| | | | Klosterkorets julekoncert onsdag d. 5. december 2018 kl. 19:30 (gratis)
Ingen jul uden julemusik.
Julen varer længe synger vi i en kendt julesang, men sandheden er, at julen er ganske kort.
Jesus fødes d. 24-25 december og det er det. Ikke desto mindre er det tilladt at synge om Jesu fødsel hele december, og det gør vi.
Ved denne koncert i form af de kendte og elskede engelske christmas carols.
Klosterkoret synger et program både med christmas carols akkompagneret af kirkens orgel, men også en afdeling a capella satser sunget fra kirkens kor.
Efter koncerten er der "jule-nachspiel" i form af æbleskiver mm i klostret.
Koncertprogram . . . . .
| Tysk 1360/Piae Cantiones 1582 | Personent Hodie | | English traditional carol | The first Nowell | | Salme | Blomstre som en rosengård | | English traditional carol | God rest ye merry Gentlemen | Dietrich Buxtehude
(ca. 1637-1707) | In dulce jubilo (BuxWV 197) | | Jesper Madsen/Traditionel | O, kom o kom, Immanuel | | Valentin Schumann 1539/Luther | Fra Himlen højt kom budskab her | Johann Pachelbel
(1653-1706) | Vom Himmel hoch, da komm ich her | | Valentin Schumann 1539/Luther | Så gå vi da så hjerteglad | Johann Sebastian Bach
(1685-1750) | Vom Himmel hoch, da komm ich her (BWV 738) | | Valentin Schumann 1539/Luther | Var verden nok så vid og lang | Max Reger
(1873-1916) | Vom Himmel hoch, da komm ich her (Opus 67 nr 40) | | Valentin Schumann 1539/Luther | Pris være Gud i sang og bøn | | Salme | Hør hvor englesangen toner | | Lægsgaard/Birch | Jul er en jomfru | | Grundtvig/Borch/Ustrup | Skyerne gråner | | Grundtvig/Nielsen | Mit hjerte altid vanker | | Prætorius/Ustrup | En rose så jeg skyde |
Programnoter . . . . .
1. Personent hodie
voces puerulae,
laudantes iucunde
qui nobis est natus,
summo Deo datus,
et de vir, vir, vir
et de virgineo ventre procreatus.
2. In mundo nascitur,
pannis involvitur
praesepi ponitur
stabulo brutorum,
rector supernorum.
Perdidit, dit, dit,
perdidit spolia princeps infernorum.
3. Magi tres venerunt,
munera offerunt,
parvulum inquirunt,
stellulam sequendo,
ipsum adorando,
aurum, thus, thus, thus,
aurum, thus, et myrrham ei offerendo.
4. Omnes clericuli,
pariter pueri,
cantent ut angeli:
advenisti mundo,
laudes tibi fundo.
Ideo, o, o,
ideo gloria in excelsis Deo.
Lad i dag
lyden af børn
glædelig lovsynge
Ham, som er født os
af den høje Gud
og undfanget af en jomfru.
Han blev født ind i verden
svøbt i klude
lagt i en krybbe
i en stald
forbeholdt dyrene.
Helvede har tabt sin magt
Tre vise mænd kom
med gaver
og søgte efter den nyfødte
idet de fulgte stjernen
for at tilbede ham
de kom med guld, røgelse og myrra.
Lad alle præster
såvel som drenge
synge som engle
Du er kommet til jorden
jeg tilbeder dig
Derfor: ære være Gud i det højeste.
The first Novell er en typisk engelsk Christmas Carol - en dejlig melodi og en tekst, der ikke gør mere væsen af sig end at fortælle, at i den første jul var der en stjerne over Bethlehem og hyrder og en stald og en krybbe. Ikke den store overraskelse, men smukt.
Det samme gælder for God rest ye merry Gentlemen.
Ikke alle Christmas Carols er engelske! En af de bedste, som på dansk har fået teksten O kom, o kom Immanuel er oprindeligt fransk, selvom den ofte synges med latinsk tekst. Vi fremfører den i Jesper Madsens sats, hvor der er i alt fem vers. 1. vers synger sopraner alene - derefter sniger orgel og alter sig med til festen.
