| | | | 4. sommerkoncert tirsdag d. 8. august 2023 kl. 19:30 Nathan Laube, USA (50 kr.)
 | | | Nathan Laube, USA. | | Nathan Laube er en af sin generations førende organister.
Han er født i 1988 i Boston og han er professor ved Eastman School of Music in Rochester New York og International Consultant in Organ Studies ved Royal Birmingham Conservatoire i England.
Ved koncerten i Mariager Kirke spiller han et program med ene B-komponister: Böhm, Byrd, Buxtehude, Bach, Brahms og Boëly. |
Koncertprogram . . . . .
George Böhm
(1661-1733) | Prelude, Fugue and Postludium in g minor | 08:00 | William Byrd
(1543–1623) | Fantasia in a, BK 13 | 07:30 | Dietrich Buxtehude
(ca. 1637-1707) | Te Deum laudamus (BuxWV 218) | 14:00 | Johann Sebastian Bach
(1685-1750) | Concerto i d-mol (BWV 596) | 11:00 | | Aria F-dur (BWV 587) | 03:00 | Johannes Brahms
(1833-1897) | Fra Elf Choralvorspielen, Op. 122
III. O Welt, ich muß dich lassen
IV. Herzlich tut mich erfreuen
XI. O Welt, ich muß dich lassen
| 06:00 | Alexandre Pierre François Boëly
(1785–1858) | Fantaisie et Fugue (Opus 18 no 6) | 05:00 | | 54:30 |
Programnoter . . . . .
Oprindeligt var det et udtryk af den i dag ukendte tyske komponist Peter Cornelius, der i 1854 skrev om de tre store B’er: Bach, Beethoven og Hector Berlioz. Senere blev udsagnet dog omformet af dirigenten Hans von Bülow til: Bach, Beethoven og Brahms, som i dag er de tre store B’er - selvom vittige sjæle i 60’erne mente at det burde være Beatles, Beach Boys og Burt Bacharach.
Sandt er det, at der er ubegribeligt mange komponister, der begynder med B og man skal ikke være voldsomt alfabetkvik for at få øje på hoved-idéen i Nathan Laubes koncertprogram: alle komponisterne begynder med “B”.
Måske er det 400 året for den engelske komponist William Byrds død, der har givet Nathan Laube idéen til kun at spille B-komponister. Du kan jo spørge ham efter koncerten. Han taler et fremragende engelsk.
Der lægges ud med et meget sjældent spillet værk af George Böhm: et præludium, fuga og postludium. Værket er i en fri fabulerende stil med masser af tonegentagelser og akkorder.
Små langsomme afsnit forbinder præludium, fuga og det afsluttende akkordagtige postludium.
Normalt gå vi ud af kirken efter et postludium, men bliv endelig siddende (det regner sikkert også).
William Byrd regnes sammen med Henry Purcell som Englands fremmeste komponister i den tidlige musik æra. Hans fantasi i a-mol er skrevet for tasteinstrument, hvilket sikkert har været et cembalo. Tangenter er dog tangenter og værket virker - bare der er tangenter - og det er der på et orgel!
Næste B i rækken er dansk/tyske Dietrich Buxtehude. “Te deum laudamus” kaldes også “Ambrosius Lovsang”, fordi teksten “Vi love dig, Gud” er åbningen på et digt, der dateres tilbage til det 4. århundrede og er skrevet af Skt. Ambrosius.
Luther oversatte teksten til tysk, og den findes den dag i dag - 1600 år efter den blev skrevet - i en gendigtning i Den danske Salmebog.
Man kunne tro, at det ville være muligt at følge en eller anden melodi i løbet af værket, men det er det ikke. Dels kender vi ikke rigtig den bagvedliggende melodi på dansk, og dels er melodien i oftest i lange nodeværdier, der kan være svære at høre som en melodi.
Hør til gengæld værket som Buxtehudes måde at beskrive “Te Deum” på, og glem alt om at finde hoved eller hale i det hele. Det er OK.
Vi ved, at Johann Sebastian Bach gik til Lübeck for at lade sig inspirere/undervise af Buxtehude. Vi gætter på at Bach har fået undervisning af George Böhm (sansynligt - men historisk ubekræftet).
Vi ved at Bach var inspireret af Vivaldis musik, og koncerten i d-mol er Bachs orgeltransskription af en koncert for orkester skrevet af Vivaldi.
Bachs transskription er bemærkelsesværdig ved, at det er det eneste sted i hele Bachs store orgelproduktion, at han præcist har skrevet, hvilke stemmer organisten skulle anvende, så mon ikke Nathan Laube åbner første satsen med en principal 4’ i højre hånd; en anden principal 4’ i venstre hånd og en principal 8’ i pedalet. (Hvis du ikke forstod en hujende bønne af det - så pyt. Musikken er fremragende: Italiensk musik på tysk orgelvis spillet på et fransk orgel i Danmark med amerikanske fingre).
Johannes Brahms dør i 1897 og i 1896 skriver han sit sidste værk, som er 11 orgelkoraler over kendte protestantiske kernesalmer. Fra Brahms svanesang spiller Nathan Laube tre koraler bl.a. de to udgaver af “O Welt, ich muß dich lassen”, hvilket mere end antyder, at Brahms vidste at livet var ved at rinde ud.
Et overvejende tysk program slutter fransk med Alexandre Pierre François Boëlys forrygende fantasi og fuga i B-dur. I modsætning til koncertens første værk er det uden postludium, men gå alligevel ud af kirken efter fugaen (uanset at vejret måske ville kunne lokke en eller anden til at blive indenfor).
Efter koncerten serveres der et glas vin/vand i Klostret på den anden side af gaden.
Pressemeddelelse . . . . .
Ung stjerneorganist til Mariager Kirke.
Navnet Nathan Laube siger måske ikke så mange mennesker ret meget men ikke desto mine er han er af verdens førende organister.
Han er født i 1988 og har verdens som sin arbejdsplads. Tidligere har han undervist i Stuttgart, men i dag deler han sit arbejdsliv mellem at være professor Eastmann School of Music i New York samtidig med at han er ansat som orgellærer i Birmingham i England.
Alt dette når han ikke spiller rundt omkring i hele verden.
Ved sommerens fjerde af i alt fem koncerter lægger han vejen forbi Mariager Kirke og spiller på Aubertin-orglet her. Han har spillet i Mariager Kirke tidligere og skrevet en meget fin anmeldelse af orglet, og nu vender han altså tilbage.
Normalt er det bedre at være på A-holdet end B-holdet, men når det kommer til komponister er det ganske omvendt. Verden flyder over med komponister, hvis efternavn begynder med et B.
Nathan Laube har valgt at spille musik af Böhm, Byrd, Buxtehude, Bach, Brahms og Boëly. Ene B-komponister, men deres musik er bestemt ikke andenrangsmusik og i hænderne på Nathan Laube er der garanti for en stor oplevelse.
Koncerten finder 8. august kl. 19:30 i Mariager Kirke. Der tages en beskeden entré, som bl.a. efter koncerten giver adgang til et glas vin/vand, for dem, der har tid, lyst og mulighed for det.
|
