1. orgelindvielseskoncert: "Baroque Aros" lørdag d. 5. okt. 2019 kl. 16:00 (50 kr.)
Der er billetter til salg ved døren!!
BaroqueAros er hjemmehørende i Aarhus. Deraf navnet.
Den svenske vidundercembalist Marcus Mohlen.
Ved den første af tre invielseskoncerter, hvor Mariager kirkes lille nye kisteorgel medvirker, får kirken besøg af det Aarhusianske barokensemble: "Baroque Aros".
Ensemblet har sit navn efter den gamle version af Aarhus - Aros.
Som gæstesolist medvirker den svenske vidundercembalist Marcus Mohlen, der bl.a. spiller Johann Sebastian Bachs fantastiske 5. Brandeburg-koncert, men også Mariager kirkes egen organist - Mikael Ustrup - medvirker på orgel,hvor han er solist i Bachs "orgelkoncert".
Marcus Mohlen spiller desuden en orgelkoncert af Händel.
Derforuden spilles der musik af Bach-sønnerne Johann Christian Bach og Carl Phillipp Emanuel Bach.
* * * * *
Gå til Baroque Aros hjemmeside: klik her (åbner i en ny fane)
Læs om Marcus Mohlen: klik her (åbner i en ny fane)
Koncertprogram . . . . . Johann Sebastian Bach (1685-1750) Orgelkoncert i d-mol for orgel, str., obo og b.c. (BWV 1059) 1. Allegro
2. Alla Siciliana: Adagio
3. Sinfonia: presto Carl Philipp Emanuel Bach (1714-1788) Sonata for violin og cembalo obligato i g-mol 1. Allegro Affettuoso
2. Adagio
3. Allegro
George Friederich Händel (1685-1759) Orgelkoncert i F-dur (Opus 4 nr. 5 (HWV 293)) 1. Larghetto
2. Allegro
3. Alla Siciliana
4. Presto Johann Gottlieb Janitsch (1708-1763) Sonata di chiesa 1. Alla Siciliano, ma un poco Largo
2. Fuga. Allegro assi
3. Vivace di molto Johann Sebastian Bach (1685-1750) Brandenburg koncert nr. 5 i D-dur (BWV 1050) 1. Allegro
2. Affetuoso
3. Allegro
Hør 1. sats af Bachs Brandenburg koncert med den berømte cembalo-solo. VIDEOProgramnoter . . . . . Bachs koncert i d-mol for obligat orgel, strygere, obo og b.c. Sølle otte og en halv takt blev det til, så havde Bach sikkert brug for tiden til noget andet (måske noget mere lønsomt). Disse takter er nemlig al,t hvad vi har af det stykke musik, der kunne være blevet til endnu en cembalo- eller orgelkoncert. Vi ved, at Bach arrangerede meget af sin musik, så det kunne spilles for cembalo og et lille orkester, og koncerten BWV 1059 har fået sit helt eget BWV-nummer og har måske engang eksisteret. Vi ved det faktisk ikke. Bach er ikke lige så stor en genbruger af sin egen musik, som Händel var, men genbrug er godt, hvis musikken er god, og de otte takter genfinder vi i Bachs kantate BWV 35 i form af sinfoniaen instrumenteret med strygere, obo og med obligat orgel. Der har været gjort mange forsøg på at rekonstrurere denne koncert. Nogle mener, at det har været en violinkoncert andre en obokoncert, men ved denne koncert lader vi Bachs primære instrument - orglet - være solisten. Hvor 1. og 3. sats findes i ren instrumental form med obligat orgel i kantate 35, er det mere indviklet med 2. sats. Utallige forsøg er blevet gjort på at “putte” en 2. sats ind, og da intet kan siges at være mere rigtigt end noget andet, har vi valgt at spille 4. sats fra kantate 35, som oprindeligt er en alt-arie med obligat orgel og cello. Dog spilles sangstemmen nu af en obo. Den gennemgående røde tråd i koncerten er dog det obligate orgel. Alle noderne er skrevet af Bach, og så er det aldrig andet end godt.Händel orgelkoncert opus 4 nr. 5. Hvis vi i dag spillede Händels orgelkoncert opus 4 nr. 5. mens publikum holdt pause udenfor, ville det virke besynderligt. I koncertpauserne spiller man ikke musik, men drikker vin, snakker og glæder sig til mere musik. Ikke desto mindre er Händels orgelkoncerter skrevet som pausemusik til oratorieopførelserne i Covent Garden i datidens London. Hvordan det rent praktisk har fungeret eller virket, kan vi kun gisne om. Konceptet virker mærkeligt idag. Händel skrev ialt to samlinger af orgelkoncerter, og de er alle ørehængere; udpræget godt-humørs musik. De fleste koncerter er i fire satser med to langsomme og to hurtige. Således også opus 4 nr. 5 i F-dur, hvor cembalisten spiller orgel og organisten cembalo for en kort