| | | | 1. sommerkoncert med Christopher Wrench, Australien - tirsdag d. 25. juni 2024 kl. 19:30 (Entré 50 kr.)
 | | | Christopher Wrench ved det store orgel i koncertsalen i hans hjemby Brisbane, Australien | | CHRISTOPHER WRENCH har tidligere spillet koncert på orglet i Mariager kirke.
Han har denne gang valgt at indlede koncerten med Bachs sprudlende præludium og fuga i G-dur BWV 541 inden har kaster sig over Bachs største variationsvær for orgel: "Sei gegrüsset, Jesu gütig". En enkel koral efterfølges af 11 forskellige variationer, hvor Bach viser, at han mestrer samtlige barokkens kompositionsteknikker til perfektion.
Den hollandske organist og komponist Bert Matter er født i 1937, så når han komponerer en variationsrække over salmen "Gids godhed vil vi prise" er det selvfølgelig i en hel anden stil.
Matter gør rig brug af minimalistisk virkemidler.
Wrech slutter koncerten med Charles Villiers Stanford 12 minutters lange forrygende Fantasia & Toccata i d-mol. |
Koncertprogram . . . . .
Johann Sebastian Bach
(1685-1750) | Præludium og fuga i G-dur (BWV 541) | 07:00 | | Partita: Sei gegrüsset, Jesu gütig (koral og 11 variationer) (BWV 768) | 19:00 | Bert Matter
(1937-) | Fantaisie sur Von Gott will ich nicht lassen | 12:00 | Johann Sebastian Bach
(1685-1750) | Fughetta super: Dies sind die heiligen zehnen Gebot (BWV 679)
manualiter | 02:30 | | Dies sind die heilgen zehn Gebot (BWV 678)
à 2 Clav. et Ped. Canto fermo in Canone | 05:00 | Charles Villiers Stanford
(1852-1924) | Fantasia & Toccata in d (Opus 57) | 11:30 | | 57:00 |
Programnoter . . . . .
Jeg hørte forleden i et radioprogram, at popmusik hovedsageligt står i G-dur.
Reklamen for radioudsendelsen omtalte, at nogen havde fundet ud af, at G-dur er en glad toneart, og popmusik er jo gerne lidt som fortygget mad, og får man fortygget mad, skal man være glad!
Se det vidste jeg godt i forvejen (ikke det med maden - men tonearten). Det er nemlig ikke nogen ny opdagelse, selvom det blev fremlagt sådan i radioen.
I barokken er affektlæren fremherskende. Affektlære er bl.a., at forskellige tonearter og forskellige figurer har forskellige karakteristika. F.eks. betegnes tonearten G-dur som “lys og optimistisk” og tonearten g-mol som “alvorlig, men alligevel med en snert af venlighed”.
Når Christopher Wrench er færdig med den første afdeling musik af Bach, kunne det være at ovenstående udsagn gav lidt mere mening, end hvis det bare står på bagsiden af et koncertprogram på skrift.
Præludium og fuga i G-dur er godt-humørs-musik hele vejen igennem. Fugaen kaldes ofte “Brittapolka-fugaen” pga. temaets lighed med H.C. Lumbyes kendte Brittapolka, der dog er komponeret et par hundrede år senere end Bachs fuga. Nyd fugaen og tonearten.
Da Ulf Pilgaard i sin tid i Cirkusrevyen lavede en parodi på daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen, var det utrolig morsomt. Dels fordi Ulf Pilgaard er/var morsom - men hovedsagelig fordi alle danskere, der kendte Poul Nyrups facon, kunne se og forstå parodien. Havde Ulf Pilgaard nu parodieret en ukendt landmand fra Vester Tørslev, er det ikke sikkert, at så mange havde grinet med. Det er lidt problemet med Bachs store variationsværk: “Sei gegrüsset”.
Dels kender vi ikke melodien på dansk, og dels er det ind imellem sprit-umuligt at få øje eller øre på melodien.
Det skal man måske heller ikke nødvendigvis, for så går man måske glip af denne storslåede musik.
Med denne variationsrække springer Bach alle rammer for, hvad et variationsværk er. Aldrig før havde der været komponeret så langt og omfangsrigt et variationsværk. Aldrig før blev så mange forskellige variationsprincipper benyttet i samme værk.
Bach brød bare alle rammer med alt, hvad han foretog sig.
