4. sommerkoncert tirsdag d. 23. juli 2019 kl. 19:30 Giulia Biagetti - (50 kr. mulighed for partoutkort)
Giulia Biagetti er til daglig organist ved domkirken i den fantastiske Toscanske by Lucca.
Denis Bedard er en canadisk komponist. Hans musik hører man bestemt ikke ofte her i Europa.
Når man er organist i Italien er det selvfølgeligt, at der er italiensk musik på programmet.
Giulia Biagetti, der til daglig er organist ved domkirken i den fantiske Toscanske by Lucca, spiller da også italiensk musik af en række - for os danskere - ukendte komponister.
I det hele taget er der ikke mange kendte komponister på Giulia Biagettis program.
Dog er klassiske orgellande som Holland, Tyskland og Frankrig repræsenteret.
Længst væk kommer vi dog med koncertens sidste værk. En titurgisk suite i fire satser af den canadiske organist og komponist Denis Bedard.
Giulia Biagetti er født i Istanbul men havnede ad omveje i Lucca, hvor hun i 1996 blev ansat som organist ved St. Martin Cathedralen i Lucca, hvor hun også underviser på konservatoriet.
Koncertprogram . . . . . Francesco Gambogi (1713-1789) Offertorio Elevazione Jan Zwart (1877-1937) Fantasie over het Lutherlied “Een Vaste Burg is onze God” Marco Santucci (1762-1843) Allegro in Fa maggiore Johann Gottfried Walther (1684–1748) Preludio con Fuga i d-mol Meinen Jesum laß ich nicht Johann Philipp Kirnberger (1721-1783) Herzlich tut mich verlangen Gaston Belier (1863-1938) Toccata René Louis Becker (1882-1956) Cantilena (Opus 42) Toccata in D (Opus 32) Denis Bedard (1950-) Suite Liturgique Entrée
Offertoire
Communion
Sortie
Hør den Canadisk komponist Denis Bedards liturgiske suite i 4 satser. VIDEOProgramnoter . . . . . Da jeg studerede, skulle jeg engang skrive en opgave - den eneste jeg nogensinde skrev på konservatoriet. Opgaven skulle handle om forskellige europæiske landes orgeltyper og fylde 10 sider. Jeg skrev rigtig meget om tyske og hollandske orgler, som interesserede mig meget. Om engelske orgler skrev jeg en lille smule, og om de italienske orgler skrev jeg noget i retning af, at det var nogle små ligegyldige intetsigende kasser, der primært skulle give paven en tone, så vi kunne høre, at han ikke kunne synge rent. (Måske lettere omskrevet, men meningen var ca. sådan). Jeg skulle nemlig på ferie samme dag, som opgaven skulle afleveres, og jeg manglede at skrive en halv side for at nå de magiske 10 sider! En side leveret og så var jeg på velfortjent ferie. Jeg var ret ligeglad med italienske orgler. Jeg ved stadig ikke meget om italienske orgler eller orgelkultur, men min erfaring har sagt mig, at der måske var en lille bitte bitte bitte gran sandhed i mit ungdommeligt grønne oversprings-postulat. Italien er et katolsk land, og jeg postulerer nu (noget ældre end da jeg gik på konservatoriet), at deres orgelmusik, hvordan den end måtte lyde, for langt størstedelens vedkommende er beregnet til at indgå i gudstjenesten. Dermed bestemt ikke sagt, at der ikke er skrevet italiensk decideret koncertmusik for orgel som i Frankrig, men måske er jeg blevet endnu klogere om 30 år. Jeg ser aftenens program som en blanding af en del mindre fortrinsvis gudstjenesteegnede stykker, der skulle give mulighed for at komme vidt omkring i orglets mange klangmuligheder. Francesco Gambogi er en italiensk komponist, om hvem jeg ganske enkelt intet ved. Når jeg søger på ham på Internettet, er de eneste links jeg får Mariager kirkes Musiksider (og dem har jeg jo selv skrevet, så der var ikke noget nyt at hente), men jeg ved, at et Offertorio er det sted i (høj)messen, hvor der samles ind, og som en fransk organist en dag fortalte mig, så er offertorier altid så kraftige, så ingen kan høre hvor meget eller lidt, der klinger i bunden af kisten. (Inden vi bliver for Luthersk selvhellige, så har vi altså i Danmark både kirkebøsser og offergang, hvor man går om bag alteret og diskret giver sit bidrag til hvad det nu måtte være - god gerning eller ej). Ordet elevator kender vi alle sammen. Elevation betyder at opløfte, og