| | | | 2. sommerkoncert tirsdag d. 12. juli 2022 kl. 19:30 Poul Skjølstrup Larsen - (50 kr. mulighed for partoutkort)
 | | | Poul Skjølstrup Larsen er til daglig organist i den fantastiske Løgumkloster kirke. | | De er tre store "b"-er på programmet, når organisten fra Løgumkloster kirke, spiller sommerens 2. sommerkoncert.
Nicolas Bruuns var nordtysk komponist og selvom hans samlede værker for orgel er beskedent i sammenligning med Buxtehudes og Bachs produktion, er det fremragende musik.
Han har skrevet to præludier i e-mol "den lille" og "den store", som Poul Skjølstrup Larsen spiller ved denne koncert.
Der bliver også plads til franskmanden Couperin, hvis orgelmusik hører til den ypperste franske barokmusik.
De næste "b"-er Buxtehude og Bach hører til standardrepertoiret for orgel inden der sluttes af med musik af den danske komponist Peter Møller, der har spillet en væsentlig rolle for musikken i Løgumkloster. |
Koncertprogram . . . . .
Dietrich Buxtehude
(ca. 1637-1707) | Praeludium og fuga i D-dur (BuxWV 139) | 05:00 | | Passacaglia i d-mol (BuxWV 161) | 05:00 | Nikolaus Bruhns
(1665–1697) | Præludium i e-mol (den store) | 08:00 | Peter Møller
(1947-1999) | Fire præambler Op. 36 (Opus 36)
Frygisk
hypofrygisk
lydisk
hypolydisk | 00:00 | | Forvandling 1. sats
Men nu er Kristus opstået fra de døde,
som en førstegrøde af de hensovede.
Thi fordi døden er kommet ved et menneske,
er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske.
1. Kor. XV, 20-21
| 00:00 | François Couperin
(1668-1733) | Fra “Messe pour les convents” - Fem Kyrie satser
Plein jeu
Fugue sur la Trompette
Recit de Chromhorne
Trio a 2 dessus de Chromhorne et la basse de Tierce
Dialogue sur la trompette du grand clavier,
et sur la montre, le bourdon et le nazard du positif
| 00:00 | | Elevation - Tierce en Taille | 00:00 | Johann Sebastian Bach
(1685-1750) | Ich ruf zu dir, Herr Jesu Christ (BWV 639)
à 2 claviers et pédale | 00:00 | | Liebster Jesu, wir sind hier (BWV 731)
à 2 claviers et pédale | 00:00 | | Præludium og fuga i G-dur (BWV 541) | 07:00 | | 25:00 |
Programnoter . . . . .
Køb en rigtig god violin til en 1/2 million kr. og dertil en god bue til 800.000 kr. (ikke at jeg fatter, de kan koste så meget, men det kan de - buerne altså), og så skal du bare lige øve dig de berømte 10.000 timer, så er du klar til at begynde at øve dig på de svære violinværker, hvis du da ellers har evnerne til at spille violin. Til gengæld er det så muligt at spille hele violinrepertoiret. Hverken mere eller mindre.
Det samme gælder for et flygel. Der behøver du ingen bue, så du slipper nok med at punge ca. en million ud, men så har du også muligheden for at spille al klavermusik!
Køb et kirkeorgel og du begynder straks at overveje, hvad der kan spilles på det, og hvad der ikke rigtigt kan spilles på det.
Det ville jo være dumt at spille et stykke musik skrevet til festlige trompeter på et orgel, der ikke har nogen trompeter - eller spille et stykke for 2 eller tre manualer på et et-manuals orgel eller et stykke for pedal, hvis orglet ikke har et pedal. Orglet fordrer valg som nærmest det eneste instrument.
Orgler er jo i sagens natur ikke ens. De står som nagelfast inventar i mindre eller større kirker, og selvom der er rigeligt med stemmer og klangmuligheder i Mariager kirkes store orgel, kan det ikke nødvendigvis spille alt. (Man kan spille det meste alligevel, men ikke nødvendigvis optimalt).
Sjældent har jeg set et koncertprogram som aftenens program, som rammer dybt ned i Mariager kirkes orgels absolutte spidskompetence: Fransk barok af Couperin - det ypperste fra den verden. Allestedsnærværende Bach fra det midterste af Tyskland til de nordtyske/danske komponister Brunhs og Buxtehude samt den danske komponist Peter Møller.
Poul Skjølstrup Larsen lægger ud med Buxtehude. Et voldsomt ekstrovert præludium og fuga i D-dur. Typisk for Buxtehude er der masser af liv, masser af ideer, masser af forskellige afsnit, der på forunderlig vis munder ud i et komplet stykke musik.
Nu ved jeg jo ikke hvordan Poul Skjølstrup Larsen har tænkt sig at spille Buxtehudes passcaglia, men jeg tillader mig at gætte på, at det bliver temmelig introvert og stille i modsætning til det første stykke. En Passcaglia er et stykke musik, hvor bassen i fødderne spiller det samme tema igen og igen. Buxtehudes passacaglia er nærmest en rollemodel for den type satser, med fire afsnit i hver sin toneart (d-mol, F-dur, a-mol og d-mol), med hver 7 ”vers”.
Dette har ført til den nærliggende antagelse, at stykket refererer til månens faser (4 x 7 = 4 uger, dvs. en månefase), da der i Mariakirken i Lübeck, hvor Buxtehude var organist, fandtes et astronomisk ur, der bl.a. viste månens fase. Det giver god mening i forhold til stykkets udtryk, der netop bevæger sig fra det mere ”blege” til en kraftigere “fuldmåne” og tilbage igen.
