Organistens musiksider
Søn d. 5. jan 2020 kl. 16:00

Nytårskoncert
I 10-året for opsætningen af kirkens Aubertinorgel, spiller kirkens organist nytårskoncert med hovedsagligt fransk musik. Bl.a. Messiaen, Clerambault, Dubois og Widor.
Tor d. 26. mar 2020 kl. 19:30

Klaver og violin
Duo Essentia, der består af Birgitte Bærentzen Pihl, violin og Lene Buch Rasmussen, klaver spiller musik af Beethoven i anledning af 250 årets for hans fødsel.
Søn d. 29. mar 2020 kl. 19:00

Musikgudstjeneste
tekst følger . . . .
Fre d. 29. maj 2020 kl. 13:00

Åbent orgel III
Åbent orgel
Nytårs-orgel-koncert 2014 - søndag d. 4. januar 2015 kl. 16:00 - Mikael Ustrup, orgel (gratis adgang)

Man ved ikke præcist hvornår Bach komponerede sin store passcaglia i c-mol, men det antages at være et ganske tidligt værk fra hans hånd.

Måske er værket komponeret efter at Bach besøgte Buxtehude og stiftede bekendtskab med hans ostinatværker. Vi ved det ikke.

Skal man tro forordet til Rheinberges 8. sonate er 4. satsen, den første betydningsfulde passacaglia efter Bachs.
Komponeret i 1882 godt 150 efter at Bach skrev sit værk.

Rheinberges passcaglia er en værdig aftager fra Bach, og med den sats åbnedes der for, at der igen kunne skrives i denne stil.

Bach havde det jo med at fuldenende det han kom i nærheden af.

I midten af koncerten spilles Buxtehudes passcaglia, der på mange måder kan siges at være det fædrende ophav til Bach's såvel som Rheinbergers passcaglia. 



Koncertprogram . . . . .
Johann Sebastian Bach
(1685-1750) 
Passacaglia i c-mol  (BWV 582)13:00
Dietrich Buxtehude
(ca. 1637-1707) 
Passacaglia i d-mol  (BuxWV 161)05:00
Josef Rheinberger
(1839-1901) 
Sonate nr. 8 i e-mol

  1. Fuge
  2. Intermezzo
  3. Scherzoso
  4. Passacaglia
26:30
44:30


Programnoter . . . . .
I betragtning af hvor ens de tre bastemaer herunder umiddelbart ser ud, vil det forhåbentlig komme som en behagelig overraskelse, at forskellige tiders komponister er i stand til at få utroligt forskellige musikalsk udtryk ud af ens udseende materiale. Rækkefølgen af temaer herunder følger programmet, men jeg burde egentlig have byttet om på Buxtehude og Bach, idet Buxtehude er ældst og Bach skriver sin passacaglia efter at have besøgt Buxtehude i Lübeck. Dog er Buxtehudes værk koncertens korteste og svageste og dermed en fin lille midtersats til de to omkringliggende mastodont-værker.

Det synes ganske sandsynligt, at Bach skrev sin egen passacaglia efter sit besøg hos datidens store orgelguru: Buxtehude. Muligvis lige efter Buxtehudes død som en gestus til Buxtehude. Bachs tema ligner Buxtehudes, men er dobbelt så langt, og Bach, som jo ikke lod sig hæmme af datidens snærende læseplaner, bryder i sit værk med alt, hvad der tidligere er set. Hele 20 variationer bliver det til, efter at temaet er afspillet helt nøgent. De første variationer minder om Buxtehudes måde at skrive på, men Bach udvikler sin tematik hele vejen igennem. Ved variation nr. 11 gør han noget, som man "ikke måtte". Han spiller bastemaet i hænderne. Senere kommer temaet i altstemmen og senere igen som nogle krystalklare akkordbrydninger, inden de sidste variationers kraftige og fortættede klangunivers afslutter de tyve variationer.
Sådan skal den skæres, ville man fristes til at sige, men men men. . . . Bach skriver lige en vidunderlig kraftfuld fuga som den 21. variation.
Han bruger første halvdel af temaet som fugatema og tilføjer et par kontrapunkter, som er med til at gøre fugaen til en af Bachs mest koncentrede fugaer. Inden fugaen slutter, stopper Bach op på en af de frækkeste akkorder: en “neapolitansk subdominant”, som på Mariagers orgel såvel som på orglerne på Bachs tid, vil lyde en anelse falsk. De afsluttende C-dur akkorder er til gengæld tilsvarende rene. Sådan gør en sand mester, der næppe er fyldt 30, da han skriver dette uforlignelige stykke musik.

