5. sommerkoncert tirsdag d. 6. august 2019 kl. 19:30 Johannes Skoog - (50 kr. mulighed for partoutkort)
Johanns Skoog og en masse franske orgelpiber.
Jehan Alains berømte orgelstykke "Litanies" afslutter koncerten.
Der er fransk og tysk musik på programmet, når den unge svenske organist Johannes Skoog spiller sommerens 5. koncert.
Louis Marchands store "Grand Dialogue" og Nicolas de Grignys "Tierce en taille" fra hans messe, er måske de to enkeltstående mest kendte stykker fra den franske højbarok.
Det betyder på ingen måde, at det er kendt musik al den stund, at den franske barok ikke er så rigt repræsenteret i Skandinavien og så er det kirkemusik beregnet til den franske messe, men stor og god musik er det.
Mozart har ikke skrevet ret megen orgelmusik og Johannes Skoog spiller da også nogle transkriptioner inden to af Mozarts originalstykker for orgel slutter koncertens anden afdeling.
Til slut skal vi igen til Frankrig.
Johanns Skoog spiller L'enfant noir: et nyere værk af den mindre kendte franske komponist Florentz inden han slutter koncerten med musik af Alain.
Koncertprogram . . . . . Louis Marchand (1669-1732) Grand Dialogue Nicolas de Grigny (1671-1703) Tierce en taille Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791) Uddrag fra Londoner Skizzenbuch Allegretto F-dur k.15a
Andante Bb-durl k.15q
Andante D-dur k.15o Andante F-Dur (KV616) Intrada und Fuge C-Dur (KV399) Jean-Louis Florentz (1947-2004) L’enfant noir Jehan Alain (1911-1940) Fantasmagorie Litanies (JA 119)
Hør Johannes Skoog fra St. Sulpice i Paris VIDEOProgramnoter . . . . . I gamle dage, når man byggede kirker, skulle man altid bevidst bygge en fejl. Gjorde man ikke det, gik man den eneste fejlfrie - Vorherre - i bedene, og det var ikke godt. I pressemeddelelsen til denne koncert, fik jeg skrevet, at Johanes Skoog er den hidtil yngste solist ved sommerens orgelkoncerter, og i samme sætning fik jeg angivet hans fødselsår til 1972, hvilket jo ikke lige er ungt længere. Jeg har dog på forunderlig vis nået at få det rettet i programhæftet, (så jeg håber der er en eller anden uvæsentlig fejl der, for ikke at genere Vorherre). Født i 1992 og den eneste student nogensinde, der har opnået højeste bedømmelse to år i træk på masteruddannelsen ved det prestigefyldte Pariserkonservatorium (Conservatoire National Supérieur de Musique et de Danse de Paris); så kan man altså noget, hvilket vi også for at høre. Aftenens program falder i tre dele: fransk barok, Mozart og igen fransk. Da jeg tog i mod Johannes Skoog søndag, og efter at han havde siddet lidt ved orglet, sagde han, at han ville ønske, han kunne have spillet en hel koncert med fransk barokmusik. Der findes ikke så mange instrumenter, hvor den franske barokmusik lyder som den er tænkt, men instrumentet i Mariager er et af de få i Skandinavien. En hel koncert med fransk barokmusik er dog lidt nørdet, så det er fint at der kun er to stykker på programmet. I den franske barokmusik havde musikken altid en funktion. Den skulle bruges i gudstjenesten, og derfor findes der ikke en stor mængde musik, som man kunne kalde “koncert-musik”. Den enkeltstående største/længste stykke fransk barokmusik, jeg kender til, er Marchands ni minutter lange “Grand Dialogue”. Det oversætter næsten sig selv: en stor dialog. Hovedparten af værket spilles på den klang, der hedder Grand Jeu. Grand betyder stadig stor og jeu betyder stemmer. Altså de knapper organisten trækker ud, når orglet skal spille. Grand Jeu er kraftig. Klangen består ca. af alle orglets trompeter + en del mere. Grigny har skrevet mere end en “Tierce