Buxtehude anså Bruhns for sin dygtigste elev nogensinde, og hans anbefalinger skaffede ham et job som organist og violinist ved kongens hof i København. I 1689 fik han jobbet som organist i Husum, hvor han blev indtil sin tidlige død som kun 31 årig. Det store e-mol præludium regnes for hans bedste værk - faktisk regnes det blandt de bedste nordtyske værker fra den tid.
Bruhns var kendt for at kunne spille orgel og violin samtidigt. I midterdelen af e-mol præludiet er sådan et sted, hvor det kunne være muligt. De toner som spilles af hænderne, er toner, som vil ligge godt og naturligt på en violin. Samtidig spiller fødderne rolige noder. Lige inden og lige efter det afsnit, er der pauser i musikken, som er lange nok til, at man lige kan lægge sin violin.
Nu vi er i Danmark kommer der fem stykker musik af den alt for tidligt døde danske organist og komponist Peter Møller. Han har haft en enestående betydning for nyere kirkemusik og salmemelodier i Danmark, og han huserede i det sønderjyske, hvor Poul Skjølstrup Larsen jo også virker.
Hvis du troede, at der kun var to tonekøn: dur og mol, så er du gal på den. Før dur og mol verdenen fuldstændig tog over herskede kirketonearterne dorisk, frygisk, lydisk og mixolydisk, og for at det ikke skal være helt nemt, kan man sætte “hipo” foran. Den sjoveste spiritusprøve er så at udtale hipomixolydisk. Hipo betyder at toneartens begyndelsestone ligger en kvart under - det er ret indviklet, så forsøg ikke at huske på det til næste familiefest, men bare hør hvordan Peter Møller i et moderne tonesprog tolker de gamle tonearter.
Forvandling, som måske er Peter Møllers kendteste værk, handler om påskedag, med referencer til salmerne “Krist stod op af døde” og “I dødens bånd vor Frelser lå”, og Peter Møller har flg. skriftsted fra 1. Kor. 15,20-21, som udgangspunkt for sit værk
“Men nu er Kristus opstået fra de døde, som en førstegrøde af de hensovede.
Thi fordi døden er kommet ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske”.
François Couperin kaldes også den store - (han kommer fra en slægt, hvor selv den mest undseelige nevø var organist/komponist). Og han er stor. Dog ikke større end han kun har skrevet to værker for orgel. En messe til gudstjenestebrug for byerne - og en tilsvarende messe for klostrene.
Sådan nogle messer er der skrevet mange af, og der er altid fem kyriesatser, og hver kyriesats repræsenterer en del af gudstjenestens indledende kyriebøn. Hvis man sætter en præst eller korist til at messe mellem hver sats, får man præcis 9 led svarende til 3 x kyrie eleison, 3 x christe eleison og 3 x 3 x kyrie eleison. Her spilles musikken dog i sammenhæng.
I Tyskland skrev de præludier og fugaer i barokken, og så hed værket selvfølgelig præludium og fuga. Enkelt.
I Frankrig brugte man orglet anderledes i gudstjenesten, og man havde ikke rigtig brug for præludier og fugaer, så derfor kaldte komponisten bare det stykke musik han (hunner var der ingen af) havde komponeret for den klang, han havde tænkt sig at værket skulle spilles på. F.eks. Fugue sur la Trompette = En fuga spillet på trompeten. Enkelt - på en anden måde.
Efter de fem kyriesatser følger Elevation - Tierce en taille. En elevator løfter mennesker op. Elevation er i gudstjenesten det sted hvor præsten fysisk løfter brød og vin ved nadverindstiftelsen, og der spillede man i Frankrig samtidig et stykke musik - gerne en Tierce en Taille som betyder med et tertsregister spillet i tenorlejet (fødderne er bassen - taljen er tenoren - mavsen alten og hovedet sopranen).
Pladsen er sluppet op, men Bach er altid Bach!
Pressemeddelelse . . . . .
Anden sommerkoncert i Mariager kirke.
Ved den anden af sommerens fem koncerter i Mariager kirke, får kirken og kirkens orgel besøg fra en slagssøster kirke.
Poul Skjølstrup Larsen er organist ved Løgumkloster kirke, der på mange måder kan sammenlignes med Mariager kirke.
Begge kirker er klosterkirker og begge er store imponerende bygningsværker. Løgumkloster huser tillige den ene af Danmarks tre kirkemusikskoler.
De er tre store "b"-er på programmet:
Nicolas Bruuns var nordtysk komponist, og selvom hans samlede værker for orgel er beskedent i sammenligning med Buxtehudes og Bachs produktion, er det fremragende musik. Han har skrevet to præludier i e-mol "den lille" og "den store", som Poul Skjølstrup Larsen spiller ved denne koncert.
Der bliver også plads til franskmanden Francois Couperin. Han skrev kun to værker for orgel; til gengæld er begge værker orgelmesser og de hører til den ypperste franske barokmusik.
De næste "b"-er på programmet er Buxtehude og Bach, der hører til standardrepertoiret for orgel inden koncerten sluttes af med musik af den danske komponist Peter Møller, der har spillet en væsentlig rolle for musikken og musiklivet i Løgumkloster.
Der tages en beskeden entre til denne koncert og der er en lille forfriskning efter koncerten.
|