bemærkning. Dette er alt andet end pause-klovns-musik.Bachs Brandenburg koncert nr. 5. Vi ville jo ikke vide, hvad vi havde mistet, hvis Bachs 6 Brandenburgkoncerter var blevet brugt som optændingsbriketter i et perifert grevskab i midten af det attende århundrede. Det kunne nemlig meget vel have været konsekvensen, hvis Bach havde fået, hvad han egentlig ønskede. Når vi i dag ved, at ingen anden persons død - som Bachs i 1750 - har sat næsten et klokkeslæt på en historisk periodes afslutning, er det svært at forestille sig Bach som en underdanig let krybende person. Ikke desto mindre vidner hans forsøg på at skaffe sig en stilling hos markgreven af Brandenburg om en sådan underdanighed. Herskab og tjenestefolk er ikke en ny opfindelse. I 1721 sender Bach uopfordret seks koncerter til markgreven af Brandenburg. Koncerterne er ment som en ansøgning om en stilling, men Bach får hverken stilling eller svar. I et medfølgende brev beder Bach "meget ydmygt” greven om “ikke at ænse stykkernes ufuldkommenhed" og nævner at han håber på en ansættelse i grevens tjeneste. [coco.dk] Der er nu ikke megen ufuldkommenhed over de seks koncerter. Snarere tværtimod. De er meget forskellige; benytter sig af forskellige instrumentkonstellationer og spiller ca. 20 minutter hver. Sikke en ansøgning. Havde de nu lystigt spillet Bachs musik i markgrevens spisestue, var koncerterne højst sandsynligt gået tabt, lige så snart de var blevet udkonkurreret af nyere og mere tidstypisk musik. F.eks af Bachs egne sønners musik eller lettere musik af Janitsch. Det skete heldigvis ikke. Koncerterne blev aldrig spillet, men havnede i markgrevens arkiv, hvor de blev fundet ca. 100 år efter, at Bach havde skrevet sin sidste af ubegribeligt mange noder. I dag er de seks koncerter sammen med Bachs fire orkestersuiter nærmest indbegrebet af barokorkestermusik, og så har koncerterne jo tillige fået et navn “Brandenburgkoncerter”, som Bach af gode grunde intet aner om. Han ved heller ikke, at de helt eller delvist indgår i utallige klassiske greatest hits samlinger. Greatest hits er koncerterne under alle omstændigheder, og den femte, som spilles ved denne koncert, udmærker sig ved, at være en regulær klaverkoncert længe før klaverkoncerten var opfundet. Aldrig før har et klavier/tasteinstrument haft en så fremtrædende solistisk rolle.Man kan jo vælge at tro, at Bach i sin levetid har været sig sin musiks kvalitet bevidst. Andet er næsten ikke til at bære, men at tro at Bach ville have forestillet sig den hype omkring sin musik, som vi oplever i dag, er ganske enkelt ikke muligt. Pressemeddelelse . . . . . Baroque Aros med gæstesolist i Mariager kirke. Der er mange gode grunde til at begive sig til koncert i Mariager kirke den første lørdag i oktober kl. 16:00. Den dag løber den første af i alt tre indvielseskoncerter af stablen. Indvielseskoncerter hvor Mariager kirkes nyanskaffe lille kisteorgel har en central rolle. Ikke som stort koncertinstrument, men som en del af et ensemble. Orglet vejer ikke mere end det kan løftes ud midt på kirkens gulv og der indgå som en del af et barkensemble. Musikerne i Baroque Aros kommer hovedsagelig fra Aarhus – deraf navnet – og der er både strygere obo og fløjte foruden de to continuoinstrumenter: cembalo og orgel. Den svenske cembalist Marcus Mohlen – som tidligere har spillet i Mariager kirke med Concerto Copenhagen – er ensembleleder og solist i Bach fantastiske 5. Brandenburgkoncert. Kirkens organist Mikael Ustrup er solist på orgel i Bachs ”orgelkoncert”. En koncert, som Bach aldrig skrev færdig, men som er rekonstrueret tro mod Bachs idé. Alle noderne er således skrevet af Bach. Foruden disse stykker er der musik af de to Bach-sønner Johann Christian Bach og Carl Philipp Emanuel Bach, men der er også plads til en komponist, der ikke hedder Bach til efternavn. Marcus Mohlen spiller nemlig en orgelkoncert af Händel. Til denne og de to følgende indvielseskoncerter 19. Oktober og 2. November, kan billetter købes på forhånd på himmerlandsbilletten.dk eller ved indgangen på koncertdagen.