Mariager kirkes musiksider

  OBS

Händels MESSIAS opføres i Mariager kirke søndag d. 15. dec. kl. 15:00 - læs mere her // køb din billet her

Lør d. 30. nov 2024 kl. 16:00
"Julen har englelyd"
Randers Kammerorkester og Andrea Pellegrini fremfører 300 års julemusik fra arier fra Bachs Juleoratorium over de smukke sange fra romantikken til musik af i dag.
Lør d. 7. dec 2024 kl. 15:00
Korjulekoncert
Klosterkoret med orkester fremfører julekantater af Buxtehude foruden traditionel julemusik
Efter koncerten er der traditionen tro jule-nachspiel i klostret.
Søn d. 15. dec 2024 kl. 15:00
MESSIAS
George Friederich Handels berømte oratorium fremføres af Coro Misto, musikere fra Odense Symfoniorkester og 4 unge internationale solister. Dirigent Søren Birch.
Ons d. 18. dec 2024 kl. 19:30
JuleSalmeMaraton
Sædvanen tro afholdes der i december julesalmemaraton i Mariager Kirke. Der synges i år uddrag af i alt 24 julesalmer i stearinlysets skær.
6. sommerkoncert tirsdag d. 23. august 2016 kl. 19:30 Flemming Dreisig, orgel (50 kr.)
    

Flemming Dreissig ved orglet i Københavns Domkirke, hvor han i en årrække var organist.

Det er næppe en overdrivelse at sige, at Flemming Dreisig de sidste mange år har været en legende blandt danske organister.

Færdiguddannet som 19 årig - Danmarks yngste domorganist som 21 årig i Maribo - organist i bl.a. Helligåndskirken i København, Rønne kirke Bornholm og Københavns domkirke, foruden undervisningsvirksomhed og utallige koncerter.

Man kan ikke beskylde ham for at være fastligger.
Efter nogle år som organistassistent i Aalborg er han nu organist i Vedbæk.

Ved sommerens sidste koncert i Mariger kirke spiller han et program med både klassisk orgelmusik af Bach og Mendelssohn samt mere utraditionel musik for instrumentet af Kuhlau, transciptioner af Carl Nielsen og sommerens sidste værk bliver den kvindelige danske organist Benna Moes Koncert-suite komponeret i 1971.




Koncertprogram . . . . .
Johann Sebastian Bach
(1685-1750) 
Præludium i Es-dur  (BWV 552,1)09:00
Schmücke dich, o liebe Seele  (BWV 654)
  á 2 claviers et pédale
07:00
Fuga i Es-dur  (BWV 552,2)06:30
Wolfgang Amadeus Mozart
(1756-1791) 
Andante F-Dur  (KV616)07:00
Felix Mendelssohn-Bartholdy
(1809-1847) 
Sonate nr. 3 i A-dur  (opus 65,3)
  Con moto maestoso
  Andante tranquillo
10:00
Frederik Kuhlau
(1786-1832) 
Alla polacca, F-dur
  Sonatine
00:00
Carl Nielsen
(1865-1931) 
Humoreske-bagateller (1897)
  1) Goddag ! Goddag !
  2) Snurretoppen
  3) En lille langsom vals
  4) Sprællemanden
  5) Dukkemarch
  6) Spilleværket
00:00
Benna Moe
(1897-1983) 
Koncert-suite (1971)
  Maestoso - allegro
  Andante
  Scherzo
  Finale – pomposo festivo
00:00
39:30


Programnoter . . . . .
Første gang jeg hørte Flemming Dreisig spille, var jeg meget ung og en anelse umoden. Han spillede en koncert i Odense koncerthus og på programmet var Mozart - som ikke var orgelmusik - samt Mussorgskijs udstillingsbilleder, som bestemt heller ikke er orgelmusik.
Jeg tænkte dengang, at det var da en mærkelig - omend meget meget dygtig - mand, der spillede mærkelig men udmærket musik på mit instrument. Min horisont strakte sig på det tidspunkt til at ville høre Bach og derefter mere Bach. Min verden var lille og selvfølgelig skulle jeg ikke høre “kirkemusik” i en koncertsal ved et koncertsalsorgel.

Jeg hørte Flemming spille sidste år i Musikkens hus i Aalborg. Da spillede han såmænd Carl Nielsens tredje symfoni. Den kræver normalt mere end 60 symfoniorkestermusikere, men Flemming Dreisig fik orglet til at virke som det store klangrige orkester det på mange måder også er.
Denne gang var jeg af naturlige årsager blevet ældre og en anelse mere moden og tænkte, at det var godt nok en mand med et enormt overskud, mod og musikalitet. Jeg talte med ham efter koncerten og resultatet er, at han her i dag spiller til Mariager Kirkes sidste sommerkoncert i denne omgang.

På programmet er klassisk musik af Bach (så er den stedlige organists yngre jeg glad), Mendelssohn (det lyder altid godt), samt transskriptioner - en Dreisig-specialitet - af de danske nationalklenodier Carl Nielsen og Fredrich Kuhlau (som såmænd er tysker, selvom han har komponeret musikken til Elverhøj).

Bach har skrevet en lang række store præludier og fugaer. Min gamle teorilærer sagde gerne, at den dybeste musik der er skrevet, er Bach’s orgelfugaer og Mozarts klaverkoncerter. Jeg er enig.
Disse store præludier og fugaer sprænger ofte rammerne for vores danske lilleput-gudstjeneste og spilles derfor oftest som koncertmusik.

