| | | | Nytårskoncert med bl.a. firhændigt orgel. Søndag d. 6. januar 2019 kl. 16:00 (gratis)
 |
|
Begyndelsen af Jean Langlais Suite Breve. |
 |
|
Den hollandske komponist Ad Wammes. |
|
Der er kun tre komponister på programmet ved årets nytårskoncert. Til gengæld er der hele to organister!
Jean Langlais blev født i 1907 og blev blind allerede som to-årig. Alligevel blev han en af forrige århundredes fremmeste komponister inden for fransk orgelmusik.
Han Suite Breve (egentlig en kort suite) er i 4 satser, der på fornemmeste vis viser den franske klangverdens formåen.
Anders Olesen er elev af Mariager kirkes organist, og medvirker i koncertens andet stykke skrevet af den nulevende hollanske komponist Ad Wammes.
Stykket hedder Wave (bølge) og selvom der er fire hænder er stykket på ingen måde kraftigt, men du vil sikkert kunne høre bølgerne skvulpe når fire hænder lader orglets fløjter klinge samtidig.
Til sidst spilles stor tysk musik af Max Reger. Hans Toccata und Fuge i d-mol/D-dur, hvor fugaen begynder så svagt som muligt for at svinge sig op til det kraftigste fortissimo.
Godt nytår
|
|
Koncertprogram . . . . .
Jean Langlais
(1907-1991) | Suite Brève
I Grands Jeux
II Cantilène
III Plainte
IV Dialogue sur les mixtures | Ad Wammes
(1953-) | Wave
Gentle breeze
Row the boat
A sunny afternoon on the lake
Breeze in gently | Max Reger
(1873-1916) | Toccata und Fuge i d-mol/D-dur (Opus 59,1) |
Programnoter . . . . .
Jeg har en gang mødt Jean Langlais! Og det er jeg i dag ret stolt over. Måske var det i virkeligheden ikke Jean Langlais, men en anden stor fransk komponist/organist, der hedder Gaston Litaize. Jeg kan faktisk ikke huske det. Begge døde i 1991 så det kunne det godt have været. Det vi sige, jeg vinkede til ham, der spillede efter en koncert i Vor Frue kirke i Aalborg, hvor jeg på mange måder har fået min orgel-musikalske opdragelse ved de mange orgelkoncerter, der fandt sted ved Aalborgs bedste orgel i 80’erne og begyndelsen af 90’erne.
Hverken Langlais eller Litaize har mødt mig! De blev begge blinde som spæde, og hvem af dem, der så end spillede i Vor Frue den dag, ænsede således næppe mit velmente ungdommelige “wanna-be”-kollega-vink.
Jeg kan faktisk endnu den dag i dag huske, hvad organisten spillede til den koncert. Jeg husker også, hvor han spillede fejl (han kom med knæet til at slukke for orglet midt i det hele - han kunne jo ikke se, hvor idiotisk man havde anbragt tænd-og-sluk-knappen her i det seende Skandinavien).
Når lige præcis den koncert har gjort et dybt dybt indtryk på mig, skyldes det dog først og fremmest, at det var mit første møde med den store franske orgeltradition på andet end grammofonplader.
Der blev bl.a. improviseret i fransk stil over salmen “Jeg ved et evigt Himmerig”. Aldrig havde jeg - der var tysk opdraget som alle andre i Danmark - oplevet magen til klangverden.
I Jean Langlais’s Suite Breve (kort suite selvom den spiller godt 20 minutter) kommer man rundt forskellige klangfarver fra det brutalt kraftige i 1. sats over de fine solostemmer i 2. sats smukke kanoniske folkemelodi. 3. sats er svævende og mystisk, inden 4. sats slutter af med et festfyrværkeri af glade C-dur akkorder iblandet både Q-dur og Z-dur, men uden at man på noget tidspunkt mister sit harmonisk fodfæste.
Ad Wammes har skrevet et stykke for firhændigt orgel, der hedder Wave (bølger). Ikke fordi fire hænder skal bruges til at frembringe flere decibel end to hænder, men fordi det planmæssige virvar af fløjte-toner, der er i stykket, kræver tyve fingre.
Min dygtige elev Anders Olesen lægger venligst ti fingre til, mens jeg passer de resterende 10 samt pedalet.
Mens vi har øvet dette stykke, har vi sagtens kunnet høre bølgernes evindelige brusen i 1. sats samt robådens åretag i 2. sats. I 3. sats mener vi begge at kunne høre mere end en enkelt tequila blive skænket i skyggen på en listig strandpromenade i syden. 4. sats overlader vi til Jer. (Det betyder, at den har vi ingen fastlagt mening om). Sjov, anderledes og bestemt fascinerende musik.
Til slut skal vi “hjem til Tyskland” med Max Reger. Hans nodebillede er sort, sort og iblandet mere sort. Man fik den geniale ide i Tyskland at fjerne alle orglets overtoner, og da man bagefter fandt ud af, at det var en mindre god ide, måtte komponister til at genopfinde klangen med overtoner, og det blev til ubegribeligt mange oktaver i både hænder og fødder. Regers Toccata og fuga hører til de mere “overskuelige værker”. Det spiller kun ca. 10 minutter, men er umiskendeligt Regers. Fugaen begynder f.eks. så svagt som orglet næsten kan spille - for senere at slutte tilsvarende kraftigt.
Velkommen til et nyt (koncert)år - organist Mikael Ustrup
Pressemeddelelse . . . . .
Årets første koncert i Mariager.
Når nytårskoncerten søndag d. 6. januar kl. 16:00 sparker det nye musikår i gang i Mariager Kirke, er der kun tre komponister på programmet. Til gengæld skal der hele to organister til at fremføre programmet.
Koncertens andet værk er nemlig af den hollandske komponist Ad Wammes, der har skrevet et stykke musik for firhændigt orgel.
I betragtning af hvor meget lyd et stort kirkeorgel kan frembringe med kun en enkelt organist bag tangenter skulle man tro, at to organister kunne lave den dobbelte lyd. Det er ingenlunde tilfældet. Ad Rammes stykke er ikke kraftigt, der er bare så mange noder, at der skal tyve fingre til at spille dem.
Kraft er der dog i programmet, idet kirkens organist begynder dette musikår med franskmanden Jean Langlais Suite Breve, der åbner ballet med en af de kraftigste akkorder, der vel nogensinde er noteret i et partitur. Suiten er i fire satser, der viser det franske orgels mange fine nuancer.
Til slut spilles Max Regers Toccata und Fuge, der er specielt idet toccataen står i mol og fugaen i dur.
Ved orglet sidder hele tiden kirkens organist, mens organist ved Valsgaard og Oue kirker Anders Olesen træder til, når der skal bruges mere end ti fingre.
Der er som altid til nytårskoncerter gratis adgang. Året er langt og en koncert i Mariager kirke tager kun en lille time men er i stand til at fylde sjælen med liflige toner og godt humør.
|
