Musik skal der til, så derfor skydes musiksæsonen igen i år i gang med en nytårsorgelkoncert.
Som hvert år sidder kirkens organist bag tangenterne parat til at spille første koncert i 2016. Året byder på mange musikalske oplevelser, og den første - på årets første søndag - indeholder sjælden musik af Mozart for orgel: hans intrada i C-dur.
Sweelinck står for den svagere afdelingen med variatiuonerne over en gammel folkelig sang "Under de grønne Linde"
Mendelssohn er repræsenteret med hele tre præludier og fugaer sat sammen til en concert: hurtig - langsom - hurtig.
Præcis de samme tempobetegnelser er der i koncertens sidste værk: Concerto i G-dur af Bach.
D.v.s. Bach har ikke selv skrevet musikken, men bearbjedet en af barokkens mange instrumentalkoncerter for "sit instrument": orglet.
Koncertprogram . . . . .
Wolfgang Amadeus Mozart
(1756-1791) | Intrada und Fuge C-Dur (KV399) |
Jan Pieterszoon Sweelinck
(1562–1621) | Ondereen der Lindegroen |
Felix Mendelssohn-Bartholdy
(1809-1847) | Præludium og fuga nr. 1 i c-mol (opus 37,1) |
| Præludium og fuga nr. 2 i G-dur (opus 37,2) |
| Præludium og fuga nr. 3 i d-mol (opus 37,3) |
Jan Pieterszoon Sweelinck
(1562–1621) | Fantasia
(Auf die Manier eines Echo) |
Johann Sebastian Bach
(1685-1750) | Concerto i G-dur (efter Johann Ernst Prinz von Sachsen-Weimar) (BWV 592)
1) Allegro
2) Grave
3) Presto
|
Programnoter . . . . .
Mozarts intrada er ikke engang skrevet for orgel. Det er skrevet for tasteinstrument, men på den tid var det stort set det samme. Tangenter er tangenter og et par trut i pedalet kan man altid tilføje. Ikke desto mindre fungerer denne intrada ualmindelig godt på instrumenternes dronning. Jeg har valgt at spille den med en kraftig franskinspireret trompet-klang. (Intradaer er normalt noget jeg forbinder med gallamiddage i kredse, hvor jeg ikke færdes, men der er altid et par fastelavnsudklædte trompeter til at spille folk til bords).
Her spiller orglets magtfulde trompeter denne koncert, og det nye musikår i gang.
Jeg mødte engang en organist, som bramfrit sagde, at det var umuligt at spille Bach uden at have spillet Sweelinck. Sagt med høj og selvsikker røst lød det også ganske overbevisende. Jeg havde nu spillet en hel del Bach og en mindre del Sweelinck på det tidspunkt. Sandt er det dog, at Sweelinck på mystisk vis er en slags stamfader til den orgelstil, der skulle kulminere med Bachs orgelværker, og det til trods for, at det instrumentarium de hver især havde at gøre godt med var ganske usammenligneligt. Sweelincks orglet var små og uden noget væsentligt pedal. Musikken er altid polyfon med hang til ret hurtige udsmykkede noder.
“Under de grønne Linde” var en kendt verdslig sang, som Sweelinck bearbejdede i fire sirlige variationer.
Mendelssohn skrev ikke så mange orgelværker; grundlæggende kun seks sonater og tre præludier og fugaer.
De tre præludier og fugaer er dog mesterværker i deres tid. Klassiske i form, toneart og indhold og alligevel umiskendeligt Mendelssohn.
Jeg har valgt at spille alle tre præludier og fugaer som en slags koncertform: hurtig - langsom - hurtig.
Min første dobbelte lovovertrædelse var faktisk at fjerne bortføre denne Mendelsohnnode fra Skagen kirke for mange år siden. Jeg var hunderæd for at organisten - min senere lærer - skulle dukke op og savne sin node, mens jeg stod nede ved den lokale boghandel og betalte i dyre lommepenge-domme for at få kopieret en node, hvori der udtrykkelig stod, at den ikke måtte kopieres. Årsag: jeg synes de akkorder, der åbner c-mol præludiet, var så usandsynligt velklingende, at jeg ganske enkelt måtte have det partitur med hjem for at spille det igen. Jeg føler mig nu ikke skyldig. Lovovertrædelser i musikkens navn bliver altid tilgivet!
Siden har jeg købt partituret og jeg holder lige meget af musikken i dag som for 35 år siden
Nu har jeg jo spillet Sweelinck, så kan jeg godt tillade mig at slutte med Bach. D.v.s. det er ikke rigtigt Bach. I tiden før spritduplikatoren var noder en mangelvarer og behovet for levende musik meget større end i vores digitale tidsalder. Hvad gør man? Man hugger - låner er dog et pænere ord. (KODA og copyright var endnu ikke opfundet).
Bach har bearbejdet nogle orkesterkoncerter i italiensk stil (hurtig - langsom - hurtig) til brug for orglet.
Denne glade koncert i G-dur er oprindeligt skrevet af Johann Ernst von Sachsen-Weimar. Prinsesøn, mæcen og komponist ved det hof, hvor Bach på det tidspunkt var ansat som hofkapelmester.
At dømme efter musikken har de været meget glade og ubekymrede ved det hof (ikke et eneste ord om de arme bønder der har slidt og slæbt for at eliten kunne fryde ørerne med liflig musik).
Nu er musikken her og den er god.
Godt nytår og godt koncertår Mikael Ustrup
Pressemeddelelse . . . . .
Musik-nytåret skydes i gang.
Musik skal der til, og der vil blive forbrugt mere i musik i 2016 end på noget som helst andet tidspunkt i verdenshistorien.
Vi har alle mulig dimser og det kan synes som et under, hvis du ser et yngre menneske uden højtalere i ørerne.
De unge mennesker kommer næppe til orgelnytårskoncert i Mariager kirke, selvom og del af dem nok ville få sig en på opleveren. Som man sier. Men musik er ikke nuller og ettaller! Musik er levende og lyder forskelligt fra koncert til koncert og fra udøver til udøver.
Hvordan det lyder når Mariager kirkes organist første søndag i januar kl. 16:00 sætter sig bag tangenter ved kirkens store orgel er der kun en chance for at finde ud af. Bagefter er det nemlig for sent.
På programmet er levende musik af længst afdøde komponister, men interpreten holder sig i live, for at spille det nye musik-år i gang med musik af Mozart, Sweelinck, Mendelssohn og Bach. Der er gratis adgang til stor musik i det store rum med det store orgel.
