i hvert fald for eftertiden).
Som Bach var også Buxtehude protestant, og Johannes Unger har valgt at spille de fem orgelkoraler, som Buxtehude har skrevet over de salmer, som blev til umiddelbart efter reformationen for 500 år siden. Tre af dem kender vi på dansk - to af dem ikke, og måske kan du ikke engang høre melodien. Det er nu heller ikke så vigtigt! Den er der - det lover både Buxtehude, Johannes Unger og jeg, men den godt gemt i Buxtehudes forsirrede koralform.
Det bedste stykke orgelmusik, som aldrig blev skrevet! Bach’s Sinfonia fra Kantate 29 omarbejdet af den franske katolik Marcel Dupré. Hvis du ikke er i godt humør efter dette stykke musik, bør du og jeg få en alvorlig snak. Det er himmelsk, og jeg har aldrig hørt det spillet i virkeligheden. Glæder mig som et lille barn og mere end én blandt publikum vil gå hjem og søge efter det på Internettet bagefter. Gratis synspunkt, men helt sikkert rigtigt. Musikken kalder på en gentagelse.
Første gang jeg så navnet Ad Wammes, tænkte jeg: Det var dog et mærkeligt navn. At det første stykke musik, jeg hørte af ham, hed “Play it cool” fik mig mere til at tænke på en Humphrey Bogart film end et stykke gedigent gennemkomponeret orgelmusik. Ikke desto mindre er den hollanske komponist Ad Wammes her og der og alle vegne på orgelkoncertprogrammer i disse år, og det er fordi, det er god og interessant musik.
Min database fortæller mig, at det er 2. gang dette stykke musik spilles ved en koncert her i kirken, og første gang skrev jeg - og det vil jegngerne gentage:
“Hollandske Ad Wammes musik har et vist slægtsskab med den såkaldte minimalistiske musik hvor gentagelsen af korte melodiske og rytmiske mønstre gør, at musikken på en måde står stille og kan opleves som en slags tilstand. Det charmerende orgelstykke ”Miroir” fra 1989 blev hans internationale gennembrud. Kosmisk og velklingende ny orgelmusik”.
Vi kender ordet fra det latinske “sonare”, som i sin enkelhed betyder “at klinge”. Dets modsætning er “kantate”, som har tekst og sang, men sonaten er altid instrumental. Gerne i flere satser og gerne et stykke musik, som den stedlige organist ikke burde skrive mange linier om!
Ritters sonate spiller i ca. 20 minutter ud i en køre uden de sædvanlige tre eller fire markerede satser med temposatsbetegnelser. En Mozart eller Beethoven symfoni for orgel uden binding til gudstjenesten, men “l’art pour l’art” kunst for kunstens egen skyld.
“Du danske sommer, jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig”. Og sveget blev vi til forrige koncert, hvor alle organistens vejrapps lovede tørvejr, men regnen besluttede sig for at stå ned i tunge stænger, lige som koncerten var til ende. Chipsene blev smattede og kassable og den opskænkede rødvin blev tyndere end forventet, men vi prøver stædigt igen at servere et glas vin/vand udenfor kirken efter koncerten.
I tilfælde at fortyndet rødvin går vi skyndsomst over i klostret!
Pressemeddelelse . . . . .
Tysk prisvinder ved sommerens 4. koncert i Mariager Kirke.
Johannes Unger er uddannet ved Academy for Music and Theatre »Felix Mendelssohn Bartholdy« i Leipzig og han har tillige studeret i solistklassen hos Hans Fagius ved konservatoriet i Kbh. Som den yngste deltager vandt han den internationale orgelkonkurrence i Odense i 1998 og i årene derefter vandt han både Bach-orgelkonkurrencen i Leipzig og konkurrencen i St. Albans.
Siden 2009 har han været organist i en af Europas mest prestigefyldte kirker - Mariakirken i Lübeck - hvor han er drivkraften bag kirkens omfangsrige musikliv.
Ved koncert i Mariager kirke tirsdag d. 25. juli kl. 19:30 disker han op med et program, der er som skabt til orglet. Louis Marchands Grand Dialogue regnes som det største enkeltstående stykke franske barokmusik og viser til fulde orglets franske majestætiske klang.
Som organist ved Buxtehudes kirke spiller han selvfølgelig musik af ham; fem orgelkoraler med relation til reformationen.
Der bliver også plads til musik af den meget spændende nulevende hollandske organist Ad Wammes og næsten selvfølgeligt Bach, inden koncerten afsluttes med August Gottfried Ritter store 3. sonate i a-mol, der spiller uafbrudt i 20 minutter.
Efter koncerten inviteres der som altid på et glas vin/vand udenfor kirken. Se mere på musik.mariagerkirke.dk
|
