| | | | 4. sommerkoncert med Arvid Gast, Lübeck - tirsdag d. 6. august 2024 kl. 19:30 (Entré 50 kr.)
 | | | Arvid Gast er orgelprofessor ved kirkemusikinstituttet i Lübeck og titulær organist ved det historiske orgel i St. Jacobi kirke ligeledes i Lübeck. | | Sommerens fjerde koncert indledes med Louis Marchands Grand Dialogue, hvor orglets kraftfulde trompeter kommer til sin ret.
Samme Marchand skulle i 1717 i duel med selveste Johann Sebastian Bach om, hvem der var den bedste cembalospiller. Marchand forsvandt dog natten over og duellen blev aldrig til noget.
Det gjorde Bachs orgelproduktion til gengæld, og Arvid Gast fortsætter koncerten med orgelkoraler over salmen "Aleneste Gud i Himmerig" inden han spiller Bachs præludium og fuga i g-mol BWV 542.
Det menes at Bach oprindeligt improviserede fugaen til en ansættelsessamtale, og så senere skrev den ned.
Selvom både præludium og fuga står i g-mol er der næppe andre Bach-værker hvor forskellen på præludium og fuga er så stor.
Præludiet er måske det mests alvorstunge Bach har skrevet for orgel, men fugaen er ungdommeligt livlig som en vist modsætning.
Koncerten fortsætter med André Isoirs seks meget forskellige variationer over en fransk koralmelodi inden der åbnes for champagnepropperne i finalen fra Widors sjette sorgelsymfoni |
Koncertprogram . . . . .
Louis Marchand
(1669-1732) | Grand Dialogue | Johann Sebastian Bach
(1685-1750) | Allein Gott in der Höh sei Ehr’ (BWV 662)
á 2 claviers et pédale / il canto fermo nel soprano | | Allein Gott in der Höh sei Ehr’ (BWV 664)
à 2 claviers et pédale | | Fantasi og fuga i g-mol (BWV 542) | André Isoir
(1935–2016) | Six variations sur un psaume huguenot op. 1 | Charles-Marie Widor
(1844–1937) | Fra den 6. Orgelsymphoni i g-mol opus 42
IV) Cantabile
V) Finale |
Programnoter . . . . .
Det ville da være dejligt nemt, hvis alle komponister gennem tiden havde givet deres musik opusnumre.
Første komposition er opus 1 og så fortsætte slavisk og enkelt indtil mulde.
Tidligere tiders orgelmusik har mere eller mindre været tænkt som “brug-og-smid-væk-musik” - ofte i kirkens tjeneste - og selv ikke Bach havde nogen idé om, at vi - århundreder efter hans død - ville kunne genkende al hans musik, fordi vi har fundet et katelogiseringssystem, hvor hans musik får numre efter BWV (Bach-Werke-Verzeichnis).
Hvis nu første værk på aftenens program havde heddet “Meget larmende fransk stykke orgelmusik i C-dur”, havde det sådan set været fyldestgørende, men nu hedder koncertens første stykke: “Grand Dialogue” - “en stor samtale”, og det er godt at Marchand kun har skrevet en enkelt af den slags, for hvis han havde skrevet 25, hvilken af dem var det så, vi skulle høre?
“Grand Dialogue” regnes dog i dag, som det enkeltstående største stykke franske barokorgelmusik. Bach skriver store lange præludier og fugaer og orgelkoraler, men franskmændene skriver grundlæggende dansesuiter og messer, der har flere små stykker til at danne et samlet værk. Koncertens første stykke spiller i hele 8-9 minutter, og det er langt for et enkeltstående stykke fransk barokmusik.
Franskmændene er til gengæld så flinke at de næsten altid noterer i deres noder, hvordan de vil, at et stykke orgelmusik skal lyde. “Grand Dialogue” - skal hovedsageligt spilles på klangen “Grand jeu”, som betyder “store stemmer” og dækker over orglets kraftige trompeter. Det vil du bestemt heller være i tvivl om kl. ca. 19:40.
Tyskere og Bach hører sammen, og har man tillige har været professor i Bachs by Leipzig, skal der være Bach på programmet. Først spiller Arvid Gast to svage orgelkoraler over salmen “Aleneste Gud”.
Allein Gott BWV 662 er lang. Knapt 9 minutter. Lad nu endelig være med at tro, at du kan høre melodien (hvis du ellers kender den). Det kan knapt den organist, der spiller værket, men nyd den ubegribelige strømmende ro, der er i dette værk.
Den anden udgave af Allein Gott BWV 664 er en trio. Hvor simpelt kan det gøres?