en Taille”, men taler man om Grignys “Tierce en Taille”, er det et bestemt stykke. I en fransk orgelmesse spilles normalt de liturgiske led Kyrie, Gloria, Sanctus og Agnus Dei, og det specielle er, at orgelmusikken kan repræsentere et tekststykke. Svarende til at præsten sagde “Fadervor” så spillede orglet et stykke musik, hvorefter præsten sagde “Helliget vorde dit navn”. Så kunne vi jo nok regne ud, at orgelstykket repræsenterede teksten “du som er i himlene”. Meget anderledes end vores tankegang. Tierce en taille betyder egentlig “med tertsstemmen i hoftelejet” og hoftelejet er tenorstemmen, og tenorstemmen spilles i venstre hånd, mens højre hånd og pedal lægger et diskret akkompagnement udenom. Teksten som stykket repræsenterer er fra Gloriaet: “Herre Jesus Kristus. Guds enbårne Søn”. Om man kan høre det i musikken er en helt anden sag. Mozart er på sin vis modsætningen til barokkens gudstjenestebundne musikopfattelse. Mozarts musik er skrevet, fordi Mozart skulle have noget at leve af, og folk skulle have noget god musik at lytte til. Af de tre Mozart-stykke Johannes Skoog spiller, står kun de to sidste i mine Mozart-orgelnoder, og det er såmænd ikke en gang sikkert, at det oprindeligt var for orgel, men Mozart er altså altid genial og indtagende. Hvad er nyere musik? Fra 1972 før eller senere? Noget der er komponeret i går er i hvert fald nyere musik, men musik komponeret af Jehan Alain før 2. verdenskrig er vel efterhånden gammel musik. Alains mest kendte værk er Litanies, som byder bøn. Skrevet i 1937 tre år før Jehan Alain, som en af millioner, mister livet i en meningsløs krig. Alain har slev forsynet værket med følgende efterskrift: “Når den kristne sjæl midt i al nøden ikke længere finder nye ord til at trygle om Guds barmhjertighed, gentager den uden ophør den samme påkaldelse med en voldsom tillid. Forstanden når sin grænse, kun troen fortsætter sin flugt mod Himlen”. På bagsiden har jeg trykt sidste side af Litaniet. Kan man ikke noder kan man sikkert alligevel se, at mængden af sorte klatter intensiveres i bønnen, der næsten strækker sig op mod himlen, kulminerende med den sidste voldsomt store akkord.Pressemeddelelse . . . . . Ung svensker spiller i Mariager Kirke. Johannes Skoog er navnet og ham skal man nok komme til at høre meget til i organistekredse de næste mange år. Han er født i 1992, men har allerede spillet koncerten over det meste af Europa. Ved sommerens femte koncert i Mariager kirke, der finder sted tirsdag d. 6. august kl. 19:30 spiller han dog for første gang koncert på et Aubertin-orgel. Han har valgt at spille et klassisk program - hovedsageligt med fransk musik. Han lægge ud med fransk barok. Louis Marchands store "Grand Dialogue" og Nicolas de Grignys "Tierce en taille" fra hans messe, er måske de to enkeltstående mest kendte stykker fra den franske højbarok. Det betyder på ingen måde, at det er kendt musik al den stund, at den franske barok ikke er så rigt repræsenteret i Skandinavien og så er det kirkemusik beregnet til den franske messe, men stor og god musik er det. Mozart har ikke skrevet ret megen orgelmusik og Johannes Skoog spiller da også nogle transkriptioner inden to af Mozarts originalstykker for orgel slutter koncertens anden afdeling. Til slut skal vi igen til Frankrig. Johanns Skoog spiller L'enfant noir: et nyere værk af den mindre kendte franske komponist Florentz inden han slutter koncerten med musik af Alain. Efter koncerten inviteres der, som de foregående 9 sæsoner med sommerkoncerter, på et glas vin/vand udenfor kirken. Se mere på musik.mariagerkirke.dk