| | | | Musik fra reformationstiden - Chr. IV´s vokalensemble søndag d. 29. oktober 2017 kl. 16:00 (gratis)
|
CHR IV vokalensemble består af 8 sangere og ledes af organist Ruben Munk.
|
Martin Luther: fra ”Lob und Preis de die löblichen Kunst Musica”
Af alle glæder på denne jord,
ej findes der så stor,
som den jeg giver med yndig sang
og mangfoldig instrumenters klang.
Martin Luther: uddrag forordet til Walters evangeliske sangbog 1524
....heller ikke er det meningen med den evangeliske lære, at al kunst skal slås til jorden og forgå, som nogle forvendte mennesker foregiver, men jeg ser gerne alle kunster, og særlig musikken, i Hans tjeneste, der har givet og skabt den...
I 2017 fejrer vi 500 års jubilæum for reformationen, og Christian IV’s Vokalensembles otte sangere med dirigent Ruben Munk er i den anledning aktuelle med et program af gammel og ny musik, gennemsyret af reformationens ideer.
Gammelt: På programmet er komponister som Lassus, Praetorius, Hassler, Schütz og danske Mogens Pedersøn, samt andre mindre kendte komponister, der skabte den nye protestantiske kirkemusik.
Det er skøn musik, der rummer en friskhed og karskhed og er direkte i sin kommunikation med lytteren.
Nyt: Jubilæet er også oplagt anledning til at bidrage til mængden af kirkemusik, hvor det forkyndte ord er i centrum, og derfor har Christian IV’s Vokalensemble bestilt et værk af komponisten Mikkel Andreassen (Vor Frelsers Kirke, Esbjerg).
Værket tager udgangspunkt i en mosaik af tekster, der relaterer til kerne-begreber hos Luther.
Teksterne er udvalgt i samarbejde med teolog Julie Damlund (Lundehus Kirke) og kredser om temaer som frihed, retfærdighed og troens gave.
Martin Luther var, som det fremgår af ovenstående citater, utrolig begejstret for musik.
Reformationens indførelse betyder ikke bare for kirkemusikken, at den for lov at bestå, men at dens funktion får et nyt og klart mål om at virke til evangeliets forkyndelse.
Dette vil Christian IV’s Vokalensemble give en oplevelse af til denne koncert.
|
|
Christian IV´s Vokalensemble er opkaldt efter den musikelskende konge, der glad og gerne brugte mange penge på at omgive sig med den bedste musik man kunne opdrive i Europa.
Christian IV´s Vokalensemble blev dannet af dirigent og cembalist Ruben Munk i 2005, og har med Christian IV´s Barokensemble opført mange af de store kirkemusikalske værker af Bach og Händel. Idag består ensemblet af en stamme på 8 professionelle sangere fra Danmark, Norge og Sverige, der har som ambition at dyrke korsang på et internationalt niveau.
Repertoiret er hovedsageligt a cappella-repertoiret fra renæssancen (1425-1625), men også nyere musik har ensemblets interesse.
|
|
Ruben Munk (1980) afsluttede i første omgang sine orgelstudier på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med diplomeksamen i 2005.
Efter studieophold i Paris, hvor han samtidig var organist i Den Danske Kirke, fortsatte han med cembalostudier hos Lars Ulrik Mortensen og Christine Schornsheim , i konservatoriets afdeling for tidlig musik.
Han debuterede fra Det Kongelige Musikkonservatoriums solistklasse på orgel november 2011.
Som dirigent har han med sit ensemble Christian IV Barokensemble & Kor, stået i spidsen for en række opførelser af større kirkemusikalske værker.
Han er desuden ed tre hovedarrangører, bag den årligt tilbagevende festival Gentofte Barokdage.
Modtager af Robert Roussels Mindelagt og Léonie Sonnings Legat 2011.
|
Koncertprogram . . . . .
Michael Praetorius ((1571-1621)) | Vor Gud han er så fast en borg | Mogens Pedersøn ((1585-1623)) | Påskesekvens - Påskens offerlam til ære | Michael Praetorius ((1571-1621)) | Aus tiefer Not schrei ich zu dir | Mogens Pedersøn ((1585-1623)) | Missa Quinque Vocum | Mikkel Andreassen ((1966-)) | Liturgi 2017 Indgangsbøn, Kyrie, Gloria,
Gud Helligånd, opfyld med lyst
Trosbekendelse, Du Herre Krist,
Agnus Dei, Kom mægtig englehær,
Udgangsbøn
| Mogens Pedersøn ((1585-1623)) | Ad te levavi oculos meos | Michael Praetorius ((1571-1621)) | Allein Gott in der Höh sei Her fra Musae Sioniae, 3. Del. Nr. 11 |
Pressemeddelelse . . . . . Reformationskoncert og festgudstjeneste i Mariager Kirke. Da Martin Luther for 500 år siden med sine handlinger og 95 teser blev ophavsmand til det, vi senere kaldte for reformationen, betød det grundlæggende ændringer i det danske samfund. Der er kun ganske få lande, hvor så stor en del af befolkningen er medlemmer af en evangelisk luthersk kirke som i Danmark. I kirkerne rundt om i landet fejres dette 500 år på forskellig vis. I Mariager kirke med et dobbeltarrangement over to dage bestående af en korkoncert og festgudstjeneste. Der er kun otte sangere og en dirigent, og de kalder sig Christian IV’s Vokalensemble, og ensemblet med dirigenten Ruben Munk synger et program af gammel og ny musik gennemsyret af reformationens idéer. I tiden efter reformationen skulle der ny musik til! Den musik er i mellemtiden blevet til gammel musik, men den er lige så god, som da den blev skrevet. Ved reformationskoncerten søndag d. 29. oktober kl. 16:00 i Mariager kirke, kan der høres musik primært af Michael Prætorius og den danske hofkomponist Mogens Pedersøn. Der er gratis adgang til koncerten, der byder på korklang i absolut topklasse. To dage efter på selve reformationsdagen tirsdag d. 31. oktober - ikke at forveksle med Halloween - er der festgudstjeneste i Mariager kirkes storslåede rum. Her medvirker primært dig og din nabo, men kirkens ansatte medvirker også. Kormusikken er lagt i hænderne på Klosterkoret og kirkens præster medvirker begge; den ene som katolsk biskop med tilknytning til Mariager; den anden som en af de første lutherske præster. Der synges salmer med tekst af Martin Luther; bl.a. hans kendte kampsalme: "Vor Gud, han er så fast en borg". Denne salme ligger også til grund for postludiet, der er et stort festligt stykke skrevet af Otto Nicholai, og her vil kirkens organist lade næsten alle orglets 3000 piber lyde, som en fejring af, at reformationen har overlevet sit første halve årtusinde.
|