det er det sted i gudstjenesten, hvor præsten løfter brød og vin. Der skal organisten næppe larme. Om Francesco Gambogi og aftenens solist Giulia Biagetti er enig med mig i denne udlægning af de to første stykker, får vi at høre. Jeg kan ikke et ord hollandsk, og alligevel forstår jeg noget, når jeg hører hollændere tale. Jeg er også - som sikkert alle andre i kirken her til aften - i stand til at forstå, at Fantasie over het Lutherlied “Een Vaste Burg is onze God”, er en fantasi over salmen “Vor Gud han er så fast en borg”, og så forlod vi da straks det katolske Italien. “. . . . . påtager sig endda ham som assistent til Francesco Gambogi, organist for Santa Maria, med mulighed for endda at erstatte ham, når han har opnået certifikaterne for en tilstrækkelig forberedelse”. Mit italienske er mere end mangelfuldt, men google-translate er jo på mange måder imponerende, omend sætningerne bliver en anelse konstruerede og bestemt ikke mundrette. Jeg lærte dog så meget, at der er en direkte forbindelse mellem Francesco Gambogi og Marco Santucci, som har skrevet en hurtig sats i F-dur (dertil behøvede jeg nu ikke google-translate). Hvis nogen brænder inde med spørgsmålet, fik han altså senere orden i certifikaterne/eksaminerne. Der begynder at tegne sig et mønster, idet vi med Johann Gottfried Walther igen begiver os til Luther-land. Johann Gottfried Walther var “næstsøskendebarn” til Johann Sebastian Bach, men min hjerne står af i forsøget på at finde ud af, hvad det betyder. Et klassisk præludium og fuga i d-mol og en fantastisk lille perle af variationer over melodien “Meinen Jesum laß ich nicht” (som vi ikke kender på dansk, men bedårende er det). I nogle af mine noder er der fire variationer og i andre udgivelser er der seks. Tæl selv. Johann Philipp Kirnberger er elev af Bach og meget vigtig i forhold til bevarelsen af en del af Bachs orgelværker, som måske ville være gået tabt uden Kirnberger. “Herzlich tu mich verlangen” er en orgelkoral over salmen, vi på dansk kender under titlen “Befal du dine veje”. Toccata kommer af latin/italiensk toccare, som betyder at slå. I den franske komponist Gaston Beliers toccata kan vi derfor forvente en hel del akkorder i stedet for en egentlig melodi. Toccataens modsætning kunne snildt være titlen Cantilena, der ofte beskrives som en lyrisk vuggevise. Toccata ved du jo allerede alt om, så bare nyd den fransk/amerikansk komponist René Louis Beckers senromantiske værker. Koncertens sidste værk er en sjældenhed: en canadisk komponists værk udført af en italiener på et fransk orgel i Danmark med et hovedsageligt jysk publikum. Denis Bedard er nulevende og har skrevet en messe i fire satser, hvis titler næsten oversætter sig selv: 1) Entrée - indgang/præludium 2) Offertoire - offergang 3) Communion - nadver og til sidst ikke overraskende 4) Sortie - udgang.Pressemeddelelse . . . . . Italiensk organist i Mariager Kirke. I Toscana i Italien ligger den vidunderlige by Lucca, med den berømte domkirke, hvor Giulia Biagetti er domorganist. Hun har taget den lange tur til Mariager for at spille ved sommerens fjerde orgelkoncert, der finder sted tirsdag d. 23. juli kl. 19.30. Når man er organist i Italien er det selvfølgeligt, at der er italiensk musik på programmet. Giulia Biagetti spiller da også italiensk musik af en række - for os danskere - ukendte komponister. Carl Nielsen er sikkert relativt ukendt i Italien, men det bliver hans musik jo ikke dårligere af. Dog er klassiske orgellande som Holland, Tyskland og Frankrig repræsenteret. Længst væk kommer vi dog med koncertens sidste værk. En titurgisk suite i fire satser af den canadiske organist og komponist Denis Bedard. Giulia Biagetti er født i Istanbul men havnede ad omveje i Lucca, hvor hun i 1996 blev ansat som organist ved St. Martin Cathedralen i Lucca, hvor hun også underviser på konservatoriet. Efter koncerten inviteres der, som de foregående 9 sæsoner med sommerkoncerter, på et glas vin/vand udenfor kirken. Se mere på musik.mariagerkirke.dk