I Mariakirken i Lübeck er der et astronomisk ur, som bl.a. andet viser månens faser. Det er nærliggende at forestille sig, at Buxtehudes passacaglia er komponeret med en slet skjult reference til dette ur. Både uret og passacagliaen har 4 x 7 gennemføringer - svarende til en månefase på 28 dage.
Først spilles temaet 7 gange i d-mol (svagt/nymåne) - derefter 7 gange i F-dur (lidt kraftigere/tiltagende) - 7 gange i a-mol (kraftigst/fuldmåne) inden Buxtehude igen vender tilbage til d-mol (svagt/aftagende). Måske - måske ikke. 
(Der er her søndag eftermiddag ganske kort tid til årets første fuldmåne, som finder sted natten til i morgen kl. 05:54).

Da vi jo af gode grunde ikke kan spørge Rheinberger, om det er sandt, vil jeg gerne (og helt risikofrit) vædde en nytårskringle på, at han har mere end skelet til Bach’s tema, da han komponerede sit eget passcagliatema. Det gør jo bestemt heller ikke noget. Det er måden hvorpå temaet bearbejdes, der er den egentlige kunst.
Jeg skal ikke kunne sige, om det er helt sandt, men forordet til min Rheinbergernode postulerer, at Rheinbergers passacaglia er den første i sin genre (for orgel) efter Bachs, der er skrevet mere end 150 år tidligere. Sandt er det, at der ikke er en eneste komponist efter Bach, der har kunnet undgå at forholde sig til Bachs musik. Måske har det skræmt en eller anden ellers stor komponist fra at prøve kræfter med en genre, som Bach på sin vis havde afsluttet.
Rheinberger ville det anderledes! I hans 8. sonate åbner 1. sats med nogle kraftige forstørrede akkorder, inden et iørefaldende fugatema resten af satsen veksler med et yndigt svagt nærmest himmelsk tema. Himmel kontra jord. Maskulint kontra feminint. Vælg selv.
Intermezzo hedder 2. sats, hvor man får lov at høre orglets svage romantiske stemmer inden 3. sats, som er en scherzo, hidsigt koncerterer på orglets trompeter. Og så endelig den store afsluttende passacaglia! Kan man huske starten af 1. sats, vil man kunne høre, at Rheinberger vender tilbage til de kraftige forstørrede akkorder. Denne gang har vi bare bevæget os helt op i et grandiost fortissimo.

Godt nyt koncertår Mikael Ustrup





Pressemeddelelse . . . . .
Nytårskoncert i Mariager Kirke.
Med denne koncert, er det femte år i træk, at der afholdes nytårskoncert den første søndag i januar i Mariager Kirke om eftermiddagen kl. 16:00.
Der bydes ikke på wienervalse, som ellers høre nytårskoncerter til, men potent orgelmusik.
Der er ikke nødvendigvis skrevet ret megen speciel musik til nytårskoncerter for hverken symfoniorkester eller enkeltinstrumenter, men kalder vi det en nytårskoncert, er musikken selvfølgelig for en lille times tid i hvert fald: nytårsmusik.
Gentagelse er menneskelig. Vi gentager så mange ting og handlinger og ved denne koncert er gentagelsen i fokus.
Der er kun tre værker på programmet. Alle tre store passacaglier, som grundklæggende er en statstype, hvor et bastema gentages.
Først Bachs passacaglia i c-mol, dernæst mindre Buxtehudes i d-mol. Koncerten slutter med Rheinbergers store 8. sonate, hvis afsluttende sats ligeledes er en stor passacaglia.
Der bliver rig lejlighed til at høre kirkens store orgel fra de sarteste små fløjtelyde til det helt store cahmpagnebrus i den afsluttende fjerde-sats af Rheinbergers store sonate.
Der er som altd til nytårskoncerten gratis adgang og som altid sidder kirkens organist - Mikael Ustrup - ved kirkens store orgel.
Der kan høres smagsprøver på musik.mariagerkirke.dk


    

KoncerterHøjmesser/salmerAubertin-orgletOrganist & KorKontakt

Næste koncert

Alle koncerter i 2019
Alle koncerter i 2020
Alle koncerter i 2021

Alle koncerter

Koncertnyhedsbrev
Næste højmesse
Kommende højmesser

Den Danske Salmebog
Salmevalg til kirkeåret
Julesalmemaraton
Billeder af orglet
Disposition
Bernard Aubertin
Sound bits
Media
Discografi
Download
Kirkens organist

Klosterkoret
Klosterkorets øveside

Kirkekoret
Kirkens organist
Mikael Ustrup
Klosterstien 12
DK-9550 Mariager
Mobil: 61 35 54 47

Mail: mikael(ad)
mariagerkirke.dk

Mandag er fridag

Denne side er lavet af Mikael Ustrup 1997-2019