Præludium og fuga i Es-dur er et af de mest spektakulære præludier og fugaer fra Bachs hånd. Værket omkranser den samling orgelkoraler, der hedder Clavierübung dritter Teil, og er således fra komponisten hånd næppe ment til at blive spillet lige efter hinanden.
Flemming Dreisig har da også valgt at lade værket omkranse skærtorsdagskoralen Schmücke dich, o liebe Seele, som ligeledes står i Es-dur. Så ender vi med en slags italensk koncert: hurtig/kraftig - langsom/svag - hurtig/kraftig.
Præludiet er en kæmpemæssig fransk ouverture; dvs. skarpe punkterede afsnit afvekslende med fugerede afsnit, som det var kutymen ved det franske hof. Deraf navnet.
Fugaen er en historie for sig. Der er ikke bare et fugatema men hele tre temaer. Et tema for både Faderen, Sønnen og Helligånden. Ikke alene er der tre meget forskellige temaer, de kan ikke overraskende også spilles samtidig.
Teologien er, at først kommer Faderen med et langsomt nærmest royalt værdigt tema: herefter Sønnen, der efter nodebilledet at dømme, havde meget travlt de får år han virkede her på jorden. Sønnen er altid bindeleddet mellem Faderen og Helligånden, hvis tema i den afsluttende fuga næppe kunne være mere triumferende.

Mozart var ikke orgelkomponist, og han har skrevet meget musik lidt for instrumentet, selvom han flittigt studerede Bachs musik. Hans andante i F-dur er helt igennem wienerklassisk og noget ganske andet end Bach. Let og iørefaldende, men som altid med Mozart med alvoren lurende.

Af Mendelssohn seks sonater for orgel er sonaten i A-dur den eneste i kun to satser.
Satsen har som koralforlæg Luthers salme “Af dybsens nød, o Gud til dig”, som spilles i pedalet mens hænderne er travlt optaget med at spille en fuga eller to ovenover. Koralafsnittet omkranses af afsnit med store velklingende akkorder.
Her kunne sonaten sådan set godt slutte, men Mendelssohn lader roen sænke sig i en smuk iørefaldende 2. sats.

Om Carl Nielsens musik er blot at nævne, at det er klavermusik, der her spilles på et andet tangentinstrument.
Alle seks stykker har titler, der skulle kunne give en visse associationer. Forestil dig f.eks. hvordan en snurretop lyder udsat for tangenter og hør om det ikke passer.

Nu er der heldigvis ikke mere plads på papiret, for om Benna Moes koncert-suite fra 1971 aner jeg ganske enkelt intet.
Nu har nogen jo været så flinke at sørge for Internettet; andre har været flinke at fylde det med information, og da jeg læste om Benna Moe fandt jeg en ganske interessant lille biografisk artikel, som jeg har tilladt mig at trykke på bagsiden.

Programnoterne er forfattet af den stedlige organist.

PS: For sidste gang denne sommer serveres der et glas vin/vand efter en sommerkoncert.
Vi er vel vikinger her i det høje nord, så det bliver endnu engang lige uden for kirken (jeg har dog ved hjælp af en vejrapp bestilt 16-17 grader, let nedgående sol og næsten vindstille). Tak for denne sommer.

Pressemeddelelse . . . . .
Tidligere domorganist i Mariager kirke.
Det er ikke en hr. hvem-som-helst, der gæster Mariager Kirke ved sommerens sidste orgelkoncert tirsdag d. 23. august kl. 19:30.
Flemming Dreisig er navnet, og siger det Dem ikke noget, så spillede han f.eks gennem syv år til morgenandagten fra Københavns domkirke samt til kronprins Frederiks bryllup.
Han var domorganist i Maribo Domkirke i 70’erne og ved Helligåndskirken i København i en årrække.
I 2003 blev han ansat som domorganist - denne gang ved Vor Frue kirke i København ,hvor han blev i syv år, indtil han ganske overraskende sagde op fra Danmarks mest prestigefyldte organiststilling.
Flemming Dreisig ville noget andet.
Han vil kunsten og musikken. Ikke nødvendigvis stillingen.
Har har siden beklædt mindre organiststillinger, men kunsten og musikkken er til stadighed i højsædet.
Ved sommerens sidste koncert og de sidste toner fra kirkens Aubertin-orgel spiller Dreisig både klassikerne ne Bach og Mendelsohn inden han slutter af med sit speciale: transcriptioner og sjælden hørt orgelmusik.
Kuhlau og Carl Nielsen er ikke primært orgelkomponister, men det afholder ikke Flemming Dreisig fra at spille deres musik på orglet.
De sidste toner i dette års sommerkoncertprogram bliver den danske kvindelige komponist Benna Moes koncert-suite.
Som altid er der et glas efter koncerten. Læs mere på: musik.mariagerkirke.dk


KoncerterHøjmesser/salmerAubertin-orgletOrganist & KorKontakt

Næste koncert

Koncerter i 2024
Koncerter i 2025
Koncerter i 2026

Alle koncerter

Koncertnyhedsbrev
Næste højmesse
Kommende højmesser

Den Danske Salmebog
Salmevalg til kirkeåret
Julesalmemaraton
Billeder af orglet
Disposition
Bernard Aubertin
Sound bits
Media
Discografi
Download
Kirkens organist

Klosterkoret
Klosterkorets øveside

Kirkekoret
Kirkens organist
Mikael Ustrup
Klosterstien 12
DK-9550 Mariager
Mobil: 61 35 54 47

Mail: organist(ad)
mariagerkirke.dk

Mandag er fridag

Denne side er lavet af Mikael Ustrup 1997-2024