Højre hånd spiller en stemme; venstre hånd en anden - og pedalet ligeså. En, to, trio!
Selve temaet er bygget op omkring de første toner af melodien “Aleneste Gud” (sådan gjorde man nemlig) og de tre stemmer leger lifligt i en fire minutters tid, inden pedalet begynder at spille første linie af melodien i roligere nodeværdier.
Man kunne måske forledes til at tro, at det var let kun at spille éen stemme i hver hånd/pedal (det er det nu ikke!), men det lyder enkelt og er utrolig velklingende. Og nu til noget helt andet Bach!
Fantasi og fuga i g-mol BWV 542 er på én gang Bachs mest dæmoniske værk - og det mest perlende. Hvordan Bach har besluttet sig for at sammenstille to så store kontraster, kan man kun gætte på. Fantasien er voldsomt dissonerende med to små svage afbræk undervejs.
Højdepunktet (eller lavpunktet om man vil) indfinder sig, når pedalet begynder sin nedstigning til helvede henover 4 takter, hvor pedalet bare går ned og ned og ned og ned. Hver gang pedalet når bunden af pedalerne springer det en oktav op - og fortsætter sin nedstigning som om intet var hændt.
Fugaen er til gengæld friskere end frisk barokmusik fra den allerøverste fugaskuffe. Et pragtfuldt let genkendeligt tema modsvares af to modstemmer, og på intet tidspunkt spilles der ikke sekstendedele, så det er tungen lige i munden og fuld fart på hænder og fødder for den udøvende.
I Danmark er der bunker af ganske almindelige hverdags-folkekirke-protestanter og ikke så mange katolikker. I Frankrig er der bunker af hverdags-katolikker og ikke så mange protestanter.
Hugenotter kaldes dog de franske protestanter, og deres gudstjeneste vil være ret lige med vores, og således vil de også have salmer, som vi kender dem.
André Isoirs “Six variations sur un psaume huguenot” er variationer over en hugenotsk (hvis man kan sige det) salmemelodi.
Orgelkoral-variationer præcis som Bach skrev dem. Bare et andet land; en anden tid og en helt anden stil. Jeg gentager: en helt anden stil. Og lige éen gang til: en meget anden stil. Du vil forstå 😊
Widor er Widor.
Først stilhed i Andanten og så fuld fart frem i finalen.
Pressemeddelelse . . . . .
Tysk orgelprofessor spiller i Mariager kirke.
Ved Mariager kirkes fjerde af i alt fem sommerorgelkoncerter, får rosernes by fornemt besøg fra Tyskland.
Arvid Gast blev som lige godt 30 årig udnævnt til professor i orgel ved Felix Mendelssohn Bartholdy Universitetet for Musik og Teater i Leipzig og udnævnt til Leipzigs Universitetsorganist.
Leipzig er jo stedet hvor Johann Sebastian Bach virkede, og han har sat et af verdenshistoriens mest markante musikalske aftryk.
Siden 2004 har Arvid Gast været gæsteprofessor i orgel og foredragsholder på kirkemusikkurset ved Lübecks Musikuniversitet, og i januar 2005 blev han udnævnt til organist ved St. Jakobi Kirken i Lübeck med dens vigtige historiske orgler. I 2007 lancerede han den "Internationale Dieterich Buxtehude Competition", som afholdes hvert 3. år i Lübeck.
Der er nu ikke Buxtehude på koncertprogrammet tirsdag d. 6. august kl. 19:30, men Johann Sebastian Bach er næsten en selvfølge. Arvid Gast spiller to af Bachs mest imponerende orgelkoraler; komponeret over salmen “Aleneste Gud i Himmerig” samt Bachs store - på een gang alvorlige og liflige - præludium og fuga i g-mol, hvor fugaen er et festfyrværkeri af barokke lækkerier.
Arvid Gast giver koncerter og underviser i alle europæiske lande, samt i Japan, Korea, Kina, USA og Sydamerika; Han har fungeret som jurymedlem ved mange anerkendte konkurrencer i Tokyo, Graz, Leipzig, Boston og Alkmaar, blandt andre.
I 2019 havde han et gæsteprofessorat ved det anerkendte Oberlin Conservatory i Ohio/USA.
Koncerten afsluttes med fransk musik af Charles-Marie Widor med de to sidste satser af hans imponerende sjette orgelsymfoni.
Der tages en beskeden entré til denne koncert - men har du betalt for to koncerter, er de øvrige af sommerens koncerter gratis, ligesom der er en meget stor grupperabat. Børn/unge og studerende har gratis adgang.
|