Begrebet orgelkoral dækker den simple omstændighed, at komponister i protestantisk tradition har komponeret mere eller mindre kunstfærdige satser over de salmemelodier, som den protestantiske kirke benytter sig af.
Særlig godt virker det, når kor omkranser orgelkoralen. Så burde ingen være i tvivl om, hvilken melodi/tekst, der bearbejdes.
Kirkekorets korister synger udvalgte vers af salmen Fra Himlen højt kom budskab her - afvekslende med tre forskellige orgelkoraler, der nødvendigvis har det til fælles, at de er skrevet over melodien Fra Himlen højt (og står i samme toneart - ellers blev det møj indviklet).
Jul er en jomfru der føder en søn
jul er gudssvaret på menneskets bøn:
Gud lad os aldrig alene.
Glæde og fred - bragte du med
vil os for evigt forene.
2. Jul er at lyset er Gud og dog mand
jul er gudslyset i mørkningens land.
Lyset der altid vil brænde.
Glæde og fred - bragte du med
derfor vil træet vi tænde.
3. Jul er en vej nu fra himmel til jord
jul er gudsvejen en lyskorridor.
Jesus har brudt dødens skanse.
Glæde og fred - bragte du med
derfor om træet vi danse.
4. Jul er Guds vej og Guds sandhed og liv
jul er Guds evige livskaberbliv.
Engle for hyrder i klynge.
Glæde og fred - bragte du med
derfor om træet vi synge.
Tre af de fire sidste satser er danske melodier, og de kunne sagtens repræsentere et dansk musikalsk bud på en nordisk Christmas Carol tradition. Da vi ikke rigtig har noget godt ord for det, så vi nøjes med at kalde dem salmer.
Søren Birch har sat musik til Knud Erik Lægsgaards tekst “Jul er en jomfru, der føder en søn”. Fiffigt i skiftende taktarter, der kunne forlede en til at tro, at jomfru Maria sidder og vugger sin søn fra takt 5 til og med tak 10 i hvert vers.
I koret har vi diskuteret inderligt om det hedder “Skyerne gråner” eller “Skyerne gråne”. Selv kan jeg bedst lide det sidste, men kloge folk med forstand på tidstrenden har i vores gældende salmebog bestemt, at gråner er med et enkelt “r”. Ingen burde dog være i tvivl om, at “Skyerne gråner og løvet falder”.
Skulle man pege på en - og kun en - dansk melodi, der mere end noget andet kunne have fået prædikatet “Christmas carol”, må det være Carls Nielsen fantastiske melodi til Grundtvigs lige så fantastiske tekst om at “Mit hjerte altid vanker” underforstået til Jesu føderum, uden hvilket, der hverken ville være jul, påske, pinse, kirker, julekoncerter eller efterfølgende nach-spil.
Hører du godt efter, vil du kunne høre at “En rose så jeg skyde” kan synges som en fiffig kanon mellem sopraner og tenorer; (i hvert fald hvis kirkens organist har lavet arrangementet af koncertens sidste salme på den måde). Efter 3. vers er alle velkomne til en ævelskive eller flere samt en kop kaffe/the, men det kræver, at du skal begive dig over vejen til Munkesalen.
God jul under alle omstændigheder til til æbleskivespisere/æbleskiveforsagere.
Programnoter af Mikael Ustrup
Pressemeddelelse . . . . .
Julekoncert med KlosterKoret.
Ingen jul uden julemusik. Julen varer længe synger vi i en kendt julesang, men sandheden er, at julen er ganske kort. Jesus fødes d. 24-25 december og det er det. Ikke desto mindre er det tilladt at synge om Jesu fødsel hele december, og det gør vi gerne.
Ved denne koncert onsdag d. 5. december i form af de kendte og elskede engelske Christmas carols.
Klosterkoret synger et program både med christmas carols akkompagneret af kirkens orgel, men også en afdeling a capella satser sunget fra kirkens kor.
Publikum får også lov til at synge et par kendte jule-carols-salmer.
Der er gratis adgang til koncerten, som efterfølges af æbleskiver for alle i korets normale øvelokale i Klostret. Deraf navnet Klosterkoret.
|