Først præsenteres koralen ganske enkelt, og derefter følger 11 variationer. De første uden pedal, men fra variation 7 med pedal.
Sidste variation er min favorit: en femstemmig pendant til åbningskoralen med masser af gennemgangstoner og en dybde, som jeg er sikker på Chrisopher Wrench lader komme til udtryk også i registreringen. Jeg skylder også lige at skrive, at værket står i g-mol. Nyd alvoren.
Og nu til noget helt andet! Bert Matters fantasi over salmemelodien: “Guds godhed vil vi prise”. Hvis vi da ellers gik i kirke om søndagen, og præsten i øvrigt valgte salmen “Guds godhed vil vi prise” - eller en af de øvrige salmetekster, der passer til den melodi, var vi hjulpet et lille stykke på vej. Nu står der i tekstens første fire liner: “Guds godhed vil vi prise, de store med de små; den bedste nytårsvise, som vi kan finde på”, så det er jo bestemt ikke en salme, der synges året rundt, men melodien er kendt i alle protestantiske kirker, bl.a. også i Holland, hvor Bert Matter virker.
Han gør brug af minimalistiske virkemidler. Små stykker tema som gentages og gentages. Det sjove er, at når vi hører mange gentagelser, bliver tidspunktet, når der kommer nyt materiale, så meget desto mere overraskende. Koralen bliver præsenteret i koralsats før værket bygges op i 7/8-takt mod et klimaks.
Nyd finurligheden.
Jeg hopper let og elegant over Bachs to smukke orgelkoraler over “Dies sind die heilgen zehn Gebot” (her skulle mabn tro, at temaet ville dukke op ti gange, men det gør det nu ikke, lige meget hvor meget alverdens musikteoretikere i årenes løb har ledt efter det), og går direkte til aftenens sidste værk:
Charles Villiers Stanfords Fantasia & Toccata.
Et rigtigt stykke britisk powermusik. Komponeret af en irlænder og spillet af en australier på et fransk orgel i en undseelig lille dansk by.
Tonearten er d-mol, og selvom man hurtigt efter barokkens afslutning opgav affektlæren, så er d-mol karakteriseret som “rolig, behagelig og elskværdig”. Lad os høre om det stadig passer. Nyd koncerten.
Pressemeddelelse . . . . .
Australsk organist åbner sommerkoncerterne i Mariager kirke.
Ved Mariager kirkes første orgelkoncert i sommeren 2024, får kirken fornemt besøg af den Australske koncertorganist Christopher Wrench.
Han er Director of Music ved Christ Church, St.Lucia og Director of Chapel Music ved St. Johns College (UQ).
Han er uddannet ved konservatorierne i Queensland og Wien, hvor han lige har spillet en række koncerter, og han er prisvinder ved adskillige internationale orgelkonkurrencer, Melbourne (1.pris, 1985), Dublin (2. pris, 1988 og 1990), St. Alban's UK (Publikumsprisen, 1989) og Odense (1. pris, 1992). Over 20 internationale koncertturneer har bragt ham rundt over det meste af verden, mand gange til Danmark.
Han spiller et program som er skræddersyet til orglet i Mariager kirke.
Johann Sebastian Bachs sprudlende præludium og fuga i den glade toneart G-dur åbner programmet. Fugaen kaldes sjovt nok Britta-polka-fugaen p.g.a. dens lighed med H.C. Lumbyes kendte Brittapolka, der dog er komponeret senere, så i virkeligheden burde vittigheden have omvendt fortegn.
Dernæst følger Bachs absolut største variationsværk for orgel "Sei gegrüsset, Jesu gütig". Når Bach gør noget er det til fuldkommendehed. "Sei gegrüsset" er ganske enkelt barokkens største og mest betydningsfulde variationsværk.
Den nulevende hollandske komponist bert Matter har komponeret nogle variationer over en kendt salmemelodi. De minimalisktiske virkemidler sætter næste tilhøreren i en trance, der dog brydes af skiftende taktarter. En lille perle af et nutidigt stykke musik med stor publikumsappel.
Christopher Wrench af slutter koncerten, der finder sted tirsdag d. 25. juni kl. 19:30, med den engelske komponist Charles Villiers Stanfords 12 minutters lange forrygende Fantasia & Toccata i d-mol.
Der tages en beskeden entré til denne koncert.
|
